1. Hvilket arbejde må vi alle deltage i ifølge 1. Thessaloniker 5:11?

 HAR jeres menighed været med til at bygge eller renovere en rigssal? Hvis det er tilfældet, husker du sikkert tydeligt det første møde der blev holdt der. Du var uden tvivl rørt og taknemmelig mod Jehova og fik måske tårer i øjnene da du sang med på den indledende sang. Vores flotte rigssale er til stor ære for Jehova. Men noget der er til endnu større ære for ham, er når vi engagerer os i en anden form for byggearbejde. Det arbejde har at gøre med noget der er meget mere værdifuldt end bogstavelige bygninger. Det har nemlig at gøre med at opbygge og styrke de mennesker der kommer de steder. Det var det arbejde Paulus opfordrede os alle sammen til at være med i da han skrev de ord der er valgt som temavers for den her artikel, i 1. Thessaloniker 5:11. – Læs.

2. Hvad vil vi se på i den her artikel?

² Paulus viste stor empati over for sine trosfæller, og det hjalp ham til at vide hvordan han skulle styrke og opbygge dem. I den her artikel vil vi se på hvordan han hjalp sine brødre og søstre til (1) at klare prøver, (2) at holde fred og (3) at have en stærk tro på Jehova. Lad os se hvordan vi kan efterligne ham og styrke vores brødre og søstre. – 1. Kor. 11:1.

3. Hvilken balance havde Paulus fundet?

³ Paulus elskede sine brødre og søstre. Fordi han selv havde været ude for svære ting, kunne han vise medfølelse og empati når hans trosfæller kom ud for prøver. På et  tidspunkt manglede han penge til at kunne forsørge sig selv og dem han var sammen med. (Ap.G. 20:34) Han var uddannet teltmager, og da han kom til Korinth, begyndte han at arbejde sammen med Akvila og Priskilla, der også var teltmagere. Men han brugte hver sabbat på at forkynde for jøderne og grækerne. Da Silas og Timotheus kom dertil, ændrede hans forhold sig, og han begyndte så at bruge al sin tid på at forkynde. (Ap.G. 18:2-5) Paulus glemte aldrig hvad der var det vigtigste, nemlig at tjene Jehova. Det at Paulus selv havde en god balance mellem arbejde og tjeneste, gjorde at han kunne råde og vejlede sine trosfæller. Han mindede dem om at hverdagens stress og jag ikke måtte få dem til at forsømme ‘de ting der er de vigtigste’ – alt det der har med tilbedelsen af Jehova at gøre. – Flp. 1:10.

4. Hvordan hjalp Paulus og Timotheus deres trosfæller til at klare forfølgelse?

⁴ Kort tid efter at menigheden i Thessalonika var blevet oprettet, blev de kristne udsat for voldsom forfølgelse. Da en flok ondskabsfulde modstandere ikke kunne finde Paulus og Silas, slæbte de “nogle af brødrene hen til byens ledere” mens de råbte: “Disse mænd går imod kejserens bestemmelser.” (Ap.G. 17:6, 7) Prøv at forestille dig hvor rystede de her nye brødre og søstre må være blevet da folkene i byen vendte sig imod dem. Hvad gjorde Paulus for at de ikke skulle miste modet? Han og Silas var nødt til at forlade byen, men de sørgede for at menigheden ikke blev overladt til sig selv. Det kan vi se af det han senere skrev til dem: “Timotheus, vores bror ... sendte vi så afsted til jer for at gøre jer faste i troen og trøste jer sådan at ingen skulle miste fodfæstet på grund af disse prøvelser.” (1. Thess. 3:2, 3) Timotheus havde sikkert selv oplevet forfølgelse i sin hjemby, Lystra. Han havde set hvordan Paulus havde styrket brødrene og søstrene der, og hvordan Jehova havde hjulpet menigheden til at holde ud. Derfor kunne Timotheus forsikre de nye brødre og søstre om at de også nok skulle klare prøverne. – Ap.G. 14:8, 19-22; Hebr. 12:2.

5. Hvordan fik en ung bror hjælp af en ældste?

⁵ Paulus gjorde også noget andet for at hjælpe sine trosfæller. Da han og Barnabas vendte tilbage til byerne Lystra, Ikonion og Antiokia, ‘udnævnte de ældste i hver menighed’. (Ap.G. 14:21-23) Der er ingen tvivl om at de ældste trøstede og styrkede vennerne i menighederne, og sådan er det også i dag. Læg mærke til hvad en bror der hedder Bryant, fortæller: “Da jeg var 15, forlod min far familien, og min mor blev udelukket. Jeg var så ked af det og følte mig helt forladt.” Hvad hjalp ham til at klare den svære tid? “En ældste der hedder Tony, snakkede tit med mig, både ved møderne og på andre tidspunkter. Han fortalte mig om nogle som havde været ude for svære ting, men som var kommet igennem det uden at miste glæden. Han læste Salme 27:10 sammen med mig og talte ofte om Hizkija, som tjente Jehova trofast selvom hans far ikke var et godt eksempel.” Hvordan hjalp det Bryant? “Tony opmuntrede mig virkelig meget, og det endte med at jeg begyndte i heltidstjenesten,” fortæller han. Hvor er det vigtigt at ældste er opmærksomme på dem  der har brug for at blive opmuntret med gode ord. – Ordsp. 12:25.

6. Hvordan brugte Paulus livsberetninger til at styrke sine brødre og søstre?

⁶ Paulus mindede sine trosfæller om at der var “en stor sky af vidner” der havde klaret svære prøver med Jehovas hjælp. (Hebr. 12:1) Han vidste at deres livsberetninger kunne styrke hans brødre og søstre og hjælpe dem til at blive ved med at fokusere på ‘den by der tilhører den levende Gud’. (Hebr. 12:22) Og det kan de også i dag. Tænk bare på hvordan det har styrket dig selv at læse om hvordan Jehova hjalp Gideon, Barak, David, Samuel og mange andre. (Hebr. 11:32-35) Og der findes også mange nutidige troshelte. Hovedkontoret får ofte breve fra brødre og søstre der fortæller hvor meget det har styrket dem at læse en bestemt livsberetning.

7. Hvad lærer du af Paulus’ råd i Romerne 14:19-21?

⁷ Vi styrker vores brødre og søstre når vi aktivt gør noget for at bevare freden i vores menighed. Vi må ikke lade personlige meninger ødelægge vores enhed. Og i spørgsmål hvor der ikke er bibelske principper involveret, må vi være villige til at rette os ind efter andres meninger. Tænk over det her eksempel. I menigheden i Rom var der både jøder og ikkejøder. Samtidig med at Moseloven blev ophævet, ophørte forbuddene mod at spise bestemte fødevarer. (Mark. 7:19) Så fra da af følte nogle jødiske kristne sig fri til at spise alle former for mad. Men det kunne andre ikke få sig selv til at gøre. Spørgsmålet førte til splittelser i menigheden. Paulus understregede vigtigheden af at holde fred og gav det her råd: “Det vil være bedst ikke at spise kød eller drikke vin eller gøre noget andet som kan få din bror til at snuble.” (Læs Romerne 14:19-21). Han hjalp dem til at forstå at sådan nogle diskussioner var skadelige for dem og gik ud over hele menigheden. Paulus var også selv villig til at lave om på nogle ting for at undgå at andre tog anstød. (1. Kor. 9:19-22) Vi kan også være med til at styrke andre og bevare freden ved at lade være med at gøre meningsforskelle til stridsspørgsmål.

8. Hvad gjorde Paulus da et vigtigt spørgsmål truede freden i menigheden?

⁸ Paulus gjorde også noget aktivt for at bevare freden når nogle var uenige med ham i vigtige spørgsmål. For eksempel var der nogle som insisterede på at ikkejøder der var blevet kristne, skulle omskæres, måske for at undgå at andre jøder kritiserede dem. (Gal. 6:12) Paulus var dybt uenig med dem, men i stedet for at gennemtrumfe sin vilje lod han ydmygt apostlene og de ældste i Jerusalem afgøre sagen. (Ap.G. 15:1, 2) Hans måde at tackle situationen på hjalp de kristne til at bevare deres glæde og beskyttede menighedens fred. – Ap.G. 15:30, 31.

9. Hvordan kan vi efterligne Paulus?

⁹ Hvis der er store meningsforskelle i forbindelse med et alvorligt emne, kan vi bevare freden ved at søge vejledning hos dem Jehova har udnævnt til at tage sig af menigheden. Ofte kan vi finde bibelsk vejledning i vores publikationer eller i de retningslinjer der kommer fra organisationen. Hvis vi fokuserer på at følge de  anvisninger i stedet for at gennemtrumfe vores egen vilje, vil vi bidrage til freden i menigheden.

10. Hvordan var Paulus med til at skabe en god stemning i menigheden?

¹⁰ Paulus bidrog til freden og den gode stemning ved at fremhæve sine brødres og søstres gode egenskaber, ikke deres dårlige sider. I slutningen af Romerbrevet sendte han for eksempel en kærlig hilsen til en hel del kristne, og han knyttede også en positiv kommentar eller personlig bemærkning til mange af hilsnerne. Vi kan efterligne Paulus ved at fokusere på vores brødres og søstres gode egenskaber og ikke være bange for at tale om dem. Når vi nævner noget positivt om en anden, giver vi andre lyst til at lære ham eller hende endnu bedre at kende, og vi er med til at skabe en kærlig atmosfære i menigheden.

11. Hvad må vi gøre hvis der opstår en konflikt?

¹¹ Nogle gange kan der opstå en konflikt, selv mellem modne kristne. Det skete for Paulus og hans nære ven Barnabas. Barnabas ville gerne have Markus med på deres næste missionsrejse, men Paulus var stærkt imod det. Det endte med at de “kom op at skændes” og måtte opgive at rejse sammen. (Ap.G. 15:37-39) Men Paulus, Barnabas og Markus prioriterede alle tre menighedens fred og enhed højt, og derfor gjorde de noget for at genoprette deres gode forhold. Af de ting Paulus senere skrev, kan vi se at han igen arbejdede nært sammen med Barnabas og Markus. (1. Kor. 9:6; Kol. 4:10) Hvis vi har en konflikt med en i menigheden, er det meget vigtigt at vi får den løst og bliver ved med at fokusere på vedkommendes gode egenskaber. Så er vi med til at bevare freden og enheden. – Ef. 4:3.

12. Hvad kæmper nogle af vores brødre og søstre med?

¹² Vi kan hjælpe vores brødre og søstre ved at styrke deres tro på Jehova. Nogle bliver behandlet dårligt af familiemedlemmer der ikke tjener Jehova, af kolleger eller af klassekammerater. Andre kæmper med alvorlig sygdom eller har det svært fordi de er blevet dybt såret. Andre igen har været i sandheden i mange år og har ventet længe på at den nye verden skulle komme. Det er alt sammen noget der kan sætte ens tro på prøve. Den slags udfordringer kendte de kristne i det første århundrede også til. Hvad gjorde Paulus for at styrke sine brødre og søstre?

13. Hvordan hjalp Paulus dem der blev hånet fordi de var kristne?

¹³ Paulus brugte Guds ord til at styrke sine brødres og søstres tro. Måske har nogle af de jødiske kristne haft svært ved at vide hvad de skulle sige til familiemedlemmer som mente at jødedommen var højt hævet over kristendommen. Men Paulus’ brev til hebræerne har uden tvivl styrket dem. (Hebr. 1:5, 6; 2:2, 3; 9:24, 25) Og de kunne bruge hans stærke argumenter til at forsvare deres tro. I dag er der også mange af vores trosfæller der bliver nedgjort for det de tror på, men vi kan hjælpe dem til at forsvare sig ud fra Bibelen og vores publikationer. Hvis nogle af vores børn og unge for eksempel bliver mobbet fordi de tror på en Skaber, kan vi hjælpe dem til at finde  gode argumenter for deres tro i brochurerne Er livet en Skabers værk? og Fem gode spørgsmål om livets oprindelse.

14. Hvad var Paulus opmærksom på?

¹⁴ Paulus opmuntrede sine brødre og søstre til at vise deres kærlighed ved at gøre “gode gerninger”. (Hebr. 10:24) Han hjalp ikke kun sine trosfæller gennem det han sagde, men også gennem det han gjorde. Da der for eksempel var hungersnød og de kristne i Judæa manglede mad, var Paulus med til at få nødhjælp frem til dem. (Ap.G. 11:27-30) Selvom han havde travlt med at forkynde og undervise, var han altid opmærksom på hvordan han kunne hjælpe dem der havde det svært økonomisk. (Gal. 2:10) På den måde styrkede han sine trosfællers tillid til at Jehova ville tage sig af dem. I dag har vi også mange muligheder for at hjælpe vores brødre og søstre. Måske kan vi deltage i nødhjælpsarbejde, eller vi kan give bidrag til det globale arbejde. Ved at gøre det styrker vi vores brødres og søstres tro og deres tillid til at Jehova aldrig vil forlade dem.

15-16. Hvordan kan vi hjælpe dem der er blevet åndeligt svage?

¹⁵ Paulus opgav ikke dem der var blevet åndeligt svage. Han viste dem medfølelse og talte til dem på en kærlig og positiv måde. (Hebr. 6:9; 10:39) I sit brev til hebræerne brugte han for eksempel ofte ordene “vi” og “os” og viste på den måde at han også selv måtte følge den vejledning han gav. (Hebr. 2:1, 3) Vi kan efterligne Paulus ved ikke at opgive dem der er blevet åndeligt svage. I stedet må vi styrke dem ved at interessere os for dem og vise at vi elsker dem. Og noget der er mindst lige så vigtigt som det vi siger til  dem, er at vi siger det på en varm og kærlig måde.

¹⁶ Paulus forsikrede sine trosfæller om at Jehova ikke havde glemt alle de gode ting de havde gjort, og de ofre de havde bragt. (Hebr. 10:32-34) Vi kan gøre noget lignende når vi hjælper en der er gået lidt i stå. Vi kan spørge ind til hvordan han kom med i sandheden, eller få ham til at tænke tilbage på situationer hvor han mærkede Jehovas hjælp. Vi må også forsikre ham om at Jehova ikke har glemt de gode ting han har gjort, og at han altid vil være der for ham og hjælpe ham. (Hebr. 6:10; 13:5, 6) Sådan nogle samtaler kan give en bror eller søster lyst til igen at gøre sit bedste i tjenesten for Jehova.

17. Hvad kan vi hele tiden arbejde på at blive bedre til?

¹⁷ Når vi bruger de forslag vi har fået her i artiklen, bliver vi gode til at styrke vores brødre og søstre. Vi kan hjælpe dem til at klare prøver ved at fremhæve eksempler på nogle der har klaret lignende prøver. Vi kan bidrage til freden ved at tale om andres gode egenskaber, holde fred når der er forskellige meninger, og genoprette freden hvis der opstår en konflikt. Og vi kan hjælpe vores brødre og søstre til at have en stærk tro ved at tale med dem om gode bibelske argumenter, ved at give praktisk hjælp og ved at støtte dem der er blevet åndeligt svage.

18. Hvad er du besluttet på?

¹⁸ Når man har været med på et teokratisk byggeprojekt, ved man at det giver stor glæde og tilfredshed. Det giver også stor glæde og tilfredshed at være med i det åndelige byggearbejde der foregår i menighederne. Men til forskel fra en fysisk bygning der med tiden vil forfalde, kan resultatet af vores åndelige byggearbejde stå til evig tid. Så lad os ‘blive ved med at opmuntre og styrke hinanden’. – 1. Thess. 5:11.