I sådan en situation vil menigheden betragte det tidligere ægteskab som opløst på det tidspunkt hvor manden giftede sig igen, og betragte det nye ægteskab som bindende. For at forstå hvorfor vi når frem til den konklusion, vil vi se på hvad Jesus sagde om det at blive skilt og gifte sig igen.

I Matthæus 19:9 forklarede Jesus hvad der er den eneste gyldige grund til at opløse et ægteskab. Han sagde: “Enhver der skiller sig fra sin hustru af nogen anden grund end at hun har haft et umoralsk seksuelt forhold, og som gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.” Jesus’ ord viser (1) at det eneste der ifølge Bibelen kan give grund til skilsmisse, er seksuel umoral, og (2) at en mand der lader sig skille fra sin hustru uden at have en bibelsk grund til det og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud. a

Betyder Jesus’ ord at en mand der har haft et umoralsk seksuelt forhold og lader sig skille fra sin hustru, er bibelsk fri til at gifte sig igen? Ikke nødvendigvis. Når en mand begår ægteskabsbrud, er det op til hans hustru, altså den uskyldige part, at afgøre om hun vil tilgive ham eller ej. Hvis hun vælger ikke at tilgive ham og der bliver søgt skilsmisse, er de begge fri til at gifte sig når skilsmissen er gennemført.

Men det kan også være at den uskyldige ægtefælle har et oprigtigt ønske om at bevare ægteskabet og giver udtryk for at hun gerne vil tilgive sin mand. Hvad nu hvis manden der har begået ægteskabsbrud, afviser at tage imod sin kones tilgivelse og ensidigt søger skilsmisse? Eftersom hun er villig til at tilgive ham og fortsætte ægteskabet, vil han ikke være bibelsk fri til at gifte sig igen. Hvis han beslutter sig for at gifte sig med en anden selvom han ikke er bibelsk fri til at gøre det, begår han ægteskabsbrud endnu en gang, og den overtrædelse skal også behandles af et dømmende udvalg. – 1. Kor. 5:1, 2; 6:9, 10.

Når en der ikke er bibelsk fri, vælger at gifte sig igen, hvordan vil menigheden så betragte det tidligere ægteskab og det nye? Er det tidligere ægteskab stadig gyldigt set ud fra et bibelsk synspunkt? Skal den uskyldige ægtefælle stadig beslutte om hun vil tilgive sin tidligere mand eller ej? Vil det nye ægteskab blive betragtet som utugtigt?

Tidligere betragtede menigheden det nye ægteskab som utugtigt så længe den uskyldige ægtefælle var i live og ikke havde giftet sig igen eller havde gjort sig skyldig i seksuel umoral. Men Jesus fokuserede ikke på den uskyldige ægtefælle da han gav vejledning om det at blive skilt og gifte sig igen. Han forklarede derimod at en mand der lader sig skille uden at have en bibelsk grund til det og derefter gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud. I sådan en situation vil det at han lader sig skille og gifter sig igen, opløse det tidligere ægteskab.

 Når et ægteskab bliver opløst fordi manden har ladet sig skille og har indgået et nyt ægteskab, er det ikke længere muligt for den uskyldige ægtefælle at tilgive eller vrage sin tidligere mand. Hun skal altså ikke bære den byrde det er at skulle beslutte om hun vil tilgive ham eller ej. Derfor vil menighedens syn på det nye ægteskab heller ikke afhænge af om den uskyldige ægtefælle på et tidspunkt dør, gifter sig igen eller gør sig skyldig i seksuel umoral. b

I den situation vi har set på indtil nu, gjorde manden sig skyldig i ægteskabsbrud, og det førte til en skilsmisse. Hvad nu hvis manden ikke havde begået ægteskabsbrud, men lod sig skille og derefter giftede sig med en anden? Eller hvad hvis manden ikke havde gjort sig skyldig i seksuel umoral før skilsmissen, men gjorde det bagefter og derefter giftede sig med en anden selvom hans kone var villig til at tilgive ham? Også i sådan nogle situationer vil det at han lader sig skille og gifter sig med en anden, hvilket er ægteskabsbrud, opløse det tidligere ægteskab. Det nye ægteskab er juridisk bindende. Som der stod i Vagttårnet for 15. januar 1980, side 24, er han “trådt ind i et nyt ægteskab og kan ikke uden videre gøre det forbi og genoprette forholdet som det var før; det tidligere ægteskab er blevet opløst ved skilsmisse, ægteskabsbrud og indgåelse af nyt ægteskab”.

Denne justering af vores forståelse betyder ikke at vi betragter ægteskabet som mindre helligt eller ægteskabsbrud som en mindre alvorlig synd. En mand der skiller sig fra sin kone uden at have en bibelsk grund til det og derefter gifter sig med en anden uden at være bibelsk fri, begår ægteskabsbrud, og hans synd vil blive behandlet af et dømmende udvalg. (Hvis hans nye ægtefælle er et af Jehovas Vidner, begår hun også ægteskabsbrud, og det vil være nødvendigt at et dømmende udvalg behandler hendes overtrædelse). Selvom det nye ægteskab ikke vil blive betragtet som utugtigt, vil manden ikke være kvalificeret til at få særlige tjenesteprivilegier i menigheden i mange år. Han må ikke længere være kendt for det forkerte han har gjort, og andre må have fået respekt for ham igen. Når de ældste skal vurdere om han kan få nogen tjenesteprivilegier, vil de også tage hensyn til hvordan det går med hans tidligere kone, som kan være blevet behandlet bedragerisk, og til eventuelle mindreårige børn som den skyldige ægtefælle måske har forladt. – Mal. 2:14-16.

I betragtning af de alvorlige konsekvenser det medfører at blive skilt på et ubibelsk grundlag og indgå et nyt ægteskab, må alle kristne være opmærksomme på deres indstilling og blive ved med at betragte ægteskabet som noget helligt, sådan som Jehova gør. – Præd. 5:4, 5; Hebr. 13:4.