Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Husker du?

Husker du?

Har du omhyggeligt læst de seneste numre af Vagttårnet? Så prøv om du kan besvare følgende spørgsmål:

Hvilken form for synd talte Jesus om i vejledningen i Mattæus 18:15-17?

Han talte om noget der kan løses mellem de involverede parter, men som er så alvorligt at det kan føre til udelukkelse hvis det ikke bliver løst. Der kunne for eksempel være tale om synder som bagvaskelse og bedrageri. – w16.05, s. 7.

Hvad kan du gøre for at få større gavn af din bibellæsning?

Læs med et åbent sind, og vær opmærksom på hvordan du kan bruge det du læser. Stil dig selv spørgsmål som ‘Hvordan kan jeg bruge det til at hjælpe andre?’ Og brug de studieværktøjer der er til rådighed, til at finde baggrundsoplysninger om det du lige har læst. – w16.05, s. 24-26.

Er det forkert af en kristen at sørge når han tror på opstandelsen?

Troen på opstandelsen fjerner ikke den stærke følelse af sorg man kan have. Abraham sørgede over Saras død. (1 Mos. 23:2) Med tiden vil sorgen dog blive mindre. – wp16.3, s. 4.

Hvem er manden med skrivesættet og de seks mænd med slagvåben der nævnes i Ezekiel, kapitel 9, et billede på?

De er et billede på de styrker i himlen der var involveret i ødelæggelsen af Jerusalem, og som også vil være involveret i ødelæggelsen ved Harmagedon. I den nutidige opfyldelse er manden med skrivesættet et billede på Jesus Kristus, der vil sætte et mærke på dem der vil overleve. – w16.06, s. 16-17.

Hvilke trusler og angreb har Bibelen overlevet?

Den har overlevet trods (1) de skrøbelige materialer den blev nedskrevet på, såsom papyrus og pergament, (2) angreb fra politiske og religiøse ledere der forsøgte at udslette den, og (3) forsøg på at ændre dens budskab. – wp16.4, s. 4-7.

Hvordan kan man som kristen forenkle sit liv?

Find ud af hvad dine reelle behov er, og skær unødvendige udgifter væk. Læg et realistisk budget. Skaf dig af med ting du ikke bruger, og få afviklet eventuel gæld. Gå ned i arbejdstid, og planlæg hvordan du kan udvide din tjeneste. – w16.07, s. 10.

Hvad er ifølge Bibelen mere værd end guld og sølv?

Ordene i Job 28:12, 15 viser at visdommen fra Gud er bedre end guld og sølv. Mens du søger den, må du gøre en bevidst indsats for at forblive ydmyg og bevare en stærk tro. – w16.08, s. 18-19.

Vil det være rigtigt af brødre at have skæg?

I nogle kulturer er det at have et veltrimmet skæg fuldt ud accepteret, og det afleder måske slet ikke opmærksomheden fra budskabet om Riget. Alligevel vil nogle brødre måske vælge ikke at have det. (1 Kor. 8:9) I andre kulturer og områder betragtes det at have skæg ikke som passende for Jehovas Vidner. – w16.09, s. 21.

Hvorfor kan vi have tillid til at beretningen om David og Goliat er sand?

Den højde Goliat angives at have, er kun omkring 20 centimeter højere end den højeste mand der har levet i nyere tid. David var en virkelig person, hvilket både bekræftes af gamle inskriptioner der nævner “Davids hus”, og af Jesus. De geografiske detaljer i beretningen stemmer desuden med det vi ved i dag. – wp16.5, s. 13.

Hvad er forskellen på viden, forståelse og visdom?

En der har viden, er i besiddelse af nogle informationer, eller oplysninger. En der har forståelse, kan forbinde forskellige oplysninger med hinanden. Men en der har visdom, er i stand til at kombinere viden med forståelse og bruge det i praksis. – w16.10, s. 18.