Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

STUDIEARTIKEL 45

SANG NR. 138 Skønheden i de grå hår

Lær af trofaste mænds afskedsord

Lær af trofaste mænds afskedsord

“Findes visdom ikke hos de gamle, og bliver man ikke klog når man har levet længe?”JOB 12:12.

FOKUS

Hvis vi er lydige mod Jehova, lover han at hjælpe os nu og give os evigt liv.

1. Hvorfor kan vi lære af nogle der er ældre end os selv?

 VI HAR alle sammen brug for vejledning og gode råd når vi skal træffe vigtige beslutninger. Vi kan få mange råd fra ældste og andre modne kristne. Hvis de er meget ældre end vi selv er, skal vi ikke bare tænke at de råd de kommer med, er outdatede og ikke kan bruges til noget i dag. Jehova ønsker at vi skal lære af de ældre. Deres livserfaring har gjort at de har fået større visdom. – Job 12:12.

2. Hvad vil den her artikel komme ind på?

2 Jehova brugte trofaste ældre mænd til at opmuntre og lede sit folk på Bibelens tid. Tænk for eksempel på Moses, David og apostlen Johannes. De levede på forskellige tidspunkter, og deres omstændigheder var meget forskellige. Da de nærmede sig afslutningen på deres liv, gav de kloge råd til yngre tjenere for Jehova. Hver af dem lagde vægt på hvor vigtigt det er at være lydig mod Gud. Jehova har sørget for at deres vise ord blev nedskrevet så vi kan læse dem i dag. Uanset om vi er unge eller ældre, kan vi have gavn af at se på deres vejledning. (Rom. 15:4; 2. Tim. 3:16) Den her artikel vil handle om disse tre ældre mænds afskedsord og hvad vi kan lære af dem.

“I ... KAN BLIVE I LIVE”

3. Hvilke opgaver havde Moses i tjenesten for Jehova?

3 Moses var stærkt engageret i tjenesten for Jehova og elskede ham højt. Han var profet, dommer, anfører for Guds folk og historieskriver. Moses havde meget livserfaring. Han havde ført Israels nation ud af slaveriet i Egypten og været øjenvidne til mange af Jehovas mirakler. Jehova brugte ham til at nedskrive de første fem bøger i Bibelen, Salme 90 og muligvis Salme 91. Det var sandsynligvis også ham der skrev Jobs Bog.

4. Hvem opmuntrede Moses , og hvorfor?

4 Da Moses var 120 og vidste at han snart skulle dø, kaldte han israelitterne sammen for at minde dem om nogle af de ting de havde oplevet. Som helt unge havde nogle af dem været vidner til de tegn og mirakler Jehova havde gjort, og hans domme over Egypten. (2. Mos. 7:3, 4) De var gået gennem Det Røde Hav som var blevet delt, og havde set at hele Faraos hær var blevet udslettet. (2. Mos. 14:29-31) I ørkenen havde Jehova taget sig af dem og beskyttet dem. (5. Mos. 8:3, 4) Nu skulle nationen til at gå ind i det lovede land, og Moses greb den her sidste mulighed for at opmuntre folket. a

5. Hvilket løfte indeholdt Moses’ afskedsord i 5. Mosebog 30:19, 20?

5 Hvad sagde Moses? (Læs 5. Mosebog 30:19, 20). Israels nation havde mulighed for at få en vidunderlig fremtid. Jehova ville velsigne dem så de kunne leve i lang tid i det land han havde lovet dem. Og sikke et land! Det var meget smukt og frugtbart. Moses beskrev hvordan der ville være, med de her ord: “Store og gode byer som I ikke selv har bygget, huse fyldt med alle slags gode sager som I ikke selv har arbejdet for, cisterner som I ikke selv har udhugget, og vingårde og oliventræer som I ikke selv har plantet.” – 5. Mos. 6:10, 11.

6. Hvorfor tillod Gud at andre nationer erobrede Israel?

6 Moses gav også israelitterne en advarsel. Hvis de skulle blive ved med at bo i det smukke land, skulle de adlyde Jehova. Moses tilskyndede dem til at “vælge livet” ved at lytte til Jehova og “holde [sig] til ham”. Men israelitterne vendte Jehova ryggen. Så på et tidspunkt tillod han at assyrerne og senere babylonierne erobrede landet og førte folket i eksil. – 2. Kong. 17:6-8, 13, 14; 2. Krøn. 36:15-17, 20.

7. Hvad kan vi lære af Moses’ ord? (Se også billedet).

7 Hvad kan vi lære af det Moses sagde? Lydighed giver liv. Ligesom israelitterne stod lige over for at skulle ind i det lovede land, står vi lige over for at skulle ind i Guds lovede nye verden, hvor hele jorden vil blive forvandlet til et paradis. (Esa. 35:1; Luk. 23:43) Til den tid vil Satan og dæmonerne være væk. (Åb. 20:2, 3) Der vil ikke længere være falsk religion som fører folk væk fra Jehova. (Åb. 17:16) Der vil heller ikke længere være nogen jordiske regeringer der undertrykker dem de egentlig skulle tage sig af. (Åb. 19:19, 20) Og i Paradiset vil der ikke være plads til nogen der gør oprør. (Sl. 37:10, 11) Folk overalt vil adlyde Jehovas retfærdige love, og det vil føre til fred og enhed. Alle mennesker vil elske hinanden og have tillid til hinanden. (Esa. 11:9) Sikke en vidunderlig fremtid. Og det stopper ikke der. Hvis vi adlyder Jehova, kan vi blive ved med at leve i Paradiset på jorden, ikke bare i nogle hundrede år men for evigt. – Sl. 37:29; Joh. 3:16.

Hvis vi adlyder Jehova, vil vi kunne leve i et paradis på jorden, ikke bare i nogle hundrede år men for evigt. (Se paragraf 7)


8. Hvordan har løftet om evigt liv hjulpet en erfaren missionær? (Judas 20, 21)

8 Hvis Jehovas løfte om evigt liv står helt klart for os, vil det give os lyst til at holde os nær til ham uanset hvad vi kommer ud for. (Læs Judas 20, 21). Det løfte kan også give os den kraft der er nødvendig for at bekæmpe personlige svagheder. En erfaren missionærbror i Afrika kæmpede med en personlig svaghed. Han siger: “Tanken om at min svaghed kunne koste mig det evige liv, gjorde mig mere besluttet på at bekæmpe den og inderligt bede Jehova om at hjælpe mig. Med hans hjælp lykkedes det mig at overvinde min svaghed.”

“DU [VIL] HAVE SUCCES”

9. Hvilke prøvelser kom David ud for?

9 David var en god og loyal konge. Han var også musiker, digter, kriger og profet. Han kom ud for mange prøvelser. I flere år måtte han leve som flygtning fordi kong Saul var misundelig på ham og ville slå ham ihjel. Efter at David var blevet konge, måtte han igen flygte for sit liv fordi hans søn Absalom forsøgte at stjæle kongemagten. På trods af de mange udfordringer og personlige fejltrin var David loyal mod Gud helt til sin død. Jehova kaldte ham “en mand efter [sit] hjerte”. Davids råd er værd at lytte til! – Ap.G. 13:22; 1. Kong. 15:5.

10. Hvorfor gav David råd til sin søn Salomon før han blev konge?

10 Lad os for eksempel se på de råd David gav til sin søn Salomon før han blev konge. Den unge mand var blevet udvalgt af Jehova til at bygge templet hvor folket skulle tilbede. (1. Krøn. 22:5) Det var et stort arbejde der lå foran Salomon, og han havde brug for Jehovas hjælp for at kunne lede nationen. Hvad ville David sige til ham? Lad os se.

11. Hvad forsikrede David Salomon om ifølge 1. Kongebog 2:2, 3, og hvordan gik det så længe Salomon lyttede til Davids råd? (Se også billedet).

11 Hvad sagde David? (Læs 1. Kongebog 2:2, 3). David forklarede sin søn at hvis han adlød Jehova, ville han få succes. Og i mange år var Salomon virkelig succesfuld. (1. Krøn. 29:23-25) Han byggede det storslåede tempel og skrev flere dele af Bibelen. Han blev kendt vidt og bredt for sin visdom og sin rigdom. (1. Kong. 4:34) Men David forklarede også at han kun ville have succes så længe han adlød Jehova. Senere i sit liv begyndte Salomon desværre at tilbede andre guder. Jehova godkendte ham ikke længere, og derfor havde han ikke længere den visdom der skulle til for at lede folket på en retfærdig og kærlig måde. – 1. Kong. 11:9, 10; 12:4.

Davids afskedsord til Salomon lærer os at hvis vi er lydige mod Jehova, vil han give os visdom til at træffe gode beslutninger. (Se paragraf 11-12) b


12. Hvad kan vi lære af Davids ord?

12 Hvad kan vi lære af det David sagde til Salomon? Lydighed giver succes. (Sl. 1:1-3) Jehova har selvfølgelig ikke lovet os at vi vil blive rige eller berømte ligesom Salomon. Men hvis vi adlyder Jehova, vil han give os visdom der vil hjælpe os til at træffe nogle kloge beslutninger. (Ordsp. 2:6, 7; Jak. 1:5) Hans principper kan hjælpe os når vi skal træffe beslutninger angående arbejde, uddannelse, økonomi og underholdning. Når vi følger visdommen fra Jehova, vil det beskytte vores forhold til ham, og vi vil kunne undgå noget der vil skade os permanent. (Ordsp. 2:10, 11) Vi vil også få stærke venskaber, og hans vejledning vil hjælpe os til at få et godt familieliv.

13. Hvordan fik Carmen succes i sit liv?

13 Carmen, der bor i Mozambique, troede at en høj uddannelse ville være det der gav hende succes. Hun begyndte på universitetet og studerede arkitektur. “Jeg elskede mit studie,” skriver hun. “Men det tog virkelig meget af min tid og min energi. Undervisningen varede fra 7.30 til 18.00. Det var svært at nå møderne, og det gik ud over mit forhold til Jehova. Inderst inde kunne jeg godt se at jeg forsøgte at tjene to herrer.” (Matt. 6:24) Hun åbnede sig for Jehova i bøn og undersøgte vores publikationer for at finde ud af hvad hun skulle gøre. Hun skriver videre: “Efter at have fået nogle gode råd fra modne brødre og fra min mor besluttede jeg at droppe universitetet og begynde i heltidstjenesten. Jeg føler at det er det bedste valg jeg nogensinde har truffet, og jeg har aldrig set mig tilbage.”

14. Hvad var kernen i det Moses og David sagde?

14 Både Moses og David elskede Jehova inderligt og forstod hvor vigtigt det er at adlyde ham. I deres afskedsord tilskyndede de andre til at følge deres eksempel og holde sig nær til Jehova. De advarede også andre mod at forlade Jehova, for så ville de miste hans godkendelse og de velsignelser han havde lovet dem. Deres råd er meget værdifulde for os i dag. Flere hundrede år senere var der en anden tjener for Jehova der også forklarede hvor vigtigt det er at være trofast.

“DER ER IKKE NOGET DER GØR MIG MERE GLAD”

15. Hvad oplevede apostlen Johannes i løbet af sit liv?

15 Johannes var Jesus’ nære ven og en af hans apostle. (Matt. 10:2; Joh. 19:26) Han fulgtes med Jesus under hele hans tjeneste, var øjenvidne til hans mirakler og holdt sig til ham i svære tider. Han så at Jesus blev henrettet, og var sammen med ham efter at han blev oprejst. Han oplevede også at den lille kristne menighed voksede, og han levede længe nok til at se den gode nyhed blive forkyndt “blandt alle mennesker under himlen”. – Kol. 1:23.

16. Hvem har haft gavn af Johannes’ breve?

16 Da Johannes var kommet langt op i årene, fik han det privilegie at skrive noget som blev en del af Guds inspirerede ord. Han nedskrev den spændende åbenbaring som Jesus Kristus gav ham. (Åb. 1:1) Han skrev også det evangelie der bærer hans navn. Og ud over det skrev han tre breve der kom med i Bibelen. Det tredje brev stilede han til en trofast kristen bror der hed Gajus. Ham elskede Johannes højt, og han betragtede ham som sit åndelige barn. (3. Joh. 1) På det tidspunkt må der have været mange som Johannes betragtede som sine åndelige børn. Det den trofaste ældre Johannes skrev, har opmuntret alle Jesus’ disciple helt frem til i dag.

17. Hvad giver ifølge 3. Johannes 4 stor glæde?

17 Hvad skrev Johannes? (Læs 3. Johannes 4). I sit tredje brev skrev Johannes at det gjorde ham glad at se sine brødre og søstre adlyde Gud. På det tidspunkt var der nogle i menigheden der spredte falsk lære og skabte splittelser. Men andre fortsatte trofast på “sandhedens vej”. De adlød Jehova og “[blev] ved med at følge hans bud”. (2. Joh. 4, 6) Det gjorde ikke kun Johannes glad at se deres trofasthed. Det var også noget der gjorde Jehova meget glad. – Ordsp. 27:11.

18. Hvad kan vi lære af Johannes’ ord?

18 Hvad kan vi lære af det Johannes skrev? Trofasthed gør os selv og andre glade. (1. Joh. 5:3) For eksempel får vi selv stor glæde når vi ved at vi gør det Jehova synes om. Han glæder sig når han ser at vi ikke falder for de fristelser den her verden udsætter os for, men i stedet følger hans bud. (Ordsp. 23:15) Englene glæder sig også over at se det. (Luk. 15:10) Noget andet der giver os stor glæde, er at se at andre er trofaste, især når de bliver udsat for prøvelser og fristelser. (2. Thess. 1:4) Og når Satans verden er væk, vil det give os stor tilfredshed at vide at vi har været loyale mod Jehova.

19. Hvad siger Rachel om det at lære andre om sandheden? (Se også billedet).

19 Det gør os virkelig glade når vi kan fortælle andre om sandheden. For Rachel, der bor i Den Dominikanske Republik, er det at lære andre om vores vidunderlige Gud et privilegie der ikke kan måle sig med noget andet. Hun siger om sine åndelige børn: “Det er svært at beskrive den store glæde jeg føler når jeg ser dem få mere kærlighed til Jehova, gøre ham til deres anker i livet og ændre deres liv for at kunne gøre ham glad. Den følelse opvejer fuldstændigt de ofre jeg måtte have bragt for at undervise dem.”

Det giver glæde at undervise andre og lære dem at elske og adlyde Jehova ligesom vi selv gør. (Se paragraf 19)


FÅ GAVN AF DE TRE TROFASTE MÆNDS AFSKEDSORD

20. Hvad har vi tilfælles med Moses, David og Johannes?

20 Moses, David og Johannes levede for længe siden, og deres livsvilkår var helt anderledes end vores. Men alligevel har vi meget tilfælles med dem. De tjente den sande Gud, og det gør vi også. De bad til Jehova, stolede på ham og søgte hans hjælp og vejledning, og det samme gælder for os. Og ligesom de her trofaste mænd har vi tillid til at Jehova vil velsigne dem der adlyder ham.

21. Hvilke velsignelser giver det at følge Moses’, Davids og Johannes’ råd?

21 Lad os derfor tage de her trofaste mænds afskedsord til os og adlyde Jehova. Så vil vi have succes med alt hvad vi foretager os. Vi vil kunne “blive i live” for evigt! (5. Mos. 30:19) Det vil også give os stor glæde at vi gør det vores kærlige himmelske Far synes om. Og han vil opfylde sine løfter til os på måder vi slet ikke kan forudse eller forestille os. – Ef. 3:20.

SANG NR. 129 Vi vil holde ud

a De fleste af de israelitter der så Jehovas mirakler ved Det Røde Hav, kom ikke ind i det lovede land. (4. Mos. 14:22, 23) Jehova havde befalet at alle på 20 år og opefter som var blevet mønstret, skulle dø i ørkenen. (4. Mos. 14:29) Men Josva, Kaleb, en del fra Levis stamme og mange af dem der havde været under 20, overlevede og så at Jehova opfyldte sit løfte da israelitterne gik over Jordanfloden og ind i Kanaans Land. – 5. Mos. 1:24-40.

b BILLEDBESKRIVELSE: Til venstre: David giver sin søn Salomon nogle vise råd kort før han dør. Til højre: Brødre og søstre på en pionerskole bliver undervist af Jehova.