Husker du?
Har du omhyggeligt læst de seneste numre af Vagttårnet? Så prøv om du kan besvare spørgsmålene her:
Hvordan behandler Jehova kvinder?
Han behandler dem upartisk og regner dem for at være lige så meget værd som mænd. Jehova lytter til kvinder og er interesseret i hvad de tænker og føler. Og han betror dem at udføre en vigtig opgave. – w24.01, s. 15-16.
Hvordan kan vi følge rådet i Efeserne 5:7: “[I skal] ikke have noget med dem at gøre”?
Paulus advarede os mod at bruge tid sammen med nogle der ville gøre det svært for os at holde os til Jehovas normer. Det gælder også på sociale medier. Vi må tænke over hvem vi kommunikerer med eller følger. – w24.03, s. 22-23.
Hvilke former for usande historier må vi være på vagt over for?
Vi må passe på hvis velmenende venner fortæller os historier de ikke har verificeret, og hvis vi får uopfordrede e-mails fra nogle vi ikke kender. Og vi må være på vagt over for frafaldne der giver sig ud for at være interesserede. – w24.04, s. 12.
Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke om hvordan Jehova vil dømme kong Salomon og dem der døde i Sodoma og Gomorra og i Vandfloden?
Vi ved ikke med sikkerhed om Jehova har dømt dem til evig udslettelse. Men vi ved at han kender alle detaljer og er meget barmhjertig. – w24.05, s. 3-4.
Hvad betyder det for os at Gud er “Klippen”? (5. Mos. 32:4)
Jehova er vores tilflugt. Han er pålidelig, for han holder altid sine løfter. Og han er stabil – han vil aldrig handle i strid med sin personlighed og sin hensigt. – w24.06, s. 26-28.
Hvad kan hjælpe dig til at falde godt til i en ny menighed?
Stol på Jehova – han vil hjælpe dig ligesom han har hjulpet sine tjenere før i tiden. Lad være med at sammenligne din nye menighed med den du var i før. Engagér dig i den nye menighed, og gør noget for at få nye venskaber. – w24.07, s. 26-28.
Hvad kan vi lære af de tre lignelser i Matthæus, kapitel 25?
Lignelsen om fårene og gederne understreger at vi må være trofaste og loyale. Lignelsen om de kloge og de ufornuftige jomfruer viser hvor vigtigt det er at være forberedte og parate. Og lignelsen om talenterne minder os om at vi skal være flittige og ansvarsbevidste. – w24.09, s. 20-24.
Hvor høj var forhallen i Salomons tempel?
I nogle gamle bibelhåndskrifter står der i 2. Krønikebog 3:4 “120 alen”, hvilket ville betyde at forhallen var 53 meter høj. Men i andre pålidelige tekster står der “20 alen”, hvilket svarer til en højde på ni meter. Den højde giver mening i forhold til tempelmurenes tykkelse. – w24.10, s. 31.
Hvad ligger der i at en menighedstjener skal være “én kvindes mand”? (1. Tim. 3:12)
Det betyder at han kun er gift med én kvinde, og at han ikke lever på en seksuelt umoralsk måde. Han må heller ikke vise andre kvinder upassende opmærksomhed. – w24.11, s. 19.
Hvorfor kan vi sige at Johannes 6:53 ikke har noget at gøre med Herrens aftensmåltid?
Johannes 6:53 understreger vigtigheden af at spise Jesus’ kød og drikke hans blod. Det var noget Jesus sagde i år 32 i Galilæa, og dem han sagde det til, var jøder der endnu ikke havde fået tro på ham. Herrens aftensmåltid blev først indstiftet et år senere, i Jerusalem. Der talte Jesus til dem der skulle være sammen med ham i himlen. – w24.12, s. 10-11.