Spørgsmål fra læserne
Fik israelitterne andet at spise i ørkenen end manna og vagtler?
Israelitterne levede hovedsageligt af manna de 40 år de var i ørkenen. (2. Mos. 16:35) Ved to lejligheder sørgede Jehova også for vagtler til dem. (2. Mos. 16:12, 13; 4. Mos. 11:31) Men der var også en begrænset mængde andre fødevarer israelitterne kunne spise.
Jehova førte nogle gange sit folk hen til et “hvilested”, hvor der var vand de kunne drikke, og noget de kunne spise. (4. Mos. 10:33) Et af stederne var oasen ved Elim, “hvor der var 12 kilder og 70 palmer” – uden tvivl daddelpalmer. (2. Mos. 15:27) Bogen Plants of the Bible siger at daddelpalmen “er udbredt i store geografiske områder”, og at “den er hovedkilden til mad i ørkenen – den giver føde, olie og ly til millioner af mennesker”.
Israelitterne har måske også gjort ophold ved den store oase der i dag kendes som Feiran, som er en del af Feiran-wadien. a Denne wadi, eller floddal, “er 130 kilometer lang og er en af de længste, smukkeste og mest berømte wadier i Sinaj”, siger bogen Discovering the World of the Bible. Og videre siger den: “Omkring 45 kilometer fra wadiens udspring ligger den smukke Feiran-oase, som er fyldt med palmer. Den er knap 5 kilometer lang og ligger godt 600 meter over havets overflade. Det er Sinajs Eden. Siden oldtiden er rejsende valfartet hertil på grund af de tusindvis af daddelpalmer.”
Da israelitterne forlod Egypten, havde de dej og dejfade med og sikkert også korn og olie. Men de forsyninger er selvfølgelig sluppet op på et tidspunkt. Folket havde også “en vældig hjord af får, geder og okser” med. (2. Mos. 12:34-39) Men på grund af de barske forhold i ørkenen blev der sikkert færre og færre dyr. Nogle af dyrene er måske også blevet slagtet og spist, og andre er blevet ofret, måske endda til falske guder. b (Ap.G. 7:39-43) Men israelitterne har stadig haft dyreflokke, for læg mærke til hvad Jehova sagde til folket da de manglede tro: “Jeres sønner skal leve som hyrder i ørkenen i 40 år.” (4. Mos. 14:33) Det er meget muligt at de på grund af dyrene har kunnet få mælk og indimellem kød, men det har selvfølgelig ikke været nok til at holde omkring tre millioner mennesker i live i 40 år. c
Hvor fik dyrene mad og vand fra? d Dengang er der sikkert faldet mere regn, og dermed har der været mere vegetation i ørkenen. I Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1, under opslagsordet “Arabien”, står der: “Vandforsyningen i Arabien dengang, for omkring 3500 år siden, var noget større end den er i dag. Forekomsten af mange dybe, udtørrede wadier eller dale som engang var flodsenge, vidner om at der på et tidspunkt i fortiden faldt tilstrækkeligt med regn til at der kunne opstå vandløb.” Men alligevel var ørkenen et ufrugtbart og skræmmende sted. (5. Mos. 8:14-16) Så hvis Jehova ikke mirakuløst havde sørget for vand, ville både israelitterne og deres dyr være omkommet. – 2. Mos. 15:22-25; 17:1-6; 4. Mos. 20:2, 11.
Moses sagde til israelitterne at Jehova havde givet dem manna at spise for at lære dem “at et menneske ikke kun lever af brød, men af hvert ord der kommer fra Jehovas mund”. – 5. Mos. 8:3.
a Se Vagttårnet for 1. maj 1992, s. 24-25.
b Bibelen nævner to lejligheder hvor israelitterne bragte dyr som ofre til Jehova i ørkenen. Den første gang var da præsteskabet blev indsat, og den anden var i forbindelse med påsken. Begge begivenheder fandt sted i 1512 f.v.t., omkring et år efter at israelitterne havde forladt Egypten. – 3. Mos. 8:14 – 9:24; 4. Mos. 9:1-5.
c I slutningen af de 40 år israelitterne var i ørkenen, tog de hundredtusindvis af dyr som krigsbytte. (4. Mos. 31:32-34) Men alligevel blev de ved med at spise manna indtil de kom ind i det lovede land. – Jos. 5:10-12.
d Der er ikke noget der tyder på at dyrene spiste manna, for israelitterne havde fået at vide at de skulle indsamle manna efter hvor mange personer der var, og Jehova havde ikke nævnt noget om dyrene. – 2. Mos. 16:15, 16.