STUDIEARTIKEL 47
Bliv ved med at gøre de nødvendige forandringer
“Bliv ved med at være glade, at gøre de nødvendige forandringer.” – 2. KOR. 13:11.
SANG NR. 54 “Her er vejen”
FORMÅL *
1. Hvilken rejse er vi alle sammen på, som det fremgår af Matthæus 7:13, 14?
VI ER alle sammen på rejse. Målet for rejsen er livet i den nye verden under Jehovas kærlige styre. Hver dag prøver vi at følge den vej der fører til livet. Men det kan være svært, for vejen er trang, som Jesus sagde, og det kan nogle gange være svært at følge den. (Læs Matthæus 7:13, 14). Fordi vi er ufuldkomne, kan vi let komme ind på en forkert kurs. – Gal. 6:1.
2. Hvad vil vi se på i denne artikel? (Se også boksen “ Ydmyghed hjælper os til at blive på den trange vej”).
2 Hvis vi skal kunne blive på den trange vej der fører til livet, må vi nogle gange være villige til at ændre noget i vores tankegang, holdninger og adfærd. Paulus skrev til de kristne i byen Korinth at de skulle ‘blive ved med at gøre de nødvendige forandringer’. (2. Kor. 13:11) Det samme gælder for os. I denne artikel vil vi se på hvordan vi kan justere vores kurs ved hjælp af Bibelen, og hvordan åndeligt modne venner kan hjælpe os til at blive på den vej der fører til livet. Vi vil også komme ind på hvornår det kan være særligt svært at følge anvisningerne fra Jehovas organisation. Og vi vil se hvordan ydmyghed kan hjælpe os til at gøre forandringer uden at vi mister glæden ved at tjene Jehova.
GØR FORANDRINGER VED HJÆLP AF GUDS ORD
3. Hvordan kan Guds ord hjælpe os?
3 Det er en udfordring at vurdere vores egne tanker og følelser. Hvorfor? Hjertet er forræderisk, og derfor kan det være svært for os at gennemskue hvor vores hjerte fører os hen. (Jer. 17:9) Vi kan meget let bedrage os selv med “forkerte ræsonnementer”. (Jak. 1:22) Derfor er vi nødt til at gøre brug af Guds ord når vi ransager os selv. Guds ord kan nemlig afsløre vores inderste “tanker og motiver”. (Hebr. 4:12, 13) På en måde er Bibelen som et røntgenapparat der kan give os et billede af vores indre. Men vi er nødt til at være ydmyge hvis vi skal have gavn af den vejledning vi får fra Guds ord og fra dem der repræsenterer hans organisation.
4. Hvad viser at Saul manglede ydmyghed?
4 Kong Sauls eksempel understreger hvad der kan ske hvis vi mangler ydmyghed. Saul blev så stolt at han hverken ville indrømme over for sig selv eller nogen som helst andre at han havde brug for at ændre sin tankegang og sine handlinger. (Sl. 36:1, 2; Hab. 2:4) Det blev tydeligt da Jehova gav ham klare anvisninger på hvad han skulle gøre når han havde besejret amalekitterne. Saul gjorde ikke hvad Jehova havde sagt. Og da profeten Samuel konfronterede ham med det, ville han ikke indrømme at han havde gjort noget forkert. I stedet prøvede han at retfærdiggøre sig selv. Han bagatelliserede konsekvenserne af det han havde gjort, og han prøvede at give andre skylden. (1. Sam. 15:13-24) Saul havde også tidligere reageret på den måde. (1. Sam. 13:10-14) Desværre lod han sit hjerte blive stolt og overmodigt. Fordi han nægtede at korrigere sin måde at tænke på, måtte Jehova irettesætte ham og til sidst forkaste ham.
5. Hvad kan vi lære af Sauls eksempel?
5 For at tage ved lære af Sauls eksempel kan vi spørge os selv: ‘Når jeg støder på en vejledning i Guds ord, har jeg så en tendens til at retfærdiggøre mig selv? Bagatelliserer jeg konsekvenserne af at gå imod vejledningen? Prøver jeg at give andre skylden for det jeg har gjort?’ Hvis vi svarer ja på nogen af de spørgsmål, må vi forandre vores tankegang og holdning. Ellers kan det ende med at vores hjerte bliver så stolt at Jehova ikke længere vil betragte os som sine venner. – Jak. 4:6.
6. Hvilken forskel var der mellem kong Saul og kong David?
6 Læg mærke til den store forskel der var mellem kong Saul og hans efterfølger, kong David, som var en mand der elskede “Jehovas lov”. (Sl. 1:1-3) David vidste at Jehova er med de ydmyge, men er imod de stolte. (2. Sam. 22:28) Derfor lod han sine tanker blive formet og korrigeret af Guds lov. Han skrev: “Jeg vil prise Jehova, som vejleder mig. Selv om natten belærer mine inderste tanker mig.” – Sl. 16:7.
7. Hvad vil vi gøre hvis vi er ydmyge?
7 Hvis vi er ydmyge, vil vi lade Bibelen korrigere vores forkerte tanker før de bliver til forkerte handlinger. Guds ord vil være som en stemme der siger: “Her er vejen. Den skal du gå på!” Bibelen vil advare os hvis vi er ved at komme på afveje. (Esa. 30:21) At lytte når Jehova taler til os gennem sit ord, vil gavne os på mange måder. (Esa. 48:17) For eksempel vil vi blive skånet for at blive korrigeret af andre – noget der godt kan føles pinligt. Og vi vil få et nærmere forhold til Jehova fordi vi mærker at han hjælper os som en kærlig far. – Hebr. 12:7.
8. Hvordan kan Guds ord fungere som et spejl for os, som nævnt i Jakob 1:22-25?
8 Guds ord kan fungere som et spejl for os. (Læs Jakob 1:22-25). Vi ser os nok alle sammen i spejlet hver dag inden vi går hjemmefra. På den måde kan vi se om der er en detalje der lige skal rettes inden andre ser os. Noget lignende sker når vi læser i Bibelen hver dag. Hvis vi har brug for at ændre vores tanker eller holdninger på nogle punkter, vil bibellæsningen hjælpe os til at få øje på det og gøre nogle forandringer. Mange har glæde af at læse dagsteksten hver morgen inden de går hjemmefra. De lader ordene påvirke deres tanker, og i dagens løb er de opmærksomme på muligheder for at anvende vejledningen fra Guds ord. Derudover må vi have en personlig studieplan der indbefatter at vi hver dag læser i Bibelen og tænker over det vi læser. Det kan måske lyde banalt, men det er en af de vigtigste ting vi kan gøre for at holde os på den trange vej der fører til livet.
LYT TIL ÅNDELIGT MODNE VENNER
9. Hvornår kan det blive nødvendigt for en ven at sige et advarende ord?
9 Har dit liv nogensinde bevæget sig i en retning der førte dig væk fra Jehova? (Sl. 73:2, 3) Hvis en moden ven fortalte dig hvordan du kunne komme tilbage på sporet, lyttede du så til hans vejledning og fulgte hans råd? I så fald gjorde du det helt rigtige, og i dag er du sikkert taknemmelig for at din ven havde mod til at advare dig. – Ordsp. 1:5.
10. Hvordan skal vi reagere hvis en ven gør os opmærksom på noget vi bør rette?
10 I Bibelen står der: “De sår man får af en ven, er givet i trofasthed.” (Ordsp. 27:6) Her er en situation der kan illustrere hvad der ligger i dette ordsprog: Forestil dig at du skal til at gå over en stærkt trafikeret vej, men pludselig bliver distraheret fordi din mobiltelefon ringer. Du træder ud på vejen uden at se dig for. Men en god ven som står ved siden af, griber fat i din arm og trækker dig tilbage på fortovet. Han tager så hårdt fat i din arm at det gør ondt, men han redder dig fra at blive ramt af en bil. Måske har du blå mærker på armen i flere dage, men vil du være fornærmet over at din ven tog fat i dig? Selvfølgelig ikke! Du vil være taknemmelig for at han hjalp dig. Noget lignende gælder hvis en ven fortæller dig at du siger eller gør noget der ikke er i orden ifølge Guds normer. Allerførst føler du dig måske såret, men lad endelig være med at afvise det gode råd eller blive fornærmet. Det ville være tåbeligt. (Præd. 7:9) Vær taknemmelig for at din gode ven havde mod til at sige det der skulle siges.
11. Hvad kunne få en person til at afvise et godt råd?
11 Hvad kunne få en person til at afvise en kærlig advarsel fra en god ven? Stolthed. Stolte mennesker kan bedst lide at man “fortæller dem det de gerne vil høre”. De vil ikke “lytte til sandheden”. (2. Tim. 4:3, 4) De tillægger deres egen mening alt for stor betydning og har for høje tanker om sig selv. Men Paulus skrev: “Hvis en mener at han er noget, selvom han ikke er noget, bedrager han sig selv.” (Gal. 6:3) Og kong Salomon sagde meget rammende: “Et barn der er fattigt men klogt, er bedre stillet end en konge der er gammel men tåbelig, og som ikke længere er fornuftig nok til at tage imod en advarsel.” – Præd. 4:13.
12. Hvad kan vi lære af Peters reaktion i den situation der er omtalt i Galaterne 2:11-14?
12 Vi kan lære meget af hvordan apostlen Peter reagerede da han på et tidspunkt blev irettesat af Paulus for øjnene af andre. (Læs Galaterne 2:11-14). Hvis Peter havde fokuseret på den måde eller det tidspunkt vejledningen blev givet på, ville han måske have nægtet at lytte til den. Men Peter viste at han var klog. Han tog imod Paulus’ vejledning og bar ikke nag til ham. Senere omtalte han faktisk Paulus som “vores elskede bror”. – 2. Pet. 3:15.
13. Hvad skal vi tænke på når vi må give andre en vejledning?
13 Hvis det omvendt er dig der føler at du bør sige et advarende ord til en ven, Prædikeren 7:16: “Optræd ikke overdrevet retfærdigt.” En person der er overdrevet retfærdig, dømmer ikke andre efter Jehovas normer men efter sine egne normer, og er som regel ikke særligt hensynsfuld. Hvis du har ransaget dig selv og stadig mener at du bør henvende dig til din ven, så forklar tydeligt hvad problemet er. Stil spørgsmål der hjælper din ven til at forstå hvad det er han må ændre. Sørg for at det du siger, er baseret på Bibelen, og husk at din ven skal stå til ansvar over for Jehova, ikke over for dig. (Rom. 14:10) Støt dig til visdommen i Guds ord når du giver vejledning, og efterlign altid Jesus ved at være forstående og medfølende. (Ordsp. 3:5; Matt. 12:20) Vi må huske at Jehova vil behandle os ligesom vi har behandlet andre. – Jak. 2:13.
hvad skal du så have i tanke? Før du taler med din ven, så tænk over ordene iFØLG ANVISNINGERNE FRA GUDS ORGANISATION
14. Hvad giver Guds organisation os?
14 Gennem den jordiske del af sin organisation leder Jehova os mens vi går på den vej der fører til livet. Hvordan gør han det? Blandt andet ved at give os videoer, litteratur og møder der hjælper os til at anvende vejledningen i hans ord. Alt dette materiale er solidt funderet på Bibelen. Når brødrene i Det Styrende Råd træffer afgørelser om hvordan vores forkyndelse bedst kan udføres, støtter de sig til Guds hellige ånd. Alligevel tager Det Styrende Råd jævnligt disse beslutninger op til fornyet overvejelse. Hvorfor? “Denne verdens scene skifter,” og derfor må Guds organisation tage højde for at forholdene hele tiden forandrer sig. – 1. Kor. 7:31.
15. Hvad kan være svært for nogle forkyndere?
15 Vi har sikkert ingen problemer med at acceptere det når Guds organisation forklarer et bibelsk lærepunkt eller giver vejledning om moralske spørgsmål. Men hvordan reagerer vi når organisationen forandrer noget der berører andre områder af vores liv? For eksempel er der i de senere år sket en kraftig stigning i udgifterne til byggeri og vedligeholdelse af rigssale og stævnehaller. Derfor har Det Styrende Råd besluttet at rigssalenes kapacitet skal udnyttes bedst muligt. Det har betydet at menigheder er blevet lagt sammen, og at rigssale er blevet solgt. På den måde er der blevet frigjort nogle midler som kan bruges til at bygge rigssale i områder hvor
der er stort behov for dem. Hvis du bor et sted hvor der bliver solgt rigssale, og hvor menigheder bliver lagt sammen, synes du måske det er svært at vænne dig til den nye situation. Du har måske fået længere vej til møde. Eller det kan være at du har brugt tid og energi på at bygge og vedligeholde en rigssal og undrer dig over at den nu skal sælges. Måske har du en følelse af at alt dit hårde arbejde er spildt – men alligevel støtter du loyalt op om den nye ordning, og det skal du roses for!16. Hvordan vil det at følge vejledningen i Kolossenserne 3:23, 24 hjælpe os til at bevare glæden?
16 Vi vil kunne bevare glæden hvis vi minder os selv om at alt vores arbejde i sidste ende er noget vi gør for Jehova, og at det er ham der leder sin organisation. (Læs Kolossenserne 3:23, 24). I den forbindelse kan vi lære noget af kong David. Efter at han havde givet en formue til tempelbyggeriet, sagde han i en bøn til Jehova: “Hvem er jeg, og hvem er mit folk, at vi skulle kunne give sådanne frivillige gaver? Alt kommer jo fra dig, og det vi har givet dig, kommer fra din egen hånd.” (1. Krøn. 29:14) Når vi giver bidrag, giver vi også Jehova noget der egentlig kommer fra hans egen hånd. Alligevel sætter Jehova stor pris på den tid og de kræfter og midler vi bruger på at støtte det arbejde han ønsker at få udført. – 2. Kor. 9:7.
BLIV PÅ VEJEN TIL LIVET
17. Hvorfor skal du ikke miste modet hvis du opdager at du må gøre nogle forandringer?
17 For at kunne blive på den trange vej der fører til livet, må vi alle følge lige i Jesus’ fodspor. (1. Pet. 2:21) Hvis du bliver opmærksom på at du er nødt til at gøre nogle forandringer, skal du ikke miste modet. Det kan faktisk være et godt tegn, for det viser at du er vågen for den vejledning Jehova giver os. Husk at Jehova ved at vi stadig er ufuldkomne, så han forventer ikke at vi kan efterligne Jesus til fuldkommenhed.
18. Hvad må vi gøre for at nå målet for vores rejse?
18 Lad os alle se fremad, og lad os være parate til at justere vores tankegang, holdninger og adfærd når det er nødvendigt. (Ordsp. 4:25; Luk. 9:62) Lad os bevare vores ydmyghed og ‘blive ved med at være glade og at gøre de nødvendige forandringer’. Hvis vi gør det, ‘vil kærlighedens og fredens Gud være med os’. (2. Kor. 13:11) Og vi vil ikke alene nå frem til vores mål – vi vil også nyde rejsen!
SANG NR. 34 Jeg vil vandre i trofasthed
^ par. 5 Det kan være svært for os at forandre vores tankegang, holdninger og adfærd. Men sommetider har vi alle sammen brug for at foretage nogle justeringer. I denne artikel vil vi se på hvorfor det er sådan, og hvordan vi kan foretage de nødvendige forandringer uden at miste glæden.
^ par. 76 BILLEDBESKRIVELSE: En yngre bror fortæller om en uklog beslutning han har truffet, og hvad den har ført til. Den anden bror (til højre) lytter roligt og overvejer om det er nødvendigt at vejlede ham.