1. Hvordan er Jehova ligesom en ammende mor?

“KAN en kvinde glemme det barn hun ammer?” Det spørgsmål stillede Jehova på profeten Esajas’ tid. “Selv hvis disse kvinder skulle glemme, vil jeg aldrig glemme dig,” sagde Gud til sit folk. (Esa. 49:15) Jehova sammenligner meget sjældent sig selv med en mor. Men det gjorde han altså i det her tilfælde. Jehova brugte det bånd der er mellem en mor og hendes barn, til at vise hvor nært han føler sig knyttet til sine tjenere. De fleste mødre ved at det en søster der hedder Jasmin, siger, er rigtigt: “Når man ammer sit barn, knytter man et helt særligt bånd der varer hele livet.”

2. Hvordan påvirker det Jehova når et af hans børn kommer væk fra ham?

² Jehova er opmærksom på det når bare en enkelt af hans tjenere holder op med at komme i menigheden og gå ud at forkynde. Tænk så på hvor meget det må smerte ham at der hvert år er flere tusind af hans tjenere der bliver uvirksomme. *

3. Hvad ønsker Jehova?

³ Mange af vores kære brødre og søstre der er blevet uvirksomme, kommer tilbage til menigheden, og vi tager varmt imod dem! Jehova ønsker at de skal komme tilbage, og det gør vi også. (1. Pet. 2:25) Hvad kan vi gøre for at hjælpe? Før vi kan besvare det spørgsmål, må vi prøve at forstå hvorfor nogle holder op med at komme til møderne og gå ud at forkynde.

4. Hvilken virkning kan verdsligt arbejde have på nogle?

⁴ Nogle er blevet helt opslugt af deres verdslige arbejde. “Jeg engagerede mig alt for meget i mit job,” indrømmer Hung, * en bror fra Sydøstasien. “Jeg var så dum at bilde mig selv ind at hvis jeg havde det bedre økonomisk, ville jeg også kunne tjene Jehova bedre. Derfor begyndte jeg at arbejde mere. Jeg gik glip af flere og flere møder og holdt til sidst helt op med at komme i menigheden. Det er som om verden er designet til lidt efter lidt at trække mennesker væk fra Gud.”

5. Hvordan reagerede en søster da hendes familie blev ramt af det ene problem efter det andet?

⁵ Nogle brødre og søstre kæmper med store problemer. Anne fra England er mor til fem. “Et af mine børn er født med store handicap,” fortæller Anne. “På et tidspunkt blev en af mine døtre udelukket, og en af mine sønner blev psykisk syg. Jeg blev så deprimeret at jeg holdt op med at komme til møderne og gå i forkyndelsen. Til sidst gik jeg helt i stå.” Vi føler meget med Anne og hendes familie og med andre brødre og søstre der har lignende udfordringer.

6. Hvorfor risikerer man at glide væk fra menigheden hvis man ikke følger rådet i Kolossenserne 3:13?

⁶ Læs Kolossenserne 3:13. Nogle af Jehovas tjenere er blevet såret på grund af noget en trosfælle har sagt eller gjort. Apostlen Paulus erkendte at vi indimellem kan have “en grund til at klage over” en bror eller en søster. Måske er vi endda blevet behandlet uretfærdigt. Hvis ikke vi passer på, kan det gøre os bitre. Og bitre følelser kan med tiden få en til at glide helt væk fra Jehovas folk. Tænk over hvad Pablo fra Sydamerika oplevede. Han blev falskeligt anklaget for at have gjort noget forkert og mistede et tjenesteprivilegium i menigheden. Hvordan reagerede han? Pablo siger: “Jeg blev vred, og med tiden gled jeg helt væk fra menigheden.”

7. Hvad kan dårlig samvittighed gøre ved et menneske?

⁷ En der tidligere har overtrådt Guds lov, kan være så plaget af dårlig samvittighed at han ikke føler sig værdig til Guds kærlighed. Selv hvis han angrede og blev vist barmhjertighed, føler han måske stadig at han ikke er god nok til at være en del af menigheden. En bror der hedder Francisco, havde det på den måde. “Jeg blev retledt efter at have gjort noget seksuelt umoralsk,” siger han. “I begyndelsen fortsatte jeg med at komme til møderne, men jeg blev deprimeret og følte at jeg slet ikke var værdig til at høre til Jehovas folk. Min samvittighed plagede mig, og jeg var overbevist om at Jehova ikke havde tilgivet mig. Efter et stykke tid holdt jeg op med at komme i menigheden.” Hvilke følelser har du for brødre og søstre der befinder sig i situationer som dem vi lige har beskrevet? Har du empati med dem? Og endnu vigtigere: Hvilke følelser har Jehova for dem?

8. Glemmer Jehova dem der på et tidspunkt har tjent ham? Forklar.

⁸ Jehova glemmer ikke dem der på et tidspunkt har tjent ham men nu i et stykke tid ikke er kommet i menigheden. Han glemmer heller ikke det arbejde de har gjort i tjenesten for ham. (Hebr. 6:10) Profeten Esajas beskrev med en smuk  illustration den omsorg Jehova har for sit folk. “Som en hyrde vil han tage sig af sin flok,” skrev Esajas. “Han vil samle lammene med sin arm, og han vil bære dem i sin favn.” (Esa. 40:11) Hvilke følelser vækker det hos den store Hyrde når et af hans får kommer væk fra flokken? Jesus beskrev Jehovas følelser da han spurgte sine disciple: “Hvad mener I? Hvis en mand har 100 får og et af dem farer vild, vil han så ikke forlade de 99 i bjergene og gå ud for at lede efter det ene der er faret vild? Og hvis han finder det, glæder han sig endnu mere over det end over de 99 som ikke er faret vild.” – Matt. 18:12, 13.

9. Hvordan behandlede gode hyrder på Bibelens tid deres får? (Se forsidebilledet).

⁹ Hvorfor passer Jehova godt til beskrivelsen af en hyrde? Fordi en god hyrde på Bibelens tid havde stor omsorg for sine får. David, for eksempel, kæmpede både mod en løve og en bjørn for at beskytte sin fåreflok. (1. Sam. 17:34, 35) En god hyrde ville helt sikkert lægge mærke til det hvis bare et af hans får manglede. (Joh. 10:3, 14) Hvis sådan en hyrde havde 100 får, ville han efterlade de 99 i en sikker fold eller overlade dem til andre hyrder der kunne tage sig af dem, mens han selv gik ud for at lede efter det får der var blevet væk. Jesus brugte dette som en illustration for at lære os noget vigtigt: “Min Far i himlen ønsker heller ikke at en eneste af disse små skal gå tabt.” – Matt. 18:14.

10. Hvad har Jehova ifølge Ezekiel 34:11-16 lovet at gøre for de får der er blevet væk?

¹⁰ Jehova elsker hver eneste af os, også ‘de små’ der er kommet væk fra hans flok. Gennem profeten Ezekiel lovede Gud at han ville lede efter de får der var blevet væk, og hjælpe dem til igen at blive åndeligt sunde. Han skitserede hvilke skridt han ville tage for at redde dem, skridt som en typisk israelitisk hyrde ville tage hvis et af hans får var blevet væk. (Læs Ezekiel 34:11-16). For det første ville hyrden  lede efter fåret, og det kunne tage meget tid og kræve mange kræfter. Når hyrden så endelig fandt sit får, ville han tage det med tilbage til flokken. Hvis fåret var kommet til skade eller havde sultet, ville hyrden gøre alt hvad der skulle til, for at hjælpe det svage dyr. Han ville kærligt forbinde dets sår, bære det i sin favn og give det mad. Ældste, der er “hyrder for Guds hjord”, må tage de samme skridt når de skal hjælpe en der er kommet væk fra menigheden. (1. Pet. 5:2, 3) De ældste leder efter dem, hjælper dem til at komme tilbage til hjorden og viser dem kærlighed ved at sørge for den åndelige hjælp de har brug for. *

11. Hvad var en god hyrde klar over?

¹¹ En god hyrde var klar over at et får kunne risikere at komme væk fra flokken. Og når et får kom på afveje, behandlede hyrden det ikke hårdt. Lad os se på hvordan Jehova hjalp nogle af sine tjenere der i en periode var kommet væk fra ham.

12. Hvordan reagerede Jehova over for Jonas?

¹² Profeten Jonas flygtede fra sin opgave. Men Jehova opgav ikke bare Jonas. Som den gode hyrde han er, reddede Jehova Jonas og hjalp ham til at få den kraft og styrke han behøvede for at kunne klare sin opgave. (Jon. 2:7; 3:1, 2) Senere brugte Jehova en flaskegræskarplante til at lære Jonas hvor værdifuldt hvert eneste menneskeliv er. (Jon. 4:10, 11) Hvad lærer det os? Ældste må ikke bare opgive dem der er blevet uvirksomme. Tværtimod må de prøve at forstå hvad der har fået et får til at komme væk fra flokken. Og når fåret kommer tilbage til Jehova, må de ældste blive ved med at vise kærlig interesse og omsorg.

13. Hvad kan vi lære af Jehovas reaktion på de følelser en salmist gav udtryk for?

¹³ Den der nedskrev Salme 73, mistede modet fordi det så ud som om de onde havde succes. Han begyndte at tvivle på  at det overhovedet var anstrengelserne værd at gøre Guds vilje. (Sl. 73:12, 13, 16) Hvordan reagerede Jehova? Han fordømte ikke sin tjener, men lod de tanker salmisten gav udtryk for, blive en del af Bibelen. På et tidspunkt gik det op for salmisten at et godt forhold til Jehova betyder mere end noget som helst andet, og at det gør livet værd at leve. (Sl. 73:23, 24, 26, 28) Hvad lærer det os? Ældste må ikke være hurtige til at dømme dem der begynder at tvivle på at det nytter noget at tjene Jehova. I stedet for at fordømme dem må de ældste prøve at forstå hvad der ligger bag det de siger og gør. Først når de forstår det, kan de give den specifikke bibelske opmuntring der er brug for.

14. Hvorfor havde Elias brug for hjælp, og hvad gjorde Jehova ved det?

¹⁴ Profeten Elias flygtede fra dronning Jezabel. (1. Kong. 19:1-3) Han troede at han var den eneste profet for Jehova der var tilbage, og at hans arbejde havde været fuldstændigt nytteløst. Elias blev så deprimeret at han kun havde lyst til at dø. (1. Kong. 19:4, 10) I stedet for at fordømme Elias forsikrede Jehova ham om at han ikke var alene, om at Elias kunne stole på hans kraft, og om at der stadig var meget arbejde for ham at gøre. Jehova lyttede kærligt til Elias da han gav udtryk for sine bekymringer, og gav ham nye opgaver. (1. Kong. 19:11-16, 18) Hvad lærer det os? At vi alle, og især de ældste, skal behandle Jehovas får kærligt. Uanset om  en person giver udtryk for bitterhed eller føler at Jehova ikke vil kunne tilgive ham, vil de ældste lytte når han fortæller hvordan han har det. Og så vil de prøve at overbevise ham om at Jehova elsker ham.

15. Hvordan betragtede Jesus sin Fars får, som det fremgår af Johannes 6:39?

¹⁵ Hvilke følelser ønsker Jehova at vi skal have for de får der er kommet væk fra hans menighed? Det kan vi se ud fra Jesus’ eksempel. Jesus vidste at Jehova sætter stor pris på hvert eneste af sine får, og derfor gjorde han alt hvad han kunne, for at hjælpe “de bortkomne får blandt Israels folk” til at vende tilbage til Jehova. (Matt. 15:24; Luk. 19:9, 10) Og som den gode hyrde han var, gjorde Jesus også sit yderste for ikke at miste nogen af Jehovas får. – Læs Johannes 6:39.

16-17. Hvordan bør ældste have det med at hjælpe brødre og søstre der er kommet væk fra menigheden? (Se boksen “ Hvordan et bortkommet får kan have det”).

¹⁶ Apostlen Paulus tilskyndede de ældste i Efesos til at lære af Jesus’ eksempel. “I ... skal hjælpe de svage og huske det Herren Jesus har sagt: ‘Der er større glæde ved at give end ved at få.’” (Ap.G. 20:17, 35) Ordene viser at ældste har et særligt ansvar for at tage sig af Jehovas folk. “Når jeg tænker på hvor stor omsorg Jehova har for får der er blevet væk, føler jeg mig motiveret til at gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe dem,” siger Salvador, en ældste i Spanien. “Jeg ved at Jehova forventer at jeg som åndelig hyrde skal vise dem omsorg.”

¹⁷ I denne artikel har vi nævnt flere brødre og søstre der var kommet væk fra menigheden, men de er alle blevet hjulpet til at vende tilbage til Jehova. Lige nu og her er der mange andre der er gledet væk fra menigheden, som har samme ønske. I den næste artikel vil vi komme nærmere ind på hvordan vi kan hjælpe dem til at komme tilbage til Jehova.