1-2. Hvorfor har kristne i dag god grund til at være interesseret i Tredje Mosebog?

APOSTLEN Paulus mindede sin unge ven Timotheus om at “hele Skriften er inspireret af Gud og nyttig”. (2. Tim. 3:16) Tredje Mosebog er en del af “hele Skriften”. Hvordan betragter du den bog? Nogle mener nok at den bare indeholder en lang række bestemmelser der ikke gælder i dag, men sande kristne ser anderledes på det.

² Det er omkring 3.500 år siden Tredje Mosebog blev skrevet, men den hører til det som Jehova har sørget for at bevare “for at vi kan lære af det”. (Rom. 15:4) Vi har god grund til at se nærmere på den, for den viser meget om hvordan Jehova tænker. Faktisk kan vi lære mange ting af Tredje Mosebog. Lad os her se på fire vigtige punkter.

3. Hvorfor blev der bragt ofre på den årlige forsoningsdag?

³ Punkt 1: For at Jehova kan tage imod vores ofre, må vi have hans godkendelse. På den årlige forsoningsdag samledes Israels nation, og der blev bragt nogle dyreofre. Det var ofre som hjalp israelitterne til at huske at de havde brug for at blive renset for synd. Ypperstepræsten skulle tage noget af blodet fra dyreofrene med ind i Det Allerhelligste i telthelligdommen, men før han gjorde det, måtte han gøre noget andet – noget der var vigtigere end at folkets synder blev tilgivet.

4. Hvad gjorde ypperstepræsten første gang han gik ind i Det Allerhelligste på forsoningsdagen, som vi læser i 3. Mosebog 16:12, 13? (Se forsidebilledet).

 ⁴ Læs 3. Mosebog 16:12, 13. Hvad skete der på forsoningsdagen? Se det for dig: Ypperstepræsten går ind i telthelligdommen. Det er den første af de tre gange han på denne dag skal ind i Det Allerhelligste. I den ene hånd har han et røgelseskar med vellugtende røgelse, og i den anden holder han et ildbækken af guld fyldt med glødende kul. Foran det forhæng der dækker indgangen til Det Allerhelligste, standser han op et øjeblik. Med dyb respekt går han så ind i Det Allerhelligste og stiller sig foran pagtens ark. Symbolsk set står han nu foran Jehova Gud selv! Forsigtigt hælder præsten den hellige røgelse ud over de glødende kul, og en behagelig, aromatisk duft fylder hele rummet. * Senere vender han tilbage til Det Allerhelligste med blodet af syndofrene. Læg mærke til at han brænder røgelsen før han frembærer blodet fra syndofrene.

5. Hvad kan vi lære af at der blev brugt røgelse på forsoningsdagen?

⁵ Hvad kan vi lære af at der blev brugt røgelse på forsoningsdagen? Bibelen siger at de bønner Jehovas trofaste tjenere beder, er som røgelse. (Sl. 141:2; Åb. 5:8) Husk at det var med dyb respekt ypperstepræsten gik ind foran Jehova med røgelsen. Når vi nærmer os Jehova i bøn, er det også med stor respekt. Vi er fyldt med ærefrygt for ham. Vi er dybt taknemmelige for at den der har skabt universet, giver os lov til at nærme os ham og få et tæt forhold til ham, ligesom det et barn har til sin far. (Jak. 4:8) Han tager imod os som sine venner! (Sl. 25:14) Vi sætter så stor pris på dette privilegium at vi ikke på nogen måde ønsker at skuffe ham.

6. Hvad kan vi lære af at ypperstepræsten brændte røgelsen før han frembar blodet fra ofrene?

⁶ Husk at ypperstepræsten måtte brænde røgelsen før han kunne gå ind med blodet fra ofrene. På den måde sikrede han sig at han havde Guds godkendelse når han frembar blodet fra ofrene. Det svarer til noget Jesus måtte gøre mens han var på jorden. Før han kunne bringe sit liv som et offer, måtte han gøre noget som betød mere end menneskenes frelse. Hvad var det? Han måtte leve hele sit liv i fuldstændig trofasthed og lydighed for at Jehova kunne godkende hans offer. Sådan ville Jesus bevise at det rigtige for et menneske er at leve på den måde som Jehova anviser. Jesus ville forsvare sin Fars suverænitet – vise at Hans måde at styre på er rigtig og retfærdig.

7. Hvorfor var hele Jesus’ livsløb på jorden til glæde for hans Far?

⁷ I hele sit liv her på jorden var Jesus fuldstændigt lydig mod Jehovas retfærdige normer. Ingen fristelser eller prøvelser – ikke engang udsigten til en smertefuld død – kunne svække hans beslutning om at forsvare Jehovas måde at styre på. (Flp. 2:8) Når Jesus stod over for en prøvelse, bad han til sin Far “med intense råb og tårer”. (Hebr. 5:7) De inderlige bønner strømmede ud fra hans loyale hjerte og styrkede hans ønske om at være lydig. For Jehova var Jesus’ bønner  som den behagelige, aromatiske duft af røgelse. Hele Jesus’ livsløb var til glæde for hans Far, og det var ét langt forsvar for Jehovas suverænitet.

8. Hvordan kan vi efterligne Jesus i den måde han levede på?

⁸ Vi kan efterligne Jesus ved altid at gøre vores bedste for at være trofaste mod Jehova og adlyde hans normer og love. Og når vi kommer i en vanskelig situation, beder vi inderligt om Jehovas hjælp fordi vi gerne vil gøre det der glæder ham. På disse måder viser vi at vi går ind for Jehovas styre. Vi er klar over at Jehova ikke vil godkende vores bønner hvis vi gør ting han hader. Men hvis vi følger Jehovas normer, kan vi være sikre på at vores oprigtige bønner vil stige op til Jehova som vellugtende røgelse. Og vi kan være overbevist om at vores trofasthed og lydighed glæder vores Far i himlen. – Ordsp. 27:11.

9. Hvorfor bragte man fællesskabsofre?

⁹ Punkt 2: Vi tjener Jehova fordi vi er taknemmelige over for ham. For at forstå hvor stor betydning taknemmelighed har i vores tjeneste, vil vi se på en anden form for ofre der var vigtige i israelitternes tilbedelse, nemlig fællesskabsofrene. * I Tredje Mosebog læser vi at en israelit kunne bringe et fællesskabsoffer “som et udtryk for taknemmelighed”. (3. Mos. 7:11-13, 16-18) Når han bragte sådan et offer, var det ikke fordi han var nødt til det, men fordi han gerne ville.  Det var et frivilligt offer som den enkelte bragte fordi han elskede sin Gud, Jehova. Den der kom med ofret, spiste kødet af offerdyret sammen med sin familie og med præsterne. Men nogle dele af dyret var reserveret til Jehova. Hvilke dele var det?

10. Hvilken parallel er der mellem fællesskabsofrene, som er beskrevet i 3. Mosebog 3:6, 12, 14-16, og Jesus’ tjeneste for Jehova?

¹⁰ Punkt 3: Kærlighed til Jehova får os til at give ham det bedste vi har. Jehova betragtede fedtet som den bedste del af dyret. Han nævnte også nogle af de vitale organer, derunder nyrerne, som noget der havde speciel værdi. (Læs 3. Mosebog 3:6, 12, 14-16). Det var altså en særlig glæde for Jehova når en israelit ofrede dyrets vitale organer og fedtet til ham. En israelit der bragte sådan et offer, viste at han havde et stærkt ønske om at give Gud det allerbedste. Svarende hertil gav Jesus frivilligt Jehova sit allerbedste ved at tjene ham helhjertet, af kærlighed til ham. (Joh. 14:31) Det var en glæde for Jesus at gøre Guds vilje, og han havde dyb kærlighed til Guds lov. (Sl. 40:8) Hvor må det have glædet Jehova at se Jesus’ villige indstilling!

11. Hvordan kan vores tjeneste sammenlignes med fællesskabsofrene, og hvorfor er det opmuntrende for os at tænke på?

¹¹ Ligesom fællesskabsofrene er vores tjeneste for Jehova et frivilligt offer, et udtryk for de følelser vi har for ham. Vi giver Jehova det bedste vi har, og vi gør det fordi vi elsker ham af hele vores hjerte. Hvor må det glæde Jehova at se millioner af mennesker der tjener ham frivilligt, af kærlighed til ham og alt det han står for! Det er opmuntrende for os at huske at Jehova ikke bare ser og værdsætter det vi gør, men også vores motiv til det. Hvis du for eksempel er oppe i årene og ikke længere kan gøre så meget som du gerne ville, kan du være sikker på at Jehova ser bag om dine begrænsninger. Du føler måske at du kun kan gøre ganske lidt, men Jehova ser den dybe kærlighed som får dig til at gøre det du kan. Når du giver ham det bedste du er i stand til, tager han med glæde imod det.

12. Hvad kan vi udlede af Jehovas syn på fællesskabsofrene?

¹² Hvad kan vi lære af ordningen med fællesskabsofre? Når ilden fortærede de bedste dele af et dyr på altret, steg røgen til vejrs, og Jehova glædede sig. Vær sikker på at Jehova også godkender din tjeneste når du villigt udfører den og lægger hele din sjæl i den. (Kol. 3:23) Forestil dig de følelser det vækker hos ham! Den indsats du gør af kærlighed til ham, uanset om den er stor eller lille, er dyrebar for ham, og han vil huske og værdsætte den for evigt. – Matt. 6:20; Hebr. 6:10.

13. Hvordan viste Jehova at han godkendte præsteordningen, som det fremgår af 3. Mosebog 9:23, 24?

¹³ Punkt 4: Jehova velsigner den jordiske del af sin organisation. Tænk på det der skete i 1512 f.v.t. da telthelligdommen blev stillet op ved foden af Sinajs Bjerg. (2. Mos. 40:17) Aron og hans sønner blev indsat som præster ved en ceremoni som Moses stod i spidsen for. Israelitterne samledes for at være vidner til at præsterne bragte de første dyreofre. (3. Mos. 9:1-5) Hvordan viste Jehova at han godkendte den nye præsteordning? Idet Aron og Moses velsignede folket,  lod Jehova ild fortære resten af ofret på altret. – Læs 3. Mosebog 9:23, 24.

14. Hvorfor er det relevant for os i dag at Jehova godkendte præsteordningen i Israel?

¹⁴ Hvilken virkning havde denne overvældende manifestation? Ved at lade ild komme ned fra himlen da ypperstepræsten blev indsat, viste Jehova at han støttede Aron og hans sønner. Da israelitterne så dette klare bevis på at Jehova havde godkendt præsterne, forstod de hvor vigtigt det var at de også støttede og anerkendte dem. Har det nogen betydning for os? Ja! Præsteordningen i Israel var en skygge af en meget større præsteordning. Kristus, den større ypperstepræst, har et kongeligt præsteskab med 144.000 medlemmer, der vil tjene sammen med ham i himlen. – Hebr. 4:14; 8:3-5; 10:1.

15-16. Hvordan har Jehova vist at han godkender “den trofaste og kloge træl”?

¹⁵ I 1919 gav Jesus en lille gruppe salvede brødre den opgave at være “den trofaste og kloge træl”. Trællen går foran i forkyndelsesarbejdet og sørger for at Kristus’ disciple får “deres mad til tiden”. (Matt. 24:45) Ser vi nogen tydelige beviser for at Jehova godkender den trofaste og kloge træl?

¹⁶ Satan og hans verden har gjort meget for at gøre den trofaste træls arbejde vanskeligt – ja, fra et menneskeligt synspunkt har det været nærmest umuligt. Men til trods for konsekvenserne af to verdenskrige, konstant forfølgelse, globale økonomiske kriser og uretfærdig behandling er den trofaste og kloge træl blevet ved med at sørge for åndelig næring til Kristus’ disciple. Tænk på den overflod af  åndelig mad der er til rådighed i dag på over 900 sprog, helt gratis! Det er et klart bevis på at Gud godkender denne træl. Og tænk på et andet bevis på Jehovas velsignelse: forkyndelsesarbejdet. Det kan virkelig siges at den gode nyhed bliver forkyndt “i hele verden”. (Matt. 24:14) Der er ingen tvivl om at Jehova leder sin organisation i dag og velsigner den rigt.

17. Hvordan kan vi vise at vi støtter den organisation Jehova bruger?

¹⁷ Alle de vidnesbyrd der viser at Jehova velsigner den jordiske del af sin organisation, overbeviser os lige så stærkt som ilden fra himlen overbeviste israelitterne på Moses’ og Arons tid. Spørg dig selv: ‘Er jeg taknemmelig for at høre til Jehovas organisation?’ Vi har virkelig meget at være taknemmelige for! (1. Thess. 5:18, 19) Hvordan kan vi vise at vi støtter den organisation Jehova bruger? Ved at følge den bibelske vejledning vi får gennem vores publikationer og ved vores møder og stævner. Vi kan også vise vores støtte ved at engagere os så meget som muligt i arbejdet med at forkynde og undervise. – 1. Kor. 15:58.

18. Hvad er du besluttet på at gøre?

¹⁸ Er du fast besluttet på at tage det til dig du har lært ud fra Tredje Mosebog? Vi ønsker inderligt at have Jehovas godkendelse så han kan tage imod vores ofre. Og vi ønsker at tjene Jehova fordi vi er taknemmelige over for ham. Vi vil blive ved med at give Jehova vores allerbedste fordi vi elsker ham, og vi vil af hele vores hjerte støtte den organisation han velsigner i dag. På alle disse måder viser vi Jehova at vi værdsætter det store privilegium det er at være hans Vidner!