1. Hvilke tanker gør nogle sig omkring det at leve evigt?

 MANGE er meget opmærksomme på kost og motion for at holde sig sunde og raske. Men de forventer på ingen måde at leve evigt. Det ville virke urealistisk, og det er måske ikke engang noget de har lyst til, fordi de tænker på hvor svært det er at blive gammel. Men Jesus sagde at det er muligt at få evigt liv. For eksempel nævnte han det i Johannes 3:16 og 5:24.

2. Hvad får vi at vide om evigt liv i Johannes, kapitel 6? (Johannes 6:39, 40)

² I Johannes, kapitel 6, læser vi om at Jesus udførte et helt utroligt mirakel. Ved hjælp af bare nogle få brød og fisk mættede han tusindvis af mennesker. a Men det han sagde dagen efter, havde endnu større betydning. Folkeskaren havde fulgt efter ham til Kapernaum, i nærheden af Galilæas Sø, og der fortalte han dem at det var muligt for mennesker at blive oprejst fra de døde og få evigt liv. (Læs Johannes 6:39, 40). Prøv at tænke på Jesus’ ord og på hvad det betyder for de venner og familiemedlemmer du har mistet. Mange af dem der lige nu sover i døden, kan få livet igen. Og både du og dem du elsker, kan få evigt liv. Men det Jesus siger videre i Johannes, kapitel 6, har været svært at forstå for mange mennesker. Lad os undersøge det Jesus siger.

3. Hvad sagde Jesus om sig selv ifølge Johannes 6:51?

 ³ De mange mennesker i Kapernaum drog en parallel mellem de brød Jesus mirakuløst havde sørget for, og den manna som Jehova havde givet deres forfædre i ørkenen. Og Bibelen selv kalder faktisk manna for “brød fra himlen”. (Sl. 105:40; Joh. 6:31) Jesus brugte mannaen som udgangspunkt for det næste han gerne ville lære folkemængden. Selvom mannaen var noget Gud mirakuløst havde sørget for, endte de der havde spist den, alligevel med at dø. (Joh. 6:49) Som en kontrast til det kaldte Jesus sig selv for “det sande brød fra himlen”, “Guds brød” og “livets brød”. (Joh. 6:32, 33, 35) Jesus pegede på at der var en væsentlig forskel mellem mannaen og Jesus selv. Han sagde: “Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himlen. Hvis nogen spiser af det brød, skal han leve evigt.” (Læs Johannes 6:51). De ord gjorde jøderne meget forvirrede. Hvordan kunne Jesus påstå at være kommet ned fra himlen som brød der var bedre end den manna Gud mirakuløst havde givet deres forfædre? Jesus gav dem selv et fingerpeg om hvordan det skulle forstås, da han sagde: “Det brød jeg vil give, ... er mit kød.” Hvad kan han have ment med det? Det er vigtigt at vi forstår det, for svaret viser hvordan det er muligt at få evigt liv. Lad os derfor undersøge det nærmere.

LEVENDE BRØD OG JESUS’ KØD

4. Hvorfor blev nogle chokerede over det Jesus sagde?

⁴ Nogle af dem der hørte Jesus sige at han ville give sit “kød til liv for verden”, blev meget chokerede. Tænkte de at de skulle spise hans bogstavelige kød? Det ville jo være en form for kannibalisme. (Joh. 6:52) Læg mærke til noget Jesus derefter sagde, som kunne lyde endnu mere chokerende: “Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer selv.” – Joh. 6:53.

5. Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus ikke mente at folk bogstaveligt skulle drikke hans blod?

⁵ På Noas tid havde Gud forbudt mennesker at indtage blod. (1. Mos. 9:3, 4) Og Jehova gentog det forbud i Loven til Israel. Enhver der spiste blod, skulle “udryddes fra sit folk”. (3. Mos. 7:27) Jesus adlød Loven. (Matt. 5:17-19) Så det er helt utænkeligt at han ville opfordre folkemængden til bogstaveligt at spise hans kød og drikke hans blod. Med den her bemærkelsesværdige udtalelse forsøgte han i virkeligheden at lære folk hvordan de kunne få “evigt liv”. – Joh. 6:54.

6. Hvordan skal vi forstå Jesus’ ord om at spise hans kød og drikke hans blod?

⁶ Hvad var Jesus’ pointe? Det er tydeligt at det Jesus sagde, var symbolsk, ligesom det han tidligere havde sagt til en samaritansk kvinde: “Den der drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig nogensinde blive tørstig, men det vand jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand der vælder frem for at give evigt liv.” (Joh. 4:7, 14) b Jesus sagde ikke til den samaritanske kvinde at hun ville få evigt liv ved bare at drikke noget  bestemt bogstaveligt vand. Og på samme måde mente han heller ikke at folkemængden i Kapernaum ville få evigt liv hvis de spiste hans bogstavelige kød og drak hans blod.

EN LIGNENDE UDTALELSE MEN EN ANDEN BETYDNING

7. Hvad siger nogle om Jesus’ ord i Johannes 6:53?

⁷ Nogle religiøse mennesker hævder at Jesus’ ord i Johannes 6:53 om at spise hans kød og drikke hans blod var et mønster for Herrens aftensmåltid, for ved den lejlighed sagde han nogle ting der mindede om det. (Matt. 26:26-28) De mener at alle der overværer Herrens aftensmåltid, skal spise af brødet og drikke af vinen der bliver delt rundt. Er det rigtigt? Det er vigtigt at finde ud af, for hvert år er der millioner jorden over der overværer Herrens aftensmåltid sammen med os. Nu skal vi se på nogle forskelle mellem Jesus’ ord i Johannes 6:53 og det han sagde da han indstiftede Herrens aftensmåltid.

8. Nævn nogle forskelle på de to situationer. (Se også billederne).

⁸ Lad os se på to forskelle der var mellem de to gange Jesus talte om sit kød og sit blod. For det første: Hvornår og hvor sagde Jesus de ord der er nedskrevet i Johannes 6:53-56? Det gjorde  han i Galilæa i år 32. Det var omkring et år før han indstiftede Herrens aftensmåltid i Jerusalem. For det andet: Hvem var det han sagde ordene til? Det var en stor gruppe jøder, og de fleste af dem var mere interesseret i at få dækket deres øjeblikkelige fysiske behov end i deres åndelige behov. (Joh. 6:26) Da Jesus sagde noget de havde svært ved at forstå, mistede de troen på ham og gik deres vej. Der var endda nogle af hans disciple der holdt op med at følge ham. (Joh. 6:14, 36, 42, 60, 64, 66) Det var helt anderledes da Jesus et år senere indstiftede Herrens aftensmåltid. Ved den lejlighed var hans 11 loyale apostle sammen med ham selvom de ikke forstod alt hvad han havde undervist i. Men til forskel fra mange af jøderne i Galilæa var de overbevist om at Jesus var Guds Søn der var kommet ned fra himlen. (Matt. 16:16) Jesus sagde rosende til dem: “Det [er] jer der er blevet hos mig i mine prøvelser.” (Luk. 22:28) Bare de to forskelle vi har set på her, viser at Jesus’ ord i Johannes 6:53 ikke kan have noget at gøre med Herrens aftensmåltid. Men der er flere ting der viser at det må være sådan.

HVAD BETYDER JESUS’ ORD FOR DIG?

9. Hvilken gruppe havde Jesus i tanke ved Herrens aftensmåltid?

⁹ Under Herrens aftensmåltid delte Jesus usyrnet brød rundt til sine apostle og sagde at det var et symbol på hans krop. Så gav han dem vinen og sagde at den var et symbol på “pagtens blod”. (Mark. 14:22-25; Luk. 22:20; 1. Kor. 11:24) Det er en vigtig detalje. Den nye pagt blev indgået med “[det åndelige] Israels hus”, dem der skal være herskere i Guds rige, ikke med menneskeheden i almindelighed. (Hebr. 8:6, 10; 9:15) Apostlene forstod det ikke på det tidspunkt, men snart ville de blive salvet med hellig ånd og komme med i den nye pagt så de kunne få en plads i himlen sammen med Jesus. – Joh. 14:2, 3.

10. Hvilke forskellige målgrupper havde Jesus i tanke i Galilæa og under Herrens aftensmåltid? (Se også billedet).

¹⁰ Under Herrens aftensmåltid fokuserede Jesus på den “lille hjord”. De første der tilhørte den lille gruppe, var hans trofaste apostle der var sammen med ham den aften. (Luk. 12:32) De og andre der ville komme til at tilhøre den lille hjord, skulle tage af de to symboler – brødet og vinen. Det er dem der vil få en plads sammen med Jesus i Riget. Det var en meget større målgruppe han havde i tanke da han talte til jøderne i Galilæa. Det han sagde dér, gjaldt mange mennesker og ikke kun en lille begrænset gruppe.

11. Hvad viser at det Jesus sagde i Galilæa, ikke gjaldt en begrænset gruppe?

¹¹ Da Jesus var i Galilæa i år 32, henvendte han sig først og fremmest til jøder der var mest optaget af at få noget at spise. Men Jesus prøvede at hjælpe dem til at forstå at der var noget der var meget vigtigere end mad, noget der kunne give dem mulighed for at få evigt liv. Og Jesus sagde at de der døde, ville kunne få en opstandelse på den yderste dag og komme til at leve evigt. Her talte han ikke om nogle få udvalgte, sådan som han senere gjorde under  Herrens aftensmåltid. I Galilæa fokuserede han derimod på en velsignelse som alle mennesker vil kunne få del i. Det var derfor han sagde: “Hvis nogen spiser af det brød, skal han leve evigt, og det brød jeg vil give, ja, det er mit kød til liv for verden.” – Joh. 6:51.

12. Hvad må man gøre for at få gavn af den velsignelse Jesus talte om?

¹² Jesus sagde ikke til jøderne i Galilæa at alle mennesker ville få gavn af den velsignelse. Det er kun dem der spiser brødet, det vil sige tror på Jesus og viser det i handling. Mange der kalder sig kristne, mener at det er nok hvis man siger at man tror på Jesus og betragter ham som sin personlige frelser. (Joh. 6:29) Men der er brug for mere. Nogle af dem i Galilæa der til at begynde med troede på Jesus, forlod ham senere. Hvorfor?

13. Hvad kræves der for at man kan være en sand discipel af Jesus?

¹³ De fleste af dem der spiste det brød Jesus mirakuløst havde sørget for, ville gerne følge ham så længe han gav dem det de ønskede sig. De var meget interesseret i hans mirakuløse helbredelser, i gratis mad og i den undervisning der passede til det de gerne ville høre. Men Jesus viste at det krævede mere at være en sand discipel af ham. Han var ikke kommet til jorden bare for at dække folks fysiske behov. De skulle tage imod hans indbydelse om at “komme til [ham]”, det vil sige acceptere alt det han lærte dem, og leve efter det. – Joh. 5:40; 6:44.

14. Hvad må vi gøre for at få gavn af Jesus’ kød og blod?

 ¹⁴ Jesus slog helt fast over for de mange mennesker hvor vigtigt det er at have tro. Tro på hvad? På at hans kød og blod, som han senere ville ofre, ville løskøbe mennesker fra synd og død og give dem mulighed for at leve evigt. Det var helt afgørende at jøderne dengang troede på det, og det er lige så vigtigt for os i dag. (Joh. 6:40) Ja, for at få gavn af Jesus’ kød og blod, som nævnes i Johannes 6:53, må vi have tro på løsesummen – et offer Jesus gav for alle mennesker. – Ef. 1:7.

15-16. Hvad har vi lært af Johannes, kapitel 6?

¹⁵ Beretningen i Johannes, kapitel 6, har stor betydning for os og dem vi holder af. Den viser tydeligt at Jesus elsker mennesker meget højt. Mens han var i Galilæa, helbredte han de syge, talte om Riget og sørgede for at folks grundlæggende behov for mad blev dækket. (Luk. 9:11; Joh. 6:2, 11, 12) Og vigtigere endnu fortalte han at han er “livets brød”. – Joh. 6:35, 48.

¹⁶ Dem Jesus omtalte som “andre får”, tager ikke af brødet og vinen ved den årlige højtid til minde om hans død, og det skal de heller ikke. (Joh. 10:16) Men alligevel har de gavn af hans kød og blod. Det har de fordi de viser tro på at hans offer kan løskøbe dem fra synd og død. (Joh. 6:53) De der derimod skal tage af brødet og vinen, viser ved den handling at de er en del af den nye pagt og har håb om at regere i Guds rige. Uanset om vi er salvede eller tilhører de andre får, lærer beretningen i Johannes, kapitel 6, os altså noget meget vigtigt: Vi må vise tro for at kunne få evigt liv.