STUDIEARTIKEL 43
Tilbed Jehova med et helt hjerte
“Jehova er en Gud der kræver at man kun tilbeder ham.” – NAH. 1:2.
SANG NR. 51 Til Gud har vi viet alt
FORMÅL *
1. Hvorfor fortjener Jehova at vi udelukkende tilbeder ham?
JEHOVA fortjener at vi udelukkende tilbeder ham, for han er Skaberen, den der har givet os livet. (Åb. 4:11) Men vi står over for en udfordring. Selvom vi elsker og respekterer Jehova, kan vi blive lokket på afveje, så vi ikke længere tilbeder ham af et helt hjerte. Det er vigtigt at vi forstår hvordan det kan ske. Men lad os først se på hvad det vil sige at tilbede Jehova med et helt hjerte.
2. Hvad indebærer det at tjene Jehova helhjertet, som det fremgår af 2. Mosebog 34:14?
2 Bibelen knytter det at tilbede Jehova sammen med det at have dyb kærlighed til ham. At vi kun tilbeder Jehova, betyder at vi tilbeder ham med hele vores hjerte, at vi ikke lader noget som helst eller nogen som helst anden tage hans plads i vores hjerte. – Læs 2. Mosebog 34:14.
3. Hvorfor er vores kærlighed til Jehova ikke blind?
3 Vores kærlighed til Jehova er ikke en blind kærlighed. Hvorfor ikke? Fordi den bygger på fakta, alt det vi har lært om Jehova. Vi er kommet til at værdsætte hans smukke egenskaber. Vi ved hvad han elsker, og hvad han hader, og vi har det samme syn på rigtigt og forkert som han har. Vi forstår hensigten med at han har skabt menneskene, og vil gerne gøre det der er hans vilje med os. Vi føler os beæret over at vi har lov til at være hans venner. (Sl. 25:14) Hver eneste detalje vi lærer om vores Skaber, knytter os nærmere til ham. – Jak. 4:8.
4. (a) Hvad bruger Djævelen for at svække vores kærlighed til Jehova? (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?
4 Djævelen har magten over denne verdensordning, og ved hjælp af de ting der er i verden, prøver han at appellere til vores fysiske ønsker og svagheder. (Ef. 2:1-3; 1. Joh. 5:19) Hans mål er at distrahere os så vi ikke længere kun elsker Jehova og tilbeder ham. Lad os se på to måder han ofte har succes med. For det første vil han gerne friste os til at gå op i penge, og for det andet prøver han at lokke os med underholdning der kan skade os.
ELSK IKKE PENGE
5. Hvorfor skal vi passe på at vi ikke begynder at elske penge?
5 Vi vil selvfølgelig alle sammen gerne have nok at spise, pænt tøj at tage på og et ordentligt sted at bo. Men vi må passe på at vi ikke begynder at elske penge. Mange i Satans verden er “pengeglade” – de elsker både penge og de ting man kan købe for penge. (2. Tim. 3:2) Jesus vidste at hans disciple også kunne falde for den fristelse. “Ingen kan være træl for to herrer,” sagde Jesus, “for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller også vil han holde sig til den ene og se ned på den anden. I kan ikke være trælle for både Gud og Rigdom.” (Matt. 6:24) Hvis en person tilbeder Jehova samtidig med at han bruger meget tid og energi på at blive rig, prøver han i virkeligheden på at tjene to herrer. Han tilbeder ikke Jehova med et helt hjerte.
6. Hvad kan vi lære af den vejledning Jesus gav menigheden i Laodikea?
6 De der tilhørte menigheden i Laodikea i slutningen af det første århundrede, sagde pralende: “Jeg er rig og har samlet mig rigdomme og mangler ingenting.” Men Jehova og Jesus kunne se at de i virkeligheden var ‘elendige, ynkelige, fattige, blinde og nøgne’. Jesus gav dem en vejledning, ikke fordi de var rige, men fordi deres kærlighed til rigdom var ved at ødelægge deres forhold til Jehova. (Åb. 3:14-17) Hvis vi opdager at der i vores hjerte er begyndt at vokse et ønske om at blive rig, må vi hurtigt gøre noget for at korrigere vores tankegang. (1. Tim. 6:7, 8) Hvis ikke vi gør det, vil vores hjerte blive delt, og Jehova vil ikke kunne godkende vores tilbedelse. Han kræver nemlig at man “kun tilbeder ham”. (5. Mos. 4:24) Hvordan kunne vi miste ligevægten når det gælder vores syn på penge?
7-9. Hvad kan du lære af det en ældste ved navn David fortæller?
7 Lad os se på hvordan det gik David, en flittig ældste der bor i USA. Han siger om sig selv at han gik meget op i sit job. Han blev forfremmet, og han blev betragtet som en af landets dygtigste inden for sit fag. “På det tidspunkt tænkte jeg at min succes var et udtryk for at Jehova velsignede mig,” fortæller David. Men var det tilfældet?
8 David begyndte at mærke nogle tegn på at hans job gik ud over hans venskab med Jehova. “Når jeg var til møde, og endda når jeg var i tjenesten, kredsede mine tanker ofte om mit arbejde,” siger han. “Jeg tjente en masse penge, men jeg blev mere og mere stresset, og mit ægteskab begyndte at knirke.”
9 Det gik op for David at han var nødt til at omprioritere. “Jeg traf en fast beslutning om at gøre noget ved min situation,” fortæller han. David sagde til sin chef at han gerne ville ændre sine arbejdstider, og kom med et konkret forslag. Hvad skete der? David blev fyret! Hvordan reagerede han? “Allerede næste dag meldte jeg mig som fast hjælpepioner,” siger han. For at forsørge sig selv begyndte David og hans kone at gøre rent. Efter et stykke tid begyndte han Matt. 6:31-33.
som pioner, og senere tog hans kone også pionertjenesten op. Parret valgte at tage et job som mange ser ned på, men for dem er det vigtigste ikke hvilken type job de har. Og selvom de nu kun tjener en tiendedel af hvad de gjorde før, har de hver måned nok til at dække deres udgifter. De ønsker at give Jehova førsteprioritet, og de har med egne øjne set at han tager sig af dem der sætter Riget først. –10. Hvordan kan vi beskytte vores hjerte?
10 Uanset om man har lidt eller meget, må man beskytte sit hjerte. Hvordan kan du gøre det? Undgå at få kærlighed til penge og luksus. Og pas på at dit job ikke bliver vigtigere for dig end tjenesten for Jehova. Hvordan kan du vide om det er ved at ske? Du kan blandt andet stille dig selv disse spørgsmål: ‘Tænker jeg ofte på mit job mens jeg er til møde eller i tjenesten? Bekymrer jeg mig konstant om at sikre mig økonomisk? Er penge og materielle ejendele noget der skaber problemer mellem mig og min ægtefælle? Ville jeg være villig til at tage et job som andre ser ned på, hvis det gjorde det muligt for mig at bruge mere tid på at tjene Jehova?’ (1. Tim. 6:9-12) Mens du tænker over spørgsmålene, så husk at Jehova elsker os og har givet dette løfte til dem der elsker ham: “Jeg vil aldrig svigte dig, og jeg vil aldrig forlade dig.” Det var derfor apostlen Paulus skrev: “Lad jeres måde at leve på være fri for kærlighed til penge, og vær tilfredse med det I har.” – Hebr. 13:5, 6.
TÆNK DIG OM NÅR DU VÆLGER UNDERHOLDNING
11. Hvordan kan underholdning påvirke en person?
11 Jehova ønsker at vi skal nyde livet, og her kan underholdning spille en vis rolle. Faktisk siger Guds ord: “Der er ikke noget bedre for et menneske end at spise og drikke og glæde sig over sit hårde arbejde.” (Præd. 2:24) Men meget af den underholdning verden tilbyder, kan påvirke os negativt. Den nedbryder folks moralnormer og får dem til at acceptere – eller endda elske – ting som fordømmes i Guds ord.
12. Hvorfor skal vi ifølge 1. Korinther 10:21, 22 være forsigtige med hvilken underholdning vi vælger?
12 Vi ønsker at tilbede Jehova med et helt hjerte, og derfor kan vi ikke spise både ved “Jehovas bord” og ved 1. Korinther 10:21, 22). Når man spiser et måltid sammen med nogen, er det ofte et tegn på at man er venner. Hvis vi vælger underholdning der skildrer vold, okkultisme eller umoralsk sex, eller som fremmer andre kødelige ønsker og holdninger, spiser vi i virkeligheden et måltid der er tilberedt af Guds fjender. Det skader os helt personligt, men det går også ud over vores venskab med Jehova.
“dæmonernes bord”. (Læs13-14. Hvorfor skal vi ifølge Jakob 1:14, 15 passe på at vi ikke giver næring til forkerte ønsker? Forklar med en illustration.
13 Der er flere specifikke ligheder mellem underholdning og bogstavelig mad. Når vi skal have noget at spise, kan vi selv bestemme hvad vi vil putte i munden. Men når vi først har sunket maden, er der nogle automatiske processer der overtager kontrollen, og næringsstofferne i maden bliver efterhånden en del af vores krop. Når vi spiser sundt, er det godt for vores helbred, og når vi spiser dårligt, skader det helbredet. Det er ikke sikkert at effekten ses fra den ene dag til den anden, men efter et stykke tid vil vi mærke virkningerne af hvad vi har spist.
14 Noget lignende gælder i forbindelse med underholdning: Vi kan selv bestemme hvad vi vil fylde i vores sind. Men derefter overtager nogle automatiske processer kontrollen, og vores tanker og følelser bliver påvirket. God underholdning kan give os ny energi, men usund underholdning vil skade os. (Læs Jakob 1:14, 15). Virkningerne af dårlig underholdning ses måske ikke med det samme, men efter et stykke tid vil de blive synlige. Det er derfor Bibelen giver os denne advarsel: “Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. Hvad et menneske sår, skal det også høste. Den der sår ved at følge kødets ønsker, skal høste ødelæggelse på grund af kødets ønsker.” (Gal. 6:7, 8) Det er meget vigtigt at vi fravælger al den underholdning der fremmer de ting Jehova hader. – Sl. 97:10.
15. Hvilken gave har Jehova givet os?
15 Mange af Jehovas tjenere nyder at se programmerne på JW Broadcasting®, vores dejlige tv-kanal på internettet. En søster der hedder Marilyn, siger: “JW Broadcasting har hjulpet mig til at være mere positiv, og jeg behøver ikke at sortere i indholdet. Når jeg føler mig ensom eller trist, finder jeg et opmuntrende foredrag eller et indslag fra det teokratiske morgenprogram. Det får mig til at føle mig nærmere knyttet til Jehova og til hans organisation. JW Broadcasting har fuldstændigt ændret mit liv.” Udnytter du også denne skønne gave fra Jehova? Ud over det nye program der hver måned er på JW Broadcasting, er der masser af lydindspilninger, film og opmuntrende sange som man kan se og høre når man vil.
16-17. Hvorfor må vi passe på hvor meget tid vi bruger på underholdning, og hvordan kan vi rent praktisk gøre det?
16 Vi må ikke bare passe på hvilken type underholdning vi vælger, men også passe på hvor meget tid vi bruger. Hvis vi ikke gør det, kan vi komme til at bruge mere tid på underholdning end vi bruger på at tjene Jehova. Mange synes det er svært at styre hvor meget tid de bruger på underholdning. En søster
på 18 der hedder Abigail, siger: “At se tv hjælper mig til at koble af efter en travl dag. Men hvis ikke jeg passer på, kan jeg bruge flere timer foran skærmen.” Og en ung bror der hedder Samuel, siger: “Nogle gange sidder jeg og ser den ene korte video efter den anden på internettet. Jeg begynder med bare at se en enkelt, men før jeg ved af det, er der gået tre eller fire timer.”17 Hvordan kan du styre hvor meget tid du bruger på underholdning? Allerførst må du finde ud af hvor meget tid du rent faktisk bruger. Du kunne for eksempel skrive ned hvor meget det bliver til i løbet af en uge. Skriv i en kalender hvor mange timer du bruger på at se tv, surfe på internettet og spille spil på din mobile enhed. Hvis du opdager at du bruger for meget tid, så prøv at lave en plan. Sæt først tid af til de vigtigste ting, og beslut så hvor meget tid du vil bruge på underholdning. Bed derefter Jehova om at hjælpe dig til at holde din plan. På den måde vil du have tid og energi til personligt studie, familiestudie, møder, forkyndelse, genbesøg og bibelstudier. Du vil sikkert også være mindre tilbøjelig til at få dårlig samvittighed over den tid du bruger på underholdning.
BLIV VED MED AT TILBEDE JEHOVA MED ET HELT HJERTE
18-19. Hvordan kan vi vise at vi tjener Jehova med et helt hjerte?
18 Efter at have skrevet om afslutningen på Satans verden og om den kommende nye verden skrev apostlen Peter: “Når I nu forventer at alt dette vil ske, mine elskede, skal I gøre jeres yderste for at han til slut kan betragte jer som nogle der er uden fejl og mangler, og som har fred.” (2. Peter 3:14) Ja, når vi gør vores bedste for at være moralsk og åndeligt rene, viser vi at vi tilbeder Jehova med hele vores hjerte.
19 Satan og hans verden vil hele tiden prøve at friste os til at gøre noget andet end Jehova til det vigtigste i vores liv. (Luk. 4:13) Men til trods for alle de udfordringer vi står over for, vil vi ikke give nogen eller noget lov til at overtage den plads Jehova har i vores hjerte. Vi er besluttet på at vi kun vil tilbede Jehova, og det med et helt hjerte!
SANG NR. 30 Min Skaber, min Far, min Ven
^ par. 5 Vi elsker at tjene Jehova. Men er vores hjerte helt når det gælder tilbedelsen af ham? De beslutninger vi tager, viser hvad svaret er. To specifikke områder af livet kan være med til at afsløre hvor stærk vores kærlighed til Jehova er.
^ par. 53 BILLEDBESKRIVELSE: Ingen har lyst til at spise inficeret mad fra et snavset og uhygiejnisk køkken. Hvorfor skulle vi vælge underholdning der er inficeret med vold, spiritisme og seksuel umoral?