1, 2. (a) Hvad viser at mennesker ønsker at opnå frihed? (b) Hvad har været resultatet af deres bestræbelser?

I SAMFUNDET i dag er der stor fokus på ligestilling, rettigheder og frihed. Mange steder i verden ønsker folk at gøre sig fri af undertrykkelse, diskrimination og fattigdom. Folk kræver ytringsfrihed, valgfrihed og selvbestemmelsesret. Det virker til at det at kunne gøre hvad man vil, og leve sit liv som man har lyst til, vægtes meget højt.

² Folk prøver blandt andet at opnå frihed gennem protester, demonstrationer, oprør og revolutioner. Men ofte fører det ikke til de ønskede resultater. Mange af den slags konfrontationer har ligefrem ført død og ødelæggelse med sig. Det er blot med til at understrege sandheden i kong Salomons inspirerede udtalelse: “Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.” – Præd. 8:9.

3. Hvordan finder vi ægte lykke og tilfredshed?

³ Bibelen viser hvad nøglen til ægte lykke og tilfredshed er. Disciplen Jakob skrev at man bliver lykkelig når man “spejder ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed”. (Jak. 1:25) Denne fuldkomne lov stammer fra  Jehova, og han er den der ved hvad der skal til for at mennesker kan have det godt. Da han skabte de første to mennesker, gav han dem alt hvad der var nødvendigt for at de kunne få et lykkeligt og tilfredsstillende liv – deriblandt ægte frihed.

4. Hvilken form for frihed havde Adam og Eva? (Se indledningsbilledet).

⁴ Af de første to kapitler i Første Mosebog fremgår det tydeligt at Adam og Eva havde en form for frihed som mennesker i dag kun kan drømme om – de var fuldstændigt fri for fattigdom, frygt og undertrykkelse. De havde ingen bekymringer i forbindelse med mad, arbejde, sygdom og død. (1 Mos. 1:27-29; 2:8, 9, 15) Men betyder det at Adam og Eva havde absolut frihed, altså at der ikke var nogen grænser for deres frihed?

5. Hvad er nødvendigt for at folk kan opleve frihed?

⁵ Mange i dag mener at man kun er virkeligt fri hvis man kan gøre alt hvad man har lyst til, uanset konsekvenserne. Opslagsværket The World Book Encyclopedia definerer frihed som “muligheden for at træffe valg og føre dem ud i livet”. Men der tilføjes: “Juridisk set ejer folk frihed hvis samfundet ikke pålægger dem uretfærdige, unødvendige eller urimelige begrænsninger.” I praksis er det nødvendigt med visse grænser for at alle i samfundet kan nyde godt af deres frihed. Men spørgsmålet er så: Hvem har ret til at afgøre hvilke grænser der er retfærdige, nødvendige og rimelige?

6. (a) Hvorfor er det kun Jehova der har absolut frihed? (b) Hvilken form for frihed har mennesker, og hvorfor?

⁶ Det er vigtigt at huske at det kun er Jehova Gud der har absolut og ubegrænset frihed. Hvorfor er det sådan? Fordi han er Den Almægtige, Skaberen af alt og universets suveræne Hersker. (1 Tim. 1:17; Åb. 4:11) Tænk bare på hvordan kong David beskrev den ophøjede stilling Jehova har. (Læs 1 Krønikebog 29:11, 12). Alle skabninger i himlen og på jorden har kun frihed i relativ forstand. De må anerkende at Jehova Gud har den ultimative ret til at opstille grænser som han finder retfærdige, nødvendige og rimelige. Lige fra menneskehedens begyndelse har han gjort netop det.

7. Hvilke ting som vi er nødt til at gøre, kan samtidig give os glæde?

⁷ Adam og Eva havde stor frihed, men der var også nogle begrænsninger. Nogle af dem overholdt de helt instinktivt. For at kunne leve var de for eksempel nødt til at trække vejret, spise, sove og så videre. Betød det at de ikke følte sig frie? Nej, for Jehova havde sørget for at de kunne finde glæde og tilfredshed selv ved disse rutineprægede ting. (Sl. 104:14, 15; Præd. 3:12, 13) Hvem synes ikke det er dejligt at tage en dyb indånding ude i den friske luft, spise sin livret eller få en god nats søvn? Vi gør med glæde de ting uden at føle os begrænset. Adam og Eva har uden tvivl haft det på samme måde.

8. Hvilken befaling gav Gud de første mennesker, og hvorfor?

⁸ Jehova gav Adam og Eva en specifik befaling: De skulle befolke jorden  og tage sig af den. (1 Mos. 1:28) Var det noget der berøvede dem deres frihed? Selvfølgelig ikke. Befalingen gav dem mulighed for at være en del af gennemførelsen af Jehovas hensigt – at gøre jorden til et paradis hvor fuldkomne mennesker kunne bo for evigt. (Es. 45:18) I dag er det ikke i modstrid med Jehovas hensigt hvis man vælger at forblive single, eller hvis et ægtepar vælger ikke at få børn. Men i det store og hele må man sige at mennesker gifter sig og får børn, og det til trods for at det medfører visse udfordringer. (1 Kor. 7:36-38) Hvorfor gør de det? Fordi de finder glæde og tilfredshed ved det. (Sl. 127:3) Hvis Adam og Eva havde adlydt Gud, ville de have kunnet glæde sig over deres ægteskab og familie for evigt.

9. Hvorfor var Guds bud i 1 Mosebog 2:17 ikke uretfærdigt, unødvendigt eller urimeligt?

⁹ Jehova gav også Adam og Eva et forbud og fortalte dem tydeligt hvad der ville ske hvis de overtrådte det. Han sagde: “Træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.” (1 Mos. 2:17) Var det en uretfærdig, unødvendig eller urimelig begrænsning? Var det noget der berøvede dem deres frihed? På ingen måde! Faktisk peger mange bibelforskere på at der lå stor visdom og fornuft bag det bud. For eksempel bemærker en bibelkommentator: “Guds bud i [1 Mosebog 2:16, 17] viser at kun Gud ved hvad der er godt ... for menneskene, og kun Gud ved hvad der ikke er godt ... for dem. For at kunne opleve det der er ‘godt’, må menneskene stole på Gud og adlyde ham. Hvis de er ulydige, overlades det til dem selv at afgøre hvad der er godt ... og hvad der ikke er godt.” Det er ikke en opgave mennesker er i stand til at klare.

10. Hvad er forskellen på den frie vilje og retten til at afgøre hvad der er rigtigt og forkert?

¹⁰ Nogle i dag er af den opfattelse at Guds bud betød at Adam ikke havde frihed til at gøre hvad han ville. Men det er i virkeligheden at blande to begreber sammen. Retten til selv at træffe valg, det der kaldes den frie vilje, er ikke det samme som retten til at afgøre hvad der er rigtigt og forkert. Adam og Eva havde frihed til at vælge om de ville adlyde Gud eller ej. Men det er kun Jehova der har ret til at afgøre hvad der er rigtigt og forkert, hvilket “træet til kundskab om godt og ondt” var et symbol på. (1 Mos. 2:9) Vi må erkende at vi ikke altid på forhånd kan se hvad udfaldet bliver af vores valg, og vi ved heller ikke om de altid vil være til vores bedste. Gang på gang ser vi at folk træffer beslutninger med de bedste intentioner – for blot at erfare at deres valg resulterer i sorg, ulykke eller tragedie. (Ordsp. 14:12) Ofte skyldes det menneskets begrænsede evner. Ved at give Adam og Eva buddet om ikke at spise af træet lærte Jehova dem kærligt at de måtte adlyde ham for at opleve ægte frihed. Hvad valgte Adam og Eva?

11, 12. Hvorfor førte Adam og Evas valg til ulykke? Forklar med en illustration.

¹¹ Desværre valgte Adam og Eva at være ulydige mod Gud. Satans løfte om at ‘deres øjne ville blive åbnet og  de ville blive som Gud og kende godt og ondt’, var åbenbart for stor en fristelse for Eva. (1 Mos. 3:5) Førte deres valg til at de fik større frihed? Nej. Det blev overhovedet ikke som Satan havde påstået. De erfarede hurtigt at det havde katastrofale følger for dem at afvise Jehovas vejledning. (1 Mos. 3:16-19) Hvorfor endte det sådan? Kort sagt fordi Jehova ikke har givet mennesker frihed til selv at afgøre hvad der er rigtigt og forkert. – Læs Ordsprogene 20:24; Jeremias 10:23.

¹² Det kan sammenlignes med en pilot der flyver et fly. For at nå frem til destinationen må han normalt følge en godkendt rute. Han støtter sig til forskellige navigationsinstrumenter og holder kontakt med flyveledere undervejs så flyet når sikkert frem. Men forestil dig så at en pilot vælger at se stort på anvisningerne og flyver ad en rute han selv har lyst til. Resultatet kunne blive katastrofalt. Det var faktisk det Adam og Eva gjorde. De ønskede at gøre tingene på deres egen måde og ignorerede Guds anvisninger. Hvordan gik det? Det endte i en tragedie – både de og deres fremtidige efterkommere blev underlagt synd og død. (Rom. 5:12) I deres stræben efter selv at bestemme mistede de den ægte frihed Jehova havde givet dem.

13, 14. Hvordan kan vi komme til at opleve ægte frihed?

¹³ Nogle har opfattelsen ‘jo mere frihed, jo bedre’. Men er det sandt? Selvom det er dejligt med frihed, er der brug for grænser for at der ikke skal blive kaos. I den forbindelse siger The World Book Encyclopedia: “I ethvert organiseret samfund danner lovene en kompliceret model hvor friheder og begrænsninger vejes op imod hinanden.” “Kompliceret” er i den grad det rigtige ord. Tænk bare på de tonsvis af  lovbøger der er skrevet, for slet ikke at tale om den hær af jurister og dommere der skal til for at fortolke og forvalte dem.

¹⁴ Vejen til ægte frihed er imidlertid ganske enkel. Det kan vi se ud fra det Jesus sagde: “Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.” (Joh. 8:31, 32) Ifølge Jesus kræves der to ting for at opnå ægte frihed: (1) Vi må tro på hans lære, og (2) vi må blive hans disciple. Kun ved at gøre det kan vi blive virkeligt frie. Hvad er det vi vil blive frigjort fra? Jesus forklarede: “Enhver som øver synden, er syndens træl.” Derefter tilføjede han: “Hvis derfor Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.” – Joh. 8:34, 36.

15. Hvad ligger der i at Jesus vil gøre os virkeligt frie?

¹⁵ Den frihed Jesus lovede sine disciple, overgår langt de former for social og politisk frihed som mange i dag stræber efter. Jesus’ ord sigter til at han vil frigøre mennesker for den værste form for slaveri og undertrykkelse menneskeheden har oplevet – trældommen under synd. Ud over at synden får os til at gøre forkerte ting, kan den også forhindre os i at gøre det vi ved er rigtigt, eller i at leve op til vores potentiale. På den måde er vi slaver af synden, og resultatet er frustration, lidelse og i sidste ende død. (Rom. 6:23) Apostlen Paulus beskrev hvordan det føles at være i den tilstand. (Læs Romerne 7:21-25). Først når vi bliver løst fra syndens lænker, vil vi opleve den ægte frihed som Adam og Eva havde i begyndelsen.

16. Hvordan bliver vi virkeligt frie?

¹⁶ Udtrykket “hvis I bliver i mit ord” indikerer at der kræves noget af os for at vi kan blive frigjort. Som indviede kristne har vi sagt nej til os selv og valgt at leve inden for de grænser Jesus har opstillet for sine disciple. (Matt. 16:24) Præcis som Jesus lovede, vil vi komme til at opleve ægte frihed når vi får fuld gavn af hans offer.

17. (a) Hvad vil gøre vores liv meningsfyldt og tilfredsstillende? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁷ Når vi følger Jesus’ lære, vil vores liv blive meningsfyldt og tilfredsstillende. Samtidig får vi håb om at blive fuldstændigt befriet for synd og død. (Læs Romerne 8:1, 2, 20, 21). I den næste artikel vil vi se på hvordan vi kan bruge den frihed vi har nu, på en klog måde – så vi i al evighed kan ære Jehova, den Gud der giver ægte frihed.