For at kunne forkynde måtte Bibelstudenterne være frygtløse. De skulle nemlig ikke kun forkynde “et godt Budskab” for ydmyge mennesker, men også “en Hævnens Dag” der ville komme over de onde.

Bror J.H. Hoskin, der boede i Canada, forkyndte frygtløst på trods af modstand. I foråret 1921 mødte han for eksempel en metodistpræst. Bror Hoskin indledte samtalen med at sige: “Vi to burde kunne få en god samtale om Bibelen, og selv hvis der er nogle ting vi ser forskelligt på, kan vi vel være enige om at være uenige og skilles som venner.” Men sådan gik det ikke. Bror Hoskin fortæller: “Vi havde kun talt sammen nogle få minutter da præsten smækkede døren så hårdt i at jeg troede at den store rude i døren ville falde ud.”

“Hvorfor går du ikke til hedningerne og taler med dem?” råbte præsten. Bror Hoskin beherskede sig, men da han gik derfra, tænkte han ved sig selv: ‘Jeg følte allerede at jeg talte med en af dem!’

Da præsten holdt sin prædiken næste dag, fortsatte angrebet. “Han advarede kirkegængerne mod mig og fortalte dem at jeg var den største svindler der nogensinde havde været i byen, og at jeg burde skydes,” fortæller bror Hoskin. Men vores bror lod sig ikke skræmme, han fortsatte med at forkynde og havde gode resultater. “Det var pragtfuldt at gå fra dør til dør. Nogle af dem jeg mødte, udbrød ligefrem: ‘Jeg ved at du er en Guds mand!’, og spurgte om der var noget jeg havde brug for.”

For at hjælpe børn og interesserede til at gøre fremskridt udgav Bibelstudenterne bibelstudieprogrammer i bladet The Golden Age. * Det program der hed “Bibelstudium for børn og unge”, bestod af spørgsmål som forældre kunne drøfte med deres børn. Forældre skulle stille spørgsmålene til deres børn og hjælpe dem til at finde svarene i Bibelen. Nogle af spørgsmålene, som for eksempel “Hvor mange bøger er der i Bibelen?”, lærte børnene nogle grundlæggende ting. Andre spørgsmål, såsom “Bør enhver sand kristen  forvente en eller anden form for forfølgelse?”, hjalp børn og unge til at blive frygtløse forkyndere.

Det program der hed “Dybdegående studium af Guds Verdensplan”, var rettet til modne Bibelstudenter og indeholdt tankevækkende spørgsmål som var baseret på første bind af Studier i Skriften. Tusindvis af læsere havde gavn af disse programmer, men i The Golden Age for 21. december 1921 blev det annonceret at begge programmer ville stoppe. Hvorfor det?

De brødre der førte an, indså at nye Bibelstudenter havde behov for at lære de grundlæggende sandheder på en mere systematisk måde. Derfor blev bogen Guds Harpe udgivet i november 1921. Interesserede der tog imod Guds Harpe, blev også tilmeldt et bibelkursus baseret på bogen. Kurset foregik som selvstudie og hjalp læseren til at forstå hvordan Gud ville velsigne mennesker og give dem evigt liv. Hvordan foregik det i praksis?

Når en interesseret tog imod en bog, fik han også udleveret et lille kort der fortalte ham hvilke sider i bogen han skulle læse. Ugen efter modtog han et nyt kort med posten som indeholdt en række spørgsmål baseret på det han havde læst. Til sidst på kortet var der en læseopgave til den følgende uge.

Hver uge i 12 uger modtog eleven et nyt kort der var blevet sendt med posten af den lokale klasse, eller menighed, af Bibelstudenter. Ofte blev kortene sendt af dem i menigheden som var ældre eller ikke havde mulighed for at gå fra hus til hus. Anna K. Gardner fra Millvale i Pennsylvania i USA fortæller: “Da Guds Harpe blev udgivet, gav det min søster Thayle noget mere arbejde hun kunne kaste sig over. Hun havde svært ved at gå, men i stedet kunne hun hver uge sidde og sende kort med spørgsmål ud til de interesserede.” Når kurset var gennemført, modtog eleven et personligt besøg for at hjælpe ham til at lære mere om Bibelen.

Sidst på året sendte bror J.F. Rutherford et brev til alle menighederne. Han skrev at der var blevet “aflagt et større og mere effektivt vidnesbyrd om Riget i år end i et hvilket som helst andet år i høstperioden”. Idet han så fremad skrev han: “Der er stadig meget at gøre. Tilskynd andre til at deltage i denne velsignede tjeneste.” Bibelstudenterne fulgte tydeligvis hans tilskyndelse. I 1922 ville de frygtløst forkynde om Riget som aldrig før.