1. Hvilken betydning har brød i Bibelen?

 BRØD var en basisfødevare for mange på Bibelens tid. (1. Mos. 14:18; Luk. 4:4) Faktisk var brød så vigtigt at Bibelen nogle gange bruger ordet om mad i almindelighed. (Matt. 6:11; Ap.G. 20:7, studienote) Brød havde også en central plads i to af Jesus’ velkendte mirakler. (Matt. 16:9, 10) Det ene mirakel kan vi læse om i Johannes, kapitel 6. Mens vi kigger nærmere på beretningen, skal vi se på hvad vi kan lære af den i dag.

2. I hvilken situation opstod der et behov for mad?

² Apostlene havde været afsted på en lang forkyndertur, og nu havde de brug for at hvile sig, så Jesus tog dem med ombord på en båd, og de sejlede over på den anden side af Galilæas Sø. (Mark. 6:7, 30-32; Luk. 9:10) De kom til et isoleret og fredeligt sted i Betsajda-området, men inden der var gået ret lang tid, strømmede tusindvis af mennesker til. Selvom Jesus og apostlene var taget afsted for at få fred og ro, tog Jesus sig kærligt af dem. Han underviste dem om Guds rige og helbredte alle de syge. Men efterhånden som det blev sent på dagen, begyndte disciplene at tænke på hvordan alle de her mennesker skulle få noget at spise. Nogle af dem havde måske lidt mad med, men de fleste af dem var nødt til at gå ind til landsbyerne for at købe noget. (Matt. 14:15; Joh. 6:4, 5) Hvad ville Jesus gøre?

JESUS UDFØRER ET MIRAKEL

3. Hvad bad Jesus apostlene om at gøre? (Se også billedet).

³ Jesus sagde til sine apostle: “De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise.” (Matt. 14:16) Men det var ikke så let, for der var omkring 5.000 mænd. Og når man regner kvinder og børn med, har der måske været 15.000  munde at mætte. (Matt. 14:21) Andreas sagde: “Her er en lille dreng der har fem bygbrød og to små fisk. Men hvad er det til så mange?” (Joh. 6:9) Bygbrød var en helt almindelig fødevare dengang, som også de fattige havde råd til, og det er muligt at de små fisk var saltede og tørrede. Men den mængde mad den lille dreng havde, kunne da ikke være nok til så mange – eller hvad?

4. Hvad kan vi lære af Johannes 6:11-13? (Se også billederne).

⁴ Jesus ville gerne vise gæstfrihed og sørge for de mange mennesker, og han bad dem om at sætte sig i grupper i græsset. (Mark. 6:39, 40; læs Johannes 6:11-13). Vi læser at Jesus takkede sin Far for brødet og fiskene. Ved at gøre det viste han at han forstod at det er Jehova der sørger for al mad, og at han var taknemmelig for maden. Vi kan følge Jesus’ eksempel ved at bede før vi spiser, uanset om vi er sammen med andre eller er alene. Da Jesus havde bedt, fik han maden delt rundt, og de mange mennesker spiste og blev mætte. Der var endda mad tilovers, og det ville Jesus ikke have gik til spilde. Så han bad apostlene om at samle det sammen, sikkert for at det kunne blive spist senere. Jesus brugte altså ressourcerne klogt, og det er et godt eksempel for os. Hvis du har børn, så tal med dem om den her beretning og hvad vi kan lære om bøn, gæstfrihed og gavmildhed.

5. Hvordan reagerede de mange mennesker på det de oplevede den dag, men hvad gjorde Jesus?

⁵ De mange mennesker var dybt imponerede over Jesus’ undervisning og hans  mirakler. De vidste at Moses havde lovet at Gud ville sende en helt særlig profet, og måske har de tænkt: “Er Jesus mon den Moses talte om?” (5. Mos. 18:15-18) De har sikkert forestillet sig at Jesus ville være en fantastisk hersker over nationen, som endda kunne skaffe mad til alle. Derfor ville de prøve at “tvinge ham til at gå med dem så de kunne gøre ham til konge”. (Joh. 6:14, 15) Hvis Jesus lod det ske, ville han helt automatisk blive indblandet i politik og komme til at støtte jøderne i deres forsøg på at frigøre sig fra romernes styre. Og det ville han selvfølgelig på ingen måde. Så Jesus “trak sig ... tilbage til bjerget helt alene”. Uanset hvor meget andre pressede ham, nægtede han at blive involveret i politik. Det er virkelig noget vi kan lære af!

6. Hvordan kan vi vise at vi gerne vil efterligne Jesus? (Se også billedet).

⁶ Det er nok ikke sandsynligt at andre vil bede os om mirakuløst at sørge for en masse brød eller at helbrede syge. Og de vil sikkert heller ikke forsøge at gøre os til konge eller hersker. Men måske forsøger de at få os til at stemme eller støtte en de mener kan gøre verden til et bedre sted. Vi er ikke i tvivl om hvad Jesus’ holdning var. Han nægtede at gå ind i politik og sagde endda på et tidspunkt: “Mit rige er ikke en del af denne verden.”  (Joh. 17:14; 18:36) I dag efterligner vi Jesus’ tankegang og handlinger ved at være helt loyale mod Guds rige. Vi fortæller andre om det og beder om at det snart må komme. (Matt. 6:10) Lad os vende tilbage til beretningen om Jesus der sørger for brød til mange, og se hvad vi ellers kan lære.

“DE HAVDE IKKE LÆRT AF DET DER VAR SKET”

7. Hvad gjorde Jesus, og hvordan reagerede apostlene? (Johannes 6:16-20)

⁷ Efter at Jesus havde givet de mange mennesker mad, sendte han sine apostle væk fra området, og de sejlede afsted mod Kapernaum. Han gik selv op på bjerget for at undgå at folkeskaren gjorde ham til konge. (Læs Johannes 6:16-20). Mens apostlene sejlede, begyndte det at storme, og der kom voldsomme bølger. Pludselig kom Jesus gående ud mod dem på vandet. Han opfordrede Peter til også at gå ud på vandet. (Matt. 14:22-31) Da Jesus kom op i båden, stilnede stormen af. Det fik apostlene til at udbryde: “Du er virkelig Guds Søn.” a (Matt. 14:33) Det er interessant at det var nu, efter at Jesus gik på vandet, at disciplene sagde de ord, og ikke efter at han mirakuløst havde sørget for brød til de mange mennesker. Markus kommer med den her bemærkning: “[Apostlene] var helt forbløffede, for de havde ikke lært af det der var sket med brødene, nej, deres hjerte var stadig langsomt til at forstå.” (Mark. 6:50-52) Selv efter at have set miraklet med brødene havde de ikke forstået hvor stor kraft Jehova havde givet Jesus. Der gik ikke lang tid før Jesus trak miraklet frem og kom med en vigtig pointe.

8-9. Hvorfor ledte folkemængden efter Jesus? (Johannes 6:26, 27)

⁸ Den følgende dag opdagede folkemængden at Jesus og apostlene var væk. Så de gik ombord på nogle både der var kommet fra Tiberias, og sejlede til Kapernaum for at lede efter Jesus. (Joh. 6:22-24) Gjorde de det fordi de gerne ville høre mere om Guds rige? Nej. De tænkte primært på at få dækket deres fysiske behov for mad. Hvordan ved vi det?

⁹ Læg mærke til hvad der skete da de fandt frem til Jesus i nærheden af Kapernaum. Jesus sagde helt åbent til dem at de kun kom for at få dækket deres behov for bogstavelig mad. Som han sagde, “spiste [de] af brødene og blev mætte”, men det var “mad der forgår”. Han opfordrede dem til at arbejde for “den mad der består og giver evigt liv”. (Læs Johannes 6:26, 27). Tanken om at der fandtes mad der kunne give evigt liv, må have været meget overraskende. Hvad var det for noget mad der kunne gøre det, og hvordan kunne de der lyttede til Jesus, få fat i den?

10. Hvad skulle folket gøre for at få evigt liv?

¹⁰ Jøderne troede åbenbart at de skulle udføre nogle specifikke gerninger for at kunne modtage den mad Jesus talte om. Måske tænkte de på nogle af påbuddene i Moseloven. Men Jesus sagde til dem: “Gud ønsker at I skal tro på ham som han har sendt.” (Joh. 6:28, 29) At tro på den Jehova havde sendt, var helt nødvendigt for at få evigt liv. Faktisk var det noget Jesus også tidligere havde nævnt.  (Joh. 3:16-18, 36) Og senere ville han sige mere om hvad der skulle til for at man kunne få evigt liv. – Joh. 17:3.

11. Hvordan viste jøderne at de stadig kun gik op i bogstavelig mad? (Salme 78:24, 25)

¹¹ Jøderne var skeptiske over for det Jesus sagde om det Gud nu ønskede at de skulle gøre. De spurgte ham: “Hvilket tegn vil du vise os så vi kan få tro på dig?” (Joh. 6:30) De nævnte at deres forfædre på Moses’ tid havde fået manna, der var som brød. (Neh. 9:15; læs Salme 78:24, 25). Det er tydeligt at de stadig kun tænkte på at få dækket deres behov for bogstaveligt brød. Og da Jesus talte om “det sande brød fra himlen”, der til forskel fra mannaen kunne give dem evigt liv, spurgte de ham ikke engang hvad han mente. (Joh. 6:32) De var så fokuserede på bogstavelig mad at de fuldstændigt ignorerede de åndelige sandheder som Jesus forsøgte at fortælle dem. Hvad kan vi lære at den del af beretningen?

VORES PRIMÆRE FOKUS

12. Hvordan viste Jesus hvad der skal være det vigtigste for os?

¹² Her er en meget vigtig ting vi kan lære af beretningen i Johannes, kapitel 6: Vi skal først og fremmest fokusere på vores åndelige behov. Det var en pointe Jesus gjorde helt klar da han afviste Satans fristelse. (Matt. 4:3, 4) Og i Bjergprædikenen understregede han hvor vigtigt det er at erkende sit åndelige behov. (Matt. 5:3) Det vil derfor være en god idé at vi spørger os selv: “Hvad viser den måde jeg lever mit liv på? At det vigtigste for mig er at dække mit åndelige behov eller mit fysiske behov?”

13. (a) Hvorfor er det ikke forkert af os at glæde os over bogstavelig mad? (b) Hvilken advarsel må vi tage alvorligt? (1. Korinther 10:6, 7, 11)

¹³ Er det forkert at gå op i at få dækket sine fysiske behov og at nyde et godt måltid mad? Nej. Og det er også helt på sin plads at vi beder Jehova om hjælp til at få dækket vores fysiske behov. (Luk. 11:3) Bibelen siger at det er godt for os “at spise og drikke og glæde [os] over [vores] hårde arbejde”, for det er “noget den sande Gud har givet os”. (Præd. 2:24; 8:15; Jak. 1:17) Men det materielle må aldrig blive det vigtigste i vores liv. Det fremhævede apostlen Paulus da han skrev til de kristne i Korinth. Han omtalte nogle begivenheder i Israels historie, deriblandt noget der skete ved Sinajs Bjerg. Og så advarede han de kristne mod at blive “grebet af længsel efter noget der er skadeligt, sådan som [israelitterne] blev”. (Læs 1. Korinther 10:6, 7, 11). Jehova havde ved et mirakel sørget for mad til israelitterne, men på grund af deres grådighed blev maden noget skadeligt for dem. (4. Mos. 11:4-6, 31-34) Og i forbindelse med at de tilbad guldkalven, viste de at det der betød noget for dem, var at spise og drikke og feste. (2. Mos. 32:4-6) Paulus sagde at israelitterne var et advarende eksempel for de kristne der levede nær afslutningen på den jødiske ordning. Vi lever nær afslutningen på denne verdensordning, så det vil være klogt af os at tage Paulus’ advarsel alvorligt.

14. Hvad kan vi forvente i den nye verden?

¹⁴ Da Jesus i bønnen Fadervor lærte os at bede om “det brød vi har behov for i dag”, lærte han os også at bede om at Guds vilje må ske “på jorden, ligesom i  himlen”. (Matt. 6:9-11) Hvordan forestiller du dig livet på jorden til den tid? Bibelen viser at Guds vilje med jorden også indebærer at der vil være masser af god mad. Det beskrives blandt andet i profetien i Esajas 25:6-8. Salme 72:16 siger: “Der vil være rigeligt med korn på jorden; selv på bjergenes top vil det vokse i overflod.” Glæder du dig til at bage dit yndlingsbrød med noget af det korn? Eller prøve helt nye opskrifter? Du vil også kunne nyde frugten fra de vingårde du selv har plantet. (Esa. 65:21, 22) Og du vil selvfølgelig ikke være alene om at nyde alle de gode ting Jehova giver.

15. Hvilken undervisning vil de der bliver oprejst, få? (Johannes 6:35)

¹⁵ Læs Johannes 6:35. Tænk igen på de mennesker der spiste de brød og fisk som Jesus mirakuløst sørgede for. Måske vil du møde nogle af dem i den nye verden. Selvom mange af dem ikke troede på Jesus, kan det være at Jehova giver dem livet igen. (Joh. 5:28, 29) Alle der bliver oprejst, skal lære betydningen af Jesus’ ord: “Jeg er livets brød. Den der kommer til mig, vil slet ikke blive sulten.” De skal lære at tro på Jesus’ offer – tro på at han gav sit liv for dem. Til den tid vil der være et spændende åndeligt undervisningsprogram for alle der bliver oprejst, og alle børn der bliver født. Forestil dig hvor fantastisk det vil blive at være med til at undervise alle dem. Det at hjælpe andre til at få et nært venskab med Jehova vil fylde os med en meget større glæde end al den lækre mad vi vil kunne nyde til den tid. Ja, det åndelige vil være det allervigtigste for os!

16. Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁶ Nu har vi set på en del af beretningen i Johannes, kapitel 6, men der var endnu mere Jesus havde at sige om det evige liv. Det var vigtige oplysninger for jøderne dengang, og de er også vigtige for os i dag. Lad os derfor se nærmere på nogle flere tanker fra Johannes, kapitel 6, i den næste artikel.