1, 2. Hvad vil det sige at rette blikket mod Jehova?

VI LEVER i “kritiske tider som er vanskelige at klare”. (2. Tim. 3:1) Eftersom forholdene kun vil blive værre indtil den dag hvor Jehova griber ind og skaber en ny verden, vil det være klogt af os at spørge os selv: ‘Hvor søger jeg hjælp og vejledning?’ Vores umiddelbare svar på det spørgsmål vil sikkert være “hos Jehova”. Det er det helt rigtige sted at søge hjælp!

² For mange hundrede år siden understregede en salmist at vi må rette vores blik mod Jehova når vi står i svære situationer. (Læs Salme 123:1-4). Men hvad vil det sige at rette blikket mod Jehova? Og hvordan kan vi sikre at vores blik forbliver rettet mod Jehova når vi oplever problemer? Salmisten forklarede at vi skal rette vores øjne mod Jehova ligesom en tjener følger sin herre med øjnene. En tjener følger ikke bare sin herre med øjnene for at få mad og beskyttelse, nej, han er hele tiden opmærksom på ham for at finde ud af hvad han ønsker, og handler derefter i overensstemmelse med det. På lignende måde må vi hver dag læse i Bibelen  for at finde ud af hvad Jehova ønsker af os, og så leve efter det. Hvis vi gør det, kan vi være helt sikre på at han vil hjælpe os når vi har brug for det. – Ef. 5:17.

3. Hvad kunne hindre os i at holde øjnene rettet mod Jehova?

³ Selvom vi er klar over hvor vigtigt det er at vi hele tiden har vores øjne rettet mod Jehova, bliver vi måske alligevel distraheret indimellem. Det var det der skete for Jesus’ nære ven Martha. Hun blev distraheret fordi hun “havde travlt med at tage sig af mange pligter”. (Luk. 10:40-42) Hvis det kunne ske for en af Jehovas trofaste tjenere mens Jesus var i hendes hjem, skal det ikke komme bag på os at vi også nogle gange kan blive distraheret. Men hvad kunne distrahere os så vi ikke holder blikket rettet mod Jehova? Vi vil nu komme ind på hvordan andres handlinger kunne få os til at fjerne vores øjne fra Jehova, og hvad der kan hjælpe os til at blive ved med at fokusere på ham.

4. Hvorfor kan det virke overraskende at Moses ikke fik lov til at komme ind i det lovede land?

⁴ En der var god til at søge vejledning hos Jehova, var Moses. I Bibelen siges der at “han holdt ud som om han så den usynlige”. (Læs Hebræerne 11:24-27). Der står også at der ‘aldrig igen fremstod en profet i Israel som Moses, som Jehova kendte ansigt til ansigt’. (5. Mos. 34:10) Men selvom Moses havde så nært et forhold til Jehova, mistede han det store privilegium at komme ind i det lovede land. (4. Mos. 20:12) Hvad gik der galt?

5-7. Hvilket problem opstod der kort efter at israelitterne havde forladt Egypten, og hvordan håndterede Moses situationen?

⁵ Mindre end to måneder efter at israelitterne var gået ud af Egypten, og inden de nåede frem til Sinajs Bjerg, opstod der en alvorlig situation. Israelitterne begyndte at beklage sig fordi de manglede vand, og blev så vrede på Moses at han råbte til Jehova: “Hvad skal jeg gøre med dette folk? Om lidt stener de mig!” (2. Mos. 17:4) Jehova svarede Moses og gav ham nogle klare anvisninger: Han skulle slå på klippen ved Horeb med sin stav, og så ville vandet fosse ud. Beretningen fortsætter: “Det gjorde Moses så for øjnene af Israels ældste.” Israelitterne fik stillet deres tørst, og problemet var løst. – 2. Mos. 17:5, 6.

⁶ Der siges videre at “Moses kaldte stedet Massa og Meriba fordi israelitterne havde skældt ham ud der og udfordret Jehova ved at sige: ‘Er Jehova med os, eller er han ikke?’” (2. Mos. 17:7) Disse navne betyder “prøve” og “strid” og var derfor meget passende.

⁷ Hvordan så Jehova på det der var sket? Han betragtede det israelitterne havde gjort, som et oprør mod ham, og ikke bare et oprør mod Moses. (Læs Salme 95:8, 9). Israelitternes handlinger var meget forkerte, men Moses gjorde det helt rigtige. Han rettede sine øjne mod Jehova og fulgte derefter omhyggeligt de anvisninger han fik.

8. Hvilket problem opstod der hen imod slutningen af ørkenvandringen?

⁸ Omkring 40 år senere, hen imod slutningen af israelitternes ørkenvandring, opstod der imidlertid en lignende situation. Folket ankom til et sted i nærheden af Kadesh, der lå tæt på grænsen  til det lovede land. Dette sted endte også med at blive kaldt Meriba. * Grunden til at stedet fik det navn, var at israelitterne igen begyndte at brokke sig over at de manglede vand. (4. Mos. 20:1-5) Men denne gang håndterede Moses situationen noget anderledes.

9. Hvilke anvisninger fik Moses, men hvad gjorde han? (Se indledningsbilledet).

⁹ Hvordan reagerede Moses på dette oprør? Igen rettede han blikket mod Jehova for at få at vide hvad han skulle gøre. Men denne gang sagde Jehova ikke til Moses at han skulle slå på klippen. I stedet sagde han at Moses skulle tage sin stav, samle folket ved klippen og derefter tale til klippen. (4. Mos. 20:6-8) Men hvad gjorde Moses? Fuld af frustration henvendte han sig til folket med ordene: “Hør nu, I oprørere! Forlanger I at vi får vand til at strømme ud til jer fra denne klippe?” Og så slog han på klippen, ikke bare en, men to gange. – 4. Mos. 20:10, 11.

10. Hvordan reagerede Jehova på det Moses gjorde?

¹⁰ Jehova blev meget vred på Moses. (5. Mos. 1:37; 3:26) Hvorfor? Det kan der have været flere grunde til. En grund kan have været at Moses ikke fulgte de nye anvisninger Jehova havde givet ham.

11. Hvad har det at Moses slog på klippen, måske fået israelitterne til at tænke?

¹¹ Der kan også have været en anden grund. De klipper der er i området ved det første Meriba, består af massiv granit. Uanset hvor hårdt man slår på granit, vil man ikke forvente at der kommer vand ud. Men klipperne i området ved det andet Meriba er meget anderledes og består hovedsageligt af kalksten. Fordi kalksten er blødt og porøst, er der i sådanne områder ofte underjordiske vandreservoirer man kan få vand fra. Kunne det at Moses to gange slog på den porøse klippe, have givet de oprørske israelitter den tanke at vandstrømmen skyldtes naturlige årsager og ikke Jehovas indgriben? Da Moses slog på klippen i stedet for at tale til den, tog han så i virkeligheden noget af det mirakuløse ud af miraklet? * Vi kan ikke sige det med sikkerhed.

12. Hvilken anden grund kan der have været til at Jehova blev vred på Moses og Aron?

¹² Der er også en anden mulig forklaring på hvorfor Jehova blev vred på Moses, såvel som på Aron. Husk at Moses sagde til folket: “Forlanger I at vi får vand til at strømme ud til jer fra denne klippe?” Med ordet “vi” mente Moses sandsynligvis sig selv og Aron. Det han sagde, indikerede at han manglede respekt for Jehova som den der ville stå bag miraklet. Denne forklaring på hvorfor Jehova blev vred, passer meget godt med det der står i Salme 106:32, 33: “De provokerede Ham ved Meribas vand og var skyld i at det gik Moses dårligt. De gjorde ham vred og fik ham til at tale overilet.” * (4. Mos. 27:14) Uanset hvad  gav Moses ikke Jehova den ære han fortjente. Jehova sagde direkte til Moses og Aron: “I trodsede begge to min befaling.” (4. Mos. 20:24) Det var virkelig en alvorlig synd!

13. Hvorfor var den dom Jehova gav Moses, retfærdig?

¹³ Moses og Aron var blevet betroet et stort ansvar, og Jehova forventede derfor mere af dem end af de andre israelitter. (Luk. 12:48) Da en hel generation af israelitter på et tidligere tidspunkt havde gjort oprør mod Jehova, havde han nægtet dem adgang til det lovede land. (4. Mos. 14:26-30, 34) Det var derfor ikke urimeligt at Moses fik samme straf da han trodsede Jehova – han fik ikke lov til at komme ind i det lovede land.

14, 15. Hvad fik Moses til at trodse Jehova?

¹⁴ Hvad fik Moses til at handle oprørsk? Tænk igen på ordene i Salme 106:32, 33: “De provokerede Ham ved Meribas vand og var skyld i at det gik Moses dårligt. De gjorde ham vred og fik ham til at tale overilet.” Læg mærke til at israelitterne provokerede Jehova, men at det var Moses der blev vred. Mangel på selvbeherskelse fik ham til at tale uden at overveje konsekvenserne.

¹⁵ Moses lod sig distrahere af det andre gjorde, og det fik ham til at fjerne sit blik fra Jehova. Første gang israelitterne beklagede sig, håndterede Moses situationen på den helt rigtige måde. (2. Mos. 7:6) Men efter at have været leder for et oprørsk folk i mange år følte han sig måske træt og frustreret. Kan det tænkes at Moses begyndte at fokusere mere på sine egne følelser end på hvordan han kunne ære og ophøje Jehova?

16. Hvorfor har vi god grund til at tænke over det Moses gjorde?

¹⁶ Hvis en trofast profet som Moses kunne blive distraheret og begå så alvorlig en synd, er det så ikke realistisk at tænke at det også kunne ske for os? Ligesom Moses stod på tærsklen til det lovede land, er vi også meget tæt på den nye verden som Jehova har lovet os. (2. Pet. 3:13) Ingen af os ønsker at gå glip af det fantastiske privilegium! Men for at komme ind i den nye verden må vi blive ved med at holde vores blik rettet mod Jehova og gøre hans vilje. (1. Joh. 2:17) Hvad kan vi helt konkret lære af den fejl Moses begik?

17. Hvad må vi gøre når vi bliver frustrerede?

¹⁷ Vis selvbeherskelse når du bliver frustreret. Nogle gange må vi kæmpe med det samme problem om og om igen. Men Bibelen siger at “vi ikke [skal] opgive at gøre det der er godt, for når tiden er inde, vil vi høste hvis vi ikke bliver trætte og giver op”. (Gal. 6:9; 2. Thess. 3:13) Hvordan reagerer vi for eksempel når vi står i en frustrerende situation eller oplever at en andens personlighed bliver ved med at irritere os? Gør vi så en indsats for at ‘styre vores læber’ og ‘bevare roen’? (Ordsp. 10:19; 17:27; Matt. 5:22) Og hvordan reagerer vi hvis nogen provokerer os? Følger vi så opfordringen om at ‘overlade det til Gud at vise sin vrede’? (Læs Romerne 12:17-21). Hvis vi har vores blik rettet mod Jehova, vil vi vente tålmodigt på at han gør noget ved situationen når han finder det nødvendigt. At tage sagen i egen hånd ved at hævne sig på en eller anden måde ville være respektløst over for Jehova.

18. Hvad må vi huske i forbindelse med den vejledning vi får?

 ¹⁸ Følg omhyggeligt den nyeste vejledning. Sørger vi for loyalt at følge de anvisninger Jehova giver os? Det er vigtigt at vi ikke bare holder fast ved den måde vi plejer at gøre tingene på. I stedet må vi være hurtige til at følge de nye anvisninger Jehova giver os gennem sin organisation. (Hebr. 13:17) Samtidig må vi sørge for ‘ikke at gå ud over det der står skrevet’. (1. Kor. 4:6) Når vi omhyggeligt følger Jehovas anvisninger, holder vi blikket rettet mod ham.

19. Hvordan kan vi undgå at andres fejl skader vores forhold til Jehova?

¹⁹ Lad ikke andres fejl skade dit forhold til Jehova. Hvis vi bliver ved med at holde vores øjne rettet mod Jehova, vil vi ikke blive vrede over de fejl andre begår, eller tillade at sådanne fejl skader vores forhold til Jehova. Det er ekstra vigtigt hvis vi, ligesom Moses, er blevet betroet et vist ansvar i Jehovas organisation. Vi må hver især ‘blive ved med at arbejde på vores egen frelse med sund frygt og dyb alvor’ samtidig med at vi husker at Jehova ikke har en streng og ufleksibel norm som han vurderer alle sine tjenere ud fra. (Flp. 2:12) Vi må dog også huske at jo mere ansvar vi har fået betroet, jo mere forventer Jehova af os. (Luk. 12:48) Hvis vi virkelig elsker Jehova, er der ikke noget der kan få os til at snuble eller skille os fra hans kærlighed. – Sl. 119:165; Rom. 8:37-39.

20. Hvad må vi være besluttet på?

²⁰ Hvor er det vigtigt at vi i disse kritiske tider bliver ved med at holde vores blik rettet mod Jehova, ‘som er på sin trone i himlen’, så vi kan forstå hvad han ønsker af os. Vi må aldrig tillade at det andre gør, skader vores personlige forhold til Jehova. Står det ikke helt klart for os efter at have set nærmere på Moses’ eksempel? I stedet for at overreagere når andre begår fejl, må vi være besluttet på at ‘spejde efter Jehova vores Gud indtil han viser os godhed’. – Sl. 123:1, 2.