Som en del af Versaillestraktaten blev der oprettet en ny organisation, der blev kaldt Folkeforbundet. Folkeforbundets mål var “at fremme internationalt samarbejde og opretholde freden og sikkerheden”. Mange af kristenhedens kirker støttede Folkeforbundet. Kristi Kirkers Fællesråd i USA hyldede det som “det politiske udtryk for Guds rige på jorden” og viste at de støttede det ved at sende delegerede til fredskonferencen i Paris. En af de delegerede sagde at konferencen “indledte en ny æra i verdenshistorien”.

Ja, der ville begynde en ny æra, men ikke på grund af fredskonferencen og ikke på grund af mennesker. I 1919 begyndte en ny æra i forkyndelsesarbejdet da Jehova gav sit folk den styrke og energi der skulle til for at forkynde som aldrig før. Men en drastisk forandring i Bibelstudenternes situation var nødvendig for at det kunne ske.

Det årlige valg af bestyrelsen for Watch Tower Bible and Tract Society var planlagt til lørdag den 4. januar 1919. Joseph F. Rutherford, der førte an blandt Jehovas folk, var blevet uretfærdigt fængslet i Atlanta i Georgia, USA, sammen med syv andre. Spørgsmålet var: Skulle de af de fængslede brødre der havde ledende poster, genvælges? Eller skulle de erstattes af andre?

I fængslet var bror Rutherford bekymret for organisationens fremtid. Han vidste at nogle brødre mente at det ville være bedst at vælge en anden som præsident. Derfor havde han skrevet et brev til dem der var til stede ved generalforsamlingen, hvori han anbefalede Evander J. Coward som præsident. Rutherford beskrev Coward som “rolig”, “klog” og “helt loyal mod Herren”. Der var dog mange brødre der ønskede en anden løsning, nemlig at udsætte valget i seks måneder. De advokater der havde forsvaret de fængslede brødre, anbefalede det samme. Diskussionen satte følelserne i kog.

 Så skete der noget som Richard H. Barber senere beskrev som ‘olie på de oprørte vande’. En af de brødre der var til stede, tog ordet og sagde: “Jeg er ikke jurist, men hvad det juridiske angår i dette tilfælde, er der én lov jeg kender, og det er de loyales lov. Det er loyalitet Gud kræver. Jeg kan ikke forestille mig at vi kan give udtryk for nogen større tillid end den at foretage en afstemning og genvælge bror Rutherford til præsident.” – Sl. 18:25.

A.H. Macmillan, der også var fængslet, fortalte senere at bror Rutherford næste dag bankede på hans cellevæg og sagde: “Ræk hånden ud.” Bror Rutherford stak ham et telegram i hånden. Macmillan så den korte besked og forstod straks hvad den betød. Der stod: “RUTHERFORD WISE VAN BARBER ANDERSON BULLY OG SPILL BESTYRELSE FØRSTE TRE LEDENDE HILSEN TIL ALLE.” Dette betød at alle bestyrelsesmedlemmerne var blevet genvalgt, og at Joseph Rutherford og William Van Amburgh stadig var ledende bestyrelsesmedlemmer. Bror Rutherford skulle altså fortsætte som præsident.

Mens de otte brødre sad fængslet, igangsatte trofaste Bibelstudenter en underskriftindsamling for at få myndighederne til at løslade dem. De modige brødre og søstre indsamlede over 700.000 underskrifter. Onsdag den 26. marts 1919, inden anmodningen var blevet indsendt, blev bror Rutherford og de andre ansvarshavende brødre løsladt.

I en tale til dem der bød ham velkommen hjem, sagde bror Rutherford: “Jeg er overbevist om at det vi alle sammen har været igennem, kun er med til at forberede os til endnu sværere tider. ... Formålet med jeres kamp har ikke været at få jeres brødre ud af fængslet. Det var bare et underordnet mål. ... Formålet med den kamp I har kæmpet, har været at vidne om Sandheden, og de der har deltaget i kampen, er blevet rigt velsignet.”

Omstændighederne i forbindelse med vores brødres retssag kunne tyde på at Jehova ledte begivenhederne. Den 14. maj 1919 afsagde appeldomstolen følgende kendelse: “De anklagede i denne sag har ikke fået den ... upartiske behandling de havde ret til, og derfor omstødes dommen.” Brødrene var blevet dømt for alvorlige forbrydelser, og hvis de kun var blevet benådet eller havde fået deres straf nedsat, ville de stadig have haft en plettet straffeattest. Der blev ikke fremsat yderligere anklager. Resultatet blev derfor at dommer Rutherford beholdt sin status som advokat og kunne forsvare Jehovas folk ved USA’s Højesteret, hvilket han gjorde mange gange efter sin løsladelse.

“Vi havde ikke tænkt os bare at sidde passivt og trille tommelfingre mens vi ventede på at Herren skulle tage os til himlen,” fortalte bror Macmillan. “Vi erkendte at vi måtte gøre noget for at finde ud af hvad Herrens vilje virkelig var.”

Men brødrene på hovedkontoret kunne ikke bare genoptage det arbejde de havde udført i årevis. Hvorfor ikke? Fordi alle de trykplader man havde brugt til trykning af litteratur, var blevet ødelagt mens brødrene havde været i fængsel. Det var meget nedslående, og nogle brødre spekulerede på om forkyndelsesarbejdet mon var slut.

Var der stadig nogen som var interesseret i det budskab Bibelstudenterne forkyndte? For at finde svaret besluttede bror Rutherford at holde et foredrag for offentligheden. “Hvis der ikke dukkede nogen op til mødet,” sagde bror Macmillan, “var arbejdet færdigt.”

Trods alvorlig sygdom holdt bror Rutherford så foredraget “Håb for den nødlidende menneskehed” søndag den 4. maj 1919 i Los Angeles, Californien. Omkring 3.500 overværede foredraget, og hundredvis måtte gå igen på grund af pladsmangel. Næste dag kom der 1.500. Brødrene havde fået deres svar – folk var interesserede!

Det næste brødrene gjorde, afstak kursen for det arbejde Jehovas Vidner stadig udfører i dag.

I The Watch Tower for 1. august 1919 blev det meddelt at der i begyndelsen af september skulle holdes et generalstævne i Cedar Point i Ohio. “Vi følte alle sammen at vi bare måtte være der,” fortæller Clarence B. Beaty, som var en ung Bibelstudent  fra Missouri. Der kom over 6.000 brødre og søstre til stævnet – langt flere end forventet. Det gjorde stævnet endnu mere specielt at over 200 blev døbt i Eriesøen, der lå tæt ved stævnestedet.

På stævnets femte dag, den 5. september 1919, holdt bror Rutherford sin “Tale til medarbejderne”, hvor han meddelte at der ville blive udgivet et nyt blad med titlen The Golden Age. * Bladet skulle, som det hed, “bringe de vigtigste af tidens nyheder og give Bibelens svar på hvorfor disse store begivenheder [fandt] sted”.

Alle Bibelstudenter blev opfordret til at forkynde frimodigt ved hjælp af det nye blad. I et brev om hvordan arbejdet skulle organiseres, stod der: “Lad alle indviede huske hvor stor en forret tjenesten er, gribe denne mulighed nu og være med til at aflægge et stort vidnesbyrd over for verden.” Reaktionen var overvældende! Allerede i december havde de flittige forkyndere tegnet over 50.000 abonnementer på det nye blad.

Ved slutningen af 1919 var Jehovas folk reorganiseret og fyldt med ny energi. Flere vigtige profetier om de sidste dage var blevet opfyldt. Den rensning og lutring af Guds folk der var forudsagt i Malakias 3:1-4, var nu gennemført. Jehovas folk var blevet befriet fra det symbolske fangenskab i “Babylon den Store”, og Jesus havde indsat “den trofaste og kloge træl”. * (Åb. 18:2, 4; Matt. 24:45) Nu var Bibelstudenterne klar til at tage fat på det arbejde Jehova ønskede at de skulle udføre.