DET er almindeligt kendt at papyrus var det vigtigste skrivemateriale man brugte i oldtidens Egypten. Grækerne og romerne brugte også papyrus til at skrive på. * Men det er nok mindre kendt at papyrus også blev brugt til at bygge både af.

For mere end 2.500 år siden skrev profeten Esajas at folk der boede “langs Etiopiens floder”, sendte “udsendinge ud over havet, tværs over vandet i papyrusbåde”. Og senere skrev profeten Jeremias at mederne og perserne i forbindelse med indtagelsen af Babylon ville brænde “papyrusbådene” for at forhindre babylonierne i at flygte. – Esa. 18:1, 2; Jer. 51:32.

Bibelen stammer fra Gud, så det kommer ikke bag på oprigtige bibellæsere at arkæologiske opdagelser bekræfter at papyrus virkelig blev brugt til bådebyggeri på Bibelens tid. (2. Tim. 3:16) Hvad har arkæologerne fundet frem til? De har fundet tydelige beviser for at man byggede papyrusbåde i Egypten.

Billeder og relieffer i egyptiske gravkamre skildrer processen med at høste papyrus og bygge både af det. Man kan se hvordan mænd skar stænglerne af, bandt dem sammen i bundter og derefter bandt bundterne sammen. Fordi stænglen på en papyrusplante er trekantet i tværsnit, bliver bundterne meget kompakte og stærke når de bliver surret sammen. Ifølge bogen A Companion to Ancient Egypt var nogle af de både man byggede af papyrus, 17 meter lange, og der var plads til 10-12 årer i hver side.

Der voksede masser af papyrusplanter i Nildalen, og det var forholdsvis let at bygge både af papyrus. Selv efter at man gik over til hovedsageligt at bruge træ til bådebyggeri, lader det til at fiskere og jægere fortsatte med at bygge flåder og små både af papyrus.

Den periode hvori man brugte papyrusbåde, strakte sig over lang tid. Ifølge den græske forfatter Plutarch, som levede i det første og andet århundrede, var papyrusflåder stadig i brug på hans tid.