1, 2. (a) Hvorfor er det klogt at være på Jehovas side? (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?

DET er klogt at holde sig til Jehova. Ingen har så stor kraft, visdom og kærlighed som ham! Så selvfølgelig vil vi være på hans side. (Sl. 96:4-6) Men der har faktisk været nogle der tilbad Jehova, som ikke stillede sig på hans side da det kom til stykket.

² I denne artikel vil vi se nærmere på nogle personer der hævdede at være for Jehova, men som samtidig gjorde ting han hader. Beretningerne om dem kan lære os hvor vigtigt det er at være helt loyal mod Jehova.

3. Hvorfor forsøgte Jehova at hjælpe Kain, og hvad sagde han til ham?

³ Tænk for eksempel på Kain. Selvom han ikke tilbad andre guder end Jehova, var hans tilbedelse alligevel ikke acceptabel i Guds øjne. Hvorfor ikke? Fordi Gud kunne se at der i Kains hjerte var nogle onde tendenser. (1. Joh. 3:12) Jehova forsøgte at hjælpe Kain og sagde til ham: “Hvis du begynder at gøre det gode, vil jeg så ikke godkende dig? Men hvis du ikke begynder at gøre det gode, ligger synden på lur ved døren for at tage magten over dig; men vil du få kontrol  over den?” (1. Mos. 4:6, 7) Jehova sagde i virkeligheden til Kain: “Hvis du ændrer indstilling og stiller dig på min side, vil jeg også være på din side.”

4. Hvad gjorde Kain da han fik muligheden for at stille sig på Jehovas side?

⁴ Hvis bare Kain havde ændret sin tankegang, ville Jehova have godkendt hans tilbedelse. Men han lyttede ikke til Jehova. Kains forkerte tanker og ønsker førte til forkerte handlinger. (Jak. 1:14, 15) Tidligere i sit liv havde Kain sikkert ikke forestillet sig at han en dag ville vende sig imod Jehova. Men med tiden gjorde han alligevel det utænkelige – han gjorde oprør mod Gud og slog sin egen bror ihjel!

5. Hvad kunne føre til at vi mistede Jehovas godkendelse?

⁵ I dag kunne en kristen, ligesom Kain, bevæge sig ind på en forkert kurs samtidig med at han hævder at tilbede Jehova. (Jud. 11) Det kunne for eksempel være at han tillod at et umoralsk begær, grådighed eller uvilje mod en trosfælle slog rod i ham. (1. Joh. 2:15-17; 3:15) Sådanne tanker kan føre til forkerte handlinger. Samtidig med at det foregår, er han måske stadig aktiv i forkyndelsen og kommer til møderne. Andre mennesker ved måske ikke hvad han tænker og foretager sig, men det gør Gud. Jehova kan se det hvis vi ikke tjener ham helhjertet. – Læs Jeremias 17:9, 10.

6. Hvordan hjælper Jehova os til at få kontrol over forkerte tilbøjeligheder?

⁶ Jehova er dog ikke hurtig til at opgive os. Når mennesker bevæger sig væk fra ham, tilskynder han dem: “Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer.” (Mal. 3:7) Jehova har forståelse for at vi har forskellige svagheder som vi kæmper med, men han ønsker virkelig at vi holder os til ham og bekæmper det der er ondt. (Esa. 55:7) Hvis vi gør det, vil han til gengæld være med os og give os den åndelige, mentale og fysiske styrke der skal til for at vi kan “få kontrol over” vores forkerte tilbøjeligheder. – 1. Mos. 4:7.

7. Hvordan mistede Salomon sit gode forhold til Jehova?

⁷ Vi kan lære meget af det der skete med kong Salomon. Som ung søgte han råd hos Jehova, og Gud velsignede ham med stor visdom og betroede ham opgaven med at bygge et imponerende tempel i Jerusalem. Senere mistede Salomon imidlertid sit gode forhold til Jehova. (1. Kong. 3:12; 11:1, 2) Guds lov forbød direkte en konge at “tage sig mange hustruer, for at hans hjerte ikke [skulle] komme på vildspor”. (5. Mos. 17:17) Men Salomon ignorerede dette bud og giftede sig med tiden med 700 kvinder. Desuden tog han sig 300 medhustruer. (1. Kong. 11:3) Mange af hans hustruer var fra fremmede nationer og tilbad falske guder. Så Salomon overtrådte også Guds lov om at man ikke måtte gifte sig med ikkeisraelitter. – 5. Mos. 7:3, 4.

8. Hvordan syndede Salomon mod Jehova?

⁸ Lidt efter lidt holdt Salomon op med at følge Jehovas love og endte med at begå alvorlige synder. Han byggede afgudsaltre til blandt andet gudinden Astarte og guden Kemosh og sluttede sig til sine koner i deres afgudsdyrkelse. Og af alle steder valgte han at opstille altrene på et bjerg der lå lige foran Jerusalem, der hvor han havde  bygget Jehovas tempel! (1. Kong. 11:5-8; 2. Kong. 23:13) Måske tænkte Salomon at Jehova ville se gennem fingre med hans forkerte handlinger så længe han også bragte ofre ved templet.

9. Hvad førte det til at Salomon ignorerede Jehovas advarsler?

⁹ Men Jehova ser aldrig bare gennem fingre med synd. Bibelen siger: “Jehova blev vred på Salomon fordi han havde vendt sit hjerte fra Jehova, ... der havde vist sig for ham to gange. Han havde advaret ham mod netop det – mod at følge andre guder. Men han adlød ikke Jehovas befaling.” Som følge heraf mistede Salomon Jehovas godkendelse og støtte. Hans efterkommere kom ikke til at regere over Israel som en samlet nation og blev ramt af den ene ulykke efter den anden. – 1. Kong. 11:9-13.

10. Hvad kan true vores gode forhold til Jehova?

¹⁰ Som eksemplet med Salomon viser, er det at være venner med nogen der ikke forstår eller følger Jehovas normer, en af de største trusler mod vores åndelighed. Det kunne for eksempel være nogle der er en del af menigheden, men som er åndeligt svage. Eller det kunne være familiemedlemmer, naboer, kolleger eller skolekammerater som ikke tjener Jehova. Hvis de mennesker vi bruger tid sammen med, ikke lever efter Jehovas normer, kan de efterhånden ødelægge vores forhold til Gud.

11. Hvad kan hjælpe os til at afgøre om nogen er godt selskab?

¹¹ Læs 1. Korinther 15:33. De fleste mennesker har nogle gode egenskaber, og der er mange i verden som ikke gør onde ting. Måske kender du nogle der hører til den kategori. Kan du så gå ud fra at de er godt selskab? Spørg dig selv hvordan de vil påvirke dit forhold til Jehova. Vil de være med til at styrke det? Tænk også over hvad der bor i deres hjerte. Taler de for eksempel mest om mode, penge, gadgets, underholdning og den slags? Kommer de ofte med negative kommentarer om andre eller sjofle hentydninger? Jesus sagde meget rammende: “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.” (Matt. 12:34) Hvis du når frem til at en af dem du er sammen med, enten inden for eller uden for menigheden, udgør en fare for dit forhold til Jehova, må du med det samme begrænse dit samvær med vedkommende eller om nødvendigt afbryde relationen. – Ordsp. 13:20.

12. (a) Hvad erklærede Jehova over for israelitterne kort efter at de var kommet ud af Egypten? (b) Hvad svarede israelitterne da Gud bad dem om at være loyale?

¹² Vi kan også lære noget vigtigt af det der skete kort tid efter at Jehova befriede israelitterne fra slaveriet i Egypten. Folket samlede sig ved foden af Sinajs Bjerg, og her viste Jehova sig for dem på en ærefrygtindgydende måde. En mørk sky formede sig, og der kom lyn og torden, røg og en kraftig lyd af et horn. (2. Mos. 19:16-19) Derefter hørte folket Jehova erklære: “Jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver at man kun tilbeder mig.” Han forsikrede israelitterne om at han ville være loyal mod dem der elskede ham og holdt hans bud. (Læs 2. Mosebog 20:1-6). Jehova sagde i virkeligheden til dem: “Hvis I viser at I er for mig, vil jeg også være med jer.” Hvordan ville du reagere på sådan et løfte fra selveste Jehova Gud? Uden tvivl ligesom israelitterne, der enstemmigt svarede: “Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.” (2. Mos. 24:3) Men der gik ikke længe før israelitternes loyalitet blev sat på prøve.

13. Hvordan blev israelitternes loyalitet sat på prøve?

¹³ Israelitterne, der var blevet bange på grund af de dramatiske ting Jehova havde gjort for at vise sin magt, bad Moses om at tale med Jehova på deres vegne. (2. Mos. 20:18-21) Moses gik så op på Sinajs Bjerg, men fordi han var væk i lang tid, fik israelitterne måske en følelse af at de var strandet i ørkenen uden deres leder. Åbenbart var de alt for afhængige af at Moses skulle være fysisk til stede. De blev urolige og sagde til Aron: “Lav en gud til os som kan gå foran os, for vi ved ikke hvad der er sket med ham Moses, manden der førte os ud af Egypten.” – 2. Mos. 32:1, 2.

14. Hvordan narrede israelitterne sig selv, og hvordan reagerede Jehova?

¹⁴ Israelitterne vidste at afgudsdyrkelse var en alvorlig synd. (2. Mos. 20:3-5) Men pludselig var de i gang med at tilbede en guldkalv! Selvom de så åbenlyst overtrådte Loven, bildte de sig ind at de stadig var på Guds side. Aron kaldte ligefrem deres kalvedyrkelse en “fest for Jehova”! Hvordan reagerede Jehova? Han sagde til Moses at israelitterne havde “gjort noget ondt” og “vendt sig væk fra den vej [Han] befalede dem at gå på”. Jehova følte sig forrådt, og i sin “brændende vrede” overvejede han at udslette hele Israels nation. – 2. Mos. 32:5-10.

15, 16. Hvordan viste Moses og Aron at de var på Jehovas side? (Se indledningsbilledet).

¹⁵ Jehova er en barmhjertig Gud. Så han besluttede at han ikke ville tilintetgøre israelitterne. I stedet gav han dem mulighed for at vise at de ønskede at stille sig på hans side. (2. Mos. 32:14) Da Moses så folkets hæmningsløse opførsel – hvordan de råbte og skreg, sang og dansede foran en afgud – brændte han guldkalven og knuste den til støv. Derefter råbte han: “Hvem er for Jehova? Kom hen til mig!” Beretningen siger at “alle levitterne samlede sig om ham”. – 2. Mos. 32:17-20, 26.

¹⁶ Aron, der var gået med til at lave guldkalven, angrede det han havde gjort, og stillede sig sammen med de andre levitter på Jehovas side. Disse loyale tjenere viste klart og tydeligt at de tog afstand fra dem der handlede ondt. Det var et klogt valg, for den dag blev tusinder slået ihjel på grund af deres  afgudsdyrkelse. Men de der var for Jehova, overlevede og kunne se frem til at blive velsignet. – 2. Mos. 32:27-29.

17. Hvad kan vi lære af det Paulus skrev om episoden med guldkalven?

¹⁷ Det er vigtigt at vi tænker over denne beretning. Apostlen Paulus skrev at “alt dette er noget vi skal tage ved lære af” så vi ikke begynder at “dyrke afguder”. Han forklarede at sådanne beretninger “blev nedskrevet som en advarsel for os der lever ved afslutningen på denne verdensordning. Derfor må den der tror at han står, passe på at han ikke falder.” (1. Kor. 10:6, 7, 11, 12) Som Paulus pointerede, kan selv Jehovas tjenere begynde at gøre noget der er forkert. Og de kan måske endda overbevise sig selv om at de stadig har et godt forhold til Gud. Men det at man ønsker at være Jehovas ven eller hævder at man er loyal mod ham, betyder ikke nødvendigvis at Jehova godkender en. – 1. Kor. 10:1-5.

18. Hvordan kunne vi begynde at glide væk fra Jehova, og hvad kunne det føre til?

¹⁸ Ligesom israelitterne blev urolige over at Moses ikke kom ned fra Sinajs Bjerg så hurtigt som de havde forventet, kunne vi der lever i dag, blive urolige over at Jehovas indgriben og den lovede nye verden tilsyneladende er længe om at komme. Vi kunne måske begynde at tænke at opfyldelsen af løfterne ligger meget langt ude i fremtiden, eller at det hele lyder for godt til at være sandt. Hvis vi ikke gør noget ved den slags tanker, vil vi måske begynde at fokusere på det vi selv har lyst til, i stedet for på Jehovas vilje. Med tiden kunne vi glide helt væk fra Jehova og begynde at gøre ting vi aldrig ville have overvejet at gøre da vi var åndeligt stærke.

19. Hvad er det vigtigt at vi aldrig glemmer?

¹⁹ Vi må aldrig glemme at det er et krav fra Jehova at vi adlyder ham af hele vores hjerte og kun tilbeder ham. (2. Mos. 20:5) Hvis man ikke gør hvad Jehova ønsker, betyder det i virkeligheden at man gør hvad Satan ønsker – og det vil være katastrofalt! “I kan ikke drikke både af Jehovas bæger og af dæmonernes bæger,” skrev Paulus. “I kan ikke spise både ved ‘Jehovas bord’ og ved dæmonernes bord.” – 1. Kor. 10:21.

20. Hvordan hjælper Jehova sine tjenere der kommer på afveje?

²⁰ Beretningerne om Kain, Salomon og israelitterne har noget bemærkelsesværdigt tilfælles. Alle disse personer havde mulighed for at “angre og vende om”. (Ap.G. 3:19) Det er tydeligt at Jehova ikke er hurtig til at opgive sine tjenere når de kommer på afveje. Husk at han tilgav Aron. I dag får vi kærlige advarsler fra Jehova gennem beretninger i Bibelen, bibelske publikationer og vores trosfæller. Når vi lytter til advarslerne, kan vi være sikre på at Jehova vil vise os barmhjertighed.

21. Hvad må vi være besluttet på når vores loyalitet mod Jehova bliver sat på prøve?

²¹ Der er en hensigt med at Jehova viser os ufortjent godhed. (2. Kor. 6:1) Det giver os mulighed for at “afvise ugudelighed og verdslige ønsker”. (Læs Titus 2:11-14). Så længe vi lever “midt i denne verden”, vil vi komme til at stå i situationer hvor vores loyalitet mod Jehova bliver sat på prøve. Vær derfor fast besluttet på at stå på Jehovas side, for det er ‘Jehova vores Gud vi skal frygte, ham vi skal tjene, ham vi skal holde os til’. – 5. Mos. 10:20.