1. Hvilket ønske har vi alle for dem vi er i familie med?

“LIGE fra jeg lærte sandheden at kende, ønskede jeg at alle i min familie kunne være sammen med mig i Paradiset,” siger en søster der hedder Pauline. * “Især ville jeg gerne have at min mand, Wayne, og vores lille søn kom til at tjene Jehova sammen med mig.” Er der nogen i din familie der endnu ikke kender og elsker Jehova? Hvis der er, har du sikkert samme ønske for dem som Pauline havde for sin familie.

2. Hvilke spørgsmål vil vi se på i denne artikel?

² Vi kan ikke tvinge vores familie til at lytte til den gode nyhed, men vi kan gøre meget for at hjælpe dem til at åbne deres sind og hjerte for Bibelens budskab. (2. Tim. 3:14, 15) Hvorfor bør vi forkynde for dem vi er i familie med? Hvorfor må vi vise empati og forståelse? Hvordan kan vi hjælpe vores slægtninge til at elske Jehova ligesom vi gør? Og hvordan kan alle i vores lokale menighed hjælpe os?

3. Hvorfor vil vi gerne forkynde for dem vi er i familie med, i betragtning af det der står i 2. Peter 3:9?

³ Jehova vil snart gøre ende på denne gamle verden. Kun de der har ‘den rette indstilling så de kan få evigt liv’, vil overleve. (Ap.G. 13:48) Vi bruger meget tid og energi på at forkynde for fremmede; derfor er det naturligt at vi også ønsker at dem vi er i familie med, kommer til at tjene Jehova. Bibelen siger om vores kærlige Far, Jehova: “Han  ønsker ikke at nogen skal blive udslettet. Han ønsker at alle skal nå at angre og vende om.” – Læs 2. Peter 3:9.

4. Hvilken fejl kunne vi begå når vi forkynder for dem vi er i familie med?

⁴ Vi må dog huske at budskabet om frelse kan forkyndes på en rigtig måde og på en forkert måde. Måske er vi taktfulde når vi fremlægger budskabet for fremmede, men alt for direkte når vi taler med dem vi er i familie med.

5. Hvad må vi huske på før vi begynder at forkynde for dem vi er i familie med?

⁵ Mange af os ville sikkert ønske at vi havde grebet det an på en helt anden måde da vi første gang prøvede at forkynde for vores slægtninge. Paulus gav de kristne dette råd: “Lad altid jeres ord være venlige, krydret med salt. Så vil I kunne svare hvert enkelt menneske på den bedste måde.” (Kol. 4:5, 6) Den vejledning er god at huske på når vi taler med vores slægtninge. Ellers kunne vi ende med at støde dem fra os i stedet for at overbevise dem.

6-7. Giv et eksempel der illustrerer hvor vigtigt det er at vise forståelse og empati over for en ikketroende ægtefælle.

⁶ Vis forståelse og empati. Pauline, som vi har nævnt tidligere, siger: “I begyndelsen ville jeg ikke tale med min mand om andet end Gud og Bibelen. Vi havde ingen ‘normale’ samtaler.” Men hendes mand, Wayne, vidste ikke ret meget om Bibelen og forstod ikke hvad hun talte om. På ham virkede det som om hun overhovedet ikke tænkte på andet end sin tro. Han var bange for at hun var ved at blive indfanget af en farlig sekt.

 ⁷ Pauline indrømmer at hun i et godt stykke tid brugte meget tid om aftenen og i weekenden sammen med sine åndelige brødre og søstre. Hun gik til møderne, fulgtes med dem i forkyndelsen og var sammen med dem privat. “Sommetider kom Wayne hjem til et tomt hus, og han følte sig alene,” fortæller Pauline. Det er meget forståeligt at han savnede sin kone og sin søn. Han kendte ikke de mennesker hun var sammen med, og det virkede som om hendes nye venner betød mere for hende end han gjorde. Waynes reaktion var at true Pauline med skilsmisse. Hvad kunne Pauline have gjort anderledes for at vise større forståelse og empati?

8. Hvad vil sikkert gøre størst indtryk på vores slægtninge, som det fremgår af 1. Peter 3:1, 2?

⁸ Lad din opførsel tale for sig selv. De ting vi gør, vil ofte gøre større indtryk på vores slægtninge end det vi siger. (Læs 1. Peter 3:1, 2). Det fandt Pauline efterhånden ud af. “Jeg vidste jo at Wayne elskede os og i virkeligheden ikke havde lyst til at blive skilt,” siger hun. “Men hans trussel fik mig til at indse at jeg måtte begynde at gøre tingene på Jehovas måde. I stedet for at snakke så meget måtte jeg lade min opførsel være et godt vidnesbyrd for ham.” Nu prøvede hun ikke længere at presse ham til at tale om Bibelen men snakkede med ham om mere hverdagsagtige ting. Wayne kunne se at hun blev mere omgængelig, og at deres søn opførte sig bedre. (Ordsp. 31:18, 27, 28) Da Wayne lagde mærke til hvor godt Bibelens budskab virkede på hans familie, begyndte han at blive mere interesseret i hvad Guds ord havde at sige. – 1. Kor. 7:12-14, 16.

9. Hvorfor må vi ‘blive ved’?

 ⁹ Bliv ved med at prøve at hjælpe. Jehova viser selv eksemplet. “Igen og igen” giver han mennesker mulighed for at tage imod den gode nyhed og vinde livet. (Jer. 44:4) Og apostlen Paulus sagde at Timotheus skulle ‘blive ved’ med at hjælpe andre. Hvis han ikke gav op, kunne han frelse både sig selv og dem der hørte på ham. (1. Tim. 4:16) Vi elsker vores slægtninge, og derfor ønsker vi at de skal lære sandheden fra Guds ord at kende. I Paulines tilfælde havde de ting hun sagde og gjorde, efterhånden en god virkning på hendes familie. Hun har nu den store glæde at hendes mand tjener Jehova sammen med hende. De er begge to pionerer, og Wayne er ældste i menigheden.

10. Hvorfor må vi være tålmodige?

¹⁰ Vær tålmodig. Når vi retter vores liv ind efter Guds normer, har vores slægtninge måske svært ved at vænne sig til at vi har fået en anden tro og livsstil. Det første de lægger mærke til, er ofte at der er nogle højtider vi ikke længere holder, og at vi ikke tager del i politiske aktiviteter. I begyndelsen vil nogle måske blive vrede på os. (Matt. 10:35, 36) Men vi må stadig være parate til at forklare dem det vi tror på. Vi må ikke opgive dem. Hvis vi gør det, har vi i realiteten dømt dem uværdige til at få det evige liv. Jehova har ikke givet os lov til at dømme – den opgave har han givet til Jesus. (Joh. 5:22) Hvis vi er tålmodige, kan det være at nogle i vores familie til sidst vil begynde at lytte til vores budskab. – Se boksen “ Brug vores hjemmeside”.

11-13. Hvad kan vi lære af den måde Alice behandlede sine forældre på?

¹¹ Stå fast, men vær taktfuld. (Ordsp. 15:2) Alice er et godt eksempel. Hun lærte om Jehova på et tidspunkt hvor hun boede langt væk fra sine forældre, der var ateister og politisk aktive. Hun indså at hun hurtigst muligt måtte fortælle dem om de gode ting hun lærte. “Hvis man udskyder det at fortælle at man har fået en ny tro og en ny måde at leve på,” siger Alice, “så bliver chokket i familien bare endnu større.” Hun prøvede at finde emner som hun mente at hendes forældre var interesseret i, for eksempel kærlighed. Så skrev hun breve til dem, fortalte hvad Bibelen siger om emnet, og spurgte hvad de mente om det. (1. Kor. 13:1-13) Hun takkede sin far og mor for deres omsorg og for den opdragelse de havde givet hende, og hun sendte gaver til dem. Når hun besøgte forældrene, gjorde hun noget ekstra for at hjælpe moren med det der skulle gøres i huset. Men når Alice fortalte dem om sin nye tro, var de ikke begejstrede.

¹² Hjemme hos sine forældre læste hun i Bibelen ligesom hun plejede at gøre. “På den måde kunne min mor se hvor meget Bibelen betød for mig,” siger Alice. I mellemtiden havde hendes far besluttet at se nærmere på Bibelen for at få en idé om hvordan den kunne forandre hans datter så meget. Han ville også gerne finde noget i Bibelen han kunne kritisere. Alice fortæller: “Jeg forærede ham en bibel og skrev en personlig hilsen til ham indeni.” Hvad blev resultatet? Alices far fandt ikke nogen fejl i Bibelen, men det han læste i den, gjorde dybt indtryk på ham.

¹³ Vi må stå fast men alligevel være taktfulde, også hvis vi møder modstand. (1. Kor. 4:12b) Alice kom ud for modstand fra sin mor. “Da jeg skulle døbes, sagde min mor at jeg var ‘en dårlig datter’.” Hvordan reagerede Alice? “I stedet for at  undgå emnet forklarede jeg hende på en respektfuld måde at jeg havde besluttet mig for at blive et af Jehovas Vidner, og at jeg ville holde fast ved min beslutning. Men jeg forsikrede også min mor om at jeg stadig elskede hende. Vi græd begge to, og jeg lavede et lækkert måltid mad til hende. Efterhånden begyndte min mor at forstå at Bibelen gjorde mig til et bedre menneske.”

14. Hvorfor skal man aldrig lade sig presse til at gå på kompromis?

¹⁴ Måske vil det tage et stykke tid inden vores slægtninge helt forstår hvor meget det betyder for os at tjene Jehova. Da Alice besluttede at blive pioner i stedet for at gå videre med den karriere hendes forældre havde valgt for hende, begyndte hendes mor igen at græde. Men Alice stod fast. Hun siger: “Hvis man giver efter for pres på ét område, vil familien sikkert også presse en på andre områder. Hvis man derimod står fast over for sin familie men alligevel er venlig og kærlig, vil nogle af dem måske lytte til én.” Sådan gik det i Alices tilfælde. Begge hendes forældre er nu pionerer, og hendes far er ældste.

15. Hvordan kan de “gode gerninger” andre gør, hjælpe vores slægtninge, som det fremgår af Matthæus 5:14-16 og 1. Peter 2:12?

¹⁵ Jehova drager mennesker til sig ved hjælp af de “gode gerninger” hans tjenere gør. (Læs Matthæus 5:14-16; 1. Peter 2:12). Hvis din ægtefælle ikke er et af Jehovas Vidner, har han eller hun så truffet nogle af de andre i din menighed?  Pauline, som blev nævnt tidligere, inviterede sommetider brødre og søstre hjem for at hendes mand, Wayne, kunne lære dem at kende. Wayne husker hvordan en bestemt bror var med til at nedbryde nogle fordomme: “En dag tog han fri fra arbejde bare for at se en sportskamp sammen med mig. Jeg tænkte: ‘Han er åbenbart helt normal!’”

16. Hvorfor skal vi invitere vores slægtninge med til møderne?

¹⁶ At invitere vores slægtninge til at overvære et af menighedens møder er en god måde at hjælpe dem på. (1. Kor. 14:24, 25) Det første møde Wayne overværede, var mindehøjtiden, og han kom fordi det var efter arbejde og det var et kort møde. “Jeg fattede ikke helt hvad foredraget handlede om,” siger han, “men jeg lagde mærke til de mennesker der var der. De kom hen og sagde velkommen til mig og gav mig et fast håndtryk. Jeg kunne mærke at de var oprigtige.” En bror og søster i menigheden havde allerede været meget venlige over for Pauline, for eksempel ved at hjælpe hende med hendes søn ved møderne og i forkyndelsen. Da Wayne til sidst blev enig med sig selv om at han ville undersøge Paulines nye tro nærmere, spurgte han derfor denne bror om han ville studere Bibelen med ham.

17. Hvad må vi ikke bebrejde os selv, og hvorfor skal vi aldrig give op med hensyn til dem vi er i familie med?

¹⁷ Vi ville ønske at alle som vi er i familie med, ville begynde at tjene Jehova sammen med os. Men til trods for alle vores anstrengelser for at hjælpe dem er det ikke sikkert at de kommer med i sandheden. Hvis de ikke gør det, skal vi ikke bebrejde os selv. Det er en beslutning de selv træffer, og vi kan ikke tvinge nogen til at tro det samme som os. Men du må alligevel ikke undervurdere hvor meget det kan påvirke dine slægtninge at se hvor glad du er for at tjene Jehova. Bed for dem. Tal taktfuldt med dem. Hold dig ikke tilbage! (Ap.G. 20:20) Vær overbevist om at Jehova vil velsigne din indsats. Og hvis dine slægtninge vælger at lytte til dig, vil det betyde livet for dem!