IFØLGE Moseloven var det i nogle tilfælde på sin plads at aflægge en ed. Men på Jesus’ tid var det blevet så almindeligt at sværge at man nærmest forstærkede enhver udtalelse med en ed. Denne overfladiske praksis blev brugt for at få ens udtalelser til at fremstå mere troværdige. Men Jesus fordømte ved to lejligheder denne skik. Han sagde: “Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.” – Matt. 5:33-37; 23:16-22.

Ifølge Theological Dictionary of the New Testament er passager fra Talmud med til at vise at “jødernes tendens til at bekræfte hvert eneste udsagn med en ed” var meget stærk. Talmud forklarer nemlig i detaljer hvilke eder der skulle betragtes som bindende, og hvilke der ikke skulle.

Jesus var ikke den eneste der fordømte denne skik. Historikeren Flavius Josefus sagde om en jødisk sekt: “De afviser at sværge, da de anser det for værre end en mened; de siger nemlig, at den mand allerede er dømt, som man ikke kan stole på, uden at han kalder Gud til vidne.” Den apokryfe bog der kaldes Siraks Bog (23:11), siger også: “En mand, der sværger ofte, fyldes med lovløshed.” Det Jesus fordømte, var at man tog let på aflæggelsen af eder. Hvis vi altid siger sandheden, er der altså ingen grund til at sværge for at få vores ord til at virke mere troværdige.