1-2. (a) Hvordan ser Jehova på det når nogen begår en alvorlig synd og ikke angrer? (b) Hvad ønsker Jehova for dem der er kommet på afveje?

 JEHOVA hader synd og ser på ingen måde gennem fingre med det. (Sl. 5:4-6) Han forventer at vi lever efter hans retfærdige normer, som han har givet os i sit ord, Bibelen. Samtidig forventer han selvfølgelig ikke fuldkommenhed af os eftersom vi er ufuldkomne. (Sl. 130:3, 4) Men han accepterer ikke “ugudelige mennesker der bruger [hans] ufortjente godhed som undskyldning for en skamløs opførsel”. (Jud. 4) Bibelen siger faktisk at “ugudelige mennesker vil blive dømt og udslettet” i Harmagedon. – 2. Pet. 3:7; Åb. 16:16.

² Men Jehova ønsker ikke at nogen skal blive udslettet. Som vi har set på i de andre artikler, viser Bibelen tydeligt at han “ønsker at alle skal nå at angre og vende om”. (2. Pet. 3:9) De ældste i menigheden efterligner Jehova ved tålmodigt at prøve at hjælpe en der har begået en alvorlig synd, til at angre og igen få et godt forhold til Jehova. Men det er ikke alle der reagerer positivt. (Esa. 6:9) Nogle fortsætter med deres forkerte adfærd selvom de ældste gentagne gange har prøvet at hjælpe dem. Hvad skal man gøre i sådan en situation?

 “FJERN DET ONDE MENNESKE”

3. (a) Hvad skal der ifølge Bibelen ske med en der ikke angrer? (b) Hvorfor har en der ikke angrer, på en måde selv valgt at blive fjernet fra menigheden?

³ Når en der begår alvorlige synder, ikke angrer, er de ældste nødt til at følge vejledningen i 1. Korinther 5:13: “Fjern det onde menneske fra menigheden.” Vedkommende har på en måde selv valgt den konsekvens. Han høster det han a selv har sået. (Gal. 6:7) Hvorfor kan vi sige det? Fordi han har nægtet at reagere positivt på de ældstes gentagne forsøg på at hjælpe ham til at angre. (2. Kong. 17:12-15) Hans handlinger viser altså at han har valgt at han ikke længere vil følge Jehovas normer. – 5. Mos. 30:19, 20.

4. Hvorfor bliver der givet en meddelelse når en bliver fjernet fra menigheden?

⁴ Når en bliver fjernet fra menigheden, bliver der givet en meddelelse ved et møde om at vedkommende ikke længere er et af Jehovas Vidner. b Formålet med den meddelelse er ikke at ydmyge ham. Den gør det derimod muligt for menigheden at følge den vejledning der er i Bibelen om at “holde op med at omgås” vedkommende og “ikke engang spise sammen med” ham. (1. Kor. 5:9-11) Der er god grund til at Jehova har givet os den vejledning. Paulus skrev nemlig: “En lille smule surdej gennemsyrer hele dejen.” (1. Kor. 5:6) Hvis en der ikke angrer, fik lov til at blive i menigheden, kunne det svække de andres beslutning om at leve efter Jehovas retfærdige normer. – Ordsp. 13:20; 1. Kor. 15:33.

5. Hvordan skal vi betragte en der er blevet fjernet fra menigheden, og hvorfor?

⁵ Men hvordan skal vi betragte en trosfælle der er blevet fjernet fra menigheden? Selvom vi selvfølgelig ikke vil omgås ham, skal vi ikke betragte ham som et håbløst tilfælde men som et dyrebart får der er blevet væk. Et får der er blevet væk fra folden, kan sagtens komme tilbage. På et tidspunkt indviede vedkommende sig til Jehova, og det vil Jehova aldrig glemme. Men lige nu lever han ikke op til sin indvielse, og derfor er han i en meget farlig situation. (Ezek. 18:31) Men alt håb er ikke ude. Jehova viser stadig barmhjertighed, så de der er blevet fjernet fra menigheden, kan godt nå at komme tilbage. Hvordan kan de ældste efterligne Jehovas optimistiske indstilling til dem og hjælpe dem?

HVORDAN DE ÆLDSTE HJÆLPER DEM DER ER BLEVET FJERNET FRA MENIGHEDEN

6. Hvad vil de ældste gøre for at hjælpe en der er blevet fjernet fra menigheden?

⁶ Er en der er blevet fjernet fra menigheden, fuldstændigt overladt til sig selv så han må finde tilbage til Jehova på egen hånd? Nej, slet ikke! Når de ældste fortæller en at han vil blive fjernet fra menigheden, vil de samtidig forklare ham hvad han kan gøre for at vende tilbage. Og de vil faktisk gøre endnu mere end det. I de fleste tilfælde vil de fortælle ham at de gerne vil mødes med ham igen efter nogle få måneder for at se om noget har ændret sig. Hvis han er villig til at mødes med dem igen, vil de ældste endnu en gang appellere kærligt til ham og prøve at  hjælpe ham til at angre og vende om. Hvis han på det tidspunkt stadig ikke ændrer indstilling, vil de ældste alligevel blive ved med at kontakte ham en gang imellem.

7. Hvordan efterligner de ældste Jehovas medfølelse? (Jeremias 3:12)

⁷ De ældste prøver altid at efterligne Jehova og vise medfølelse med en der er blevet fjernet fra menigheden. De ved at Jehova ikke ventede på at hans folk, israelitterne, tog det første skridt. Nej, han tog initiativ til at hjælpe dem før de havde vist noget som helst tegn på anger. Som vi har været inde på i studieartikel nummer to i den her serie, brugte Jehova eksemplet med Hoseas og hans hustru til at illustrere sin medfølelse. Han sagde til Hoseas at han skulle tilgive sin hustru og tage hende tilbage selvom hun ikke var holdt op med at gøre det forkerte. (Hos. 3:1; Mal. 3:7) De ældste efterligner Jehova ved at have et stærkt ønske om at en der er blevet fjernet fra menigheden, vender tilbage, og ved ikke at gøre det svært for ham. – Læs Jeremias 3:12.

8. Hvordan udvider Jesus’ lignelse om sønnen der vendte tilbage, vores forståelse af Jehovas medfølelse og barmhjertighed? (Lukas 15:7)

⁸ Tænk på Jesus’ lignelse om sønnen der vendte tilbage, som vi også var inde på i studieartikel nummer to i det her blad. Da faren fik øje på at sønnen var på vej hjem, “løb [han] hen og omfavnede ham og kyssede ham”. (Luk. 15:20) Han ventede altså ikke på at sønnen bad om tilgivelse. Nej, han tog initiativet, ligesom enhver kærlig far ville have gjort. De ældste prøver at have samme indstilling over for nogle der er kommet væk fra menigheden. De vil så gerne have at de skal komme hjem igen. (Luk. 15:22-24, 32) Det giver stor glæde i himlen når en vender tilbage til menigheden, og det gør det også her på jorden. – Læs Lukas 15:7.

9. Hvordan appellerer Jehova til dem der er kommet væk fra menigheden?

⁹ Ud fra det vi har været inde på indtil videre, er det tydeligt at Jehova ikke accepterer synd, og han tillader ikke nogle der ikke angrer, at blive i menigheden. Men det betyder ikke at han vender dem ryggen. Han ønsker virkelig at de skal vende tilbage. Jehovas følelser over for dem der angrer, kommer meget stærkt til udtryk i Hoseas 14:4: “Jeg vil helbrede dem for deres illoyalitet. Af egen fri vilje vil jeg elske dem, for min vrede har vendt sig fra dem.” De ord motiverer ældste til at være på udkig efter ethvert tegn på anger hos en der har forladt menigheden. Og de er også en stærk forsikring til dem der er kommet væk fra Jehova, om at han stadig elsker dem og meget gerne vil have at de vender hjem.

10-11. Hvordan vil de ældste prøve at hjælpe dem der er blevet fjernet fra menigheden for lang tid siden?

¹⁰ Hvad så med dem der er blevet fjernet fra menigheden for lang tid siden, måske for mange år siden? Nogle af dem er måske stoppet med at gøre det der førte til at de blev fjernet fra menigheden. Og nogle kan måske slet ikke huske hvad der var årsagen til at de blev fjernet. Uanset hvad, vil de ældste gøre alt hvad de kan, for at finde frem til de personer og besøge dem. Når de ældste besøger dem, vil de tilbyde at bede en bøn sammen med dem og kærligt tilskynde dem til at vende tilbage til menigheden. Hvis en har været væk i mange år, vil han helt sikkert være meget åndeligt svag. Derfor kan de ældste arrangere at en der har været væk fra menigheden i mange år, og som gerne vil  tilbage igen, kan få et bibelstudie, også selvom han ikke er blevet genoptaget endnu. Det vil altid være de ældste der står for at arrangere sådan et bibelstudie.

¹¹ De ældste efterligner Jehovas medfølelse ved at prøve at nå så mange som muligt med budskabet om at døren står åben for dem hvis de ønsker at vende tilbage. Så snart en viser ægte anger og er stoppet med sin forkerte adfærd, kan vedkommende blive genoptaget. – 2. Kor. 2:6-8.

12. (a) I hvilke situationer må de ældste udvise særligt stor forsigtighed? (b) Kan Jehova tilgive selv meget grove synder? (Se også fodnoten).

¹² I nogle situationer må de ældste udvise særligt stor forsigtighed inden de genoptager en. Hvis en for eksempel har gjort sig skyldig i børnemisbrug, har været frafalden eller har planlagt at komme  ud af sit ægteskab, måske ved at være sin ægtefælle utro, vil de ældste være ekstra opmærksomme på at sikre sig at vedkommende virkelig har angret. (Mal. 2:14; 2. Tim. 3:6) De er nødt til at beskytte menigheden. Vi må dog huske at Jehova vil tilgive enhver der viser ægte anger og holder op med sin forkerte adfærd. Så selvom de ældste udviser ekstra stor forsigtighed over for nogle der bevidst har handlet illoyalt mod andre og begået meget grove synder, vil de ikke gå så langt som til at tro at der er nogle synder Jehova aldrig vil kunne tilgive. c – 1. Pet. 2:10.

HVAD MENIGHEDEN KAN GØRE

13. Hvordan skal vi forholde os til en der er blevet retledt af de ældste, og en der er blevet fjernet fra menigheden?

¹³ Hvis der bliver bragt en meddelelse om at en er blevet retledt, kan vi, som vi var inde på i den forrige artikel, fortsætte med at være socialt sammen med ham fordi vi ved at han har angret og er holdt op med sin forkerte adfærd. (1. Tim. 5:20) Han er stadig en del af menigheden og har brug for den opmuntring det giver at være sammen med sine trosfæller. (Hebr. 10:24, 25) Men situationen er noget anderledes hvis en er blevet fjernet fra menigheden. I det tilfælde vil vi “holde op med at omgås” vedkommende og “ikke engang spise sammen med” ham. – 1. Kor. 5:11.

14. Hvad kan vi hver især beslutte når det drejer sig om en der er blevet fjernet fra menigheden? (Se også billedet).

¹⁴ Betyder det vi har været inde på, at vi helt vil undgå eller ignorere en der er blevet fjernet fra menigheden? Nej, ikke nødvendigvis. Vi vil selvfølgelig ikke være socialt sammen med vedkommende. Men det er op til os hver især ud fra vores samvittighed at beslutte om vi vil invitere en der er blevet fjernet fra menigheden, til et møde. Det kunne for eksempel dreje sig om et familiemedlem eller en vi tidligere har haft meget med at gøre. Hvordan skal vi forholde os hvis han kommer til  mødet? Tidligere ville vi ikke hilse på en der er blevet fjernet fra menigheden. Men igen er det op til os hver især ud fra vores samvittighed at beslutte om vi vil det. Nogle vil sikkert have det helt fint med at hilse på ham og byde ham velkommen. Men vi vil stadig ikke føre længere samtaler med ham eller bruge tid sammen med ham i andre situationer.

15. Hvem handler 2. Johannes 9-11 om? (Se også boksen “ Var det den samme situation Johannes og Paulus beskrev?”).

¹⁵ Nogle tænker måske: “Bibelen siger da at man ikke engang må hilse på en der ikke længere er et Jehovas Vidne, for så vil man blive ‘medskyldig i det onde han gør’.” (Læs 2. Johannes 9-11). Den sammenhæng som den bibelske vejledning forekommer i, viser at den handler om frafaldne og andre der aktivt fremmer en forkert adfærd. (Åb. 2:20) Så hvis det drejer sig om en der bevidst prøver at få Jehovas tjenere til at forlade sandheden eller gøre noget forkert, vil de ældste ikke besøge ham. Vi håber selvfølgelig at han en dag kommer til fornuft og ændrer indstilling, men indtil det sker, vil vi hverken hilse på ham eller invitere ham til at overvære et møde.

EFTERLIGN JEHOVAS BARMHJERTIGHED OG MEDFØLELSE

16-17. (a) Hvad ønsker Jehova for dem der er kommet væk fra ham? (Ezekiel 18:32) (b) Hvordan kan ældste arbejde sammen med Jehova?

¹⁶ Hvad har vi lært i de fem studieartikler i det her blad? Vi har lært at Jehova ikke ønsker at nogen skal blive udslettet. (Læs Ezekiel 18:32). Han vil så gerne have at de der har begået alvorlige synder, får et godt forhold til ham igen. (2. Kor. 5:20) Det er derfor han op gennem tiden gentagne gange har tilskyndet sit folk – og enkeltpersoner – til at ændre indstilling og vende tilbage til ham. Menighedens ældste i dag har det store privilegie at samarbejde med Jehova om at hjælpe dem der er kommet væk fra ham, til at angre og vende om. – Rom. 2:4; 1. Kor. 3:9.

¹⁷ Der er utroligt stor glæde i himlen når nogen angrer og vender om. Vores kærlige Far, Jehova, bliver dybt berørt hver eneste gang et af hans får der er blevet væk, vender tilbage til menigheden. Der er ingen tvivl om at vores kærlighed til Jehova bliver endnu større når vi mediterer over hans ufortjente godhed og hans store barmhjertighed og medfølelse. – Luk. 1:78.