1. Hvordan omtales tugt og retledning ofte i Bibelen?

HVAD kommer du til at tænke på når du hører ordet “tugt”? Måske tænker du først og fremmest at det har at gøre med straf, men i virkeligheden ligger der meget mere i ordet. I Bibelen omtales tugt, eller retledning, ofte som noget positivt og som noget der er forbundet med kundskab, visdom, kærlighed og liv. (Ordsp. 1:2-7; 4:11-13) Den retledning Gud giver, er nemlig et udtryk for at han elsker os og ønsker at vi skal have evigt liv. (Hebr. 12:6) Det er rigtigt at Jehovas retledning kan indbefatte straf, men den gives aldrig på en grusom eller ondskabsfuld måde. Retledning sigter primært til en form for oplæring, ligesom den en kærlig forælder giver sit barn.

2, 3. Hvordan kan retledning omfatte både belæring og straf? (Se indledningsbilledet).

² Tænk over dette eksempel: En lille dreng der hedder William, spiller bold inde i stuen. Hans mor siger: “William, du ved godt at du ikke må spille bold indenfor. Du kunne jo komme til at ødelægge noget.” Men William hører ikke efter og spiller bare videre. Kort efter rammer han en vase med  blomster, der falder ned og går i stykker. Hvordan retleder hans mor ham? Først vil hun sikkert belære William og forklare hvorfor det han har gjort, er forkert. Hun vil gerne have ham til at forstå at det er klogt at adlyde sine forældre, og at de regler de opstiller, er nødvendige og rimelige. For at få ham til at forstå alvoren giver hun ham måske også en passende straf. For eksempel kan det være at hun tager bolden fra William så han ikke kan lege med den et stykke tid. Det vil hjælpe ham til at se at det har konsekvenser at være ulydig.

³ Som kristne er vi en del af “Guds husstand”. (1 Tim. 3:15) Jehova har ret til at opstille normer for os og retlede os når vi ikke adlyder ham. Når Jehovas retledning omfatter nogle konsekvenser som vi synes er ubehagelige, bliver vi desuden mindet om hvor vigtigt det er at vi altid lytter til vores himmelske Far. (Gal. 6:7) Han elsker os meget højt og vil gerne skåne os for en masse sorger. – 1 Pet. 5:6, 7.

4. (a) Hvilken form for oplæring velsigner Jehova? (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?

⁴ Gennem retledning baseret på Guds ord kan man hjælpe sit barn eller sin bibelstudieelev til at nå det mål at blive en af Jesus’ disciple. Ud fra Bibelen lærer vi dem hvad der er rigtigt og forkert, så de kan ‘holde alt det Jesus har befalet’. (Matt. 28:19, 20; 2 Tim. 3:16) Jehova velsigner denne form for oplæring, der sætter vores elever i stand til selv at gøre andre til Jesus’ disciple. (Læs Titus 2:11-14). I denne artikel vil vi se nærmere på tre vigtige spørgsmål: (1) Hvordan er Guds retledning et udtryk for hans kærlighed til os? (2) Hvad kan vi lære af nogle der er blevet retledt af Gud? (3) Hvordan kan vi efterligne Jehova og Jesus når vi skal retlede andre?

5. Hvordan kommer Jehovas kærlighed til udtryk gennem hans retledning?

⁵ Fordi Jehova elsker sine tjenere, korrigerer, belærer og oplærer han os så vi kan bevare os selv i hans kærlighed og opnå det evige liv. (1 Joh. 4:16) Han krænker aldrig vores værdighed eller får os til at føle os ubrugelige. (Ordsp. 12:18) Nej, Jehova behandler os hensynsfuldt; han forsøger at nå vores hjerte, samtidig med at han respekterer vores frie vilje. Er det også sådan du betragter den retledning Gud giver dig gennem sit ord, de bibelske publikationer, dine forældre eller menighedens ældste? Når ældste på en mild og kærlig måde forsøger at korrigere os fordi vi uden at tænke over det er slået ind på en forkert kurs, afspejler de i virkeligheden Jehovas kærlighed til os. – Gal. 6:1.

6. Hvordan er det et udtryk for Guds kærlighed når retledning indebærer at man mister privilegier?

⁶ Nogle gange kan tugt og retledning indebære mere end en mundtlig vejledning eller irettesættelse. Hvis man har begået en alvorlig synd, kan det resultere i at man mister nogle privilegier i menigheden. Selv når det sker, er det et udtryk for Guds kærlighed. For eksempel kan den form for retledning hjælpe en person til at indse vigtigheden af at bruge mere tid på bibelstudie, eftertanke og bøn. På den måde kan han blive styrket åndeligt, og med tiden får han måske igen privilegier i menigheden. (Sl. 19:7) Når nogen bliver udelukket, er det også et udtryk for Jehovas kærlighed, for det beskytter menigheden mod dårlig påvirkning. (1 Kor. 5:6, 7, 11) Og fordi Gud altid tugter i passende omfang, kan udelukkelse hjælpe en  overtræder til at forstå alvoren af sin synd og angre det han har gjort. – Apg. 3:19.

7. Hvem var Sjebna, og hvilket dårligt karaktertræk udviklede han?

⁷ For at fremhæve værdien af retledning vil vi nu se nærmere på to personer som blev retledt af Jehova: den bibelske person Sjebna og en bror ved navn Graham. Sjebna var som forvalter af paladset i Jerusalem – sandsynligvis under kong Ezekias – blevet betroet stor myndighed. (Es. 22:15) Men desværre udviklede han stolthed og begyndte at ophøje sig selv. Han fik for eksempel udhugget et overdådigt gravsted til sig selv og kørte rundt i flotte vogne. – Es. 22:16-18.

8. Hvordan retledte Jehova Sjebna, og hvad førte det til?

⁸ Fordi Sjebna var så fokuseret på sin egen ære, blev han ‘stødt bort fra sin stilling’ af Jehova og erstattet med Eljakim. (Es. 22:19-21) Det skete omkring det tidspunkt hvor den assyriske kong Sankerib planlagde at angribe Jerusalem. Noget tid efter sendte Sankerib nogle højtstående embedsmænd til byen, ledsaget af en stor hær, for at skræmme jøderne og få Ezekias til at overgive sig. (2 Kong. 18:17-25) Eljakim blev sendt ud for at tale med embedsmændene, men han var ikke alene. Han havde to mænd med sig, og den ene var Sjebna, der nu tjente som sekretær. Det kunne tyde på at Sjebna ikke var blevet fornærmet eller bitter, men i stedet havde vist ydmyghed ved at tage imod en mindre betydningsfuld opgave. Lad os se på tre ting vi kan lære af beretningen om Sjebna.

9-11. (a) Hvad kan vi lære af beretningen om Sjebna? (b) Hvorfor synes du det er opmuntrende at læse om Jehovas retledning af Sjebna?

⁹ For det første er det at Sjebna mistede sin stilling, med til at minde os om at “stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen”. (Ordsp. 16:18) Hvis du har privilegier i menigheden, måske nogle der medfører en vis opmærksomhed, sørger du så for at bevare et ydmygt syn på dig selv? Husker du at give Jehova æren for de evner du har, og de ting du udretter? (1 Kor. 4:7) Paulus skrev at en kristen “ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt sind”. – Rom. 12:3.

¹⁰ For det andet kan Jehovas alvorlige irettesættelse indikere at han mente at der var håb for Sjebna. (Ordsp. 3:11, 12)  Det kan være meget opmuntrende at tænke på hvis man har mistet et privilegium i menigheden. I stedet for at blive fornærmet eller bitter kan man under de nye omstændigheder fortsætte med at gøre sit bedste i tjenesten for Jehova og betragte den retledning man har fået, som et udtryk for hans kærlighed. Vores himmelske Far vil ikke opgive os hvis vi ydmyger os over for ham. (Læs 1 Peter 5:6, 7). Når vi får kærlig retledning, kan det være Jehovas måde at forme os på, så vi må gøre en indsats for at være som blødt og smidigt ler i hans hænder.

¹¹ Den tredje ting vi kan lære af beretningen om Sjebna, gælder især hvis vi har myndighed til at retlede andre. Jehovas retledning afspejler hans had til det der er forkert, men den er også et udtryk for hans omsorg for den der har syndet. Hvis du som forælder eller ældste i menigheden skal give retledning, efterligner du så Jehova ved at hade det onde samtidig med at du ser det gode i dit barn eller din trosfælle? – Jud. 22, 23.

12-14. (a) Hvordan reagerer nogle på retledning fra Jehova? (b) Hvordan hjalp Guds ord Graham til at ændre indstilling, og hvad førte det til?

¹² Desværre er der nogle der efter at være blevet retledt fokuserer så meget på deres sårede følelser at det får dem til at trække sig væk fra Jehova og menigheden. (Hebr. 3:12, 13) Men betyder det at de ikke kan hjælpes? Tænk over hvad der skete for Graham. Han havde været udelukket og var blevet genoptaget, men derefter blev han uvirksom. Nogle år senere spurgte Graham en ældstebror der havde vist ham interesse, om de kunne studere Bibelen sammen.

¹³ Ældstebroren fortæller: “Graham havde et problem med stolthed. Han havde en kritisk indstilling til de ældste der havde været involveret i beslutningen om hans udelukkelse. Så de næste par gange vi studerede, drøftede vi nogle forskellige vers fra Bibelen om stolthed og hvilke konsekvenser det kan have. Graham begyndte at se sig selv klart i Bibelens spejl, og han brød sig ikke om det han så! Det havde en fantastisk virkning på ham. Da det gik op for ham at stolthed ligesom en ‘bjælke i øjet’ havde forhindret ham i at se tingene klart, og at hans kritiske indstilling var hans problem, begyndte han straks at forandre sig. Han sørgede for at komme fast til møderne, have et personligt studie og bede til Jehova hver dag. Han begyndte også at tage sit ansvar som familiens åndelige overhoved alvorligt, og det var til stor glæde for hans kone og børn.” – Luk. 6:41, 42; Jak. 1:23-25.

¹⁴ Ældstebroren fortsætter: “En dag fortalte Graham mig noget der virkelig rørte mit hjerte. ‘Jeg har kendt sandheden i mange år,’ sagde han, ‘og jeg har endda været pioner. Men det er først nu at jeg oprigtigt kan sige at jeg elsker Jehova.’ Der gik ikke længe før han blev bedt om at hjælpe til som mikrofonbærer i rigssalen – et privilegium han satte stor pris på. Hans historie lærte mig at når man ydmyger sig over for Gud og tager imod retledning, får man velsignelser i overflod.”

15. Hvad er nødvendigt for at vi kan retlede andre på en god måde?

¹⁵ For at blive en god lærer må man først være en god elev. (1 Tim. 4:15, 16) Hvis du bliver brugt af Jehova til at retlede andre, må du selv være villig til at tage  imod hans vejledning og retledning. Når du har en sådan ydmyg indstilling, vil det vække andres respekt og gøre det lettere for dem at tage imod råd og vejledning fra dig. I den forbindelse kan vi lære meget af Jesus.

16. Hvad kan vi lære af Jesus med hensyn til undervisning og retledning?

¹⁶ Jesus adlød altid sin Far, også når det var meget svært. (Matt. 26:39) Og han gav Jehova æren for sin visdom og undervisning. (Joh. 5:19, 30) Jesus’ ydmyghed og loyalitet mod Jehova gjorde at oprigtige mennesker følte sig draget til ham, og hjalp ham til at være en omsorgsfuld og imødekommende lærer. (Læs Mattæus 11:29). Hans kærlige ord virkede opmuntrende og styrkende på dem der var som knækkede siv eller svagt glødende væger. (Matt. 12:20) Selv når hans tålmodighed blev sat på prøve, var han venlig og hensynsfuld. Det kom for eksempel til udtryk når han irettesatte sine apostle fordi de skændtes om hvem af dem der var mest betydningsfuld. – Mark. 9:33-37; Luk. 22:24-27.

17. Hvilke egenskaber vil hjælpe ældste til at være gode hyrder?

¹⁷ Ældste der skal retlede andre ud fra Bibelen, må efterligne Jesus. På den måde viser de at de ønsker at lade sig lede af Jehova og hans søn. Apostlen Peter skrev: “Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden.” (1 Pet. 5:2-4) Ja, når ældste villigt underordner sig Gud og Kristus, hovedet for menigheden, er det til gavn for både dem selv og menighedens medlemmer. – Es. 32:1, 2, 17, 18.

18. (a) Hvad kræver Jehova af forældre? (b) Hvordan hjælper Jehova forældre til at leve op til deres ansvar?

¹⁸ De samme principper gælder i familien. Familieoverhoveder får denne befaling: “Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.” (Ef. 6:4) Hvor alvorligt skal forældre tage opdragelsen af deres børn? Ifølge Bibelen kan det være et spørgsmål om liv eller død! (Ordsp. 19:18) Hvis forældre undlader at retlede deres børn, vil Jehova kræve dem til regnskab for det. (1 Sam. 3:12-14) Men han er også parat til at give dem den visdom og styrke de har brug for, når de ydmygt beder ham om hjælp og lader sig lede af hans ord og den hellige ånd. – Læs Jakob 1:5.

19, 20. (a) Hvilke velsignelser giver det at tage imod Jehovas retledning? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁹ Der er utallige velsignelser forbundet med at tage imod retledning og at efterligne Jehova og Jesus når man skal retlede andre. Vores familier og menigheder vil være præget af fred, og hver enkelt vil føle sig elsket, værdsat og tryg – alt sammen en forsmag på det vi vil opleve i fremtiden. (Sl. 72:7) Ja, Jehovas retledning forbereder os til livet i den nye verden, hvor vi alle vil leve sammen i fred og enhed og have Jehova som vores Far. (Læs Esajas 11:9). Når vi husker det, vil vi bedre kunne se retledning som det den er – et udtryk for Jehovas store kærlighed til os.

²⁰ I den næste artikel vil vi lære mere om retledning og vejledning i familien og i menigheden. Vi vil også se på hvordan vi kan retlede os selv, og komme ind på at der er noget der er meget værre end den midlertidige smerte som retledning kan medføre.