1, 2. (a) Hvad forklarede Jesus sine disciple kort før sin død? (Se indledningsbilledet). (b) Hvorfor er det vigtigt at huske grundene til at vi forkynder? (c) Hvad vil vi se nærmere på?

AFTENEN før sin død havde Jesus en længere samtale med sine apostle. Han forsikrede dem om at han elskede dem højt. Han fortalte dem også lignelsen om vinstokken, som blev behandlet i forrige artikel. Ved hjælp af den tilskyndede han disciplene til at “blive ved med at bære frugt” – det vil sige holde ud i forkyndelsen af Riget. – Joh. 15:8, 16.

² Jesus forklarede ikke bare disciplene hvad de skulle gøre, men også hvorfor de skulle gøre det. Han gav dem nogle gode grunde til at blive ved med at forkynde. Hvorfor må vi også være opmærksomme på disse grunde? Fordi det vil motivere os til at holde ud i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget “så alle nationer kan høre den”. (Matt. 24:13, 14) Lad os nu se nærmere på fire bibelske grunde til at forkynde. Og bagefter vil vi se på fire gaver fra Jehova der hjælper os til at blive ved med at bære frugt.

3. (a) Hvilken grund til at forkynde omtales i Johannes 15:8? (b) Hvad er druerne i Jesus’ lignelse et billede på, og hvad lærer det os?

³ Den vigtigste grund vi har til at forkynde, er at vi gerne vil ære Jehova og hellige hans navn. (Læs Johannes 15:1, 8). Jesus sammenlignede sin Far, Jehova, med en vinavler. Og han sammenlignede sig selv med en vinstok, eller stamme, og disciplene med vinstokkens grene. (Joh. 15:5) I lignelsen er frugten, eller vindruerne, derfor et meget passende billede på den forkyndelse som Jesus’ disciple udfører. Jesus sagde: “Når I bærer meget frugt ..., bliver min Far æret.” Ja, ligesom en vinavler får ære når hans vinstok bærer gode druer, ærer vi Jehova når vi gør vores bedste i forkyndelsen. – Matt. 25:20-23.

4. (a) Hvordan er vi med til at hellige Guds navn? (b) Hvilke følelser vækker det i dig at du kan være med til at hellige Guds navn?

⁴ Hvordan er vores forkyndelse med til at hellige Guds navn? Eftersom Guds navn allerede er helt igennem helligt, kan vi ikke gøre det mere helligt. Men læg mærke til hvad profeten Esajas sagde: “Hærstyrkers Gud, Jehova – det er ham I skal betragte som hellig.” (Esa. 8:13) Vi kan blandt andet hellige Guds navn ved at betragte det som noget helt særligt i forhold til alle andre navne og ved at hjælpe andre til også at betragte det som helligt. (Matt. 6:9, fdn.) For eksempel forsvarer vi Guds navn mod Satans bagvaskelse når vi fortæller andre om Jehovas fantastiske egenskaber og hans urokkelige hensigt med mennesker. (1. Mos. 3:1-5) Vi er også med til at hellige Guds navn når vi hjælper folk i vores distrikt til at forstå at Jehova er “værdig til at få al ære, al pris og al magt”. (Åb. 4:11) Rune, der har været pioner i 16 år, siger: “Jeg er meget taknemmelig for at jeg har fået lov til at være et vidne for universets Skaber. Det giver mig et ønske om at blive ved med at forkynde.”

5. (a) Hvilken grund til at forkynde nævnes i Johannes 15:9, 10? (b) Hvordan understregede Jesus at disciplene ville få brug for udholdenhed?

⁵ Læs Johannes 15:9, 10. En anden vigtig grund til at vi deltager i forkyndelsen, er at vi elsker Jehova og Jesus. (Mark. 12:30; Joh. 14:15) Det er interessant at Jesus sagde at hans disciple skulle ‘blive i hans kærlighed’. Hvorfor sagde han det? Fordi han vidste at det ville kræve en vedvarende indsats at følge i hans fodspor. I Johannes 15:4-10 understregede Jesus behovet for udholdenhed ved igen og igen at bruge ordene ‘blive’ og ‘forblive’.

6. Hvordan viser vi at vi ønsker at blive i Kristus’ kærlighed?

⁶ Hvordan kan vi vise at vi gerne vil forblive i Kristus’ kærlighed og have hans godkendelse? Kort sagt ved at være lydige. Og Jesus beder os ikke om at gøre noget han ikke selv gør. Efter at have sagt at vi skulle holde hans bud, tilføjede han: “Ligesom jeg har holdt Farens bud og bliver i hans kærlighed.” Ja, Jesus går selv foran med et godt eksempel. – Joh. 13:15.

7. Hvordan er lydighed og kærlighed forbundet med hinanden?

⁷ Jesus havde tidligere på aftenen fremhævet forbindelsen mellem lydighed og kærlighed ved at sige: “Den der tager imod mine bud og holder dem, det er den der elsker mig.” (Joh. 14:21) Når vi adlyder Jesus’ bud om at forkynde,  viser vi desuden at vi elsker Jehova, for alle Jesus’ bud afspejler hans Fars måde at tænke på. (Matt. 17:5; Joh. 8:28) Hvis vi viser Jehova og Jesus at vi elsker dem, vil de også blive ved med at elske os.

8, 9. (a) Hvad er den tredje grund til at vi forkynder? (b) Hvordan motiverer ordene i Ezekiel 3:18, 19 og 18:23 os til at forkynde?

⁸ En tredje grund til at vi fortsætter med at forkynde, er at vi gerne vil advare folk. Tænk for eksempel på Noa. I Bibelen omtales han som “en forkynder”. (Læs 2. Peter 2:5). Det budskab han forkyndte inden Vandfloden, har uden tvivl indeholdt en advarsel om at Gud snart ville gribe ind. Jesus sagde: “I dagene før Vandfloden spiste og drak folk, mænd giftede sig, og kvinder blev giftet bort lige indtil den dag Noa gik ind i arken. De var slet ikke opmærksomme på hvad der skete, før Vandfloden kom og skyllede dem alle sammen væk. Sådan vil Menneskesønnens nærværelse også være.” (Matt. 24:38, 39) Til trods for at folk ikke var opmærksomme på Noas forkyndelse, fortsatte han trofast med at overbringe det advarende budskab han havde fået af Jehova.

⁹ Når vi i dag forkynder om Guds rige, giver vi mennesker mulighed for at lære om hvad Jehova vil gøre for menneskeheden i fremtiden. Ligesom Jehova har vi et inderligt ønske om at folk vil reagere positivt på budskabet så de kan ‘bevare livet’. (Ezek. 18:23) Samtidig forsøger vi gennem vores forkyndelse fra hus til hus og på offentlige steder at advare så mange som muligt om at Guds rige snart vil komme og fjerne den onde verden. – Ezek. 3:18, 19; Dan. 2:44; Åb. 14:6, 7.

10. (a) Hvilken grund til at forkynde finder vi i Matthæus 22:39? (b) Hvordan hjalp Paulus og Silas en fangevogter i Filippi?

¹⁰ Den fjerde grund til at holde ud i forkyndelsen er at vi elsker vores medmennesker. (Matt. 22:39) Denne kærlighed får os til at fortsætte vores forkyndelse i bevidstheden om at folks omstændigheder kan forandre sig. Tænk for eksempel på det Paulus og Silas oplevede i Filippi. Deres modstandere havde fået dem smidt i fængsel, men midt om natten kom der et stort jordskælv, og fængslets døre sprang op. Fangevogteren var sikker på at de indsatte var flygtet, og skulle lige til at begå selvmord, men Paulus råbte til ham: “Gør ikke dig selv fortræd!” Den rystede fangevogter spurgte nu: “Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” Paulus og Silas svarede: “Du skal tro på Herren Jesus, og så vil du blive frelst.” – Ap.G. 16:25-34.

11, 12. (a) Hvad lærer beretningen om fangevogteren os om vores forkyndelse? (b) Hvorfor må vi holde ud i forkyndelsesarbejdet?

¹¹ Hvad lærer beretningen om fangevogteren os om vores forkyndelse? Tænk over følgende: Det var først efter at fangevogteren havde oplevet et jordskælv, at han ændrede indstilling og bad om  hjælp. Noget lignende kan gøre sig gældende i dag. Nogle mennesker har afvist budskabet i årevis, men når de så oplever noget der ryster dem i deres grundvold, ændrer de måske indstilling og får lyst til at høre mere om Bibelen. For eksempel kan nogle være i dyb krise fordi de har mistet et arbejde de har haft i mange år, eller fordi deres ægteskab er gået i stykker. Andre er bekymrede fordi de har fået konstateret en alvorlig sygdom, eller sørger fordi en af deres nærmeste er gået bort. Når den slags sker, kan det få dem til at tænke over spørgsmål som de aldrig har skænket en tanke før. Ligesom fangevogteren tænker de måske ligefrem på hvad der skal til for at blive frelst, og får for første gang i deres liv lyst til at lytte til det trøstende budskab vi forkynder.

¹² Hvis vi bliver ved med at gå i forkyndelsen, vil vi altid være til rådighed til at opmuntre folk når de er klar til at lytte. (Esa. 61:1) Charlotte, der har været i heltidstjenesten i 38 år, siger: “Mange i dag føler sig helt fortabt. Det er vigtigt at de får mulighed for at høre den gode nyhed.” Og Ejvor, der har været pioner i 34 år, siger: “I dag er der flere end nogensinde før der er triste og deprimerede. Jeg vil så gerne hjælpe dem. Det motiverer mig til at forkynde.” Kærlighed til vores medmennesker er en rigtig god grund til at holde ud i forkyndelsen!

13, 14. (a) Hvilken gave omtales i Johannes 15:11? (b) Hvordan kan vi føle den samme glæde som Jesus? (c) Hvordan hjælper glæde os i vores forkyndelse?

¹³ Aftenen før sin død nævnte Jesus også nogle ting der kunne hjælpe disciplene til at blive ved med at bære frugt. Hvad var det for nogle ting, og hvordan kan disse gaver hjælpe os der forkynder i dag?

¹⁴ Glæde. Er det en tung byrde at deltage i forkyndelsen? Nej, bestemt ikke. Efter at have fortalt lignelsen om vinstokken understregede Jesus at det vil give os glæde at adlyde hans bud om at forkynde. (Læs Johannes 15:11). Han sagde ligefrem at vi vil komme til at føle den glæde han følte. Hvordan det? Husk at Jesus havde sammenlignet sig selv med en vinstok og disciplene med grenene. Så længe grenene sidder på vinstokken, får de vand og næring gennem den. På samme måde med os: Så længe vi holder os nær til Jesus og følger hans bud, vil vi opleve den samme glæde som han oplever ved at gøre sin Fars vilje. (Joh. 4:34; 17:13; 1. Pet. 2:21) Læg i den forbindelse mærke til hvad Hanne, der har været pioner i godt 40 år, har sagt: “Den glæde jeg føler hver gang jeg har været i forkyndelsen, giver mig lyst til at fortsætte min tjeneste for Jehova.” Ja, glæde sætter os i stand til at blive ved med at forkynde, også i områder hvor mange ikke vil lytte. – Matt. 5:10-12.

15. (a) Hvilken gave nævnes i Johannes 14:27? (b) Hvordan hjælper fred os til at blive ved med at bære frugt?

¹⁵ Fred. Tidligere på aftenen havde Jesus sagt til disciplene: “Jeg giver jer min fred.” (Læs Johannes 14:27). Jesus’ fred hjælper os til at blive ved med at bære frugt. I forkyndelsen mærker vi en særlig indre fred fordi vi ved at vi har Jehovas og Jesus’ godkendelse, og det hjælper os til at holde ud. (Sl. 149:4; Rom. 5:3, 4; Kol. 3:15) Ulf, der har været i heltidstjenesten i 45 år, siger: “Forkyndelsesarbejdet kan godt gøre mig træt, men det er også et arbejde der giver mig ægte tilfredshed og fylder mit liv med  mening.” Er det ikke skønt at blive velsignet med ægte indre fred?

16. (a) Hvilken gave omtalte Jesus i Johannes 15:15? (b) Hvordan kunne apostlene forblive Jesus’ venner?

¹⁶ Venskab. Efter at Jesus havde sagt at han ønskede at hans apostle “fuldt ud” skulle opleve den samme glæde som ham, forklarede han dem hvor vigtigt det er at vise uselvisk kærlighed. (Joh. 15:11-13) Dernæst sagde han: “Jeg har kaldt jer venner.” Sikke en fantastisk gave – at blive venner med Jesus! Der var dog noget de måtte gøre for at bevare deres venskab med ham. De skulle “blive ved med at bære frugt”. (Læs Johannes 15:14-16). Omkring to år tidligere havde Jesus sagt til apostlene at de skulle “forkynde og sige: ‘Himlenes rige er kommet nær.’” (Matt. 10:7) Men på den sidste aften inden sin død understregede Jesus altså at de skulle fortsætte forkyndelsesarbejdet. (Matt. 24:13; Mark. 3:14) Jesus vidste at det ville blive en udfordring for dem, men han vidste også at de ville kunne klare det – og på den måde forblive hans venner. Hvordan kunne de det? Med hjælp fra endnu en gave.

17, 18. (a) Hvilken gave nævnes i Johannes 15:16? (b) Hvordan fik Jesus’ disciple i fortiden gavn af den gave? (c) Hvilke gaver styrker os i dag?

¹⁷ Svar på bønner. “Faren kan give jer hvad som helst I beder ham om i mit navn,” sagde Jesus. (Joh. 15:16) Hvor må det have styrket apostlene at høre det! * Det var ganske vist ikke gået helt op for dem at Jesus snart skulle dø, men hans ord forsikrede dem om at de ikke ville blive overladt til sig selv når det skete. Jehova ville være klar til at besvare deres bønner om hjælp til at udføre forkyndelsesarbejdet. Der gik ikke længe efter Jesus’ død før apostlene oplevede at Jehova besvarede deres bønner. – Ap.G. 4:29, 31.

¹⁸ Det samme gælder i dag. Når vi holder ud i forkyndelsen, kan vi glæde os over at være Jesus’ venner. Og vi kan være sikre på at Jehova vil besvare vores bønner når vi beder om hjælp til at tackle udfordringer i vores forkyndelse. (Flp. 4:13) Er det ikke dejligt at vide at vi kan få svar på vores bønner og være venner med Jesus? Der kan ikke være nogen tvivl om at disse gaver fra Jehova hjælper os til at blive ved med at bære frugt. – Jak. 1:17.

19. (a) Hvorfor bliver vi ved med at forkynde? (b) Hvad hjælper os til at holde ud i forkyndelsen?

¹⁹ Som vi har været inde på i denne artikel, forkynder vi fordi vi gerne vil ære Jehova og hellige hans navn, vise Jehova og Jesus at vi elsker dem, advare andre og vise kærlighed til vores medmennesker. Vi har også set på fire gaver der hjælper os til at holde ud i den opgave Jehova har givet os: glæde, fred, venskab og svar på bønner. Det varmer Jehova om hjertet når han ser at vi ‘bliver ved med at bære frugt’.