Husker du?
Har du omhyggeligt læst de seneste numre af Vagttårnet? Så prøv om du kan besvare følgende spørgsmål:
Hvilke fire råd kan hjælpe os til at blive bedre til at synge?
Vi må holde sangbogen højt så vi kan have en rank holdning. Vi må have den rigtige åndedrætsteknik. Derudover må vi åbne munden godt op og synge igennem. – w17.11, s. 5.
Hvad var bemærkelsesværdigt ved den beliggenhed Israels tilflugtsbyer havde, og vejene der førte til dem?
Der var seks tilflugtsbyer, som lå jævnt fordelt i landet. Vejene hen til dem var gode, så det var forholdsvist hurtigt og nemt at komme frem til dem hvis man skulle søge tilflugt. – w17.11, s. 14.
Hvorfor er det at Gud gav Jesus som en løsesum, den allerbedste gave vi kan få?
Den gør det muligt for os at få opfyldt vores ønske om at leve evigt og dækker vores behov for at blive befriet for synd og død. Fordi Jehova elsker Adams efterkommere, bragte han sin Søn, Jesus, som et offer mens vi stadig var syndere. – wp17.6, s. 6-7.
Hvordan pegede Salme 118:22 frem til Jesus’ opstandelse?
Jesus blev forkastet som Messias og slået ihjel. Hvis han skulle blive “hovedhjørnestenen”, var han nødt til at blive oprejst. – w17.12, s. 9-10.
Skulle man have førstefødselsretten for at kunne høre til Messias’ slægtslinje?
Nogle gange gik Jesus’ slægtslinje gennem den førstefødte søn, men ikke altid. David var ikke Isajs førstefødte søn, men alligevel blev David stamfar til Messias. – w17.12, s. 14-15.
Hvilken vejledning i forbindelse med sundhed og sygdom indeholder Bibelen?
Under Moseloven skulle personer med visse sygdomme isoleres fra resten af befolkningen. Man skulle vaske sig efter at have været i berøring med et lig. Loven foreskrev også at afføring skulle fjernes på en ordentlig måde. Og omskærelse skulle foretages på ottendedagen efter en drengs fødsel, hvilket var det ideelle tidspunkt hvad angår blodets evne til at størkne. – wp18.1, s. 7.
Hvorfor må en kristen have en vis kærlighed til sig selv?
Vi skal elske vores medmennesker som os selv. (Mark. 12:31) En ægtemand skal “elske sin hustru som sin egen krop”. (Ef. 5:28) Men kærlighed til en selv kan selvfølgelig tage overhånd. – w18.01, s. 23.
Hvad kan vi gøre for at vokse åndeligt?
Vi må studere Guds ord, meditere over det vi læser, og bruge det vi lærer. Vi må også være åbne og modtagelige for den hellige ånds ledelse og taknemmeligt tage imod hjælp fra andre. – w18.02, s. 26.
Hvorfor må man ikke bruge astrologi og spådom til at forudsige fremtiden?
Der er flere grunde, men den vigtigste er at Bibelen fordømmer begge dele. – wp18.2, s. 4-5.
Hvad skal vi gøre hvis vi har sagt ja til en invitation?
Hvis vi har sagt ja til at komme, må vi gøre hvad vi kan for at holde ord. (Sl. 15:4) Vi bør ikke melde af medmindre det er absolut nødvendigt. Værten er måske allerede gået i gang med forberedelserne til vores besøg. – w18.03, s. 18.
Hvad kan tjenere i menigheden lære af Timotheus?
Timotheus havde omsorg for andre og satte det åndelige først. Han var flittig i sin tjeneste og brugte det han lærte. Han arbejdede hele tiden på at vokse åndeligt og støttede sig til Jehovas ånd. Ældste og andre må følge hans gode eksempel. – w18.04, s. 13-14.