1-2. (a) Hvad lægger Jehova mærke til når millioner samles til Herrens aftensmåltid? (Se forsidebilledet). (b) Hvad vil vi behandle i denne artikel?

PRØV at forestille dig hvad Jehova ser når millioner af mennesker jorden over samles til Herrens aftensmåltid. Han ser ikke bare at der er mange; han lægger mærke til hver eneste person der er til stede. For eksempel ser han dem der kommer trofast år efter år. Blandt dem er der sikkert nogle der kommer på trods af hård modstand. Andre kommer ikke regelmæssigt til de øvrige møder i menigheden, men mindehøjtiden regner de for at være så vigtig at de må være til stede. Jehova lægger også mærke til dem der overværer mindehøjtiden for første gang, måske fordi de er nysgerrige.

² Det er helt sikkert at det glæder Jehova at så mange overværer mindehøjtiden. (Luk. 22:19) Men Jehova er ikke først og fremmest optaget af antallet. Han er mere interesseret i hvorfor de kommer. Deres motiv har betydning for ham. Her i artiklen vil vi behandle et vigtigt spørgsmål: Hvorfor overværer vi både mindehøjtiden og de møder som Jehova har sørget for hver uge til gavn for dem der elsker ham?

3-4. (a) Hvorfor overværer vi menighedens møder? (b) Hvad viser det om os at vi kommer til møderne? (c) Hvorfor må vi ikke gå glip af mindehøjtiden, i betragtning af det der står i 1. Korinther 11:23-26?

³ Vi overværer først og fremmest menighedens møder fordi det er en del af vores tilbedelse. Vi overværer også møderne fordi vi dér bliver undervist af Jehova. Stolte mennesker mener ikke at de har brug for at blive undervist.  (3. Joh. 9) Men sådan er det ikke med os – vi er ivrige efter at blive oplært af Jehova og den organisation han benytter. – Esa. 30:20; Joh. 6:45.

⁴ At vi kommer til møderne, viser at vi er ydmyge og lærevillige. På årsdagen for Jesus’ død overværer vi ikke bare højtiden fordi vi føler os forpligtet til det, men også fordi vi ydmygt og oprigtigt ønsker at følge Jesus’ befaling: “Bliv ved med at gøre sådan til minde om mig.” (Læs 1. Korinther 11:23-26). Dette møde styrker vores fremtidshåb og minder os om Jehovas store kærlighed til os. Men Jehova ved at vi har brug for at blive opmuntret og tilskyndet mere end én gang om året. Derfor sørger han for at der er møder hver uge, og han opfordrer os indtrængende til at overvære dem. Af ydmyghed gør vi som han siger. Hver uge sætter vi flere timer af til at forberede os til møderne og overvære dem.

5. Hvorfor reagerer ydmyge mennesker positivt på Jehovas invitation?

⁵ Hvert år tager mange ydmyge mennesker imod Jehovas invitation til at blive oplært af ham. (Esa. 50:4) De har måske overværet mindehøjtiden, og fordi de var glade for det, begynder de også at komme til de andre møder. (Zak. 8:20-23) Sammen med dem glæder vi os over at blive undervist af Jehova, som er ‘vores hjælper og den der redder os’. (Sl. 40:17) Kan noget være skønnere – eller vigtigere – end at sige ja til at blive oplært af Jehova og Jesus, den Søn han elsker så højt? – Matt. 17:5; 18:20; 28:20.

6. Hvordan hjalp ydmyghed en mand til at komme til mindehøjtiden?

⁶ Hvert år gør vi en indsats for at invitere så mange som muligt til at overvære højtiden til minde om Jesus’ død. Mange ydmyge mennesker har taget imod invitationen og haft stor glæde af det. Her er et eksempel: For nogle år siden fik en mand en trykt invitation til mindehøjtiden, men sagde til den bror han fik den af, at han ikke kunne komme. Men på selve aftenen så broren til sin overraskelse at manden kom ind i rigssalen. Den varme modtagelse manden fik, gjorde så stort indtryk på ham at han begyndte at komme til møderne hver uge. Hele det følgende år var der kun tre møder han gik glip af. Og hvad var det hele begyndt med? Han havde været ydmyg nok til at ændre sin beslutning. Den bror der havde inviteret ham, sagde senere: “Han er et meget ydmygt menneske.” Der er ingen tvivl om at Jehova har draget denne mand til at tilbede Ham, og i dag er han en døbt bror. – 2. Sam. 22:28; Joh. 6:44.

7. Hvordan kan det vi lærer ved møderne og gennem vores bibellæsning, hjælpe os til at være ydmyge?

⁷ Det vi lærer ved møderne og gennem vores bibellæsning, kan hjælpe os til at være ydmyge. I ugerne inden mindehøjtiden vil der ved vores møder ofte blive lagt vægt på Jesus’ eksempel og den ydmyghed han viste da han gav sit liv som en løsesum. Og i dagene op til højtiden bliver vi opfordret til at læse nogle af de passager i Bibelen der fortæller hvad der skete i forbindelse med Jesus’ død og opstandelse. Det vi lærer ved disse møder, og det vi læser i de bibelske beretninger, giver os endnu større taknemmelighed for det offer Jesus bragte til gavn for os. Det motiverer os til at efterligne hans ydmyge indstilling og gøre Jehovas vilje, selv når det er svært for os. – Luk. 22:41, 42.

8. Hvordan viste Jesus mod?

⁸ Vi prøver også at efterligne Jesus ved at vise mod. Tænk på hvor modig han var i dagene op til sin død. Han var helt klar over at han snart ville blive ydmyget, pisket og henrettet af sine fjender. (Matt. 20:17-19) Men han var villig til at gå døden i møde. Da tiden kom, sagde han til sine trofaste apostle, der var sammen med ham i Getsemane: “Stå op, lad os gå. Den der forråder mig, nærmer sig.” (Matt. 26:36, 46) Og da den bevæbnede gruppe kom for at arrestere ham, trådte han frem, erklærede åbent hvem han var, og sagde til soldaterne at de skulle lade hans apostle gå. (Joh. 18:3-8) Det kan man kalde mod! I dag bestræber de salvede kristne og de der hører til de andre får, sig for at være modige ligesom Jesus. Hvordan?

9. (a) Hvorfor kan det kræve mod at komme regelmæssigt til møderne? (b) Hvordan kan vores eksempel virke på de brødre der sidder i fængsel på grund af deres tro?

⁹ Det er muligt at vi må vise mod for at overvære møderne regelmæssigt, især hvis vi oplever vanskeligheder. Nogle af os kommer trofast til møderne selvom vi er tynget af sorg, modløshed eller helbredsproblemer. Andre overværer modigt møderne til trods for modstand fra familie eller fra myndighederne. Tænk engang på hvordan vores eksempel virker på de brødre der sidder i fængsel på grund af deres tro. (Hebr. 13:3) Når de hører at vi bliver ved med at tjene Jehova selvom vi har det svært, styrker det dem og hjælper dem til at holde fast ved deres tro, mod og integritet. Sådan virkede det på apostlen Paulus. Mens han var i fængsel i Rom, følte han sig opmuntret hver gang han hørte at hans brødre tjente Gud trofast. (Flp. 1:3-5, 12-14) Omkring den tid hvor han blev løsladt, skrev han sit brev til hebræerne. Her opfordrede han disse trofaste kristne til at ‘blive ved med at vise broderkærlighed’, og han nævnte at de ikke skulle forsømme menighedens møder. – Hebr. 10:24, 25; 13:1.

10-11. (a) Hvem bør vi invitere til mindehøjtiden? (b) Hvad motiverer os til at gøre det, ifølge Efeserne 1:7?

¹⁰ Vi viser også mod når vi inviterer familiemedlemmer, kolleger og naboer til mindehøjtiden. Hvad får os til at invitere dem? Jo, vi er så taknemmelige for alt det Jehova og Jesus har gjort for os, at vi ikke kan lade være med at indbyde andre til højtiden. Vi vil gerne have at de skal høre hvordan de også kan få gavn af den “ufortjente godhed” Jehova har vist ved at sørge for en løsesum. – Læs Efeserne 1:7; Åb. 22:17.

¹¹ Når vi modigt kommer til vores møder, viser vi samtidig en anden smuk egenskab. Det er en egenskab som kendetegner både Gud og hans Søn i en helt særlig grad.

12. (a) Hvorfor giver møderne os dybere kærlighed til Jehova og Jesus? (b) Hvad må vi gøre ifølge 2. Korinther 5:14, 15?

¹² Den kærlighed vi har til Jehova og Jesus, giver os en stærk tilskyndelse til at komme til møderne. Det vi lærer der, vil samtidig give os en endnu dybere kærlighed til Jehova og hans Søn. Ved vores møder bliver vi hele tiden mindet om alt det de har gjort for os. (Rom. 5:8) Især ved mindehøjtiden bliver det fremhævet hvor stor kærlighed de har til mennesker, selv dem der endnu ikke forstår betydningen af løskøbelsen. Af taknemmelighed prøver vi hver dag at efterligne Jesus i den måde vi lever på. (Læs 2. Korinther 5:14, 15). Løskøbelsen giver os også et inderligt ønske om at lovprise Jehova. Det kan vi for eksempel gøre ved møderne når vi giver kommentarer der kommer fra hjertet.

13. Hvordan kan vi vise hvor meget vi elsker Jehova og hans Søn?

¹³ Vi kan vise hvor meget vi elsker Jehova og hans Søn, ved at være villige til at bringe ofre. At komme til møderne kan ofte kræve at vi bringer ofre på forskellige måder. I mange menigheder bliver det ene af ugens møder holdt en aften hvor mange er trætte efter en dags arbejde. Og det andet møde holdes i weekenden, hvor andre mennesker slapper af. Lægger Jehova mærke til at vi tager afsted til møderne selvom vi er trætte? Ja, helt bestemt! Jo mere vi må kæmpe for at komme, jo mere værdsætter Jehova den kærlighed vi på den måde viser ham. – Mark. 12:41-44.

14. Hvordan var Jesus det bedste eksempel med hensyn til selvopofrende kærlighed?

¹⁴ Jesus viste os et godt eksempel ved at være selvopofrende i sin kærlighed. Han var ikke bare villig til at dø for sine disciple men også til at leve hver eneste dag på en måde der viste at han satte deres interesser højere end sine egne. For eksempel tog han sig af sine disciple selv når han var fysisk udmattet eller under følelsesmæssigt pres. (Luk. 22:39-46) Og han var mere optaget af hvad han kunne gøre for andre, end af hvad de kunne gøre for ham. (Matt. 20:28) Hvis vi har den  samme kærlighed til Jehova og til vores brødre og søstre, vil vi gøre alt hvad vi kan, for at overvære Herrens aftensmåltid og alle menighedens andre møder.

15. Hvem vil vi især gerne hjælpe?

¹⁵ Vi tilhører det eneste samfund af sande kristne, og vi vil gerne bruge så meget tid som muligt på at invitere nye til at slutte sig til os. Vi er dog særligt interesseret i at hjælpe “dem der er vores brødre og søstre i troen”, men som ikke længere er aktive. (Gal. 6:10) Det er et udtryk for vores kærlighed til dem at vi opfordrer dem til at komme til vores møder, og især til mindehøjtiden. Ligesom Jehova og Jesus bliver vi lykkelige når en der har været uvirksom, vender tilbage til Jehova, vores kærlige Far og Hyrde. – Matt. 18:14.

16. (a) Hvordan kan vi opmuntre hinanden, og hvordan vil møderne hjælpe os? (b) Hvorfor er det lige nu et godt tidspunkt at tænke over Jesus’ ord i Johannes 3:16?

¹⁶ I de kommende uger vil vi invitere så mange som muligt til at overvære mindehøjtiden fredag aften den 19. april 2019. (Se boksen “ Vil du invitere dem?”) Og hele året vil vi opmuntre hinanden ved at komme til alle de møder Jehova sørger for. Efterhånden som denne verdens afslutning nærmer sig, har vi brug for vores møder for at vi kan blive ved med at være ydmyge, modige og kærlige. (1. Thess. 5:8-11) Lad os vise hvor højt vi elsker Jehova og hans Søn, der har vist os så stor kærlighed! – Læs Johannes 3:16.