Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Har Jesus virkelig ofret sit liv for mig?

Har Jesus virkelig ofret sit liv for mig?

I BIBELEN finder vi mange åbenhjertige udtalelser fra mennesker der havde “de samme følelser som os”. (Jak. 5:17) For eksempel kom Paulus med denne ærlige indrømmelse i Romerne 7:21-24: “Selvom jeg gerne vil gøre det rigtige, er jeg mere tilbøjelig til at gøre det forkerte. ... Jeg ulykkelige menneske!” At trofaste mænd havde den slags følelser, kan være en stor trøst for os når vi kæmper med vores egne ufuldkommenheder.

Men Paulus havde også mere positive følelser. Det han skrev i Galaterne 2:20, viser at han følte sig sikker på at Jesus “elskede [ham] og ofrede sit liv for [ham]” personligt! Hvad med os – har vi “de samme følelser”? Måske ikke altid.

Hvis vi kæmper med lavt selvværd på grund af synder vi engang har begået, kan vi have svært ved at tro at Jehova kan elske os og tilgive os, og at Jesus gav sit liv for os personligt. Ønsker Jesus virkelig at vi skal betragte løskøbelsen som en personlig gave til os? Og hvis han gør, hvad kan så hjælpe os til at se den på den måde? Lad os se nærmere på de to spørgsmål.

HVORDAN JESUS SELV SER PÅ SIT OFFER

Ja, Jesus ønsker at vi skal betragte hans offer som en personlig gave. Hvordan kan vi være sikre på det? Tænk på den scene der er beskrevet i Lukas 23:39-43. På en torturpæl ved siden af Jesus hænger en mand der indrømmer at han har meget på samvittigheden. Hans forbrydelse må være alvorlig, for kun grove forbrydere fik denne grusomme straf. I sin dybe fortvivlelse beder han Jesus: “Husk mig når du kommer i dit rige.”

Hvordan reagerer Jesus? Forestil dig hvordan han under store smerter drejer sit hoved for at få øjenkontakt. Selv under disse lidelser lykkes det ham at smile og sige de trøstende ord: “Det siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.” Jesus kunne godt bare have mindet ham om at ‘Menneskesønnen er kommet for at give sit liv som en løsesum i bytte for mange’. (Matt. 20:28) Men læg mærke til at Jesus kærligt omtalte sit offer som noget der gjaldt denne mand personligt. Hans udtalelse fik et særligt nærvær fordi han brugte de personlige stedord “du” og “mig”. Og Jesus fortsatte med at gøre det personligt ved at tale om at denne mand havde udsigt til at leve i et paradis.

Jesus ønskede helt sikkert at denne mand skulle se hans offer som en personlig gave til ham. Og når det var sådanne følelser Jesus havde for en forbryder der ikke engang havde haft mulighed for at tjene Gud, vil han helt sikkert have de samme følelser for en døbt kristen der tjener Gud. Men hvad kan hjælpe os til virkelig at tro at Jesus’ offer gælder os personligt på trods af synder vi tidligere har begået?

DET DER HJALP PAULUS

At Paulus havde fået en tjeneste betroet, havde indflydelse på den måde han betragtede Jesus’ offer på. Han forklarer det selv: “Jeg er taknemmelig over for Kristus Jesus, vores Herre, der har givet mig kraft, fordi han har regnet mig for at være trofast og har betroet mig en tjeneste selvom jeg før opførte mig blasfemisk, forfulgte Guds folk og var en uforskammet person.” (1. Tim. 1:12-14) Det at Paulus havde fået en tjeneste betroet, forsikrede ham om at Jesus var barmhjertig, elskede ham personligt og stolede på ham. Vi har også personligt fået en tjeneste betroet af Jesus. (Matt. 28:19, 20) Kan det have samme virkning på os som det havde på Paulus?

Albert er for nylig vendt tilbage til Jehova efter at have været udelukket i næsten 34 år. Han fortæller: “Jeg tænker hele tiden på de synder jeg har begået. Men når jeg er ude i forkyndelsen, føler jeg ligesom Paulus at Jesus har betroet mig en tjeneste. Det opmuntrer mig, og det hjælper mig til at tænke positivt om mig selv, mit liv og min fremtid.” – Sl. 51:3.

Uanset hvem du studerer med, må du forsikre dem om at Jesus er barmhjertig og elsker dem

Allan, hvis liv var fyldt med vold og kriminalitet før han lærte sandheden at kende, siger: “Jeg tænker stadig på alt det onde jeg har gjort mod andre mennesker. Nogle gange gør det mig deprimeret. Men jeg takker Jehova for at han lader en synder som mig forkynde den gode nyhed for andre. Når jeg ser hvordan folk reagerer på budskabet, minder det mig om hvor god og kærlig Jehova er. Jeg føler at han bruger mig til at hjælpe andre der ligesom mig har en dårlig fortid at slås med.”

Den tjeneste vi personligt udfører, giver os mulighed for at fokusere på positive tanker og handlinger. Den minder os om at Jesus er barmhjertig, elsker os og stoler på os.

JEHOVA ER STØRRE END VORES HJERTE

Indtil Satans onde verden er blevet fjernet, vil vores hjerte måske blive ved med at fordømme os for nogle ting vi har gjort. Hvad kan hjælpe os med at bekæmpe den slags følelser?

“Jeg elsker den tanke at ‘Gud er større end vores hjerte’,” siger Jean, der ofte kæmper med skyldfølelse fordi hun levede et dobbeltliv da hun var ung. (1. Joh. 3:19, 20) Ligesom Jean kan vi finde trøst i at tænke på at Jehova og Jesus ser vores syndige tilstand i et helt andet perspektiv end vi selv gør. Husk at den løsesum de så kærligt har sørget for, ikke er givet til fuldkomne mennesker men til syndige mennesker der angrer. – 1. Tim. 1:15.

Denne smukke sandhed kan vi overbevise vores hjerte om når vi under bøn mediterer over den måde Jesus behandlede ufuldkomne mennesker på, og når vi udfører den tjeneste han har givet os. Så kan vi sige ligesom Paulus: Jesus “elskede mig og ofrede sit liv for mig”.