Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Hvorfor citerede Jesus Davids ord i Salme 22:1 lige inden han døde?

Noget af det sidste Jesus sagde inden sin død, findes i Matthæus 27:46 og Markus 15:34: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Ved at sige de ord opfyldte Jesus den profeti som David havde nedskrevet i Salme 22:1. Det ville være forkert at tro at Jesus’ ord var et udtryk for at han var skuffet over Gud, eller at han for en tid havde mistet sin tro på Gud. Jesus forstod fuldt ud hvorfor han måtte lide og dø, og han var villig til at bringe det offer. (Matt. 16:21; 20:28) Jesus var også klar over at Jehova ville være nødt til at fjerne sin beskyttelse af ham omkring det tidspunkt hvor han døde. (Job 1:10) På den måde gav Jehova Jesus mulighed for at bevise at han ville forblive loyal uanset hvad han blev udsat for. – Mark. 14:35, 36.

Så hvorfor citerede Jesus disse ord fra salmen? Vi kan ikke sige det med sikkerhed, men lad os overveje nogle muligheder. *

Sagde Jesus ordene for at understrege at Jehova ikke ville gribe ind i forbindelse med hans død? Jesus vidste at han måtte give sit liv som en løsesum uden hjælp fra Gud. Han var et menneske og måtte dø “sådan at hans død ... kunne være til gavn for alle”. – Hebr. 2:9.

Citerede Jesus ordene for at andre skulle komme til at tænke på hvad der ellers stod i salmen? På den tid var det helt almindeligt blandt jøderne at lære mange af salmerne udenad. Når de blev mindet om nogle bestemte ord fra en salme, ville de helt naturligt komme til at tænke på hvad der stod i resten af salmen. Hvis det var det Jesus havde i tanke, har han ønsket at minde sine jødiske disciple om de mange profetier som den pågældende salme indeholder om hans død. (Sl. 22:7, 8, 15, 16, 18, 24) Den sidste del af salmen priser også Jehova og fortæller at han skal være Konge over hele jorden. – Sl. 22:27-31.

Ville Jesus med citatet understrege at han var uskyldig? Inden sin død havde Jesus været igennem en ulovlig retssag hvor han blev kendt skyldig i blasfemi. (Matt. 26:65, 66) Den jødiske højesteret var blevet kaldt sammen i al hast midt om natten og overskred alle regler for hvordan man skulle gennemføre en retssag. (Matt. 26:59; Mark. 14:56-59) Ved at stille det retoriske spørgsmål om hvorfor Gud havde forladt ham, kan Jesus have ønsket at gøre opmærksom på at han ikke på nogen måde havde gjort sig fortjent til den dødsstraf han fik.

Ønskede Jesus også at gøre opmærksom på at de prøvelser David blev udsat for, ikke var et tegn på at han havde mistet Guds godkendelse? At David spurgte hvorfor Gud havde forladt ham, var ikke et tegn på at han manglede tro. Efter at David havde stillet spørgsmålet, fortsatte han salmen med at beskrive Guds evne til at frelse sine tjenere. Og Jehova blev ved med at velsigne David. (Sl. 22:23, 24, 27) Det samme gjaldt Jesus, der blev kaldt “Davids Søn”. (Matt. 21:9) Selvom Jesus nu led frygteligt på en torturpæl, var det ikke et tegn på at han havde mistet Guds godkendelse.

Gav Jesus udtryk for dyb sorg over at Jehova havde været nødt til at fjerne sin beskyttelse af sin elskede Søn for at han kunne blive prøvet fuldt ud? Det var ikke en del af Jehovas oprindelige hensigt at hans Søn skulle lide og dø. Det blev først nødvendigt efter oprøret i Edens Have. Jesus havde ikke gjort noget som helst forkert, men han var nødt til at udholde lidelser og ofre sit liv for at modbevise Satans løgne og for at give sit liv som en løsesum for mennesker. (Mark. 8:31; 1. Pet. 2:21-24) For at Jesus kunne gøre det, var Jehova nødt til at fjerne sin beskyttelse af Jesus for første gang i hans liv.

Forsøgte Jesus at få sine disciple til at tænke over hvorfor Jehova havde ladet ham dø på den måde? * Jesus vidste at hans død som forbryder på en torturpæl ville få mange til at miste troen. (1. Kor. 1:23) Men hvis disciplene fokuserede på den dybereliggende grund til at han skulle dø på den måde, ville de forstå den sande betydning af det der skete. (Gal. 3:13, 14) Og så ville de betragte ham som deres Frelser, ikke som en forbryder.

Uanset hvilken grund Jesus havde til at citere ordene fra salmen, vidste han at han gjorde Guds vilje ved at gennemgå denne prøve. Kort efter at han havde citeret salmen, sagde han: “Det er fuldført!” (Joh. 19:30; Luk. 22:37) Ja, da Gud midlertidigt fjernede sin beskyttelse af Jesus, gav det Jesus mulighed for at gennemføre det han var blevet sendt til jorden for at gøre. Og det gav ham også mulighed for at opfylde alt det der stod om ham “i Moses’ Lov og i Profeterne og Salmerne”. – Luk. 24:44.

^ par. 2 Se også paragraf 9 og 10 i artiklen “Hvad vi kan lære af Jesus’ sidste ord” i dette blad.

^ par. 4 I løbet af sin tjeneste sagde Jesus af og til nogle ting eller stillede spørgsmål der ikke nødvendigvis afspejlede hans egen holdning. Det gjorde han for at få sine disciple til at tænke dybere over tingene. – Mark. 7:24-27; Joh. 6:1-5; se Vagttårnet for 15. oktober 2010, s. 4-5.