1, 2. (a) Hvordan begyndte ægteskabsordningen? (b) Hvad kan den første mand og kvinde have forstået i forbindelse med ægteskabet? (Se indledningsbilledet).

ÆGTESKAB bliver af mange betragtet som en vigtig del af livet. Et overblik over ægteskabets historie og formål vil hjælpe os til at have det rigtige syn på denne ordning. Det vil også hjælpe ægtefæller til at opleve endnu større glæde i deres ægteskab. Efter at Gud havde skabt det første menneske, Adam, førte han dyrene hen til ham så han kunne give dem navne. Adam kunne se at alle dyrene havde en mage, men “til mennesket fandtes der ingen medhjælp som et modstykke til ham”. Derfor fik Gud Adam til at falde i en dyb søvn, tog et af hans ribben og skabte en kvinde af det. Jehova førte kvinden hen til Adam, og hun blev hans kone. (Læs 1 Mosebog 2:20-24). Ægteskabsordningen blev altså indstiftet af Gud.

² Jesus fremhævede at det var Jehova der sagde: “En mand [vil] forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød.” (Matt. 19:4, 5) Det at Gud brugte et ribben fra Adam til at skabe den første kvinde, kan have vist  dem noget om hvor nært forbundet de skulle være som par. Jehova gav ikke rum for skilsmisse eller polygami.

3. Hvad var en vigtig del af formålet med ægteskabet?

³ Adam var lykkelig over at have fået en dejlig kone og gav hende senere navnet Eva. Fordi Eva var skabt så hun passede til ham, kunne hun være ham “en medhjælp”, og ved at udfylde deres roller som mand og kone kunne de hver dag glæde hinanden. (1 Mos. 2:18) Et vigtigt formål med ægteskabet var at befolke jorden med mennesker. (1 Mos. 1:28) Selvom sønner og døtre elskede deres forældre, ville de forlade dem for at blive gift og få deres egen familie. Menneskene skulle fylde jorden i et passende omfang og gøre hele kloden til et paradis.

4. Hvad skete der med det første ægteskab?

⁴ Det første ægteskab blev ramt af ulykke fordi Adam og Eva valgte at være ulydige mod Jehova. “Slangen fra fortiden,” Satan Djævelen, narrede Eva til at tro at hvis hun spiste af frugten fra “træet til kundskab om godt og ondt”, ville hun få en særlig viden så hun kunne afgøre hvad der var rigtigt og forkert. Ved ikke at spørge Adam til råds viste hun mangel på respekt for ham som familiens overhoved. Og i stedet for at følge Guds bud tog Adam imod den frugt Eva gav ham. – Åb. 12:9; 1 Mos. 2:9, 16, 17; 3:1-6.

5. Hvad kan vi lære af det Adam og Eva svarede Jehova?

⁵ Da Jehova stillede Adam og Eva til regnskab for det de havde gjort, skød Adam skylden på sin kone ved at sige: “Kvinden som du satte hos mig, hun gav mig frugt fra træet, og så spiste jeg.” Og Eva skød skylden på slangen fordi den havde narret hende. (1 Mos. 3:12, 13) Ikke andet end dårlige undskyldninger! Det første ægtepar havde været ulydige mod Jehova og blev straffet på grund af deres oprør. Hvad kan vi lære af deres advarende eksempel? Hvis et ægteskab skal blive godt, må hver ægtefælle tage ansvar for sine egne handlinger og adlyde Jehova.

6. Hvordan vil du forklare profetien i 1 Mosebog 3:15?

⁶ Satan havde forvoldt stor skade i Edens Have, men Jehova gav menneskeheden et håb for fremtiden gennem den første profeti vi finder i Bibelen. (Læs 1 Mosebog 3:15). Profetien afslørede at Satan skulle knuses af ‘kvindens afkom’. Dette udtryk giver et glimt af det forhold der er mellem Jehova og de mange retfærdige åndeskabninger, der er som en hustru for ham. Fra denne gruppe af åndeskabninger ville Jehova sende en der skulle “knuse” Djævelen. Dette afkom ville gøre det muligt for lydige mennesker at opnå det de første mennesker mistede, nemlig evigt liv på jorden – hvilket hele tiden havde været Guds hensigt. – Joh. 3:16.

7. (a) Hvad er der sket med ægteskabet siden Adam og Evas oprør? (b) Hvad kræver Jehova af mænd og hustruer?

⁷ Adam og Evas oprør fik ikke alene konsekvenser for deres eget ægteskab men også for alle fremtidige ægteskaber. For eksempel ville Eva og hendes kvindelige efterkommere opleve større smerte i forbindelse med graviditet og fødsel, og kvinder ville føle en stærk længsel efter deres mænd. Og som man ser det er tilfældet i dag, ville mænd herske over  deres koner, og nogle endda behandle dem hårdt. (1 Mos. 3:16) Jehova kræver at mænd fører an i deres familie på en kærlig måde, og at hustruer underordner sig deres mænd. (Ef. 5:33) Når ægtefæller er lydige mod Jehova og samarbejder, kan de undgå mange konflikter.

8. Hvordan gik det med ægteskabet fra Adams tid til Vandfloden?

⁸ Før Adam og Eva døde, fik de sønner og døtre. (1 Mos. 5:4) Deres første søn, Kain, giftede sig med en af sine kvindelige slægtninge. Kains efterkommer Lemek er den første mand vi hører om i Bibelen som havde to koner. (1 Mos. 4:17, 19) I tiden fra Adam og frem til Vandfloden var der kun få mennesker der tjente Jehova. Blandt dem var Abel og Enok samt Noa og hans familie. På Noas tid “lagde gudssønnerne mærke til menneskedøtrene, hvor godt de så ud”. Og Bibelen siger videre at “de tog sig hustruer, nemlig alle dem de udvalgte”. Men det var unaturligt, og disse engle og kvinder fik sønner der blev til voldelige kæmper kaldet nefilim. Dertil kom at “menneskets ondskab var meget udbredt på jorden” og “enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang”. – 1 Mos. 6:1-5.

9. Hvad skete der med de onde på Noas tid, og hvad kan vi lære af det?

⁹ Jehova sagde at han ville lade en vandflod ramme jorden og udslette de onde mennesker. “Noa, en forkynder af retfærdighed,” advarede folk om den kommende vandflod. (2 Pet. 2:5) Men der var ikke nogen der lyttede til ham, for folk havde travlt med deres egne liv, blandt andet med at blive gift. Jesus sammenlignede Noas dage med den tid vi lever i. (Læs Mattæus 24:37-39). I dag, hvor denne onde verden nærmer sig sin afslutning, bliver budskabet om den gode nyhed om Guds rige forkyndt på hele jorden, men det er de færreste der lytter. Hvor er det vigtigt at vi ikke lader noget som helst, heller ikke det at blive gift eller få børn, fylde så meget i vores liv at vi glemmer at Jehovas dag er meget nær.

10. (a) Hvordan blev umoralsk sex betragtet i mange kulturer efter Vandfloden? (b) Hvordan var Abraham og Saras ægteskab et godt eksempel for andre?

¹⁰ Noa og hans tre sønner havde hver især én kone, men efter Vandfloden blev polygami meget udbredt. I mange kulturer var umoralsk sex almindeligt og indgik endda i religiøse ritualer. Da Abraham og Sara flyttede til Kana’an, kom de til at bo blandt mennesker hvis opførsel var en hån mod ægteskabet. For eksempel udslettede Jehova byerne Sodoma og Gomorra på grund af indbyggernes perverse handlinger og indstilling. Men Abraham og Sara var ikke som de mennesker der omgav dem. Abraham var et godt overhoved for sin familie, og Sara underordnede sig villigt sin mand. (Læs 1 Peter 3:3-6). Desuden sørgede Abraham for at hans søn Isak blev gift med en der tjente Jehova. Isak gjorde det samme for sin søn Jakob, hvis sønner blev stamfædre til Israels 12 stammer.

11. Hvordan beskyttede Moseloven israelitterne?

¹¹ Senere indgik Jehova en pagt med Israels folk. De former for ægteskab der havde været almindelige indtil nu, deriblandt polygami, blev nu reguleret af Moseloven. Denne lov beskyttede også  israelitterne åndeligt ved at forbyde at de giftede sig med nogen der ikke tilbad Jehova. (Læs 5 Mosebog 7:3, 4). Hvis nogle fik alvorlige problemer i deres ægteskab, ville de få hjælp af de ældste. Der var også love angående jalousi på grund af utroskab og mistanke om utroskab. Skilsmisse var tilladt, men der var love som beskyttede den enkelte ægtefælle. En mand kunne for eksempel skille sig fra sin kone hvis han havde “fundet noget anstødeligt hos hende”. (5 Mos. 24:1) Bibelen forklarer ikke nærmere hvad det ‘anstødelige’ kunne være, men det er rimeligt at antage at der var tale om mere end småting. – 3 Mos. 19:18.

12, 13. (a) Hvordan behandlede nogle mænd deres koner på Malakias’ tid? (b) Hvilke konsekvenser ville det få hvis en døbt kristen i dag stak af med en andens ægtefælle?

¹² På profeten Malakias’ tid var der mange jødiske mænd som behandlede deres koner troløst ved at finde alle mulige undskyldninger for at blive skilt. Disse mænd skilte sig fra deres “ungdoms hustru”, måske for at blive gift med yngre eller hedenske kvinder. Da Jesus var på jorden, forlod jødiske mænd stadig deres koner “af en hvilken som helst grund”. (Matt. 19:3) Jehova hadede den form for skilsmisse. – Læs Malakias 2:13-16.

¹³ Troløshed i ægteskabet accepteres ikke blandt Jehovas tjenere i dag. Forestil dig at en døbt mand eller kvinde der er gift, stikker af med en andens ægtefælle og efter at have opnået skilsmisse gifter sig med vedkommende. Hvis personen ikke angrer og ændrer sind, vil han eller hun blive udelukket så menighedens åndelige renhed kan bevares. (1 Kor. 5:11-13) Han eller hun skal ‘frembringe frugter som stemmer med sindsændringen’, for at kunne blive genoptaget i menigheden. (Luk. 3:8; 2 Kor. 2:5-10) Der er ikke nogen regel for hvor lang tid der skal gå før personen kan blive genoptaget, men en så troløs adfærd, som heldigvis forekommer sjældent blandt Guds tjenere, kan ikke bagatelliseres. Det vil sikkert tage lang tid – et år eller mere – for den der har syndet, at vise at han eller hun virkelig har angret. Selvom personen bliver genoptaget, skal vedkommende stadig “træde frem for Guds dommersæde” og aflægge regnskab. – Rom. 14:10-12; se Vagttårnet for 15. januar 1980, s. 23-24.

14. Hvilket formål tjente Moseloven?

¹⁴ Guds folk var i mere end 1.500 år underlagt Moselovens bestemmelser og havde stor gavn af den. Den hjalp israelitterne til at løse problemer i familien ved hjælp af retfærdige principper og havde samtidig til formål at føre dem frem til Messias. (Gal. 3:23, 24) Da Jesus døde, ophørte Moseloven, og Gud indførte en ny ordning. (Hebr. 8:6) Nogle af de ting som Moseloven tillod, var nu ikke længere tilladt.

15. (a) Hvilken norm for ægteskab gælder i den kristne menighed? (b) Hvilke faktorer må man tage i betragtning hvis man overvejer at blive skilt fra sin ægtefælle?

¹⁵ Som svar på et spørgsmål stillet af farisæerne sagde Jesus at Jehova ganske vist havde tilladt israelitterne at blive skilt under Moseloven, men at det ikke var hans tanke fra begyndelsen. (Matt. 19:6-8) Jesu svar viste at Jehovas oprindelige norm for ægteskab ville være den  der skulle gælde i den kristne menighed. (1 Tim. 3:2, 12) Som “ét kød” skulle ægtefæller altså blive sammen, og deres kærlighed til Gud og hinanden ville gøre deres forhold stærkere. Hvis man som kristen bliver skilt af anden grund end utroskab, vil man ikke være fri til at gifte sig igen. (Matt. 19:9) En der har været udsat for utroskab, kan vælge at tilgive sin ægtefælle hvis vedkommende angrer, ligesom profeten Hoseas tilgav sin utro kone, Gomer, og Jehova tilgav de angrende israelitter. (Hos. 3:1-5) Det skal tilføjes at hvis man finder ud af at ens ægtefælle har været utro, og man derefter vælger at genoptage det seksuelle samliv, vil det blive betragtet som et udtryk for at man har tilgivet vedkommende, og der vil ikke længere være et bibelsk grundlag for skilsmisse.

16. Hvad sagde Jesus om det at forblive ugift?

¹⁶ Efter at Jesus havde nævnt at det eneste gyldige grundlag for skilsmisse er utroskab, talte han om “de der har gaven” til at forblive ugifte. Han tilføjede: “Lad den der kan give rum for det, give rum for det.” (Matt. 19:10-12) Mange har valgt at forblive single for at kunne koncentrere sig fuldt ud om tjenesten for Jehova, og det fortjener de stor ros for.

17. Hvad kan hjælpe en kristen til at afgøre om han eller hun skal gifte sig?

¹⁷ Hvad kan hjælpe en kristen til at afgøre om han eller hun skal gifte sig eller forblive single? Man må finde ud af om man har “gaven”. Paulus anbefalede at man forblev ugift, men sagde: “Lad dog, på grund af den udbredte utugt, hver mand have sin egen hustru, og lad hver kvinde have sin egen mand.” Han tilføjede: “Hvis ikke de har selvbeherskelse, så lad dem gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab.” Det at gifte sig kan hjælpe en til at undgå at ens begær fører til onani eller umoralsk sex. Noget andet der er vigtigt at overveje, er om man er gammel nok til at blive gift. Paulus skrev videre: “Hvis nogen mener at han bærer sig urigtigt ad over for sin jomfruelighed, hvis den er ude over ungdommens vår, og det må ske således, så lad ham gøre hvad han vil; han synder ikke. Lad dem gifte sig.” (1 Kor. 7:2, 9, 36; 1 Tim. 4:1-3) En ung bør ikke tilskyndes til at gifte sig på grund af de stærke følelser der opstår i “ungdommens vår”. Måske er vedkommende slet ikke moden nok til at påtage sig det ansvar der hører med til at være gift.

18, 19. (a) Hvad skal et kristent ægteskab bestå af? (b) Hvad vil den næste artikel komme ind på?

¹⁸ Når et kristent ægteskab indgås, bør det være mellem en mand og kvinde som begge har viet deres liv til Jehova og elsker ham af hele deres hjerte. De må også elske hinanden så meget at de ønsker at leve deres liv sammen som ægtepar. Fordi de har været lydige mod befalingen om kun at gifte sig “i Herren”, vil Jehova velsigne dem. (1 Kor. 7:39) Og hvis de fortsætter med at følge Bibelens råd, vil de få et godt og lykkeligt ægteskab.

¹⁹ Her i slutningen af “de sidste dage” mangler mange mennesker de egenskaber der skal til for at gøre et ægteskab lykkeligt. (2 Tim. 3:1-5) I den næste artikel vil vi drøfte nogle vigtige bibelske principper som kan hjælpe kristne til at få et godt ægteskab midt i en ond verden og blive på den vej der fører til evigt liv. – Matt. 7:13, 14.