De religiøse ledere forsøgte altid at finde fejl hos Jesus og hans disciple, og det at vaske hænder var blot en af mange ting de fokuserede på. Moseloven indeholdt en række bestemmelser vedrørende ceremoniel urenhed i forbindelse med sådan noget som udflåd, spedalskhed og håndtering af lig. Den indeholdt også vejledning om hvordan man kunne blive ren igen. Det kunne man ved at bringe et offer, vaske sig eller blive bestænket med vand. – 3 Mos., kap. 11-15; 4 Mos., kap. 19.

De jødiske rabbinere fortolkede hver en detalje i disse love. En kilde siger at man i forbindelse med enhver årsag til urenhed diskuterede “under hvilke omstændigheder urenheden kan pådrages, hvordan og i hvor stort omfang den kan overføres til andre, hvilke redskaber og genstande der kan eller ikke kan blive urene, og sidst men ikke mindst hvilke metoder og ritualer der kræves for en renselse”.

Jesu modstandere spurgte ham: “Hvordan kan det være at dine disciple ikke går efter overleveringen fra mænd i tidligere tider, men spiser deres mad med vanhellige hænder?” (Mark. 7:5) Her hentydede de ikke blot til god hygiejne men til en rituel handling. Rabbinerne krævede at der blev hældt vand ud over deres hænder før de skulle spise, og den ovennævnte kilde tilføjer at man ‘debatterede hvilke kar der skulle bruges når man hældte vandet, hvilken slags vand der var bedst, hvem der skulle hælde, og hvor meget af hænderne der skulle dækkes med vand’.

Jesus havde en klar holdning til alle disse menneskeskabte love. Han sagde til de jødiske religiøse ledere i det første århundrede: “Træffende har Esajas profeteret om jer hyklere, som der står skrevet: ‘Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig [Jehova]. Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.’ I giver slip på Guds bud og holder fast ved menneskers overlevering.” – Mark. 7:6-8.