Hvorfor sagde manden der blev kaldt “NN”, at det ville ‘mindske værdien af det han selv ejede’, hvis han giftede sig med Ruth? (Ruth 4:1, 6)

Hvis en gift mand på Bibelens tid døde uden at have fået nogen børn, var der nogle ting der skulle afklares: Hvad ville der ske med det stykke land han ejede? Ville hans slægtsnavn gå tabt for evigt? De spørgsmål gav Moseloven svar på.

Hvis han døde, ville en bror eller en anden nær slægtning arve jordstykket. Hvis en mand blev så fattig at han var nødt til at sælge sin jord, kunne en bror eller en anden nær slægtning løskøbe den, altså købe den tilbage. På den måde ville jordstykket blive i familien. – 3. Mos. 25:23-28; 4. Mos. 27:8-11.

Hvordan blev den afdøde mands slægtsnavn bevaret? Det gjorde det ved hjælp af leviratsægteskab, eller svogerægteskab, som i Ruths tilfælde. Den afdøde mands bror ville gifte sig med enken for at hun kunne få et barn, men barnet ville få den afdøde mands navn og arve hans ejendom. Den her kærlige ordning sikrede også enken økonomisk. – 5. Mos. 25:5-7; Matt. 22:23-28.

Lad os se på hvordan det var i tilfældet med Noomi. Hun var gift med en mand der hed Elimelek. Da han og deres to sønner døde, stod Noomi alene, og der var ikke nogen til at forsørge hende. (Ruth 1:1-5) Da hun var kommet tilbage til Juda, fik hun sin svigerdatter Ruth til at bede Boaz om at løskøbe deres land. Han var en nær slægtning til Elimelek. (Ruth 2:1, 19, 20; 3:1-4) Men Boaz vidste at der var en anden mand, som Bibelen kalder “NN”, der var endnu nærmere beslægtet med dem. Og det var først og fremmest ham der havde retten til at være løskøber. – Ruth 3:9, 12, 13.

Til at begynde med var “NN” villig til at hjælpe. (Ruth 4:1-4) Han vidste at det ville koste ham noget at købe marken tilbage, men han vidste også at Noomi var for gammel til at få et barn der kunne arve landet fra Elimelek. Jorden ville altså gå til “NN”, så det virkede til at være en god investering.

Men NN ændrede mening da han fandt ud af at han ville være nødt til at gifte sig med Ruth. Han sagde: “Jeg kan ikke løskøbe den, for så mindsker jeg måske værdien af det jeg selv ejer.” (Ruth 4:5, 6) Hvad var problemet?

Hvis NN giftede sig med Ruth og hun fødte en søn, ville den søn arve Elimeleks jordstykke. Hvordan ville det mindske værdien af det NN selv ejede? Det siger Bibelen ikke noget om, men her er nogle mulige forklaringer.

• For det første kunne han tænke at de penge han brugte på at købe Elimeleks jordstykke, ville være spildt fordi jordstykket i sidste ende ikke ville være hans men komme til at gå til Ruths søn.

• For det andet ville han have ansvaret for at forsørge og tage sig af både Noomi og Ruth.

• For det tredje ville de børn NN måske havde i forvejen, blive nødt til at dele arven hvis han og Ruth fik flere børn.

• For det fjerde ville den søn Ruth eventuelt ville føde, få retten til både Elimeleks og NN’s jordstykker hvis NN ikke havde nogen børn i forvejen. Det ville føre til at NN ville miste sin jord til et barn som bar Elimeleks navn og ikke hans eget. NN var ikke villig til at sætte sin arv på spil for at hjælpe Noomi. Han foretrak at give ansvaret videre til den næste løskøber i rækken, Boaz. Og Boaz ønskede at hjælpe “for igen at knytte den afdødes navn til hans slægts jord”. – Ruth 4:10.

NN var åbenbart mere interesseret i at bevare sit eget navn og at værne om sin arv. Han var styret af selviskhed. Men det lykkedes ham ikke at bevare sit navn – der er ingen der kender det i dag. Boaz blev stamfar til Messias, og man kan læse hans navn i Jesus’ slægtsregister. NN gik glip af det helt særlige privilegie som Boaz fik, og det viser hvad der kan ske hvis man er selvisk og nægter at hjælpe en der er i nød! – Matt. 1:5; Luk. 3:23, 32.