DOREEN blev helt ude af den da hendes mand, Wesley, i en alder af blot 54 blev diagnosticeret med en meget aggressiv hjernetumor. * Lægerne sagde at han kun havde få måneder tilbage at leve i. “Jeg kunne slet ikke fatte det,” siger hun. “Jeg var fuldstændigt handlingslammet i flere uger. Det var som om det skete for nogle andre, ikke for os. Jeg var overhovedet ikke forberedt på det.”

Det Doreen oplevede, er desværre ikke usædvanligt. Alle kan når som helst blive ramt af en alvorlig sygdom. Det er virkelig rosværdigt at mange påtager sig opgaven med at tage sig af en af deres kære der har fået en dødelig sygdom, for det er bestemt ikke nogen let opgave. Hvad kan man gøre for at hjælpe og støtte sit elskede familiemedlem der er alvorligt syg? Hvordan kan de der passer vedkommende, håndtere de mange følelser de oplever under sygdomsforløbet? Og hvad kan man forvente når døden nærmer sig? Lad os først se på hvorfor det er en særlig udfordring i dag at tage sig af en der er alvorligt syg.

Lægevidenskaben har ændret omstændighederne omkring døden. For omkring hundrede år siden var den gennemsnitlige levealder meget kortere, selv i mere udviklede lande. Folk døde ofte af infektionssygdomme eller ulykker. Der var begrænset adgang til hospitaler, og man blev ofte passet af familien og døde derhjemme.

I dag har fremskridt inden for sygdomsbehandling sat læger i stand til effektivt at bekæmpe sygdomme så man kan leve længere. Sygdomme man tidligere hurtigt ville dø af, kan nu holdes i skak i mange år. Men denne forlængelse af livet betyder ikke nødvendigvis at man bliver rask igen. Patienter får ofte alvorlige skavanker som gør dem ude af stand til at klare sig selv. Det er derfor blevet meget  mere kompliceret og krævende at skulle tage sig af sådanne patienter.

Af den grund dør folk nu ofte på hospitalet i stedet for derhjemme. De fleste kender ikke til dødsprocessen, og der er ikke mange der rent faktisk har set en person dø. Frygt for det ukendte kan altså hæmme eller endda hindre en persons bestræbelser for at hjælpe en i familien der er syg. Hvad kan hjælpe?

Som Doreens erfaring viser, føler mange sig helt knust når en de elsker, får konstateret en dødelig sygdom. Hvad kan, midt i din store bekymring, frygt og sorg, hjælpe dig til at forberede dig på det der skal ske? En af Guds trofaste tjenere bad: “Lær os at tælle vore dage således at vi får visdom i hjertet.” (Salme 90:12) Ja, bed inderligt Jehova Gud om at vise dig hvordan du kan ‘tælle dine dage’ klogt så du bruger den sidste tid sammen med den du holder af, på den bedste måde.

Det kræver god planlægning. Hvis den syge stadig er i stand til at kommunikere og er villig til at tale om emnet, er det klogt at spørge ham hvem der skal træffe beslutninger på hans vegne når han ikke længere selv kan. En åben samtale om hvorvidt han ønsker at blive genoplivet, blive indlagt på hospitalet eller tage imod en bestemt form for behandling, kan mindske misforståelser og skyldfølelse hos de familiemedlemmer der må tage beslutninger for en patient der ikke selv er i stand til det. Ved at få talt om tingene tidligt i forløbet kan familien fokusere på at tage sig af den syge. “Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,” siger Bibelen. – Ordsprogene 15:22.

Den vigtigste opgave for den der tager sig af den syge, er som regel at trøste og give omsorg. En der ligger for døden, har brug for at blive forsikret om at han er elsket og ikke er alene. Hvordan kan man gøre det? Læs eller syng for patienten; vælg læsestof og sange der er opbyggende, og som vedkommende holder særligt meget af. Mange bliver trøstet hvis et familiemedlem holder dem i hånden og taler blidt til dem.

Det er ofte en god idé at fortælle hvem der er på besøg. I en rapport står der: “Det siges at hørelsen er den sidste af de fem sanser der forsvinder. Selvom patienten tilsyneladende sover, kan hørelsen stadig være god, så sig ikke noget i hans nærvær som du ikke ville sige når han er vågen.”

 Bed sammen hvis det er muligt. Bibelen fortæller at apostlen Paulus og hans rejsefæller på et tidspunkt var under et stort pres og endda frygtede for deres liv. Hvor søgte de hjælp? Paulus sagde indtrængende til sine venner: “I kan også hjælpe til med jeres bøn for os.” (2 Korinther 1:8-11) Inderlige bønner er uvurderlige under ekstremt pres og alvorlig sygdom.

Alene tanken om at miste en man elsker, er smertefuld. Det er ikke så mærkeligt, for døden er unaturlig. Vi er ikke skabt til at acceptere døden som en naturlig del af livet. (Romerne 5:12) Derfor omtaler Guds ord døden som en “fjende”. (1 Korinther 15:26) Så det er forståeligt og endda normalt at man ikke har lyst til at tænke på at en af ens kære skal dø.

Men at tænke over hvad der kan ske, kan hjælpe familiemedlemmer til at mindske deres frygt og fokusere på at gøre alting så bekvemt som muligt for patienten. Noget af det der kan ske, står beskrevet i boksen “ De sidste uger”. Det er selvfølgelig ikke alle patienter der kommer ud for alt på listen, og det sker heller ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Men de fleste patienter oplever i hvert fald nogle af disse forandringer.

Efter at en man elsker, er død, kan det være klogt at kontakte en nær ven der tidligere har sagt ja til at hjælpe. De der har haft nær kontakt med den syge, kan have brug for at blive forsikret om at deres kæres prøvelser nu er forbi, og at vedkommende ikke lider mere. Menneskets Skaber forsikrer os kærligt: “De døde ved slet ingenting.” – Prædikeren 9:5.

Det er meget vigtigt at stole på Gud – ikke kun mens et familiemedlem er alvorligt syg, men også i forbindelse med den sorg man føler efter at vedkommende er død. Han kan trøste dig gennem andres hjælp og venlige ord. “Jeg lærte at sige ja når nogen tilbød at hjælpe,” siger Doreen. “Faktisk blev vi helt overvældet af hvor meget hjælp vi fik. Min mand og jeg var slet ikke i tvivl om at det var Jehova der sagde: ‘Jeg er lige her hos jer og vil hjælpe jer igennem det.’ Det vil jeg aldrig glemme.”

Ja, Jehova Gud er den bedste omsorgsgiver. Som vores Skaber forstår han vores smerte og sorger. Han er ikke alene i stand til at give os den nødvendige hjælp og opmuntring, han ønsker også virkelig at gøre det. Endnu mere fantastisk er det at han har lovet at han snart vil fjerne døden for altid og oprejse de milliarder af mennesker der er i hans hukommelse. (Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 21:3, 4) Til den tid vil alle kunne sige ligesom apostlen Paulus: “Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?” – 1 Korinther 15:55.