1. Hvilke svære situationer befinder mange af Jehovas trofaste tjenere sig i?

JORDEN over er der mange af Jehovas tjenere der har det hårdt og befinder sig i meget svære situationer. Er det noget du har lagt mærke til i din menighed? Nogle af vores venner kæmper med alvorlig sygdom eller har mistet en af deres nærmeste. Nogle oplever den store sorg at en i deres familie eller en nær ven forlader sandheden. Og andre lider under følgerne af en naturkatastrofe. Alle disse brødre og søstre har brug for trøst. Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem?

2. Hvorfor havde apostlen Paulus sommetider brug for trøst og opmuntring?

² Apostlen Paulus kom ud for mange livstruende situationer. (2. Kor. 11:23-28) Han måtte også kæmpe med “en torn i kødet”, som måske var et helbredsproblem. (2. Kor. 12:7) Desuden oplevede han den store skuffelse at Demas, der havde været hans medarbejder, forlod ham “fordi han elskede denne verden”. (2. Tim. 4:10) Paulus var en modig, salvet kristen der altid var parat til at hjælpe andre, men indimellem havde han også selv brug for trøst og opmuntring. – Rom. 9:1, 2.

3. Hvem blev Paulus trøstet og opmuntret af?

³ Paulus fik den støtte og trøst han havde brug for. Hvordan? Det er helt sikkert at Jehova styrkede ham ved hjælp af sin hellige ånd. (2. Kor. 4:7; Flp. 4:13) Men Jehova trøstede også Paulus gennem hans trosfæller. Om nogle af sine medarbejdere sagde Paulus: “De er blevet til stor trøst for  mig.” (Kol. 4:11) Blandt dem han nævnte ved navn, var Aristark, Tykikos og Markus. De gav Paulus ny styrke og hjalp ham til at holde ud. Hvad var det for egenskaber der gjorde at de var til så stor trøst for andre? Hvordan kan vi følge deres gode eksempel når vi prøver at trøste og opmuntre hinanden?

4. Hvordan viste Aristark sig at være en loyal ven for Paulus?

⁴ Aristark, en kristen bror fra Thessalonika i Makedonien, viste sig at være en virkelig loyal ven for Paulus. Første gang Aristark nævnes, er på det tidspunkt hvor Paulus besøgte Efesos på sin tredje missionsrejse. Mens Aristark var sammen med Paulus, blev han overfaldet og slæbt afsted af en ophidset menneskemængde. (Ap.G. 19:29) Da han langt om længe slap fri, prøvede han ikke at flygte i sikkerhed men blev loyalt sammen med Paulus. Nogle måneder senere var Paulus i Grækenland, og Aristark var stadig ved hans side selvom modstandere blev ved med at true Paulus på livet. (Ap.G. 20:2-4) Omkring år 58 blev Paulus sendt som fange til Rom. Aristark var med ham på den lange rejse, og sammen overlevede de et skibsforlis. (Ap.G. 27:1, 2, 41) Da de var nået frem til Rom, ser det ud til at Aristark i et stykke tid sad i fængsel sammen med Paulus. (Kol. 4:10) Det er ikke så mærkeligt at Paulus følte sig opmuntret og trøstet af denne loyale ven!

5. Hvordan kan vi være loyale venner for andre, som det fremgår af Ordsprogene 17:17?

⁵ Ligesom Aristark kan vi være loyale venner for vores brødre og søstre hvis vi ikke bare er hos dem i gode tider men også “i svære tider”. (Læs Ordsprogene 17:17). Selv lang tid efter at en prøvelse er forbi, kan vores bror eller søster have brug for trøst. Frances, * der inden for tre måneder mistede både sin far og sin mor på grund af kræft, siger: “Når man har været ude for et hårdt slag, tror jeg at man er berørt af det i rigtig lang tid. Jeg er meget taknemmelig for de loyale venner  der forstår at jeg stadig har det svært selvom der er gået et stykke tid siden mine forældre døde.”

6. Hvad vil loyalitet få os til at gøre?

⁶ Loyale venner er parate til at bringe ofre for at hjælpe deres brødre og søstre. En bror der hedder Peter, fik at vide at han havde en aggressiv, dødelig sygdom. Hans kone, Kathryn, siger: “Et ægtepar i vores menighed havde kørt os hen til den lægesamtale hvor vi fik besked om Peters sygdom. De besluttede lige på stedet at de ikke ville lade os gennemgå det svære forløb alene, og lige siden har de været der for os når som helst vi har haft brug for dem.” Hvor er det trøstende at have sande venner der kan hjælpe os i svære tider!

7-8. Hvordan fremgår det af Kolossenserne 4:7-9 at Tykikos var trofast og pålidelig?

⁷ Tykikos, en kristen fra den romerske provins Asien, var en af Paulus’ meget pålidelige medarbejdere. (Ap.G. 20:4) Omkring år 55 organiserede Paulus en indsamling til fordel for kristne i Judæa som var i nød, og det er muligt at han bad Tykikos om at hjælpe til med denne vigtige opgave. (2. Kor. 8:18-20) Senere, da Paulus for første gang var i fængsel i Rom, var Tykikos hans personlige budbringer. Han overbragte breve og opmuntrende budskaber fra Paulus til menighederne i Asien. – Kol. 4:7-9.

⁸ Tykikos blev ved med at være en ven Paulus kunne stole på. (Tit. 3:12) Ikke alle de kristne dengang var lige så trofaste som Tykikos. Da Paulus omkring år 65 var fængslet i Rom for anden gang, skrev han at mange kristne mænd i provinsen Asien havde vendt sig bort fra ham, måske fordi de var bange for modstandere. (2. Tim. 1:15) Men Tykikos var til at regne med, og han fik endnu en opgave af Paulus. (2. Tim. 4:12) Paulus må virkelig have sat pris på en god ven som Tykikos.

9. Hvordan kan vi efterligne Tykikos?

⁹ Vi kan efterligne Tykikos ved at være pålidelige venner for andre. For eksempel: Hvis en bror eller søster er i nød, vil vi ikke bare love at hjælpe – vi vil tage fat og  gøre noget praktisk for ham eller hende. (Matt. 5:37; Luk. 16:10) Det er en ægte trøst for dem der har brug for hjælp, når de ved at de virkelig kan regne med os. En søster fortæller hvorfor: “Man slipper for den ekstra bekymring det er at spekulere på om den der tilbød sin hjælp, kommer som aftalt for at gøre det han lovede.”

10. Hvor kan de der har været udsat for en prøvelse eller en skuffelse, finde trøst, som det fremgår af Ordsprogene 18:24?

¹⁰ De der gennemgår en prøvelse eller har haft en stor skuffelse, kan ofte finde trøst i at betro sig til en ven, en de stoler på. (Læs Ordsprogene 18:24). En bror som hedder Bijay, havde den sorg at hans søn blev udelukket. Han siger: “Jeg havde brug for at give luft for mine følelser over for en jeg havde tillid til.” Carlos mistede en opgave i menigheden som han var meget glad for, fordi han havde gjort noget forkert. Han siger: “Jeg havde brug for et ‘frirum’ hvor jeg kunne udtrykke mig helt åbent uden at være bange for at blive fordømt.” Carlos fandt sådan et frirum hos de ældste, der hjalp ham med at overvinde det der havde været et problem for ham. Det var også en trøst for ham at vide at de ældste var diskrete og ikke bragte noget videre som han sagde til dem i fortrolighed.

11. Hvad kræver det at være en pålidelig ven som andre vil betro sig til?

¹¹ For at kunne være en pålidelig ven som andre føler sig trygge ved at betro sig til, må man lære at være tålmodig. Da Zhanna blev forladt af sin mand, fandt hun stor trøst i at tale med nære venner om sine følelser. “De blev ved med at lytte tålmodigt til mig,” siger hun, “selvom jeg sikkert sagde det samme om og om igen.” Du kan også vise dig som en sand ven ved at være god til at lytte.

12. Hvem var Markus, og hvordan viste han en villig indstilling?

¹² Markus var en kristen jøde fra Jerusalem. Hans fætter Barnabas var en kendt missionær. (Kol. 4:10) Det ser ud til at Markus’ familie var materielt velstående, men det materielle var ikke det vigtigste for Markus. I hele sit liv viste han en villig indstilling – han elskede at gøre noget for andre. I forskellige perioder tjente han sammen med apostlen Paulus og apostlen Peter mens de tog sig af deres opgaver, og sandsynligvis hjalp han dem rent praktisk. (Ap.G. 13:2-5; 1. Pet. 5:13) Paulus skrev at Markus var en af hans “medarbejdere for Guds rige”, og at han var “en styrkende hjælp” for ham. – Kol. 4:10, 11, fdn.

13. Hvordan fremgår det af 2. Timotheus 4:11 at Paulus værdsatte Markus’ trofaste tjeneste?

¹³ Markus blev en af Paulus’ nære venner. Da Paulus for sidste gang var fange i Rom, omkring år 65, skrev han sit andet brev til Timotheus. I brevet bad han Timotheus om at komme til Rom og tage Markus med. (2. Tim. 4:11) Paulus værdsatte uden tvivl den trofaste tjeneste Markus havde udført tidligere, og bad derfor om at Markus skulle komme til ham i denne svære tid. Markus hjalp Paulus med forskellige praktiske ting; måske sørgede han for mad eller skriveredskaber til ham. Denne støtte og opmuntring hjalp sikkert Paulus til at klare den sidste tid inden han blev henrettet.

14-15. Hvordan motiverer ordene i Matthæus 7:12 os til at gøre noget praktisk for andre?

¹⁴ Læs Matthæus 7:12. Når vi gennemgår en svær tid, er det en stor lettelse for os at venner tilbyder at hjælpe os med noget praktisk. “Der er så mange af  hverdagens pligter man slet ikke orker at klare når man har det svært,” siger Ryan, hvis far omkom ved en tragisk ulykke. “Praktisk hjælp – også med noget der virker som småting – betyder rigtig meget.”

¹⁵ Hvis vi er vågne og opmærksomme, kan vi sikkert få øje på nogle praktiske ting vi kan gøre for andre. For eksempel tog en søster initiativ til at hjælpe Peter og Kathryn, som vi har nævnt tidligere, så de kunne komme afsted til alle deres lægeaftaler. Fordi Peter og Kathryn ikke længere kunne køre bil, lavede søsteren et skema hvor frivillige fra menigheden kunne melde sig til at køre dem på skift. Var det en hjælp? Kathryn siger: “Jeg følte det som om en stor byrde var blevet løftet af vores skuldre.” Vi må aldrig undervurdere hvor meget det trøster at give praktisk hjælp, også hvis det man gør, er noget ganske enkelt.

16. Hvad kan Markus’ eksempel lære os angående det at give trøst?

¹⁶ Der er ingen tvivl om at Markus var en travl bror. Han havde vigtige teokratiske opgaver, og han skrev det evangelium der bærer hans navn. Alligevel tog han sig tid til at trøste Paulus, og Paulus følte sig tryg ved at bede ham om hjælp. Angela oplevede også hvordan andre var villige til at hjælpe hende. Hun blev ramt af sorg da en i hendes familie døde på en voldsom måde, og hun var taknemmelig for den trøst hun fik, og den hjælpsomhed hun mærkede. “Når venner oprigtigt ønsker at hjælpe, er de villige og imødekommende,” siger hun. “Det er ikke som om de lige skal tænke over det først.” Vi kan spørge os selv: ‘Er jeg kendt for at være villig til at trøste mine trosfæller ved at gøre noget praktisk for dem?’

17. Hvordan kan ordene i 2. Korinther 1:3, 4 motivere os til at give andre trøst?

¹⁷ Vi behøver ikke at lede længe for at få øje på brødre og søstre der har brug for trøst. Måske kan vi endda opmuntre dem med tanker som andre har trøstet os med. Nino, en søster der har mistet sin mormor, siger: “Jehova kan trøste andre ved  hjælp af os hvis vi giver ham lov til at bruge os.” (Læs 2. Korinther 1:3, 4). Frances, der er citeret tidligere, siger: “Der ligger en dyb sandhed i ordene i 2. Korinther 1:4. Den trøst vi selv får, kan vi give videre til andre.”

18. (a) Hvorfor holder nogle sig tilbage fra at give trøst? (b) Hvordan kan vi give ægte trøst? Nævn et eksempel.

¹⁸ Vi må tage initiativ til at hjælpe andre, også hvis vi føler os usikre. Vi er måske bange for at komme til at sige eller gøre det forkerte når en anden befinder sig i en svær situation. En ældste ved navn Paul husker de anstrengelser nogle gjorde sig efter at han havde mistet sin far. “Jeg kunne mærke at det var svært for dem at henvende sig til mig,” siger han. “De kæmpede med at finde ud af hvad de skulle sige. Men jeg var så taknemmelig for at de havde lyst til at trøste og hjælpe mig.” Tajon, en bror der har overlevet et kraftigt jordskælv, giver udtryk for noget lignende: “Jeg kan ærligt talt ikke huske alle de hilsner og beskeder jeg fik i dagene efter jordskælvet, men jeg husker at mange havde så stor omsorg at de gerne ville vide hvordan jeg havde det.” Vi kan blive gode til at trøste hvis vi viser andre at de betyder noget for os.

19. Hvorfor er du besluttet på at være “til stor trøst” for andre?

¹⁹ Efterhånden som vi nærmer os afslutningen på denne verdensordning, vil forholdene blive værre og livet blive mere besværligt. (2. Tim. 3:13) Og de problemer vi kommer ud for på grund af vores nedarvede synd og ufuldkommenhed, betyder at vi stadig vil have brug for trøst. Apostlen Paulus var i stand til at holde trofast ud lige til det sidste – blandt andet fordi han fik trøst og støtte af sine medkristne. Lad os være lige så loyale som Aristark, lige så pålidelige som Tykikos og lige så villige til at gøre noget for andre som Markus. På den måde kan vi hjælpe vores brødre og søstre til at blive ved med at være faste i troen. – 1. Thess. 3:2, 3.