1-2. (a) Hvorfor er det logisk at Jesus har givet os en enkel måde at mindes hans død på? (b) Hvilke af Jesus’ egenskaber vil vi se på?

KAN du beskrive hvordan den årlige højtid til minde om Jesus’ død foregår? De fleste af os kan uden tvivl huske hvad der sker under mindehøjtiden. Hvorfor? Fordi denne begivenhed er så enkel. Men det er jo en betydningsfuld begivenhed, så nogle vil måske spørge: ‘Hvorfor er afholdelsen af mindehøjtiden så enkel?’

² Under sin tjeneste her på jorden var Jesus kendt for at undervise i vigtige sandheder på en måde der var enkel, klar og let at forstå. (Matt. 7:28, 29) På linje med det har han vist os hvordan vi kan mindes hans død på en enkel, men samtidig meget meningsfyldt måde. Lad os se nærmere på det særlige måltid ved mindehøjtiden * og nogle af de ting Jesus sagde og gjorde. Det vil give os endnu større værdsættelse af Jesus’ ydmyghed, mod og kærlighed, og det vil hjælpe os til at blive bedre til at efterligne ham.

3. Hvor enkelt var det mindemåltid Jesus indstiftede, som det fremgår af Matthæus 26:26-28, og hvad var de to ting et symbol på?

³ Da Jesus indstiftede højtiden til minde om sin død, var han sammen med sine 11 trofaste apostle. Han tog det der var tilbage efter påskemåltidet, og anvendte det i en enkel ceremoni. (Læs Matthæus 26:26-28). Det eneste han  brugte, var det usyrnede brød og den vin der stod på bordet. Jesus fortalte sine apostle at disse to simple ting var et symbol på hans fuldkomne krop og hans blod, som han inden længe ville ofre for deres skyld. Apostlene var sikkert ikke overrasket over at dette nye, betydningsfulde måltid var så simpelt. Hvorfor ikke?

4. Hvordan hjælper den vejledning Jesus gav Martha, os til at forstå hvorfor Jesus lod mindemåltidet være enkelt?

⁴ Tænk på noget der skete nogle måneder tidligere, i det tredje år af Jesus’ tjeneste, da han var på besøg hos sine nære venner Lazarus, Martha og Maria. I denne afslappede situation begyndte Jesus at undervise. Martha var til stede, men var helt optaget af at tilberede et stort måltid til den betydningsfulde gæst. Da Jesus blev opmærksom på det, vejledte han hende på en kærlig måde og hjalp hende til at se at det ikke altid er nødvendigt med et overdådigt måltid. (Luk. 10:40-42) Nu hvor der kun var nogle få timer tilbage inden hans død, fulgte Jesus selv denne vejledning. Han lod måltidet til minde om sin død være ganske enkelt. Hvad fortæller det os om Jesus?

5. Hvad fortæller det om Jesus at markeringen af hans død skulle være så enkel, og hvordan stemmer det overens med Filipperne 2:5-8?

⁵ Jesus var ydmyg i alt hvad han sagde og gjorde. Derfor kommer det ikke bag på os at han også viste stor ydmyghed den sidste aften han levede her på jorden. (Matt. 11:29) Han var klar over at han inden længe ville bringe det største offer nogensinde i menneskehedens historie, og at Jehova ville oprejse ham og give ham en meget ærefuld stilling i himlen. Men alligevel henledte han ikke opmærksomheden på sig selv ved at kræve en overdådig markering af sin død. Han sagde blot til sine disciple at de en gang om året skulle mindes ham ved dette simple måltid. (Joh. 13:15; 1. Kor. 11:23-25) Den enkle men velvalgte ceremoni viser at Jesus ikke var stolt. Hvor kan vi være glade for at ydmyghed er en af de gode egenskaber der kendetegner vores Konge i himlen. – Læs Filipperne 2:5-8.

6. Hvordan kan vi efterligne Jesus’ ydmyghed når vi kommer ud for prøvelser?

⁶ Hvordan kan vi efterligne Jesus’ ydmyghed? Ved at være mere optaget af hvad der gavner andre, end af hvad der gavner os selv. (Flp. 2:3, 4) Tænk tilbage på den sidste aften Jesus var her på jorden. Han var klar over at han snart  skulle lide en smertefuld død, men han var mere optaget af at hjælpe sine trofaste apostle, som ville komme til at sørge over hans død. Han brugte derfor den sidste aften på at undervise, opmuntre og berolige dem. (Joh. 14:25-31) Jesus’ ydmyghed gjorde at han bekymrede sig mere om andre end om sig selv. Han er virkelig værd at efterligne!

7. Hvordan viste Jesus stort mod efter at han havde indstiftet Herrens aftensmåltid?

⁷ Kort efter at Jesus havde indstiftet Herrens aftensmåltid, viste han stort mod. Hvordan? Han accepterede det der var hans Fars vilje med ham, selvom det betød at han ville blive henrettet for en så skamfuld forbrydelse som blasfemi. (Matt. 26:65, 66; Luk. 22:41, 42) Jesus forblev trofast til det sidste fordi han ønskede at ære Jehovas navn, støtte hans suverænitet og gøre det muligt for retsindige mennesker at opnå evigt liv. Samtidig sørgede han for at forberede sine disciple på det de snart ville komme til at stå over for.

8. (a) Hvad fortalte Jesus sine trofaste apostle? (b) Hvordan fulgte Jesus’ disciple hans modige eksempel i årene efter hans død?

⁸ Jesus viste også mod ved at skubbe sine egne bekymringer til side og i stedet fokusere på det hans trofaste apostle havde brug for. Det simple måltid han indstiftede efter at have sendt Judas væk, ville minde alle der blev hans salvede disciple, om betydningen af hans udgydte blod og den nye pagt. (1. Kor. 10:16, 17) For at hjælpe sine disciple til at vise sig værdige til deres himmelske kaldelse fortalte Jesus dem hvad han og hans Far forventede af dem. (Joh. 15:12-15) Han  fortalte dem også at de ville komme ud for prøvelser. Derefter tilskyndede han dem til at efterligne ham og ‘være modige’. (Joh. 16:1-4a, 33) Mange år senere fulgte Jesus’ disciple stadig hans selvopofrende eksempel og viste mod. De hjalp og støttede deres trosfæller under forskellige prøvelser, selvom det havde store omkostninger for dem selv. – Hebr. 10:33, 34.

9. Hvordan kan vi efterligne Jesus’ mod?

⁹ I dag efterligner vi også Jesus’ mod. Det kræver for eksempel mod at hjælpe vores brødre og søstre der bliver forfulgt på grund af deres tro. Til tider bliver vores brødre uretfærdigt fængslet. Når det sker, må vi gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe dem og tale deres sag. (Flp. 1:14; Hebr. 13:19) En anden måde vi kan vise mod på, er ved fortsat at “tale frimodigt” i forkyndelsen. (Ap.G. 14:3) Ligesom Jesus er vi besluttet på at forkynde budskabet om Riget, selv hvis folk er imod os eller forfølger os. Men til tider føler vi måske at det kan være svært at være modig. Hvad kan vi så gøre?

10. Hvad bør vi gøre i ugerne op til mindehøjtiden, og hvorfor?

¹⁰ Vi kan styrke vores mod ved at tænke på det håb som løskøbelsen ved Kristus har givet os. (Joh. 3:16; Ef. 1:7) I ugerne op til mindehøjtiden har vi en særlig mulighed for at styrke vores værdsættelse af Kristus’ offer. Følg planen for bibellæsning i forbindelse med mindehøjtiden, bed til Jehova, og meditér over de ting der skete før og efter Jesus’ død. Når vi så er til stede ved mindehøjtiden, vil vi have større forståelse af hvor vigtige symboler brødet og vinen er, og hvor enestående et offer de repræsenterer. Og når vi forstår hvad Jesus og Jehova har gjort for os, og  hvordan det gavner os og dem vi elsker, vil vores håb blive stærkere, og vi vil føle os motiveret til at holde modigt ud til enden. – Hebr. 12:3.

11-12. Hvad har vi været inde på indtil nu?

¹¹ Vi har nu været inde på at Herrens aftensmåltid ikke kun minder os om det store offer Jesus har bragt for os, men også om hans enestående ydmyghed og mod. Hvor kan vi være taknemmelige for at Jesus er blevet ved med at vise disse egenskaber nu hvor han er ypperstepræst i himlen og går i forbøn for os! (Hebr. 7:24, 25) Vi må vise vores værdsættelse ved loyalt at samles for at mindes hans død, nøjagtigt som han befalede. (Luk. 22:19, 20) Det gør vi på den dag der svarer til den 14. nisan, årets vigtigste dag.

¹² Men der er også en tredje egenskab som skinner tydeligt igennem når man tænker på det enkle mindemåltid Jesus indstiftede. Det er en egenskab Jesus var særligt kendt for, og som fik ham til at ofre sit liv for os. Hvad er det for en egenskab?

13. Hvordan beskriver Johannes 15:9 og 1. Johannes 4:8-10 den kærlighed Jehova og Jesus har vist, og hvem nyder godt af den?

¹³ I alt hvad Jesus gjorde, genspejlede han til fuldkommenhed Jehovas store kærlighed til os. (Læs Johannes 15:9; 1. Johannes 4:8-10). Vigtigst af alt motiverede kærlighed Jesus til at give sit liv for os. Uanset om vi hører til de salvede eller de “andre får”, nyder vi godt af den kærlighed Jehova og hans Søn har vist os gennem dette offer. (Joh. 10:16; 1. Joh. 2:2) Tænk også på de ting der bliver brugt i forbindelse med mindehøjtiden. De viser også noget om Jesus’ kærlighed og omsorg for sine disciple. Hvordan det?

14. På hvilken anden måde har Jesus vist sine disciple kærlighed?

¹⁴ Jesus viste sine salvede disciple kærlighed ved ikke at indstifte et kompliceret ritual, men i stedet bede dem om at mindes ham ved hjælp af et simpelt måltid. Som tiden gik, skulle hans salvede disciple afholde mindehøjtiden hvert år under meget forskellige omstændigheder, nogle endda mens de sad fængslet. (Åb. 2:10) Har de været i stand til at adlyde Jesus? Ja, det har de!

15-16. Hvordan har nogle holdt mindehøjtiden under svære omstændigheder?

¹⁵ Helt frem til vores tid har sande kristne gjort alt hvad de kunne, for at mindes Jesus’ død. De har fulgt fremgangsmåden for Herrens aftensmåltid så godt de har kunnet, nogle gange under meget svære omstændigheder. Tænk for eksempel på bror Harold King, der sad i isolation i et kinesisk fængsel. Han måtte tænke kreativt for at holde mindehøjtiden. I hemmelighed fremstillede han noget han kunne anvende som symboler, ved at gøre brug af det han havde for hånden. Han beregnede også datoen så nøjagtigt som han kunne. Da dagen oprandt, holdt han mindehøjtiden for sig selv i sin celle med sang, bøn og et bibelsk foredrag.

¹⁶ Et andet eksempel er en gruppe søstre som satte livet på spil for at holde Herrens aftensmåltid mens de sad i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. Fordi mindemåltidet bestod af ganske simple ting, kunne de mindes Jesus’ død uden at blive bemærket. De fortalte senere: “Vi stod tæt sammen i en rundkreds. I midten var anbragt en skammel  dækket med en hvid dug, hvorpå symbolerne stod. Et stearinlys oplyste rummet, da det elektriske lys kunne have røbet os. ... Atter gav vi vor Fader et højtideligt løfte om at bruge al vor kraft og styrke i ophøjelsen af hans hellige navn.” Vores søstre viste virkelig stor tro i dette tilfælde! Og hvor var det kærligt af Jesus at gøre det muligt for os at holde mindehøjtiden selv under svære omstændigheder.

17. Hvilke spørgsmål vil det være godt at vi stiller os selv?

¹⁷ Nu hvor mindehøjtiden nærmer sig, vil det være godt at vi hver især spørger os selv: ‘Hvordan kan jeg i højere grad efterligne Jesus’ kærlighed? Tænker jeg mere på hvad jeg kan gøre for mine trosfæller, end på mig selv? Kræver jeg mere af mine trosfæller end hvad der er rimeligt, eller har jeg forståelse for de begrænsninger og omstændigheder de har?’ Lad os altid efterligne Jesus og “vise medfølelse”. – 1. Pet. 3:8.

18-19. (a) Hvad kan vi være sikre på? (b) Hvad er du besluttet på?

¹⁸ Snart vil vi ikke længere skulle holde højtiden til minde om Kristus’ død. Når Jesus “kommer” under den store trængsel, vil han ‘samle sine udvalgte’ og tage dem til himlen, og derefter vil afholdelsen af mindehøjtiden ophøre. – 1. Kor. 11:26; Matt. 24:31.

¹⁹ Selv når mindehøjtiden ikke længere bliver afholdt, kan vi være sikre på at Jehovas tjenere vil tænke tilbage på dette enkle måltid med glæde, og det vil stadig minde dem om den største ydmyghed, det største mod og den største kærlighed et menneske nogensinde har vist. I den nye verden vil de der plejede at være til stede ved denne særlige begivenhed, uden tvivl fortælle alle der lever til den tid, om mindemåltidets særlige betydning. Men vi kan også få gavn af mindehøjtiden nu – ved at gøre en indsats for at efterligne Jesus’ ydmyghed, mod og kærlighed. Hvis vi gør det, kan vi have tillid til at Jehova vil belønne os. – 2. Pet. 1:10, 11.