Efterhånden som forkyndelsesarbejdet tog til i omfang, steg efterspørgslen på litteratur. På Betel i Brooklyn blev der trykt blade, men man var stadig afhængig af kommercielle trykkerier når der skulle fremstilles indbundne bøger. Da man i flere måneder havde manglet bøger og det begyndte at gå ud over forkyndelsesarbejdet, spurgte bror Rutherford fabrikslederen Robert Martin om det var en mulighed at de selv kunne begynde at trykke bøger.

“Tanken herom var lige ved at tage vejret fra os,” har bror Martin fortalt. “Det ville betyde at vi måtte indrette en hel virksomhed til – komplet udstyret med sætteri, galvanoanstalt, trykkeri og bogbinderi.” Brødrene fik hurtigt lejet en bygning på adressen Concord Street 18 i Brooklyn og indkøbt det nødvendige udstyr.

Det var ikke alle der var begejstrede for udviklingen. Direktøren for den virksomhed der indtil da havde stået for at trykke vores bøger, aflagde vores nye trykkeri et besøg og bemærkede tørt: “Ja, her har De jo alt hvad der hører til et første klasses trykkeri, men ikke én her ved hvordan arbejdet skal gøres. Om seks måneder har De kun en bunke gammelt jern tilbage.”

“Det lød meget rigtigt,” fortalte bror Martin senere, “men han havde dog ladet én ude af betragtning: Herren. Han har altid været med os.” Bror Martin havde ret. Inden længe blev der fremstillet 2.000 bøger om dagen i det nye trykkeri.

I tillæg til at begynde at fremstille nogle af deres egne bøger fandt Bibelstudenterne også på en ny metode til at udbrede den  gode nyhed – radio. Søndag eftermiddag den 26. februar 1922 gik bror Rutherford i æteren for første gang. Han holdt foredraget “Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø” på radiokanalen KOG i Los Angeles.

Man anslog at 25.000 lyttede til programmet. Nogle af dem skrev ind for at give udtryk for deres værdsættelse af udsendelsen. Et af takkebrevene kom fra Willard Ashford, der boede i Santa Ana, Californien. Han roste bror Rutherford for den “fornøjelige og interessante” fremholdelse. Derefter tilføjede han: “Med tre syge i vores hjem ville det have været umuligt for os at lytte til Dem på anden måde end denne, om De så havde holdt Deres foredrag lige her i nabolaget.”

Flere udsendelser fulgte i ugerne efter. Og da året var omme, anslog Vagt-Taarnet at “mindst 300.000 Mennesker [havde] modtaget Budskabet pr. traadløs i Aarets Løb”.

Opmuntret af den gode modtagelse besluttede Bibelstudenterne at bygge en radiostation på en grund på Staten Island, ikke langt fra Betel i Brooklyn. I årene der fulgte, var denne radiostation, WBBR, et vigtigt redskab som Bibelstudenterne brugte til at udbrede budskabet om Riget.

I den engelske udgave af Vagttårnet for 15. juni 1922 blev det bekendtgjort at der skulle holdes et stævne i Cedar Point, Ohio, fra den 5. til 13. september det år. En forventningsfuld stemning bredte sig blandt Bibelstudenterne efterhånden som de ankom til Cedar Point.

I sit indledende foredrag sagde bror Rutherford: “Jeg er fuldstændigt overbevist om at Herren vil ... velsigne dette stævne og vil sørge for at der bliver aflagt et vidnesbyrd som aldrig før på jorden.” I løbet af stævnet tilskyndede talerne igen og igen brødrene og søstrene til at deltage i forkyndelsesarbejdet.

Om fredagen, den 8. september, strømmede omkring 8.000 stævnedeltagere ind i salen, spændte på at lytte til et foredrag af  bror Rutherford. De håbede at få en forklaring på de tre bogstaver “ADV”, der var trykt på forsiden af deres invitationer. Efterhånden som folk fandt deres pladser, var der sikkert nogle der bemærkede en stor stofrulle der var hængt op over scenen. Arthur Claus, der var rejst hele vejen fra Tulsa i Oklahoma for at overvære stævnet, fandt en plads hvor lyden gik klart igennem, hvilket var lidt af en præstation i tiden før man begyndte at bruge forstærkere.

For at sikre at der ikke kom nogen forstyrrelser, meddelte ordstyreren at ingen ville blive lukket ind i salen under bror Rutherfords foredrag. Klokken 9.30 begyndte bror Rutherford at tale over temaet “Himmeriges Rige er kommet nær”, der var baseret på Jesus’ ord i Matthæus 4:17. I forbindelse med spørgsmålet om hvordan mennesker skulle høre om dette rige, sagde han: “Jesus erklærede selv, at han i sin Nærværelses Tid vilde lede et Høstarbejde for sit Folk, i Løbet af hvilket han vilde samle til sig alle de sande og trofaste.”

Arthur Claus, der var til stede i salen, fortalte senere: “Vi var helt opslugt af hvert eneste ord.” Men pludselig blev Arthur dårlig. Modstræbende måtte han forlade salen vel vidende at han ikke ville blive lukket ind igen.

Ganske kort tid efter fik han det dog bedre, og da han gik tilbage, kunne han høre høje klapsalver inde fra salen. Nu blev han fyr og flamme! Han besluttede at forsøge at klatre op på taget for at komme til at høre resten af det spændende foredrag. Arthur, der dengang var en ung mand på 23, fandt et sted hvor han kunne klatre op til taget. Tagvinduerne stod åbne, og alt imens han nærmede sig dem, lagde han mærke til at “lyden var særdeles god her”.

 Men Arthur var ikke den eneste på taget. Nogle af hans venner befandt sig også deroppe. En af dem, Frank Johnson, kom hurtigt over til ham og spurgte: “Har du en skarp lommekniv?”

“Ja, det kan du tro,” svarede Arthur.

“Du er svaret på vores bønner,” udbrød Frank. “Kan du se denne store rulle? Det er et banner der er bundet fast. Hør godt efter hvad Dommeren siger. * Og når han siger ‘forkynd, forkynd’, skal du skære disse fire snore over.”

Parat med kniven i hånden ventede Arthur sammen med de andre på signalet. Snart nåede bror Rutherford til foredragets klimaks. Fyldt med følelser og begejstring kom han med denne kraftige opfordring: “Vær trofaste og sanddrue Vidner om Herren! Gaa fremad i Kampen, indtil de sidste Rester af Babylon er ødelagte! Forkynd Budskabet vidt og bredt! Verden skal vide, at Jehova er Gud, og at Jesus Kristus er Kongers Konge og Herrers Herre. Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere. Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!”

Arthur og de andre brødre skar snorene over, og det store banner foldede sig let og elegant ud. På banneret stod der “Forkynd Kongen og Riget”, og nu forstod alle at de tre bogstaver “ADV” var en henvisning til det engelske ord “advertise”, der betyder “forkynd”.

Stævnet i Cedar Point hjalp brødrene til at fokusere på det vigtige arbejde med forkyndelsen af Riget, og mange viste en villig indstilling og tog med glæde fat på arbejdet. En kolportør, det der i dag kaldes pioner, i Oklahoma skrev: “Det distrikt vi har arbejdet i, er et kulmineområde, og fattigdommen er stor.” Han fortalte videre at når folk hørte det opmuntrende budskab i bladet Golden Age, “blev de rørt til tårer”. Han sluttede brevet: “Det er en sand velsignelse at få lov at give dem trøst.”

Bibelstudenterne forstod betydningen af Jesus’ ord i Lukas 10:2: “Høsten er stor, men arbejderne er få.” Ved årets afslutning var de mere besluttede end nogensinde på at forkynde budskabet om Riget vidt og bredt.