1, 2. (a) Hvordan virker det på os at se brødre og søstre forkynde trofast trods manglende interesse i distriktet? (Se indledningsbilledet). (b) Hvordan var det for Jesus at forkynde på sin hjemegn? (Se fodnoten).

SERGIO OG OLINDA er et pionerpar i firserne der bor i USA. I den senere tid har deres dårlige ben gjort det vanskeligt for dem at komme omkring. Alligevel går de om morgenen ned til et torv i en travl del af byen – sådan som de har gjort i mange år. Klokken syv står de klar i nærheden af et busstoppested og tilbyder bibelske publikationer til de forbipasserende. De fleste ignorerer dem, men Sergio og Olinda bliver på deres plads og smiler til dem de får øjenkontakt med. Ved middagstid går de stille og roligt hjemad igen. Næste morgen klokken syv er de tilbage på torvet. Sådan gør disse to trofaste forkyndere seks dage om ugen året rundt.

² Jorden over er der mange brødre og søstre der ligesom Sergio og Olinda har forkyndt år efter år i det område de bor  i, uden at møde den store interesse. Hvis det også gælder dig, vil vi gerne rose dig for at du holder ud. * Din udholdenhed er til stor opmuntring for andre, også for erfarne forkyndere. Her er hvad nogle kredstilsynsmænd har sagt: “Når jeg arbejder sammen med sådan nogle trofaste brødre og søstre i forkyndelsen, bliver jeg styrket af at se deres gode eksempel.” “Deres trofasthed opmuntrer mig til at holde ud og være modig i min egen tjeneste.” “Deres eksempel varmer mig om hjertet.”

3. Hvilke tre spørgsmål vil vi se på i denne artikel, og hvorfor?

³ I denne artikel vil vi se på tre vigtige spørgsmål i forbindelse med forkyndelsen: Hvorfor kan vi indimellem føle os modløse? Hvad vil det sige at bære frugt? Og hvordan kan vi holde ud? Svarene på disse spørgsmål vil hjælpe os til trofast at udføre det arbejde Jesus har betroet os.

4. (a) Hvordan påvirkede det Paulus at de fleste jøder ikke ville lytte til budskabet? (b) Hvorfor påvirkede det Paulus så meget?

⁴ Har du nogensinde følt dig modløs fordi der ikke rigtig var nogen i dit distrikt der ville lytte? I så fald forstår du sikkert hvordan Paulus havde det. I løbet af sin tjeneste på omkring 30 år hjalp han en hel del til at blive disciple af Kristus. (Ap.G. 14:21; 2. Kor. 3:2, 3) Men det lykkedes ham ikke at få ret mange jøder til at blive kristne. De fleste afviste ham, og nogle forfulgte ham endda. (Ap.G. 14:19; 17:1, 4, 5, 13) Hvordan påvirkede jødernes negative reaktion Paulus? Han sagde meget ærligt at han ‘i sit hjerte følte en stor sorg og en konstant smerte’. (Rom. 9:1-3) Hvorfor ramte det ham så hårdt? Fordi hans hjerte bankede for forkyndelsen. Han forkyndte for jøderne fordi han oprigtigt bekymrede sig om dem. Så man kan godt forstå at det gjorde ondt på ham at de ikke ville tage imod Guds kærlighed.

5. (a) Hvad får os til at forkynde for folk? (b) Hvorfor er der ikke noget at sige til at vi indimellem føler os modløse?

⁵ Ligesom Paulus forkynder vi for folk fordi vi oprigtigt bekymrer os om dem. (Matt. 22:39; 1. Kor. 11:1) Vi har selv oplevet hvor godt et liv man får når man tjener Jehova. Det ønsker vi også at folk i vores distrikt skal opleve. Gang på gang siger vi til os selv: ‘Bare vi kunne få dem til at forstå hvad de går glip af.’ Derfor bliver vi ved med at opfordre dem til at lære om Jehova og hans hensigt med mennesker. På en måde er det som om vi siger til dem vi besøger: ‘Jeg kommer med en helt fantastisk gave til dig. Vil du ikke nok tage imod den?’ Der er altså ikke noget at sige til at det gør ondt når folk afviser at tage imod gaven. Den smerte er ikke et udtryk for at vi mangler tro, men et tegn på at vi har hjertet med i det vi gør. Selvom vi nogle gange føler os frustrerede, giver vi dog ikke op. Elena, der har været pioner i mere end 25 år, taler for mange når hun siger: “Jeg synes forkyndelsesarbejdet er vanskeligt. Men der er ikke noget arbejde jeg hellere ville udføre.”

6. Hvilket vigtigt spørgsmål vil vi nu se på?

⁶ Kan vi bære frugt uanset hvordan vores distrikt er? Ja, det kan vi. Det  fremgår af to af Jesus’ lignelser, der begge drejer sig om det at ‘bære frugt’. (Matt. 13:23) Den første lignelse handler om en vinstok.

7. (a) Hvem er vinavleren, vinstokken og grenene i Jesus’ lignelse? (b) Hvilket spørgsmål må vi have svar på?

⁷ Læs Johannes 15:1-5, 8. I lignelsen er Jehova “vinavleren”, Jesus er “vinstokken”, og Jesus’ disciple er “grenene”. * Læg mærke til hvad Jesus sagde til sine apostle: “Når I bærer meget frugt og viser at I er mine disciple, bliver min Far æret.” Hvad er det for en frugt kristne skal bære? Det sagde Jesus ikke direkte, men vi får et hint om det et andet sted i lignelsen.

8. (a) Hvorfor kan det Jesus sagde om at bære frugt, ikke hentyde til det at gøre nogle til disciple? (b) Hvad kendetegner alt hvad Jehova kræver af os?

⁸ I lignelsen siger Jesus følgende om sin Far: “Han fjerner enhver gren på mig som ikke bærer frugt.” Med andre ord betragter Jehova os kun som sine tjenere hvis vi bærer frugt. (Matt. 13:23; 21:43) Den frugt der er tale om, kan derfor ikke være det at gøre andre mennesker til disciple. (Matt. 28:19) Det ville nemlig betyde at alle de trofaste forkyndere der ikke har fået nogen med i sandheden, var som de ubrugelige grene i lignelsen. Men det kan umuligt være rigtigt! Vi kan ikke tvinge folk til at blive disciple, og vores kærlige Far kunne aldrig finde på at kræve noget af os som ligger uden for vores rækkevidde. Jehova beder os kun om at gøre noget som han ved vi er i stand til. – 5. Mos. 30:11-14.

9. (a) Hvordan bærer vi frugt? (b) Hvilken lignelse vil vi nu se nærmere på?

⁹ Den frugt som kristne skal bære, må tydeligvis være et billede på noget som vi alle sammen er i stand til at gøre. Hvad er det for et arbejde Jehova har givet alle sine tjenere? At forkynde den gode nyhed om Riget! * (Matt. 24:14) Den konklusion bekræftes af en anden af Jesus’ lignelser, nemlig lignelsen om landmanden der såede.

10. (a) Hvad er kornet og jordbunden et billede på i Jesus’ lignelse? (b) Hvad frembringer en hvedeplante?

¹⁰ Læs Lukas 8:5-8, 11-15. I denne lignelse er kornet “Guds ord”, eller budskabet om Riget, og jordbunden er et billede på et menneskes symbolske hjerte. Når et korn blev sået i den gode jord, slog det rod og begyndte at vokse. Til sidst blev det til en plante der gav “et udbytte på 100 gange så meget som der var blevet sået”. Hvis vi forestiller os at planten er hvede, hvilken “frugt” bærer den så? Små, nye hvedeplanter? Nej, den bærer korn, som så har mulighed for at blive til nye planter. I lignelsen frembragte et korn 100 nye korn. Hvad fortæller denne detalje os om vores forkyndelse?

11. (a) Hvad fortæller lignelsen om landmanden der såede, om vores forkyndelse? (b) Hvordan frembringer vi nye korn?

¹¹ Da vores forældre eller nogle andre forkyndere lærte os om Guds rige, var det som om de plantede et korn i en god jordbund. Til deres store glæde så de at budskabet om Riget slog rod i vores  hjerte. Det begyndte at vokse, og til sidst var vi selv blevet til en plante der kunne bære frugt. Og hvilken frugt bærer vi? Ikke nye planter i form af nye disciple, men nye korn i form af vores forkyndelse om Riget. * Hver gang vi på den ene eller anden måde fortæller andre om Riget, spreder vi den samme form for korn som blev sået i vores eget hjerte. (Luk. 6:45; 8:1) Lignelsen fortæller os altså at det er når vi bliver ved med at forkynde om Guds rige, at vi “holder ud og bærer frugt”.

12. (a) Hvad kan vi konkludere ud fra lignelserne om vinstokken og landmanden der såede? (b) Hvilke følelser vækker det i dig?

¹² Hvilken konklusion kan vi drage ud fra Jesus’ lignelser om vinstokken og landmanden der såede? Om vi bærer frugt som kristne, afhænger ikke af hvordan folk reagerer på vores forkyndelse, men af om vi bliver ved med at forkynde. Det stemmer også med hvad Paulus skrev: “Hver enkelt vil blive belønnet i forhold til sit eget arbejde.” (1. Kor. 3:8) Jehova vil altså belønne os for vores arbejde, ikke for resultatet af vores arbejde. Matilda, der har været pioner i over 20 år, siger: “Jeg er meget glad for at vide at det er vores indsats Jehova belønner os for.”

13, 14. Hvad var det ifølge Romerne 10:1, 2 der fik Paulus til at blive ved med at forkynde for nogle der reagerede negativt?

¹³ Hvad kan hjælpe os til at holde ud i forkyndelsen? Som vi var inde på tidligere, påvirkede det Paulus dybt at jøderne ikke ville tage imod budskabet om Riget. Men det fik ham ikke til at opgive dem. Læg mærke til hvad han skrev om dem i sit brev til de kristne i Rom: “Jeg ønsker af hele mit hjerte og beder til Gud om at de må opnå frelse. Jeg kan selv bekræfte at de er nidkære i deres tilbedelse  af Gud, men uden nøjagtig kundskab.” (Rom. 10:1, 2) Så hvad var det der fik Paulus til at blive ved med at forkynde for dem?

¹⁴ For det første ønskede han af hele sit hjerte at i det mindste nogle af jøderne skulle opnå frelse. (Rom. 11:13, 14) For det andet bad han til Gud for dem. Han bønfaldt Jehova om at hjælpe enkeltpersoner blandt jøderne til at tage imod budskabet om Riget. Og for det tredje havde han lagt mærke til at de var nidkære i deres tilbedelse af Gud. Paulus så det gode i folk og betragtede dem som potentielle disciple af Kristus. Han vidste af egen erfaring at når jøder lærte sandheden at kende, kunne deres nidkærhed vendes til iver for forkyndelsen.

15. Hvordan kan vi efterligne Paulus, og hvordan har nogle gjort det?

¹⁵ Hvordan kan vi efterligne Paulus? For det første må vi have et inderligt ønske om at finde frem til dem ‘som har den rette indstilling så de kan få evigt liv’. For det andet må vi blive ved med at bede Jehova om at åbne oprigtige menneskers hjerte. (Ap.G. 13:48; 16:14) Silvana, der har været pioner i næsten 30 år, siger: “Inden jeg tager et besøg i mit distrikt, beder jeg Jehova om at hjælpe mig til at have en positiv indstilling.” Vi beder også om at engle må lede os hen til de retsindige. (Matt. 10:11-13; Åb. 14:6) Robert, der har mere end 30 års erfaring i pionertjenesten, siger i den forbindelse: “Jeg synes det er spændende at samarbejde med englene, for de ved hvad der foregår i folks liv.” For det tredje fokuserer vi på det gode i folk; vi betragter dem som potentielle tjenere for Jehova. En ældste ved navn Carl, der blev døbt for mere end 50 år siden, siger: “Jeg er på udkig efter selv det mindste tegn på at en person er interesseret – måske et smil, et venligt blik eller et oprigtigt spørgsmål.” Ja, ligesom Paulus kan vi ‘holde ud og bære frugt’.

16, 17. (a) Hvad kan vi lære af rådet i Prædikeren 11:6? (b) Hvilken oplevelse viser at folk lægger mærke til os i forkyndelsen?

¹⁶ Selv hvis det ikke umiddelbart ser ud til at folk er interesserede, må vi ikke undervurdere virkningen af vores forkyndelse. (Læs Prædikeren 11:6). Det kan godt være at de ikke lytter til os, men de ser os! De lægger mærke til vores pæne påklædning, høflige opførsel og venlige udstråling. Med tiden vil det måske få dem til at ændre holdning til os. Det oplevede Sergio og Olinda, der blev nævnt i indledningen.

¹⁷ Sergio fortæller: “På grund af sygdom kunne vi i en periode ikke komme ned på torvet. Men da vi vendte tilbage, spurgte nogle af de forbipasserende: ‘Hvor har I været? Vi har savnet jer.’” Olinda tilføjer med et smil: “Buschaufførerne vinkede til os, og nogle råbte ‘Flot arbejde!’ ud ad vinduet når de kørte forbi. De kom også hen og bad om at få vores blade.” Til parrets store overraskelse var der endda en mand der kom hen til dem ved standen, gav dem en buket blomster og takkede dem for det arbejde de udførte.

18. Hvorfor er du besluttet på at ‘holde ud og bære frugt’?

¹⁸ Når vi ‘ikke lader vores hånd hvile’ i såarbejdet, bidrager vi til at ‘den gode nyhed om Riget bliver forkyndt i hele verden’. (Matt. 24:14) Og vi vil opleve den store glæde det giver at vide at vi har Jehovas godkendelse. Han elsker alle dem der “holder ud og bærer frugt”.