I BEGYNDELSEN af 1930’erne gik det langsomt med udbredelsen af budskabet om Riget i Brasilien. Men i 1935 skrev pionererne Nathaniel og Maud Yuille et brev til Joseph F. Rutherford, der dengang ledte forkyndelsesarbejdet. I brevet stillede de sig til rådighed og skrev at de ville være “glade for at tjene hvor som helst”.

Nathaniel var på det tidspunkt 62 år og pensioneret bygningsingeniør. Han havde været arbejdsdirektør i en menighed af Jehovas Vidner i San Francisco, Californien. Dér havde han organiseret forkyndelsen og brugt lydudstyr til at bringe den gode nyhed ud. Hans erfaring og villige indstilling skulle vise sig at være en fordel for ham i den nye opgave som landstjener i Brasilien – et enormt distrikt med mange sprog.

I 1936 ankom Nathaniel og Maud til Brasilien sammen med pioneren Antonio P. Andrade, der fungerede som tolk. Med sig havde de en værdifuld last: 35 grammofoner og en højttalerbil. På det tidspunkt var der kun omkring 60 forkyndere i Brasilien, det femtestørste land i verden. Men med dette moderne udstyr ville de kunne nå ud til millioner i løbet af nogle få år.

En måned efter bror og søster Yuilles ankomst arrangerede Afdelingskontoret det første arbejdskonvent, eller stævne, i Brasilien, og det skulle afholdes i byen São Paulo. Nu kom højttalerbilen i funktion. Sandsynligvis med Maud som chauffør annoncerede den det offentlige foredrag, som senere blev overværet af 110! Stævneprogrammet gav forkynderne nyt mod, så de fik lyst til at øge deres andel i tjenesten. De lærte at bruge  publikationer og vidnesbyrdskort i forkyndelsen såvel som grammofonoptagelser på engelsk, polsk, spansk, tysk, ungarsk og senere portugisisk.

De tre arbejdskonventer der blev afholdt i henholdsvis São Paulo, Rio de Janeiro og Curitiba i 1937, satte yderligere skub i forkyndelsesarbejdet. Højttalerbilen fulgte med stævnedeltagerne ud i hus til hus-arbejdet. José Maglovsky, der dengang var dreng, skrev senere: “Vi lavede som regel en lille stand med de bibelske publikationer, og når der fra højttalerbilen havde lydt et budskab, henvendte vi os til dem der kom ud for at se hvad der foregik.”

Dåbshandlingerne fandt sted i floder, og med de mange badegæster der solede sig i nærheden, var det en enestående mulighed for at forkynde den gode nyhed ved hjælp af højttalerbilen. Bror Rutherfords dåbsforedrag buldrede ud af højttalerne. Nysgerrige mennesker stimlede sammen om bilen og lyttede mens foredraget blev tolket til portugisisk. Bagefter blev dåbskandidaterne døbt til indspilninger af Rigets sange på polsk. Brødrene og søstrene sang med på forskellige sprog. “Det mindede en om Pinsedagen, hvor hver enkelt hørte den gode nyhed på sit eget sprog,” berettede den engelske årbog for 1938.

I tiden efter stævnerne afspillede højttalerbilen hver søndag, i al slags vejr, bibelske foredrag for mennesker i parker, ved fabrikker og i beboelsesområder i São Paulos centrum og forstæder. Højttalerbilen afspillede også hver måned et program for 3.000 mennesker der boede i en spedalskhedskoloni knap 100 kilometer nordvest for São Paulo. Med tiden blev der en blomstrende menighed. Til trods for deres alvorlige sygdom gjorde de hvad de kunne for at forkynde. De fik blandt andet tilladelse til at besøge en anden spedalskhedskoloni for at fortælle om Bibelens trøstende budskab.

I slutningen af 1938 fik man endelig indspilninger af bibelske foredrag på portugisisk. På allesjælesdag kørte højttalerbilen fra kirkegård til kirkegård og afspillede plader med foredragene “Hvor er de døde?”, “Jehova” og “Rigdom”, og budskabet nåede på den måde ud til mere end 40.000 mennesker der havde brug for trøst.

Præsterne var vrede og oprørte over denne kraftfulde, offentlige forkyndelse af sandheden fra Bibelen og lagde ofte pres på de lokale myndigheder for at få bragt højttalerbilen til tavshed. Søster Yuille huskede en situation hvor en lokal præst ophidsede en pøbelskare til at omringe højttalerbilen. Men så ankom borgmesteren og flere politibetjente, og de lyttede til hele programmet. Borgmesteren gik derfra med bibelsk litteratur i hånden, og der blev ingen optøjer den dag. På trods af modstanden erklærede rapporten fra Brasilien i den engelske årbog for 1940 at året 1939 havde været “det bedste tidspunkt nogen sinde til at tjene den store Teokrat og forkynde Hans navn”.

Da “Vagttaarnets højttalerbil” ankom til Brasilien, blev det virkelig et vendepunkt for forkyndelsesarbejdet i landet, og den medvirkede i høj grad til at Rigets budskab blev hørt af millioner af mennesker. Den berømte bil blev solgt i 1941, men de mange Jehovas Vidner i landet er fortsat med at forkynde den gode nyhed for oprigtige mennesker i Brasiliens enorme distrikt. – Fra vores arkiver i Brasilien.