HAR du noget tilfælles med fortidens profeter? Indsigt i Den Hellige Skrift giver denne definition af en profet: “En gennem hvem Guds vilje og hensigt bekendtgøres. ... En der bekendtgør budskaber som tilskrives guddommelig oprindelse.” Budskaberne indbefattede ikke kun forudsigelser, men som Guds talsmænd overbragte profeterne også Jehovas lære, befalinger og domme. Godt nok kommer du ikke med forudsigelser, men når du fortæller andre om det der står i Guds ord, taler du på Guds vegne. – Matt. 24:14.

Hvor er det et vidunderligt privilegium at fortælle andre om vores Gud, Jehova, og om det han vil gøre for menneskeheden. Vi deltager i dette arbejde sammen med den ‘engel der flyver midt på himmelen’. (Åb. 14:6) Vi kan dog komme ud for problemer der kunne få os til at glemme hvor fantastisk dette privilegium er. Hvilke problemer kunne der være tale om? Det kunne være udmattelse, modløshed eller følelsen af at vi ikke er noget værd. De trofaste profeter i fortiden havde lignende udfordringer, men de gav ikke op. Og Jehova hjalp dem til at fuldføre deres opgaver. Tænk over de følgende eksempler, og læg mærke til hvordan vi kan efterligne dem.

Vi kan nogle gange være så trætte på grund af vores daglige aktiviteter at vi ikke orker at gå i tjenesten. Naturligvis har vi brug for hvile, det havde selv Jesus og apostlene. (Mark. 6:31) Men tænk på Ezekiel der var i Babylon, og den opgave han havde blandt de tilfangetagne israelitter fra Jerusalem. På et tidspunkt sagde Gud til Ezekiel at han skulle tage en teglsten og indridse byen Jerusalem i den. Derefter skulle Ezekiel billedligt belejre “byen” ved at lægge sig på sin venstre side i 390 dage og på sin højre side i 40 dage. Jehova sagde til  Ezekiel: “Se, jeg skal lægge reb omkring dig så du ikke kan vende dig fra den ene side til den anden side, førend du har fuldendt din belejrings dage.” (Ez. 4:1-8) Det må have været noget der fangede de landflygtige israelitters opmærksomhed. I over et år skulle Ezekiel udføre denne fysisk krævende handling. Hvordan kunne profeten fuldføre sin opgave?

Ezekiel vidste hvorfor han var blevet sendt som profet. Da Gud sendte Ezekiel, sagde han til ham: “Og [israelitterne], hvad enten de vil høre eller ej ... skal vide at en profet har været iblandt dem.” (Ez. 2:5) Han blev ved med at huske hvad formålet med hans opgave var. Så han opførte villigt denne billedlige belejring af Jerusalem. Han viste sig at være en sand profet. Der kom en rapport til ham og de andre landflygtige: “Byen er besejret!” Ja, israelitterne var nu klar over at der havde været en profet iblandt dem. – Ez. 33:21, 33.

I dag advarer vi folk om den kommende ødelæggelse af hele Satans onde verden. Selvom vi kan være fysisk trætte, bruger vi vores energi på at forkynde Guds ord, gå på genbesøg og lede bibelstudier. Efterhånden som profetierne om afslutningen på denne onde verden går i opfyldelse, oplever vi den glæde at være “en gennem hvem Guds vilje og hensigt bekendtgøres”.

Vi anstrenger os til det yderste ved hjælp af Jehovas ånd, men nogle gange kan vi blive modløse på grund af folks reaktion på det budskab vi kommer med. Det er godt for os at huske på profeten Jeremias. Han blev hånet og latterliggjort fordi han forkyndte Guds budskab til israelitterne. På et tidspunkt sagde Jeremias endda: “Jeg vil ikke nævne ham, og jeg vil ikke mere tale i hans navn.” Jeremias var et menneske med de samme følelser som vi har. Alligevel blev han ved med at overbringe Guds budskab. Hvorfor? Profeten sagde videre: “Men i mit hjerte blev det som en brændende ild lukket inde i mine knogler; og jeg blev træt af at holde igen, og jeg var ude af stand til at udholde det.” – Jer. 20:7-9.

Hvis vi er modløse på grund af folks reaktion på det budskab vi kommer med, kan vi ligesom Jeremias bekæmpe denne følelse ved at meditere over det budskab vi forkynder. Det kan blive som ‘en brændende ild lukket inde i vores knogler’. Ved at gøre bibellæsning til en daglig vane holder vi den brændende ild i gang.

Nogle kristne har følt sig fortvivlet når de har fået en opgave de ikke helt forstod formålet med. Profeten Hoseas kan have haft det sådan. Jehova gav ham følgende befaling: “Gå hen og tag dig en skøgehustru og skøgebørn.” (Hos. 1:2) Forestil dig hvordan du ville have det hvis du skulle giftes og Gud sagde at din brud skulle være en prostitueret! Hoseas påtog sig opgaven. Han giftede sig med Gomer, og hun fødte en søn. Senere fødte hun en datter og derefter endnu en søn. De sidste to børn var tilsyneladende et resultat af hendes utroskab. Jehova havde fortalt Hoseas at hans kommende hustru ville “løbe efter sine elskere”. Læg mærke til at “elskere” står i flertal. Og bagefter ville hun forsøge at få Hoseas til at tage hende tilbage. Hvis du var ham, ville du så have taget din hustru tilbage? Det var præcis det Jehova sagde at Hoseas skulle gøre! Han købte hende endda tilbage for en anselig pris. – Hos. 2:7; 3:1-5.

Hoseas kunne have undret sig over hvad godt der ville komme ud af at han fuldførte sin opgave. Men ved at Hoseas trofast gennemlevede disse ting i sit eget liv, hjælper han os til at forstå den smerte den Almægtige må have følt da Israel forrådte ham. Og det resulterede også i at nogle oprigtige israelitter vendte tilbage til Jehova.

I dag ville Gud aldrig bede nogen om at gifte sig med en prostitueret. Men kan vi lære noget af Hoseas’ villighed til at påtage sig en sådan opgave? Vi kan blandt andet lære at være villige til at forkynde den gode nyhed om Riget “offentligt og fra hus til hus”, selv hvis vi personligt synes det er svært.  (Apg. 20:20) Måske er nogle grene af forkyndelsen ikke lette for dig. Mange der studerer Bibelen sammen med Jehovas Vidner, har sagt at de er glade for studiet, men at de aldrig kommer til at forkynde budskabet fra dør til dør. Flere af dem er senere begyndt at gøre det de troede var umuligt for dem. Kan du se hvad vi kan lære af det?

Vi kan også lære noget andet af at Hoseas tog imod en vanskelig opgave. Han kunne have frabedt sig at have en rolle i det symbolske drama der involverede hans hustru. Hvem ville have haft kendskab til denne befaling hvis ikke Hoseas havde nedskrevet beretningen? Vi kan også stå i en situation hvor vi får mulighed for at fortælle andre om Jehova, og hvor ingen andre end os selv vil have kendskab til det. Det skete for Anna, en skoleelev i USA. Hendes lærer bad eleverne om at skrive en stil om en sag eller et emne de havde en stærk holdning til, og derefter forsøge at overbevise klassen så den ændrede synspunkt. Anna kunne have forspildt denne mulighed for at fortælle om sin tro, men hun følte at det var Gud der havde givet hende muligheden. Hun tænkte over hvordan klassen ville reagere og bad derfor til Jehova. Det gjorde at hun fik et stærkt ønske om at gribe chancen. Hun skrev en stil der hed “Evolution: Overvej beviserne”.

Da Anna fremlagde stilen for klassen, begyndte en pige der var kendt for at tro på en evolution, at bombardere hende med spørgsmål. Anna forsvarede sin holdning med succes. Hendes lærer var imponeret og gav Anna prisen for at have skrevet den mest overbevisende stil. Anna har siden haft flere samtaler om skabelsen med den pige der udfordrede hende. Som et resultat af at have taget imod denne “opgave” fra Jehova siger Anna: “Jeg forkynder nu den gode nyhed uden at være bange.”

Vi er ikke profeter i absolut forstand, men når vi efterligner den selvopofrende indstilling som for eksempel profeterne Ezekiel, Jeremias og Hoseas havde, kan vi også med succes gøre det Jehova ønsker af os i dag. Det er en god idé under Den Teokratiske Familieaften eller som et personligt studieprojekt at læse om andre af fortidens profeter og meditere over hvordan du kan efterligne dem.