1. Er der stadig håb for en der har begået en alvorlig synd?

 I DEN forrige artikel så vi hvordan Paulus håndterede en sag med en mand som havde begået en alvorlig synd. Fordi han ikke angrede, var han nødt til at blive fjernet fra menigheden. Men som temaverset for den her artikel viser, er der stadig håb for en der har begået en alvorlig synd. Han kan blive hjulpet til at angre. (Rom. 2:4) Hvordan kan de ældste hjælpe ham?

2-3. Hvad skal vi gøre hvis vi finder ud af at en af vores trosfæller har begået en alvorlig synd, og hvorfor?

² For at de ældste kan hjælpe, er de nødt til at vide at der er et problem. Så hvad skal vi gøre hvis vi opdager at en af vores trosfæller har begået en alvorlig synd – noget der kunne føre til at han blev fjernet fra menigheden? Vi må opfordre vedkommende til at bede de ældste om hjælp. – Esa. 1:18; Ap.G. 20:28; 1. Pet. 5:2.

³ Men hvad hvis vores bror eller søster ikke vil tale med de ældste? Så må vi selv gøre det for at sikre os at vedkommende får den nødvendige hjælp. Vi vil tage det initiativ fordi vi elsker vedkommende og ikke vil miste ham eller hende. Det er klart at det vil være til stor skade for en persons forhold til Jehova hvis han eller hun bliver ved med at begå alvorlige synder. Og det kan også gå ud over menighedens omdømme. Så fordi vi elsker Jehova og vores  trosfælle der er kommet på afveje, vil vi modigt gøre det der skal til. – Sl. 27:14.

HVORDAN HJÆLPER DE ÆLDSTE EN DER HAR BEGÅET EN ALVORLIG SYND?

4. Hvad er de ældstes mål når de mødes med en der har begået en alvorlig synd?

⁴ Når en i menigheden har begået en alvorlig synd, vælger ældsterådet tre kvalificerede brødre blandt dem der skal fungere som et udvalg. a Det er vigtigt at brødrene er beskedne og ydmyge. De håber selvfølgelig at de kan hjælpe den der har begået en alvorlig synd, til at angre og vende om, men de forstår samtidig at de ikke kan tvinge nogen til at ændre indstilling. (5. Mos. 30:19) De er klar over at ikke alle vil reagere positivt, ligesom kong David gjorde da han havde syndet mod Jehova. (2. Sam. 12:13) Nogle vælger desværre helt at ignorere Jehovas kærlige tilskyndelser. (1. Mos. 4:6-8) Men uanset hvad, så er de ældstes mål at gøre alt hvad de kan, for at hjælpe vedkommende til at angre og vende om. Hvilke principper lader de sig lede af når de skal gøre det?

5. Hvad vil de ældste have i tanke når de skal mødes med en der har begået en alvorlig synd? (2. Timotheus 2:24-26) (Se også billedet).

⁵ De betragter en der har begået en alvorlig synd, som et dyrebart får der er kommet på afveje. (Luk. 15:4, 6) Så når de mødes med vedkommende, vil de ikke have en hård tone, indstilling eller udstråling. Og de ser heller ikke mødet som en rutinemæssig sag der bare skal overstås. I stedet vil de vise de egenskaber der er beskrevet i 2. Timotheus 2:24-26. (Læs). Det er vigtigt for de ældste at nå hjertet hos den der har begået en alvorlig synd, på en mild, blid og kærlig måde.

6. Hvordan forbereder de ældste deres hjerte inden de mødes med en der har begået en alvorlig synd? (Romerne 2:4)

⁶ De forbereder deres hjerte. De vil gøre alt hvad de kan, for at efterligne Jehovas måde at være på. Og de husker Paulus’ ord: “Gud [prøver] i sin godhed at få dig til at angre og vende om.” (Læs Romerne 2:4). De ældste er også bevidste om at de som hyrder altid skal følge Jesus’ ledelse. (Esa. 11:3, 4; Matt. 18:18-20) Inden de mødes med en der har begået en alvorlig synd, vil de bede til Jehova og tænke grundigt over deres mål: at prøve at hjælpe vedkommende  til at angre og vende om ved kærligt at appellere til ham. De vil foretage research i Bibelen og i vores publikationer og bede Jehova om dømmekraft. De vil også tænke over hvad de har brug for at vide om personen som måske kan have bidraget til hans tankegang, indstilling og adfærd. – Ordsp. 20:5.

7-8. Hvordan kan de ældste efterligne Jehovas tålmodighed?

⁷ De efterligner Jehovas tålmodighed. De husker på hvordan Jehova behandlede nogle der var kommet på afveje i fortiden. For eksempel var Jehova meget tålmodig med Kain. Han fortalte ham hvad der ville ske hvis han ikke ændrede sig, men også at det ville gå ham godt hvis han fulgte det Jehova sagde. (1. Mos. 4:6, 7) Jehova appellerede også til David ved at sende profeten Natan, som brugte en illustration der rørte hans hjerte. (2. Sam. 12:1-7) Og Jehova blev også ved med “igen og igen” at sende profeter til sit oprørske folk, Israel. (Jer. 7:24, 25) Jehova ventede altså ikke med at hjælpe sine tjenere til de havde angret. Nej, han tog initiativ til at hjælpe dem og tilskyndede dem indtrængende til at ændre indstilling.

⁸ Når de ældste skal hjælpe en trosfælle der er blevet åndeligt syg, vil de efterligne Jehova og følge det der står i 2. Timotheus 4:2 om at behandle vedkommende “med stor tålmodighed”. I en studienote til det udtryk kan vi se hvordan Timotheus skulle behandle sine trosfæller der havde brug for hjælp, noget som de ældste i dag kan lære meget af: “Det [var] vigtigt at han altid viste selvbeherskelse og tålmodigt appellerede til deres ønske om at gøre det rigtige. Hvis han blev irriteret eller gav efter for frustration, kunne han risikere at skubbe dem fra sig eller ligefrem få dem til at tage anstød.”

9-10. Hvad kan de ældste helt konkret gøre for at hjælpe en trosfælle til at angre?

⁹ De prøver at finde frem til hvad der førte til den alvorlige synd. Blev vedkommende for eksempel lige så stille åndeligt svag fordi han havde forsømt sit personlige studie eller forkyndelsen? Var hans bønner til Jehova blevet uregelmæssige og overfladiske? Havde han fået nogle forkerte ønsker som han ikke gjorde noget ved? Var han begyndt at være sammen med nogle der påvirkede ham negativt? Havde han truffet dårlige beslutninger med hensyn til underholdning? Hvordan kan de ting have påvirket hans hjerte? Forstår han hvordan hans beslutninger og handlinger har påvirket hans Far, Jehova?

¹⁰ Ved at stille den slags spørgsmål, uden at blive unødigt nærgående, kan de ældste venligt hjælpe deres trosfælle til at tænke over hvad der førte til at han begik en alvorlig synd. (Ordsp. 20:5) Derudover kan de også vælge at bruge illustrationer for at hjælpe ham til at se hvor forkert det han har gjort, er, ligesom Natan gjorde over for David. Måske vil han allerede under det første møde blive oprigtigt ked af det han har gjort, og endda vise anger.

11. Hvordan hjalp Jesus syndere?

¹¹ De prøver at efterligne Jesus. På et tidspunkt stillede Jesus Saulus fra Tarsus et spørgsmål der skulle få ham til at tænke over sine handlinger: “Saulus, Saulus, hvorfor forfølger du mig?” På den måde hjalp han ham til at forstå at det han gjorde, var forkert. (Ap.G. 9:3-6) Og i forbindelse med “kvinden Jezabel” sagde Jesus: “Jeg har givet hende tid til at angre.” – Åb. 2:20, 21.

12-13. Hvordan kan de ældste give en der har begået en alvorlig synd, tid til at angre? (Se også billedet).

 ¹² De ældste efterligner Jesus ved ikke at være hurtige til at konkludere at en der har begået en alvorlig synd, ikke vil angre. Nogle viser måske oprigtig anger allerede ved det første møde med de ældste, men andre kan have brug for mere tid. Derfor kan de ældste vælge at mødes med vedkommende mere end en gang. Det kan være at broren eller søsteren efter det første møde begynder at tænke over tingene og ydmygt henvender sig til Jehova og beder om tilgivelse. (Sl. 32:5; 38:18) Når de ældste så mødes med vedkommende igen, kan det være at han eller hun har en helt anden indstilling end ved det første møde.

¹³ De ældste må vise empati og venlighed for at kunne hjælpe en til at angre og vende om. De ønsker inderligt at vedkommende kommer til fornuft og ændrer indstilling, og de beder til Jehova om at velsigne deres indsats for at hjælpe ham eller hende. – 2. Tim. 2:25, 26.

14. Hvem skal have æren når en angrer og vender om, og hvorfor?

¹⁴ Når en angrer og vender om, giver det grund til stor glæde. (Luk. 15:7, 10) Men hvem skal have æren? De ældste? Nej. Husk hvad Paulus skrev: “Måske vil Gud hjælpe dem til at angre.” (2. Tim. 2:25) I en studienote til verset står der: “Når en person ændrer tankegang og indstilling, går æren ikke til noget menneske men til Jehova, som hjælper en kristen der er kommet på vildspor, til at foretage den her vigtige forandring. Paulus nævner videre nogle af de smukke resultater ved en sådan anger – det fører til at personen får nøjagtig kundskab om sandheden, det hjælper ham til at komme til fornuft, og det gør det muligt for ham at slippe ud af Satans fælder. – 2Ti 2:26.”

15. Hvordan kan de ældste blive ved med at hjælpe en der har angret?

¹⁵ Når en angrer, vil de tre ældste der  har med sagen at gøre, blive ved med at komme på hyrdebesøg for at styrke hans tro og hjælpe ham til at gøre det der er rigtigt. (Hebr. 12:12, 13) De ældste vil selvfølgelig ikke fortælle andre hvad han har gjort. Men hvad kan være nødvendigt at informere menigheden om?

HVORNÅR SKAL DER GIVES RETLEDNING “FORAN ALLES ØJNE”?

16. Hvad mente Paulus med formuleringen “foran alles øjne” i 1. Timotheus 5:20?

¹⁶ Læs 1. Timotheus 5:20. Paulus skrev om “dem der øver synd”, til Timotheus, der også var ældste. Hvad mente han da han skrev at retledningen skulle gives “foran alles øjne”? Han mente ikke nødvendigvis foran hele menigheden. Men i stedet talte han om de enkeltpersoner der i forvejen kendte til det forkerte der var sket. Det kunne være nogle der havde været øjenvidner til det, eller det kunne være nogle som den der havde begået en alvorlig synd, havde betroet sig til. De ældste skulle diskret informere de enkeltpersoner om at der var blevet taget hånd om sagen, og at den pågældende bror eller søster var blevet retledt.

17. Hvornår er det nødvendigt at informere hele menigheden, og hvorfor?

¹⁷ I nogle tilfælde er det blevet almindeligt kendt i menigheden at en har begået en alvorlig synd, eller måske er det sandsynligt at det vil blive kendt. I de situationer vil Paulus’ formulering “foran alles øjne” sigte til hele menigheden. En ældste vil så bringe en meddelelse ved et møde om at broren eller søsteren er blevet retledt. Hvorfor? Paulus giver os svaret:  “Til advarsel for andre”, eller for at minde dem om hvor vigtigt det er at holde sig åndeligt stærk.

18. Hvordan vil de ældste gribe situationen an hvis en døbt mindreårig begår en alvorlig synd? (Se også billedet).

¹⁸ Hvad hvis en døbt mindreårig – altså en under 18 år – begår en alvorlig synd? Ældsterådet vil sørge for at to ældste mødes med den mindreårige og hans troende forældre. b De ældste vil spørge ind til hvad forældrene allerede har gjort for at hjælpe deres barn til at angre. Hvis den unge bror eller søster har en god og ydmyg indstilling til det der er sket, og forældrene tydeligvis gør hvad de kan for at hjælpe deres barn, beslutter de to ældste måske at det ikke er nødvendigt at gøre mere ved sagen. Det er trods alt forældrene Jehova har givet ansvaret for at oplære og vejlede deres børn. (5. Mos. 6:6, 7; Ordsp. 6:20; 22:6; Ef. 6:2-4) Efterfølgende vil de ældste af og til tale med forældrene for at høre hvordan det går med barnet, og sikre sig at han får den hjælp han har behov for. Men hvad så hvis en døbt mindreårig ikke angrer og fortsætter med sin forkerte adfærd? I det tilfælde vil et udvalg af ældste mødes med ham sammen med hans troende forældre.

JEHOVA ER MEGET KÆRLIG OG BARMHJERTIG

19. Hvordan prøver de ældste at efterligne Jehova når de skal mødes med en der har begået en alvorlig synd?

¹⁹ Når tre ældste skal udgøre et udvalg, er de meget bevidste om at de har fået et ansvar af Jehova for at beskytte menigheden og holde den ren. (1. Kor. 5:7) Men samtidig ønsker de inderligt at en der har begået en alvorlig synd, angrer og vender om. Fordi de ved “hvor kærlig og barmhjertig Jehova er”, og gerne vil efterligne ham, bevarer de et positivt syn på den der har begået en alvorlig synd, og håber at vedkommende vil ændre indstilling. (Jak. 5:11) Det var også den indstilling apostlen Johannes havde til sine brødre og søstre. Han skrev: “Mine kære børn, jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd. Men hvis I alligevel begår en synd, skal I vide at vi har en hjælper hos Faren, nemlig Jesus Kristus, der selv er retfærdig.” – 1. Joh. 2:1.

20. Hvad vil vi se på i den sidste artikel i den her artikelserie?

²⁰ Det sker desværre at en der har begået en alvorlig synd, ikke vil angre. I sådan et tilfælde er det nødvendigt at vedkommende bliver fjernet fra menigheden. Hvordan skal de ældste håndtere den situation? Det vil vi se på i den sidste artikel i det her blad.