1-2. (a) Hvordan påvirker det os når vi mediterer over Jesus’ liv og tjeneste? (b) Hvad vil vi se på i den her artikel?

 DET gør utroligt ondt at miste en man elsker. I perioden efter et dødsfald kan det være meget svært at tænke tilbage på den afdødes sidste tid, især hvis det var en tid med store smerter. Men efterhånden begynder de gode minder at fylde mere, og vi bliver glade når vi tænker tilbage på noget personen gjorde eller sagde som har haft betydning for os.

² I perioden omkring mindehøjtiden bruger vi ekstra meget tid på at tænke over betydningen af det offer Jesus bragte. (1. Kor. 11:24, 25) Det kan måske gøre os triste når vi læser om alt det Jesus gik igennem, og den måde han døde på. Men det giver os stor glæde at tænke over alle de ting Jesus gjorde og sagde mens han var på jorden. Og det er også meget opmuntrende at tænke over hvad han laver nu, og hvad han vil gøre for os i fremtiden. Når vi mediterer over de ting og over den kærlighed han har til os, bliver vi meget taknemmelige, og som vi vil se i den her artikel, kan vi vise vores taknemmelighed på mange måder.

3. Hvilke grunde har vi til at være taknemmelige for løskøbelsen?

³ Da Jesus var på jorden, fortalte han om alle de gode ting som Guds rige vil udrette. Vi forstår at vores håb for  fremtiden kun kan blive til virkelighed på grund af løskøbelsen. Løskøbelsen gør det muligt for os at have et nært venskab med Jehova og Jesus. De der viser tro på Jesus’ offer, har også håb om at komme til at leve evigt og at se dem de har mistet i døden, igen. (Joh. 5:28, 29; Rom. 6:23) Der er virkelig mange grunde til at være taknemmelig for løskøbelsen! Vi har ikke på nogen måde gjort os fortjent til alle de velsignelser, og vi kan heller ikke betale Jehova og Jesus tilbage for alt det de har gjort for os. (Rom. 5:8, 20, 21) Men vi kan vise dem hvor taknemmelige vi er. Hvordan?

4. Hvordan viste Maria Magdalene at hun var taknemmelig for det Jesus havde gjort for hende? (Se billedet).

⁴ Vi kan lære noget af en jødisk kvinde der hed Maria Magdalene. Da hun mødte Jesus, havde hun det forfærdeligt fordi hun var besat af syv dæmoner. Hun må have følt sig fuldstændigt hjælpeløs. Så forestil dig hvor taknemmelig hun var da Jesus befriede hende for dæmonerne. Hendes taknemmelighed fik hende til at blive en discipel af Jesus og bruge sin tid, energi og sine midler på at støtte ham i tjenesten for Jehova. (Luk. 8:1-3) Snart ville Jesus gøre noget endnu større for hende – han ville give sit liv for hende og alle andre der viste tro, så de kunne få mulighed for at leve evigt. (Joh. 3:16) Det er ikke sikkert at hun helt forstod det dengang, men det er tydeligt at hun var fast besluttet på at vise sin taknemmelighed for det Jesus havde gjort for hende. Da Jesus hang døende på pælen, var Maria til stede for at støtte ham og hans nærmeste. (Joh. 19:25) Og efter Jesus’ død tog Maria og to andre kvinder hen til hans grav for at indgnide ham med aromatiske stoffer. (Mark. 16:1, 2) Maria blev belønnet for sin loyalitet. Hun fik lov at møde og tale personligt med Jesus efter han var blevet oprejst – noget kun  en lille gruppe disciple fik mulighed for. – Joh. 20:11-18.

5. Hvordan kan vi vise vores taknemmelighed for alt det Jehova og Jesus har gjort for os?

⁵ Vi kan også vise vores taknemmelighed for alt det Jehova og Jesus har gjort for os, ved at bruge vores tid, energi og midler på at støtte Guds rige. For eksempel kan vi melde os til at hjælpe med byggeri og vedligeholdelse af bygninger der bliver brugt i tilbedelsen af Jehova.

6. Hvorfor kan vi sige at løsesummen er en gave til os personligt?

⁶ Vi elsker Jehova og Jesus højt. Og tanken om at Jesus døde for os personligt, gør bare den kærlighed endnu større. Paulus betragtede løsesummen som en personlig gave og gav udtryk for sin taknemmelighed da han skrev: “Guds Søn ... elskede mig og ofrede sit liv for mig.” (Gal. 2:20) Tænk engang! På baggrund af løsesummen har Jehova draget dig personligt og vist at han gerne vil være din ven. (Joh. 6:44) Varmer det ikke dit hjerte at vide at Jehova har set noget godt i dig og betalt den højeste pris for at du kunne blive hans ven? Hver gang vi tænker over den store kærlighed Jehova og Jesus har vist os, vokser vores kærlighed til dem. (1. Joh. 4:10, 19) Det vil være godt at vi spørger os selv: ‘Hvad skal den kærlighed få mig til at gøre?’

7. Hvad får vores kærlighed til Jehova og Jesus os til at gøre, som illustreret på billedet? (2. Korinther 5:14, 15; 6:1, 2)

⁷ Vores kærlighed til Jehova og Jesus motiverer os til at vise andre kærlighed. (Læs 2. Korinther 5:14, 15; 6:1, 2). Én måde vi kan vise den kærlighed på, er  ved at gøre vores bedste i forkyndelsen. Vi forkynder for alle vi møder, og gør ikke forskel på nogen på grund af deres hudfarve, etnicitet, økonomiske situation eller sociale status. Vi ved at det er Jehovas vilje at “alle slags mennesker skal frelses og få nøjagtig kundskab om sandheden”. – 1. Tim. 2:4.

8. Hvordan kan vi vise vores brødre og søstre kærlighed?

⁸ Vores kærlighed til Jehova og Jesus får os også til at vise vores brødre og søstre omsorg. (1. Joh. 4:21) Vi interesserer os for hvordan de har det, og støtter dem i svære tider. Vi trøster dem når de har mistet en de holder af, besøger dem når de er syge, og gør vores bedste for at opmuntre dem når de er modløse. (2. Kor. 1:3-7; 1. Thess. 5:11, 14) Og vi bliver ved med at bede for dem fordi vi ved at “et retfærdigt menneskes bøn har stor kraft”. – Jak. 5:16.

9. Hvad er en vigtig måde at vise kærlighed til vores brødre og søstre på?

⁹ En vigtig måde vi kan vise vores brødre og søstre kærlighed på, er at gøre alt hvad vi kan, for at bevare freden. Vi forsøger at efterligne Jehova og tilgive andre. Når Jehova var villig til at lade sin Søn dø for vores synder, bør vi så ikke være villige til at tilgive vores brødre og søstre? Vi har bestemt ikke lyst til at være som den onde træl Jesus fortalte om i en af sine lignelser. Han ville ikke eftergive sin medtræls relativt lille gæld, selvom han lige selv havde fået eftergivet en enorm gæld af sin herre. (Matt. 18:23-35) Hvis du har haft en uoverensstemmelse med nogen i din menighed, kunne du så tage initiativ til at slutte fred inden mindehøjtiden? (Matt. 5:23, 24) Det er en måde du kan vise din kærlighed til Jehova og Jesus på.

10-11. Hvordan kan ældste vise deres kærlighed til Jehova og Jesus? (1. Peter 5:1, 2)

¹⁰ Hvordan kan ældste vise at de elsker Jehova og Jesus? De kan blandt andet tage sig godt af fårene i menigheden. (Læs 1. Peter 5:1, 2). Det understregede Jesus over for apostlen Peter. Efter at Peter tre gange havde nægtet at kendes ved Jesus, må han have været klar til at gøre hvad som helst for at bevise sin kærlighed til ham. Da Jesus var blevet oprejst, spurgte han Peter: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” Derefter fortalte han Peter hvordan han kunne vise sin kærlighed. Han sagde: “Vær hyrde for mine små får.” (Joh. 21:15-17) Resten af sit liv gjorde Peter alt hvad han kunne, for at vise omsorg for Jesus’ disciple.

¹¹ Hvordan kan I ældste i tiden omkring mindehøjtiden vise at I forstår betydningen af det Jesus sagde til Peter? Det kan I ved at være omsorgsfulde hyrder der er opmærksomme på hvordan fårene har det. I kan gøre en særlig indsats for at hjælpe uvirksomme til at vende tilbage til Jehova. (Ezek. 34:11, 12) I kan også snakke med de bibelstudieelever og nye der kommer til mindehøjtiden, og hjælpe dem til at føle sig velkomne. Det vil alt sammen være et udtryk for jeres kærlighed til Jehova og Jesus.

12. Hvorfor giver det os mod at tænke over det Jesus sagde aftenen før sin død? (Johannes 16:32, 33)

¹² Aftenen før sin død sagde Jesus til sine disciple: “I verden vil I få trængsler,  men vær modige! Jeg har besejret verden.” (Læs Johannes 16:32, 33). Hvad hjalp Jesus til modigt at se sine modstandere i øjnene og være trofast lige til døden? Han stolede fuldstændigt på Jehova. Jesus vidste at hans disciple også ville komme ud for svære prøver, og derfor bad han Jehova om at våge over dem. (Joh. 17:11) Hvorfor er det opmuntrende? Fordi vi ved at Jehova er stærkere end alle vores fjender. (1. Joh. 4:4) Han ser alt hvad der sker. Når vi stoler på ham, vil han hjælpe os til at overvinde vores frygt og være modige.

13. Hvordan viste Josef fra Arimatæa mod?

¹³ Tænk over eksemplet med Josef fra Arimatæa. Som medlem af Sanhedrinet, den jødiske højesteret, havde han en fremtrædende stilling i samfundet. Johannes fortæller at han “var en discipel af Jesus men i det skjulte fordi han var bange for jøderne”. (Joh. 19:38) Josef havde altså fået tro på Jesus og budskabet om Riget, men turde ikke vise det over for andre. Han har sikkert været bange for at miste sin status i samfundet. Men efter Jesus’ død fortæller Bibelen at Josef “tog mod til sig og gik til Pilatus og bad om lov til at begrave Jesus”. (Mark. 15:42, 43) Josefs kærlighed overvandt hans frygt!

14. Hvad må vi gøre hvis vi kæmper med menneskefrygt?

¹⁴ Bliver du også indimellem ramt af menneskefrygt? Har du nogle gange haft svært ved at fortælle klassekammerater eller kolleger at du er et af Jehovas Vidner? Udskyder du at starte som forkynder eller blive døbt fordi du er bange for hvad andre vil tænke om dig? Lad ikke den slags følelser forhindre dig i at gøre det du ved er rigtigt. Bliv ved med inderligt at bede Jehova om at give dig mod. Når du ser hvordan han hjælper dig, vil du blive stærkere og endnu mere modig. – Esa. 41:10, 13.

15. Hvad motiverede disciplenes glæde dem til? (Lukas 24:52, 53)

¹⁵ Da Jesus døde, slog det disciplene helt ud. Forestil dig deres situation – de havde ikke bare mistet en elsket ven, men følte også at de havde mistet deres håb. (Luk. 24:17-21) Men efter at Jesus var blevet oprejst, viste han sig for dem og hjalp dem til at forstå den rolle han  havde i opfyldelsen af Bibelens profetier. Han gav dem også en vigtig opgave. (Luk. 24:26, 27, 45-48) Da Jesus 40 dage senere steg op til himlen, var disciplenes sorg blevet vendt til stor glæde. Nu vidste de at deres Herre var i live, og at han ville hjælpe dem med at udføre deres nye opgave. Deres glæde motiverede dem til at lovprise Jehova og forkynde flittigt. – Læs Lukas 24:52, 53; Ap.G. 5:42.

16. Hvordan kan vi efterligne Jesus’ disciple?

¹⁶ Vi må ligesom Jesus’ disciple lade vores glæde motivere os til at gøre vores bedste i tjenesten, ikke bare i perioden omkring mindehøjtiden men hele året. Vi må sætte Guds rige først i vores liv. For eksempel har mange ændret på deres arbejdsskema for at få mere tid til tjenesten, møderne og familiestudie. Nogle har endda valgt at give afkald på nogle materielle ting som mange betragter som nødvendigheder, for at kunne gøre mere i menigheden eller tjene et sted hvor der er større behov for forkyndere. Det kræver noget af os at blive ved med at tjene Jehova, men han lover at give os stor glæde og mange velsignelser når vi sætter Riget først i vores liv. – Ordsp. 10:22; Matt. 6:32, 33.

17. Hvad er vigtigt at gøre i tiden omkring mindehøjtiden? (Se billedet).

¹⁷ Vi ser frem til mindehøjtiden tirsdag den 4. april. Men vent ikke indtil da med at meditere over Jesus’ liv og død og den kærlighed han og Jehova har vist os. Udnyt alle de muligheder du har for at gøre det, i hele perioden omkring mindehøjtiden. Sæt for eksempel tid af til at læse og meditere over de bibelhenvisninger der er i oversigten “Den sidste uge i Jesus’ liv på jorden” i Tillæg B12 i Ny Verden-Oversættelsen. Vær på udkig efter passager der styrker din taknemmelighed, din kærlighed, dit mod og din glæde, og tænk over hvordan du specifikt kan vise din værdsættelse. Du kan være sikker på at Jesus bliver glad når han ser alt det du gør for at vise din kærlighed til ham i perioden omkring mindehøjtiden. – Åb. 2:19.