1. Hvad kan konkurrenceånd føre til?

MANGE mennesker i verden går mest op i hvad der er godt for dem selv, og synes det er meget vigtigt at være bedre end andre. En forretningsmand bruger måske beskidte metoder for at klare sig bedre end sine konkurrenter. En sportsudøver skader måske bevidst en spiller på det andet hold for at vinde kampen. En elev snyder måske til sine eksamener for at komme ind på et populært studie. Som Jehovas Vidner er vi godt klar over at sådan en opførsel er forkert og hører til “kødets gerninger”. (Gal. 5:19-21) Men kunne vi alligevel være skyld i at der opstod konkurrenceånd i menigheden uden at vi var klar over det? Det er vigtigt at vi hver især tænker over det, for det kunne skade enheden i vores menighed hvis vi begyndte at konkurrere med hinanden.

2. Hvad vil vi se på her i artiklen?

² I den her artikel vil vi se på nogle dårlige egenskaber der kunne få os til at begynde at konkurrere indbyrdes. Vi vil også se på hvad vi kan lære af nogle gode eksempler fra Bibelen. Men først vil vi få nogle forslag til hvordan vi kan analysere vores motiver.

3. Hvad må vi spørge os selv om?

³ Det er vigtigt at vi en gang imellem analyserer vores motiver. Vi kunne spørge os selv: ‘Måler jeg min egen værdi ved at sammenligne mig selv med andre? Er mit motiv til det jeg gør i menigheden, at jeg gerne vil være bedre end alle andre, eller i hvert fald bedre end en bestemt bror eller søster? Eller er mit motiv ganske enkelt at jeg gerne vil gøre mit bedste for Jehova?’ Hvorfor er  det vigtigt at vi stiller os selv de spørgsmål? Det giver Bibelen et godt svar på.

4. Hvorfor skal vi ifølge Galaterne 6:3, 4 undgå at sammenligne os selv med andre?

⁴ Bibelen siger at vi skal undgå at sammenligne os selv med andre. (Læs Galaterne 6:3, 4). Hvorfor det? På den ene side kunne vi blive stolte hvis vi føler at vi gør tingene bedre end andre. På den anden side kunne vi miste modet hvis vi sammenligner os selv med nogle som vi synes er bedre end os. Men ingen af delene vil være at tænke fornuftigt og ligevægtigt. (Rom. 12:3) Katerina, * en søster der bor i Grækenland, siger: “Jeg plejede at sammenligne mig selv med nogle som jeg syntes var smukkere, dygtigere i forkyndelsen og bedre til at få venner. Så mit selvværd var helt i bund.” Vi må huske at Jehova ikke har draget os til sandheden fordi vi er smukke, veltalende eller populære, men fordi han kunne se at vi kunne få kærlighed til ham og gerne ville lytte til hans Søn. – Joh. 6:44; 1. Kor. 1:26-31.

5. Hvad lærer erfaringen med Hyun dig?

⁵ Et andet spørgsmål vi må stille os selv, er det her: ‘Ser andre mig som en der skaber fred, eller har jeg tit uoverensstemmelser med andre?’ Tænk over den her erfaring med en bror fra Sydkorea der hedder Hyun. I en periode betragtede han nogle af de andre der havde ansvarsopgaver i menigheden, som sine rivaler. Han fortæller: “Jeg var meget kritisk over for dem, og jeg var næsten altid uenig i det de sagde.” Hvad førte det til? “Min indstilling skabte ufred i menigheden,” indrømmer han. Nogle af Hyuns venner hjalp ham til at forstå at han havde et problem. Han ændrede sin indstilling, og i dag er han en god ældstebror. Hvis vi mærker at vi har en tendens til at konkurrere med andre frem for at skabe fred, må vi gøre noget ved det.

6. Hvilke dårlige egenskaber kan ifølge Galaterne 5:26 føre til at man begynder at konkurrere med andre?

⁶ Læs Galaterne 5:26. Hvilke dårlige egenskaber kan føre til at man begynder at konkurrere med andre i menigheden? En af dem er selvoptagethed. En person der er selvoptaget, er stolt og selvisk. En anden dårlig egenskab er misundelse. En der er misundelig, ønsker sig noget en anden har, og ønsker endda at fratage personen det. Så misundelse er i virkeligheden en form for had. Vi må gøre alt hvad vi kan, for ikke at udvikle de to frygtelige egenskaber.

7. Hvilke store konsekvenser kan det få at være selvoptaget og misundelig?

⁷ De to dårlige egenskaber, selvoptagethed og misundelse, kan sammenlignes med urenheder i flybrændstof. Det kan godt være at flyet kan lette, men urenhederne kan blokere brændstoftilførslen, og det kan føre til at motorerne mister deres kraft lige før landing og flyet forulykker. Noget lignende gælder en bror eller søster der er selvoptaget eller misundelig. Måske går det godt med at tjene Jehova i et stykke tid, men på et eller andet tidspunkt vil han eller hun forulykke. (Ordsp. 16:18) Vedkommende vil holde op med at tjene Jehova og vil skade både sig selv og andre. Men hvad  kan vi gøre helt konkret for ikke at blive selvoptagede eller misundelige?

8. Hvordan kan vi bekæmpe selvoptagethed?

⁸ Vi kan bekæmpe selvoptagethed ved at følge den vejledning Paulus gav til filipperne: “Gør ikke noget af diskussionslyst eller selviskhed, men vær ydmyge og betragt andre som nogle der betyder mere end jer selv.” (Flp. 2:3) Hvis vi betragter andre som nogle der betyder mere end os selv, vil vi ikke begynde at konkurrere med dem der har bedre evner eller færdigheder end vi selv har. Vi vil derimod glæde os på deres vegne – ikke mindst hvis de bruger deres evner i tjenesten for Jehova og på en måde der er til ære for ham. Og fordi vores dygtige brødre og søstre også følger Paulus’ vejledning, vil de fokusere på de gode egenskaber vi har, og glæde sig over dem. Resultatet? Vi vil alle være med til at skabe fred og enhed i menigheden.

9. Hvad vil hjælpe os til ikke at blive misundelige?

⁹ Vi kan bekæmpe misundelse ved at opdyrke beskedenhed, det vil sige være bevidste om vores egne begrænsninger. Hvis vi er beskedne, vil vi ikke prøve at bevise at vi har bedre evner eller er dygtigere end alle andre. Vi vil i stedet være opmærksomme på hvad vi kan lære af andre der er dygtigere end os. Her er nogle eksempler: Hvis en bror i menigheden er en dygtig taler, kunne man spørge ham hvad han gør når han udarbejder sine foredrag. Hvis en søster er god til at lave mad, kunne man spørge om hun har nogle råd og idéer som hun vil dele ud af. Og hvis en ung kristen har svært ved at få venner, kunne han spørge en der er god til at få venner, om hvordan han eller hun gør. På den måde undgår vi at blive misundelige, og samtidig forbedrer vi vores evner.

10. Hvilken svær situation stod Gideon i?

¹⁰ Tænk over en episode med Gideon, der var fra Manasses stamme, og mændene  fra Efraims stamme. Med Jehovas hjælp vandt Gideon og hans 300 mand en storslået sejr, noget der let kunne have gjort dem meget stolte. Mændene fra Efraim mødtes nu med Gideon, ikke for at rose ham, men for at skælde ham ud. Det ser ud til at deres stolthed var blevet såret fordi Gideon ikke havde tilkaldt dem som nogle af de første da han tog afsted for at kæmpe mod Guds fjender. De var så fokuseret på at beskytte deres stammes ære at de ikke kunne se det store billede – Gideon havde været med til at ære og ophøje Jehovas navn og beskytte hans folk. – Dom. 8:1.

11. Hvordan reagerede Gideon over for mændene fra Efraim?

¹¹ Ydmygt sagde Gideon til mændene fra Efraim: “Hvad har jeg udrettet sammenlignet med jer?” Derefter gav han dem et specifikt eksempel på hvordan Jehova havde velsignet dem, og så “faldt de til ro”. (Dom. 8:2, 3) Det at Gideon var ydmyg, var med til at skabe fred blandt Guds folk.

12. Hvad kan vi lære af beretningen om mændene fra Efraim og af Gideon?

¹² Hvad kan vi lære af den beretning? Eksemplet med mændene fra Efraim lærer os at vi ikke skal gå op i vores egen ære, men i at Jehova bliver æret. Familieoverhoveder og ældste kan lære noget vigtigt af Gideon. Hvis en bliver vred over noget du har gjort, må du prøve at se tingene fra hans eller hendes synsvinkel. Du kan også rose personen for noget han eller hun har gjort. Det vil helt sikkert kræve ydmyghed af dig, især hvis det er tydeligt at den anden tager fejl. Men det er vigtigere at skabe fred end at få ret.

13. Hvilken svær situation stod Hanna i, og hvordan tacklede hun den?

¹³ Tænk også over eksemplet med Hanna. Hun var gift med en levit ved navn Elkana, der elskede hende meget højt. Men Elkana havde også en anden hustru, Peninna. Elkana elskede Hanna mere end han elskede Peninna, men “Peninna havde børn”, og “Hanna havde ingen børn”. Derfor kom Peninna “hele tiden med ondskabsfulde bemærkninger for at såre hende”. Hvordan påvirkede det Hanna? Hun blev så ked af det “at hun græd og ikke spiste noget”. (1. Sam. 1:2, 6, 7) Men der er ikke noget i Bibelen der tyder på at Hanna forsøgte at hævne sig på Peninna. I stedet bad hun inderligt til Jehova og stolede på at han ville hjælpe hende. Begyndte Peninna at behandle Hanna bedre? Det siger Bibelen ikke noget om. Men vi ved at Hanna fik sin indre fred igen og bevarede den. “Hun  så ikke længere nedtrykt ud.” – 1. Sam. 1:10, 18.

14. Hvad kan vi lære af eksemplet med Hanna?

¹⁴ Hvad kan vi lære af Hanna? Hvis du kan mærke at en anden betragter dig som en konkurrent, så husk at du selv kan bestemme hvordan du vil reagere. Du er ikke tvunget til at gå ind i kampen. Gengæld aldrig ondt med ondt. Gør i stedet hvad du kan for at holde fred med den anden. (Rom. 12:17-21) Selv hvis vedkommende ikke vil ændre indstilling, kan du bevare din indre fred.

15. Hvad havde Apollos og Paulus tilfælles?

¹⁵ Til sidst vil vi se på hvad vi kan lære af Apollos og af Paulus. De havde begge et indgående kendskab til Skrifterne. De var begge kendt af mange og dygtige til at undervise. Og de havde begge hjulpet mange til at blive disciple. Men ingen af dem betragtede den anden som en rival.

16. Hvordan vil du beskrive Apollos?

¹⁶ Apollos “stammede fra Alexandria”, en by som i det første århundrede var et center for højere uddannelse. Han var en meget dygtig taler og “godt kendt med Skrifterne”. (Ap.G. 18:24) Da Apollos var i Korinth, havde nogle i menigheden givet udtryk for at de foretrak ham frem for andre brødre, deriblandt Paulus. (1. Kor. 1:12, 13) Var Apollos selv med til at fremme denne indstilling, der førte til splittelser? Nej, det kan vi ikke forestille os. Noget tid efter at han havde forladt Korinth, tilskyndede Paulus ham faktisk til at tage tilbage. (1. Kor. 16:12) Det ville Paulus aldrig have gjort hvis Apollos havde været med til at skabe splittelser i  menigheden. Apollos brugte sine evner på en god måde, nemlig til at forkynde den gode nyhed og til at styrke sine trosfæller. Han var uden tvivl også ydmyg. For eksempel er der ikke noget der tyder på at han blev fornærmet da Akvila og Priskilla “forklarede Guds vej mere nøjagtigt for ham”. – Ap.G. 18:24-28.

17. Hvordan var Paulus med til at skabe fred?

¹⁷ Paulus anerkendte det store arbejde Apollos havde udført. Og han betragtede ham på ingen måde som sin rival. Paulus var derimod ydmyg, beskeden og afbalanceret – det ses tydeligt i den vejledning han gav menigheden i Korinth. I stedet for at føle sig smigret over at nogle sagde “jeg holder mig til Paulus”, gav han al ære til Jehova og Jesus. – 1. Kor. 3:3-6.

18. Hvad kan vi lære af Apollos og Paulus ud fra ordene i 1. Korinther 4:6, 7?

¹⁸ Hvad kan vi lære af Apollos og Paulus? Vi gør måske rigtig meget i tjenesten for Jehova, og det kan være at vi har hjulpet mange frem til dåb. Men vi er klar over at Jehova skal have æren for alt det vi udretter. Der er også noget andet vi kan lære af Apollos og Paulus: Jo større ansvar vi har, jo større mulighed har vi for at fremme freden. Hvor er det godt når de der har et ansvar, baserer deres vejledning på Guds ord og retter opmærksomheden mod Jesus og ikke dem selv. På den måde er de med til at skabe fred og enhed i menigheden. – Læs 1. Korinther 4:6, 7.

19. Hvad kan vi hver især gøre? (Se også boksen “ Vær ikke skyld i at der opstår konkurrenceånd”).

¹⁹ Jehova har givet hver af os nogle evner og færdigheder. Vi kan bruge de gaver til at “betjene hinanden med”. (1. Pet. 4:10) Måske føler vi ikke at det vi gør, har den store betydning. Men de små ting vi gør for at fremme enheden, er som de mange små sting der holder en smuk klædning sammen. Så vi må passe på at vi ikke begynder at konkurrere med hinanden. Gør i stedet alt hvad du kan, for at bidrage til freden og enheden i din menighed. – Ef. 4:3.