Nej. Hvordan ved vi det?

I Salme 61:8 skrev David: “Jeg [vil] synge til pris for dit navn for evigt.” Det var ikke usædvanligt at han brugte det og lignende udtryk i sine salmer. Han skrev for eksempel også: “Jeg priser dig, Jehova min Gud, med hele mit hjerte, og jeg vil ære dit navn til evig tid.” “Jeg vil lovprise dit navn til evig tid.” – Sl. 86:12; 145:1, 2.

Da David skrev de ord, mente han ikke at han aldrig ville dø. Han vidste at Jehova havde sagt at resultatet af synd er død, og han erkendte at han selv var en synder. (1. Mos. 3:3, 17-19; Sl. 51:4, 5) David var klar over at trofaste mænd som Abraham, Isak og Jakob alle var døde. Og han var ikke i tvivl om at hans eget liv også ville slutte. (Sl. 37:25; 39:4) Så det han skrev i Salme 61:8, var et udtryk for hans faste beslutning og stærke ønske om at prise Jehova så længe han levede. – 2. Sam. 7:12.

Noget af det David skrev, handlede om den tid han selv levede på – de udfordringer og oplevelser han havde. Det kan man blandt andet se ud fra overskrifterne til Salme 18, 51 og 52. I Salme 23 beskrev David sin taknemmelighed for at have Jehova som en hyrde der ledte ham, beskyttede ham og sørgede for hans behov. David, der selv var sådan en god og omsorgsfuld hyrde, havde et stærkt ønske om at tjene Jehova ‘alle sit livs dage’. – Sl. 23:6.

Husk også at David skrev sine salmer under inspiration fra Jehova. Nogle af dem indeholdt profetier om ting der ville ske langt ude i fremtiden. I Salme 110 omtalte David for eksempel en tid hvor hans Herre ville ‘sætte sig ved Guds højre hånd i himlen’ og modtage stor magt. Magt til hvad? Til at “eksekvere dom over nationerne” og fjerne Guds fjender fra jorden. Den person var Messias, som skulle herske fra himlen og være “præst for evigt”. Og David var forfar til ham. (Sl. 110:1-6) Jesus bekræftede at profetien i Salme 110 handlede om ham, og at den ville have en fremtidig opfyldelse. – Matt. 22:41-45.

Ja, David blev inspireret til både at skrive om den tid han selv levede på, og et tidspunkt i fremtiden hvor han ville få en opstandelse og kunne prise Jehova for evigt. Det hjælper os også til at forstå at det der står i Salme 37:10, 11, 29, både er en beskrivelse af de forhold der var i fortidens Israel, og de forhold der vil være i hele verden når Gud opfylder sine løfter i fremtiden. – Se paragraf 8 i artiklen “Du skal være med mig i Paradiset” i dette blad.

Det David skrev i Salme 61:8, var altså et udtryk for at han gerne ville prise Jehova resten af sit liv dengang, og samtidig var det en profetisk beskrivelse af hvad han vil få mulighed for at gøre i fremtiden når Jehova giver ham livet igen.