SIDSTE år blev flere tusind brødre rundt omkring på jorden udnævnt som menighedstjenere og ældste i Jehovas Vidners menigheder. Hvis du er en af dem, glæder du dig helt sikkert over dit nye privilegium.

Men det er også forståeligt hvis du er lidt nervøs. Jason, en ung ældstebror, fortæller: “Da jeg lige var blevet udnævnt, følte jeg mig ret overvældet over det nye ansvar.” Og i Bibelen kan vi læse at Moses og Jeremias følte sig utilstrækkelige da de fik nye opgaver af Jehova. (2 Mos. 4:10; Jer. 1:6) Hvis du har det sådan, hvordan kan du så tackle det og blive ved med at udvikle dig? Måske kan det hjælpe dig at se nærmere på Timoteus’ eksempel. – Apg. 16:1-3.

Timoteus var sandsynligvis sidst i teenageårene eller først i tyverne da han blev udvalgt til at rejse sammen med apostlen Paulus. På grund af sin unge alder har han måske i starten følt sig usikker og holdt sig lidt tilbage i sin nye rolle. (1 Tim. 4:11, 12; 2 Tim. 1:1, 2, 7) Men omkring 10 år senere kunne Paulus skrive til menigheden i Filippi: “Jeg håber i forbindelse med Herren Jesus snart at sende Timoteus til jer ... Jeg har nemlig ingen med en indstilling som hans.” – Fil. 2:19, 20.

Hvad var det der gjorde Timoteus til så god en ældste? Lad os se på seks ting. Overvej undervejs hvordan du kan efterligne ham.

1. Han havde omsorg for mennesker. Paulus sagde til brødrene i Filippi at Timoteus ‘oprigtigt ville bekymre sig for deres situation’. (Fil. 2:20) Ja, Timoteus havde virkelig omsorg for andre. Han var oprigtigt interesseret i hvordan det gik dem åndeligt, og han gav villigt af sig selv for at hjælpe dem.

Bliv aldrig ligesom en travl buschauffør der går mere op i at overholde køreplanen end i at få passagererne med. William, en vellidt bror der har været ældste i over 20 år, giver dette råd til nyudnævnte tjenere: “Elsk dine brødre og søstre. Fokusér mere på deres behov end på alt det administrative.”

2. Han satte det åndelige først. Paulus fremhævede forskellen mellem Timoteus og andre ved at sige: “Alle de andre søger deres egne interesser, ikke Kristi Jesu.” (Fil. 2:21) Da Paulus skrev disse ord, befandt han sig i Rom, hvor han havde lagt mærke til at brødrene var alt for optaget af deres egne interesser. Tilsyneladende var de ikke særligt selvopofrende i tjenesten for Jehova. Men Timoteus var helt anderledes! Når der opstod mulighed for at fremme den gode nyhed, havde han samme indstilling som Esajas, der sagde: “Her er jeg! Send mig.” – Es. 6:8.

Hvordan kan du finde en god balance mellem dine personlige forpligtelser og dine åndelige? For det første må du prioritere. ‘Forvis jer om de mere vigtige ting,’ skrev Paulus. (Fil. 1:10) Sørg for at det der er det vigtigste for Jehova, også er det vigtigste for dig. For det andet må du forenkle. Skær de ting væk der bare tager din tid og energi. Paulus tilskyndede Timoteus: “Flygt ... fra de  ønsker der hører ungdommen til, og jag efter retfærdighed, tro, kærlighed, fred.” – 2 Tim. 2:22.

3. Han var flittig. Paulus skrev til de kristne i Filippi: “I ved at [Timoteus] har stået prøve, at han har trællet sammen med mig, som et barn hos sin fader, for at fremme den gode nyhed.” (Fil. 2:22) Timoteus var ikke doven. Sammen med Paulus brugte han alle sine kræfter i tjenesten for Jehova, hvilket knyttede dem nært sammen.

Der er masser at lave i Jehovas organisation i dag. Arbejdet er meget tilfredsstillende og kan give dig et nærmere forhold til dine brødre og søstre. Gør det derfor til dit mål altid at have “rigeligt at gøre i Herrens gerning”. – 1 Kor. 15:58.

4. Han brugte det han lærte. Paulus skrev til Timoteus: “Du har nøje fulgt min lære, min livsførelse, min hensigt, min tro, min langmodighed, min kærlighed, min udholdenhed.” (2 Tim. 3:10) Fordi Timoteus brugte det han lærte, kvalificerede han sig til at få større ansvarsopgaver. – 1 Kor. 4:17.

Har du en åndelig mentor? Eller kunne du få en? Tom, der har været ældste i mange år, siger: “En erfaren ældste tog mig under sine vinger og gav mig en grundig oplæring. Jeg spurgte ham tit til råds og brugte det han sagde. Det gjorde at jeg hurtigt følte mig mere sikker.”

5. Han arbejdede på at vokse åndeligt. Paulus sagde til Timoteus: “Opøv ... dig selv med gudhengivenhed som mål.” (1 Tim. 4:7) Selvom en atlet har en træner, er han også selv nødt til at gøre en indsats for at blive bedre. “Bliv ved med,” skrev Paulus, “flittigt at tage dig af oplæsning, af tilskyndelse, af undervisning. ... Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle.” – 1 Tim. 4:13-15.

Du må også blive ved med at gøre en indsats for at udvikle dig. Sørg for ikke at stagnere i din åndelige vækst. Hold dig hele tiden opdateret med organisationens procedurer. Undgå desuden at blive for selvsikker – for eksempel ved at tro at du har så stor erfaring at du kan håndtere enhver situation uden først at undersøge tingene grundigt. Efterlign i stedet Timoteus, og “giv bestandig agt på dig selv og din undervisning”. – 1 Tim. 4:16.

6. Han støttede sig til Jehovas ånd. Paulus gav Timoteus denne påmindelse angående hans tjeneste: “Vogt ved den hellige ånd som bor i os, det skønne som er blevet dig betroet.” (2 Tim. 1:14) Ja, Timoteus måtte støtte sig til Guds ånd for at kunne holde ud og bevare glæden i sin tjeneste.

Donald, som har været ældste i mange år, siger: “Tjenere i menigheden må værne om deres forhold til Gud. Så vil de ‘vandre fra kraft til kraft’. Hvis de beder Gud om hans ånd og arbejder på at opdyrke åndens frugt, vil de blive til stor velsignelse for deres brødre.” – Sl. 84:7; 1 Pet. 4:11.

Det er meget opmuntrende at se så mange nyudnævnte brødre der gør åndelige fremskridt. Jason, som blev nævnt i indledningen, siger: “I den tid jeg har været ældste, har jeg lært rigtig meget, og min selvtillid er vokset. Nu nyder jeg virkelig min opgave og betragter den som et skønt privilegium.”

Vil du gerne blive ved med at gøre åndelige fremskridt? Så lær af Timoteus’ eksempel. På den måde vil du også blive en velsignelse for Guds folk.