En ed er blevet defineret som en “erklæring der aflægges som udtryk for at man højtideligt lover at gøre noget bestemt, for eksempel at tale sandhed, idet man påberåber sig noget helligt”. (Den Danske Ordbog) Det kan være enten mundtligt eller skriftligt.

Nogle kan tro at det er forkert at aflægge en ed, eller at sværge, fordi Jesus sagde: “I skal slet ikke sværge … Lad blot jeres ‘ja’ betyde ja og jeres ‘nej’ betyde nej, for alt andet er fra den onde.” (Matt. 5:33-37) Men Jesus var selvfølgelig godt klar over at Moseloven nogle gange krævede at man aflagde ed, eller sværgede, og at nogle af Jehovas trofaste tjenere havde gjort det. (1. Mos. 14:22, 23; 2. Mos. 22:10, 11) Og han vidste også at Jehova havde aflagt eder. (Hebr. 6:13-17) Så Jesus kan altså ikke have ment at vi aldrig må aflægge en ed. Det han sagde, var en advarsel mod det at aflægge meningsløse eller ligegyldige eder. Som Jehovas tjenere bør vi altid betragte det at holde hvad vi lover, som noget vi er forpligtet til. Vi må mene det vi siger.

Hvad bør du så gøre hvis du bliver bedt om at aflægge en ed? For det første må du sikre dig at du kan leve op til det du lover. Hvis du ikke er helt sikker på at du kan det, er det bedst at du ikke aflægger en ed. Bibelen kommer med den her advarsel: “Det er bedre at du ikke lover noget, end at du lover noget uden at holde det.” (Præd. 5:5) For det andet må du tænke over hvilke bibelske principper der er forbundet med eden, og derefter følge din samvittighed. Hvilke bibelske principper kunne det være?

Nogle gange er en ed i overensstemmelse med Guds vilje. For eksempel aflægger Jehovas Vidner et løfte når de bliver gift. Ægteskabsløftet er en form for ed. Foran Gud og øjenvidner lover bruden og brudgommen at de vil elske, værne om og respektere hinanden, og at de vil gøre det “så længe [de] begge lever”. (Selvom et brudepar ikke siger lige præcis de ord, aflægger de stadig et løfte over for Gud). Derefter bliver det bekendtgjort at de er mand og hustru, og det er meningen at deres ægteskab skal vare hele livet. (1. Mos. 2:24; 1. Kor. 7:39) Det at aflægge et ægteskabsløfte er passende og helt i overensstemmelse med Guds vilje.

Nogle gange er en ed i konflikt med Guds vilje. En sand kristen vil for eksempel aldrig afsværge sin tro på Gud eller aflægge ed på at han vil forsvare et land med våben. Det ville være i modstrid med Guds bud. Som kristne er vi “ikke en del af verden”, og derfor vil vi ikke involvere os i dens stridigheder og konflikter. – Joh. 15:19; Esa. 2:4; Jak. 1:27.

 Nogle gange er det op til ens samvittighed om man vil aflægge en ed. Inden vi beslutter om vi vil aflægge en ed, må vi nogle gange tænke grundigt over den vejledning Jesus gav da han sagde: “Giv kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.” – Luk. 20:25.

Forestil dig for eksempel at en bror ansøger om statsborgerskab eller om et pas, og at han finder ud af at der kræves at han aflægger en troskabsed. Hvis det pågældende land kræver at han sværger på at gøre noget der tydeligvis er i modstrid med Guds lov, vil han, fordi han har en bibeloplært samvittighed, ikke aflægge den ed. Men myndighederne vil måske give tilladelse til at han justerer ordlyden så han kan aflægge en ed der ikke går imod hans samvittighed.

Det at aflægge en justeret troskabsed kan være helt i overensstemmelse med det princip vi finder i Romerne 13:1, hvor der står: “Alle skal underordne sig de højere myndigheder.” Så en kristen kan beslutte at der ikke er noget forkert i at sværge på at gøre noget som Gud i forvejen kræver af os.

Det er også vigtigt at du lytter til din bibeloplærte samvittighed hvis du bliver bedt om at bruge en genstand eller at lave en bestemt gestus mens du aflægger en ed. Oldtidens romere og skytere sværgede ved deres sværd, hvilket betød at de brugte et symbol for en krigsgud som en garanti for at de talte sandt. Grækerne løftede en hånd mod himlen når de aflagde en ed. På den måde anerkendte de at der er en højere magt som lægger mærke til hvad der bliver sagt og gjort, og som mennesker skal stå til regnskab.

En der tjener Jehova, vil selvfølgelig ikke sværge ved et nationalsymbol der har forbindelse til falsk religion, eller som bliver tilbedt. Men hvad nu hvis du i en retssal bliver bedt om at lægge din hånd på en bibel og sværge at du vil sige sandheden? Det kan være at du vælger at gøre det fordi Bibelen indeholder eksempler på trofaste tjenere for Jehova der gjorde en bestemt handling samtidig med at de aflagde en ed. (1. Mos. 24:2, 3, 9; 47:29-31) Men det er vigtigt at huske at hvis du aflægger en sådan ed, sværger du over for Gud at du vil sige sandheden. Så du må være klar til at svare sandt på et hvilket som helst spørgsmål du bliver stillet.

Fordi vi værdsætter vores forhold til Jehova, må vi under bøn grundigt overveje en hvilken som helst ed vi bliver bedt om at aflægge, og sikre os at den ikke går imod vores samvittighed eller de bibelske principper. Hvis du beslutter dig for at aflægge en ed, må du holde det du lover. – 1. Pet. 2:12.