1-3. (a) Hvordan ved vi at vi kan blive venner med Gud? (b) Hvilke personer vil vi se nærmere på i denne artikel?

I BIBELEN kaldes Abraham tre gange for Guds ven. (2 Krøn. 20:7; Es. 41:8; Jak. 2:23) Faktisk er denne trofaste mand den eneste der bliver omtalt sådan. Men betyder det at det kun er Abraham der har været ven med Jehova? Nej, for Bibelen viser at vi alle kan opnå et nært forhold til ham.

² Guds ord er fyldt med beretninger om trofaste mænd og kvinder der frygtede Jehova, havde tillid til ham og fik et nært og fortroligt venskab med ham. (Læs Salme 25:14). De hører med til dem Paulus kaldte ‘en stor sky af vidner’. (Hebr. 12:1) Denne “sky af vidner” består af mennesker der var vidt forskellige.

³ Lad os se nærmere på tre af Jehovas nære venner som vi kan læse om i Bibelen. Først vil vi se på Rut, en ung, loyal enke fra Moab, derefter Ezekias, en retfærdig konge i Juda, og til sidst Maria, Jesu ydmyge mor. Hvad kan vi lære af dem om hvordan man bliver venner med Gud?

4, 5. Hvilket valg stod Rut over for, og hvorfor var det en svær beslutning? (Se indledningsbilledet).

⁴ Forestil dig tre kvinder der kommer gående ad en vej hen over Moabs vidtstrakte og vindblæste sletter. Den ene hedder No’omi, de to andre er hendes svigerdøtre, Rut og Orpa, og de er alle enker. Men på et tidspunkt forlader Orpa dem; hun har besluttet at tage tilbage til sit hjem i Moab. No’omi, derimod, vil fortsætte rejsen for at nå frem til sit hjemland, Israel. Hvad vil Rut gøre? Hun må træffe et meget svært valg, et der vil få stor betydning. Enten skal hun tage med tilbage til sin familie i Moab, eller også skal hun holde sig til sin svigermor, No’omi, og tage med hende til Betlehem. – Rut 1:1-8, 14.

⁵ Rut kunne have tænkt at hun jo havde familie i Moab – en mor og andre slægtninge, der helt sikkert ville sørge for hende i den vanskelige situation hun befandt sig i. Moab var hendes hjemland, så hun kendte kulturen, sproget og folket. Alt dette ville være anderledes i Betlehem, og derfor opfordrede No’omi Rut til at blive i Moab. No’omi var bange for at hun hverken ville kunne sørge for en mand eller et hjem til sin svigerdatter. Orpa havde valgt at ‘vende tilbage til sit folk og sine guder’. (Rut 1:9-15) Men ønskede Rut at vende tilbage til afgudsdyrkelsen i sit hjemland? Nej, bestemt ikke.

6. (a) Hvilket klogt valg traf Rut? (b) Hvorfor sagde Boaz at Rut ‘søgte tilflugt under Jehovas vinger’?

⁶ Måske havde Rut lært om Jehova gennem No’omi eller sin nu afdøde mand. Jehova var ikke ligesom Moabs guder. Rut vidste at Jehova fortjente hendes kærlighed og tilbedelse, men viden var ikke nok. Hun måtte også træffe et klogt valg, og det gjorde hun. “Dit folk skal være mit folk,” sagde hun til No’omi, “og din Gud skal være min Gud.” (Rut 1:16) Det er meget rørende at læse om Ruts kærlighed til No’omi, men langt vigtigere var hendes kærlighed til Jehova. Jordejeren Boaz roste senere Rut for at ‘søge tilflugt under Jehovas vinger’. (Læs Rut 2:12). Hans ord minder os måske om en fugleunge der søger beskyttelse under sine forældres stærke vinger. (Sl. 36:7; 91:1-4) Jehova beskyttede Rut og belønnede hende for hendes tro, og hun fortrød aldrig sit valg.

7. Hvad kan hjælpe en der holder sig tilbage fra at indvi sit liv til Jehova?

⁷ Der er mange der har lært om Jehova, men som ikke søger tilflugt hos ham. De tøver med at indvi sig til ham og lade sig døbe. Hvis det er sådan du har det, så stop op og spørg dig selv hvorfor. Alle mennesker tjener en eller anden gud. (Jos. 24:15) Hvorfor søge tilflugt et andet sted end hos Jehova, den eneste Gud der er værd at tjene? Når du indvier dig til Jehova, viser du at du stoler på ham, og så vil han hjælpe dig til at leve op til din indvielse og klare de udfordringer der måtte komme, ligesom han hjalp Rut.

8. Hvordan var Ezekias’ familiebaggrund?

⁸ Til forskel fra Rut blev Ezekias født i Israel, en nation der var indviet til Jehova. Der var dog mange israelitter der ikke tjente Jehova trofast, og blandt dem var Ezekias’ far, Akaz. Denne onde konge forledte folket i Juda til at dyrke  afguder og vanhelligede endda Jehovas tempel i Jerusalem. Som om det ikke var nok, ofrede han også nogle af Ezekias’ brødre til en afgud ved at brænde dem levende. Ezekias må have haft en frygtelig barndom! – 2 Kong. 16:2-4, 10-17; 2 Krøn. 28:1-3.

9, 10. (a) Hvorfor kunne Ezekias let være blevet bitter? (b) Hvorfor har vi ikke grund til at blive bitre på Jehova? (c) Hvorfor behøver vores opvækst ikke at afgøre hvordan vi bliver som mennesker?

⁹ Akaz’ dårlige eksempel kunne let have ført til at Ezekias var blevet bitter eller vred på Jehova. Nogle har været udsat for væsentligt mindre prøver, men har alligevel følt at de havde en gyldig grund til at ‘rase mod Jehova’ eller blive bitre på hans organisation. (Ordsp. 19:3) Andre mener at de på grund af deres opvækst er dømt til at leve et dårligt liv eller begå de samme fejl som deres forældre. (Ez. 18:2, 3) Men er det rigtigt at tænke sådan?

¹⁰ Nej, og det fremgår klart og tydeligt af beretningen om Ezekias. Der findes ikke nogen gyldig grund til at blive bitter på Jehova, for det er ikke ham der er skyld i alt det onde som mennesker udsættes for i denne verden. (Job 34:10) Sandt nok har forældre stor indflydelse på deres børn og kan påvirke dem i enten en god eller dårlig retning. (Ordsp. 22:6; Kol. 3:21) Men det betyder ikke at ens familiebaggrund afgør hvordan det vil gå en i livet. Hvorfor ikke? Fordi Jehova har givet os en fri vilje – en værdifuld gave der giver os mulighed for at vælge hvad vi vil gøre, og hvem vi vil være. (5 Mos. 30:19) Hvordan brugte Ezekias denne gave?

11. Hvorfor var Ezekias en af de bedste konger i Juda?

¹¹ På trods af at Ezekias’ far var en af de værste konger i Juda, blev Ezekias en af de bedste. (Læs 2 Kongebog 18:5, 6). Ja, hans far var en forfærdelig rollemodel, men der var andre han kunne vælge at lade sig påvirke af. Både Esajas, Mika og Hoseas tjente som profeter på den tid. Kong Ezekias var helt  sikkert dybt optaget af disse trofaste mænds inspirerede udtalelser og lyttede til Jehovas råd og vejledning. Det motiverede ham til at rette op på alle de frygtelige ting hans far havde stået bag. Han rensede templet, skaffede tilgivelse for folkets synder og ødelagde alt hvad der havde med afgudsdyrkelse at gøre, i hele landet. (2 Krøn. 29:1-11, 18-24; 31:1) Når han stod i svære situationer, som da den assyriske kong Sankerib truede med at angribe Jerusalem, viste han at han havde et stort mod og en stærk tro. Han stolede på at Jehova ville udfri sine tjenere, og styrkede folket, både med det han sagde og gjorde. (2 Krøn. 32:7, 8) Senere, da det blev nødvendigt at irettesætte Ezekias fordi han var blevet stolt, ydmygede han sig og angrede. (2 Krøn. 32:24-26) Ezekias’ opvækst fik tydeligvis ikke lov til at ødelægge hans liv. Han viste derimod at han var Jehovas ven.

12. Hvordan har mange i dag efterlignet Ezekias og er blevet Jehovas venner?

¹² Eftersom vi lever i en hård og ubarmhjertig verden, er der mange børn der vokser op uden omsorgsfulde og kærlige forældre. (2 Tim. 3:1-5) Mange kristne i dag har haft en dårlig opvækst, men har alligevel opbygget et nært venskab med Jehova. Ligesom Ezekias viser de at ens fortid ikke nødvendigvis afgør ens fremtid. Vi kan alle efterligne Ezekias ved at bruge vores frie vilje til at holde os nær til Jehova og ære ham.

13, 14. Hvorfor kan det privilegium Maria fik, have virket overvældende, men hvordan reagerede hun på det Gabriel sagde?

¹³ Flere hundrede år efter Ezekias var der en ydmyg ung kvinde fra Nazaret ved navn Maria der fik et særligt venskab med Jehova og blev betroet en helt unik opgave. Hun ville blive gravid og skulle føde og opfostre Guds søn! Jehova må virkelig have haft stor kærlighed og tillid til Maria siden han gav hende denne ære. Men hvad kan Maria have tænkt lige da hun hørte om denne opgave?

¹⁴ Vi fokuserer måske ofte på det enestående privilegium hun fik. Der var dog også nogle praktiske aspekter, der kunne virke helt overvældende. Englen Gabriel fortalte hende at hun på mirakuløs vis ville blive gravid uden at have været sammen med en mand, men han tilbød ikke at forklare situationen for hendes familie og naboer. Hvad ville de tænke om hende? Hun må også have været nervøs for hvordan hendes forlovede, Josef, ville reagere. Hvordan kunne hun overbevise ham om at hun havde  været tro mod ham, når hun var gravid? Og sikke et enormt ansvar at skulle tage sig af og opdrage den Højestes søn! Vi ved ikke præcis hvilke tanker Maria har gjort sig da hun talte med Gabriel, men vi ved hvad hun svarede ham: “Se! Jehovas trælkvinde! Måtte det gå mig som du har sagt.” – Luk. 1:26-38.

15. Hvad gør Marias tro bemærkelsesværdig?

¹⁵ Var det ikke en bemærkelsesværdig tro Maria havde? Ligesom en trælkvinde var hun villig til at gøre alt hvad hun blev bedt om. Hun havde tillid til at hendes Herre, Jehova, ville tage sig af hende og beskytte hende. Hvordan havde hun fået så stærk en tro? Tro er ikke medfødt, men kræver en personlig indsats og Guds velsignelse. (Gal. 5:22; Ef. 2:8) Hvordan ved vi at Maria gjorde en bevidst indsats for at styrke sin tro? Tænk på hvordan hun lyttede, og hvad hun talte om.

16. Hvad viser at Maria var god til at lytte?

¹⁶ Hvordan Maria lyttede. Bibelen råder os til at ‘være hurtige til at høre, langsomme til at tale’. (Jak. 1:19) Var Maria god til at lytte? Helt bestemt. Af Lukasevangeliet fremgår det at Maria lyttede opmærksomt til udtalelser der havde stor åndelig dybde, og at hun tog sig tid til at tænke over det hun havde hørt. Et eksempel på det finder vi kort efter Jesu fødsel, hvor nogle hyrder fortalte Maria om det budskab en engel havde overbragt dem. Og omkring 12 år senere, da Jesus blot var en dreng, sagde han noget til Josef og Maria der havde stor betydning. I begge tilfælde lyttede Maria, hun huskede det hun havde hørt, og hun tænkte grundigt over det. – Læs Lukas 2:16-19, 49, 51.

17. Hvad kan vi lære om Maria ud fra det hun talte om?

¹⁷ Hvad Maria talte om. Der er ikke meget af det Maria sagde, der er nedskrevet i Bibelen. Den længste udtalelse findes i Lukas 1:46-55 og viser os at Maria var godt kendt med De Hellige Skrifter. Hvordan det? Hendes ord minder om den bøn som profeten Samuels mor, Hanna, bad. (1 Sam. 2:1-10) Ifølge en optælling henviste Maria til Skrifterne omkring 20 gange. Ja, Maria havde fyldt sit hjerte med åndelige ting og glædede sig over at tale om de sandheder som hendes bedste ven, Jehova, havde givet hende del i.

18. Hvordan kan vi efterligne Maria?

¹⁸ Nogle gange får vi måske også en opgave af Jehova der virker overvældende. Vi kan efterligne Maria ved ydmygt at tage imod opgaven og stole på at Jehova vil hjælpe os. Og ligesom Maria kan vi styrke vores tro ved at lytte opmærksomt til det vi lærer om Jehova og hans hensigt, tænke over åndelige sandheder og begejstret fortælle andre om det vi har lært. – Sl. 77:11, 12; Luk. 8:18; Rom. 10:15.

19. Hvilken belønning vil vi få hvis vi efterligner de trofaste mænd og kvinder i Bibelen?

¹⁹ Der er ingen tvivl om at Rut, Ezekias og Maria havde et nært forhold til Jehova, ligesom Abraham havde. Sammen med alle der hører til den ‘store sky af vidner’ og mange andre trofaste mænd og kvinder op gennem historien, har de haft det privilegium at være Guds venner. Lad os fortsat efterligne disse loyale tjenere og opbygge en stærk tro. (Hebr. 6:11, 12) Så vil vi kunne glæde os over en helt særlig belønning – at være Guds nære venner for evigt!