Rehabeams far var Salomon, der var konge i Israel i 40 år. (1. Kong. 11:42) Efter sin fars død i 997 f.v.t. rejste Rehabeam fra Jerusalem og op nordpå til byen Sikem for at blive salvet til konge. (2. Krøn. 10:1) Har han mon været lidt nervøs ved at skulle overtage pladsen efter sin far i betragtning af den usædvanlige visdom Salomon havde været kendt for? Interessant nok gik der ikke længe før Rehabeams evne til at løse vanskelige problemer blev sat på prøve.

Situationen i Israel var anspændt. Folket følte sig undertrykt og sendte en delegation afsted til Rehabeam med det direkte budskab: “Din far lagde et tungt åg på os. Men hvis du letter det hårde arbejde og det tunge åg han lagde på os, vil vi tjene dig.” – 2. Krøn. 10:3, 4.

Rehabeam har måske følt sig trængt op i en krog. Hvis han imødekom folkets krav, ville han og hans familie og andre ved hoffet måske være nødt til at skære ned på deres overforbrug. Hvis han på den anden side afviste folkets krav, risikerede han at der blev oprør. Hvad gjorde den nye konge? Først konsulterede han de ældre mænd der havde været Salomons rådgivere, og de rådede ham til at gøre som folket ønskede. Men derefter søgte han råd hos nogle yngre mænd, nogle af sine jævnaldrende, og han besluttede sig for at følge deres råd. Rehabeam svarede folket: “Jeg vil gøre jeres åg tungt, ja, endnu tungere. Min far straffede jer med piske, men jeg vil straffe jer med piske der har spidse pigge.” – 2. Krøn. 10:6-14.

Hvad kan vi lære af det? I dag har vi mange ældre i vores menigheder der har tjent Jehova i årevis. Deres store erfaring sætter dem ofte i stand til at se hvad udfaldet af en bestemt beslutning vil blive. Det vil derfor være klogt af os at lytte til de råd vi får fra sådanne åndeligt modne brødre og søstre. – Job 12:12.

Folket gjorde nu oprør, hvilket fik Rehabeam til at samle sin hær. Men Jehova greb ind i hans planer og sendte profeten Shemaja med budskabet: “I må ikke drage op og kæmpe mod jeres israelitiske brødre. I skal hver især vende tilbage til jeres hus, for det er mig der har fået det til at ske.” – 1. Kong. 12:21-24. *

Forestil dig hvor svært det må have været for Rehabeam at gøre som Jehova sagde. Som nyindsat konge havde han sagt at han ville straffe sit folk ‘med piske der havde spidse pigge’, og nu skulle han så bare se til mens de gjorde oprør! Hvad ville folket ikke tænke om ham? (Jævnfør 2. Krønikebog 13:7). Alligevel “adlød [kongen og hæren] Jehovas ord og vendte hjem, sådan som Jehova havde sagt at de skulle”.

Hvad kan vi lære af det? Vi må altid adlyde Jehova, selv hvis det kan betyde at vi kommer til at tabe ansigt. Jehova vil godkende os og velsigne os når vi er lydige mod ham. – 5. Mos. 28:2.

Blev Rehabeam velsignet? Efter at have opgivet sin plan om at angribe tistammeriget besluttede han sig for at bruge sine kræfter på at bygge nye byer i Juda og Benjamin – de to stammeområder han stadig var konge over. Og hvad angår adskillige af de befæstede byer, siger Bibelen at han “forstærkede dem meget kraftigt”. (2. Krøn. 11:5-12) Men hvad der var endnu vigtigere i denne periode, var at Rehabeam holdt sig til Jehovas lov. Fordi afgudsdyrkelse blev mere og mere udbredt i tistammeriget, var der mange derfra der rejste til Jerusalem for at støtte op om Rehabeam og den sande tilbedelse. (2. Krøn. 11:16, 17) Rehabeams rige blev altså styrket fordi han adlød Jehova.

Så snart riget var blevet stærkt, skete der dog noget helt uventet. Rehabeam holdt op med at følge Jehovas lov og begyndte i stedet at dyrke afguder! Hvad kan have været grunden? Hans mor var ammonit, så kan det have været hende der påvirkede ham i en dårlig retning? (1. Kong. 14:21) Under alle omstændigheder fulgte hele nationen hans dårlige eksempel. Jehova tillod derfor at Shishak, Egyptens konge, indtog mange byer i Juda, til trods for at Rehabeam havde styrket deres forsvarsværker. – 1. Kong. 14:22-24; 2. Krøn. 12:1-4.

Situationen spidsede til da Shishak gjorde klar til at angribe Jerusalem, hvor Rehabeam havde sit regeringssæde. Profeten Shemaja kom nu med et budskab fra Jehova til Rehabeam og fyrsterne. Det lød: “I har forladt mig, og derfor har jeg også forladt jer og overgivet jer til Shishak.” Hvordan reagerede Rehabeam på denne retledning fra Jehova? Han tog den til sig. Bibelen siger at budskabet “fik Israels fyrster og kongen til at ydmyge sig og sige: ‘Jehova er retfærdig.’” Af den grund sørgede Jehova for at Rehabeam overlevede og Jerusalem ikke blev ødelagt. – 2. Krøn. 12:5-7, 12.

Rehabeam fortsatte derefter med at være konge over sydriget. Før sin død gav han sine mange sønner masser af gaver – sikkert for at undgå at de gjorde oprør mod deres bror Abija, som skulle efterfølge ham på tronen. (2. Krøn. 11:21-23) Rehabeam viste på den måde at han havde fået større visdom end han havde haft tidligere i sit liv.

Rehabeam opnåede imidlertid ikke Guds godkendelse. Selvom nogle af de ting han havde udrettet, var gode, sammenfatter Bibelen hans regeringstid med ordene: “Han gjorde det der var ondt.” Hvorfor? Fordi han ‘ikke i sit hjerte havde besluttet at søge Jehova’. – 2. Krøn. 12:14.

Beretningen om Rehabeam afslører noget interessant. I perioder var han lydig mod Jehova, og han gjorde også noget godt for Guds folk. Men han havde ikke et nært forhold til Jehova eller et inderligt ønske om at glæde ham. Af den grund holdt han op med at gøre det rigtige og begyndte i stedet at tilbede falske guder. Man kunne godt spekulere over hvad det egentlig var der motiverede Rehabeam til at tage imod vejledning fra Jehova. Fulgte han bare med strømmen, eller var han  virkelig ked af de fejl han havde begået, og oprigtigt interesseret i at glæde Jehova? (2. Krøn. 11:3, 4; 12:6) Et stykke tid efter at han havde taget imod vejledning, begyndte han i hvert fald igen at gøre det der var ondt. Rehabeam var helt anderledes end kong David, hans farfar. David begik også fejl, men han angrede dem af hele sit hjerte, og hans liv som et hele var præget af dyb kærlighed til Jehova og den sande tilbedelse. – 1. Kong. 14:8; Sl. 51:1, 17; 63:1.

Vi kan lære noget meget vigtigt af denne beretning i Bibelen. Som kristne gør vi nogle gode ting – vi sørger for vores familie og er optaget af teokratiske aktiviteter. Men hvis vi gerne vil have Jehovas godkendelse, er det nødvendigt at vi bliver ved med at tilbede ham på den måde han ønsker.

Det kræver at vi bevarer en dyb kærlighed til Jehova. Ligesom man kan holde liv i et bål ved at komme mere brænde på det, kan vi holde liv i vores kærlighed til Jehova ved regelmæssigt at studere hans ord, meditere over det vi lærer, og blive ved med at bede til ham. (Sl. 1:2; Rom. 12:12) Vores kærlighed til Jehova vil motivere os til at glæde ham i alt hvad vi gør. Og hvis vi har gjort noget forkert, vil vores kærlighed få os til at angre det vi har gjort, og søge Jehovas tilgivelse. Til forskel fra Rehabeam vil vi holde fast ved den sande tilbedelse. – Jud. 20, 21.