Paulus skrev til menigheden i Thessalonika: “Hvis nogen ikke er lydig mod det vi skriver i dette brev, skal I mærke jer ham.” (2. Thess. 3:14) Tidligere sagde vi at det var en anvisning til de ældste. Hvis en bror eller søster gentagne gange havde fået vejledning men blev ved med at ignorere Bibelens principper, kunne de ældste vælge at holde et advarende foredrag for menigheden. Derefter ville de enkelte forkyndere i menigheden vælge ikke at være socialt sammen med vedkommende.

Men der er behov for en justering. Paulus taler faktisk om en beslutning hver enkelt forkynder træffer i visse situationer. Så det er ikke nødvendigt at de ældste holder et advarende foredrag. Hvad ligger til grund for justeringen? Tænk over den sammenhæng Paulus’ anvisning bliver givet i.

I det samme kapitel kan vi se at Paulus talte om nogle der levede “et uordentligt liv”. De ignorerede den vejledning han havde givet ud fra Guds ord. Under et tidligere besøg havde han sagt om dem: “Hvis nogen ikke vil arbejde, skal han heller ikke spise.” Men der var stadig nogle der ikke ville arbejde for at forsørge sig selv selvom de var i stand til det. Derudover blandede de sig i ting der ikke kom dem ved. Hvordan skulle de kristne behandle en der opførte sig på den måde? – 2. Thess. 3:6, 10-12.

“I [skal] mærke jer ham,” skrev Paulus. Det græske ord indeholder tanken om at være særligt opmærksom på en. Paulus skrev anvisningen til hele menigheden, ikke kun de ældste. (2. Thess. 1:1; 3:6) Derfor ville den enkelte kristne som havde lagt mærke til at en i menigheden levede uordentligt og ikke fulgte vejledningen i Guds ord, vælge at “holde op med at omgås” vedkommende.

Betød det at vedkommende skulle behandles som en der var blevet fjernet fra menigheden? Nej, for Paulus tilføjede: “Bliv ved med at vejlede ham som en bror.” Så de kristne ville altså stadig være sammen med ham ved møderne og i forkyndelsen, men de ville vælge ikke at være socialt sammen med ham. Hvorfor det? Paulus sagde: “For at han må skamme sig.” Det at nogle i menigheden havde mærket sig vedkommende, kunne få ham til at tænke over hvad han havde gjort, og ændre indstilling. – 2. Thess. 3:14, 15.

Hvordan kan vi følge Paulus’ vejledning i dag? Først og fremmest må vi sikre os at den person det drejer sig om, virkelig lever “et uordentligt liv”, som Paulus beskrev. Han talte ikke om nogle der træffer en anden beslutning end vi ville have gjort når det drejer sig om samvittighedsspørgsmål eller personlige præferencer. Og han talte heller ikke om nogle der har såret vores følelser. Nej, Paulus talte om dem der bevidst har valgt at gå imod en klar og tydelig vejledning fra Jehova.

Hvis vi lægger mærke til at en i menigheden bliver ved med at ignorere Jehovas vejledning, a vil vi træffe en personlig beslutning om ikke at være socialt sammen med vedkommende. Da det er en personlig beslutning, vil vi ikke tale med andre om det, men holde det inden for hjemmets fire vægge. Og vi vil stadig være sammen med ham ved møderne og i forkyndelsen. Når han ændrer indstilling og adfærd, vil vi selvfølgelig begynde at være socialt sammen med ham igen.