1. Hvordan kunne vi blive påvirket af verdens selviske indstilling?

HVORFOR er det en udfordring at leve efter det Guds ord lærer os? En af grundene er at det kræver ydmyghed at gøre det der er rigtigt. Det er ikke let at bevare sin ydmyghed her i “de sidste dage”, hvor mennesker omkring os er “egoistiske, pengeglade, pralende, stolte” og “uden selvbeherskelse”. (2. Tim. 3:1-3) Ofte bliver selviskhed fremstillet som noget positivt. Selvom vi som tjenere for Gud tager afstand fra denne egenskab, kunne vi godt blive misundelige over det selviske mennesker opnår. (Sl. 37:1; 73:3) Vi kunne komme til at tænke: ‘Giver det overhovedet nogen mening at jeg sætter andres interesser over mine egne? Hvis jeg opfører mig “som en af de mindre”, risikerer jeg så ikke at folk mister respekten for mig?’ (Luk. 9:48) Hvis vi lader os påvirke af verdens selviske indstilling, kunne det skade vores gode forhold til andre i menigheden og gøre det svært for folk at se at vi er sande kristne. Men når vi studerer de gode eksempler der er omtalt i Bibelen, og efterligner dem, vil det gå os godt.

2. Hvad kan vi lære ved at se nærmere på Guds trofaste tjenere i fortiden?

 ² Hvad hjalp trofaste mennesker i fortiden til at blive venner med Gud? Hvad var det de gjorde som glædede Jehova? Og hvordan fik de styrke til at gøre det rigtige? At finde svarene på den slags spørgsmål er en vigtig del af vores åndelige mad.

3, 4. (a) Hvordan bliver vi oplært af Jehova? (b) Hvad viser at åndelig mad indbefatter mere end at man lærer noget nyt?

³ Vi får masser af god vejledning og oplæring gennem Bibelen, vores publikationer, jw.org, JW Broadcasting og vores møder og stævner. Men ifølge Johannes 4:34 indbefatter åndelig mad ikke kun at man lærer noget. Jesus sagde: “Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre den opgave han har givet mig.”

⁴ For Jesus bestod den åndelige mad altså også i at gøre det Gud ønskede af ham. Hvordan kan noget man gør, virke som mad? Ligesom vores krop bliver styrket og får næring når vi spiser et sundt måltid mad, bliver vores tro styrket når vi gør Guds vilje. Hvem af os har for eksempel ikke prøvet at tage til samling uden at være helt på toppen og så komme glad og oplivet hjem fra tjenesten?

5. Hvad er belønningen for at handle med visdom?

⁵ Det at handle efter Guds anvisninger er faktisk indbegrebet af visdom. (Jak. 3:13) Og det er anstrengelserne værd. Bibelen siger om visdom: “Intet du kunne ønske dig, kan sammenlignes med den. ... Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder godt fast i den, vil blive kaldt lykkelige.” (Ordsp. 3:13-18) Efter at have givet sine disciple nogle instruktioner sagde Jesus: “Nu ved I det – og I er lykkelige hvis I gør det.” (Joh. 13:17) For at blive ved med at være lykkelige måtte disciplene blive ved med at gøre som Jesus havde sagt. At følge Jesus’ lære og eksempel skulle være en permanent livsstil for dem.

6. Hvorfor skal vi blive ved med at anvende det vi har lært?

⁶ I dag er det også vigtigt at vi bliver ved med at anvende det vi har lært. Man kan sammenligne det med en mekaniker. Han har værktøj, reservedele og viden, men det er kun noget værd hvis han bruger disse ting. Og selvom han får stor erfaring inden for sit fag, må han fortsætte med at bruge det han har lært, for at kunne blive ved med at være en god mekaniker. Det er lidt det samme med os. Dengang vi begyndte at studere Bibelen, opnåede vi gode resultater fordi vi anvendte det vi lærte. Men vi vil kun opleve varig lykke hvis vi ydmygt bliver ved med at følge Jehovas anvisninger hver dag.

7. Hvad må vi gøre for at kunne lære af Jehovas tjenere i fortiden?

⁷ I denne artikel vil vi komme ind på nogle områder hvor det kan være en udfordring for os ydmygt at følge Jehovas anvisninger, og vi vil se på hvordan nogle af Jehovas tjenere i fortiden var gode eksempler i den forbindelse. Men det er ikke nok bare at gennemgå informationerne. Vi må tænke grundigt over det vi lærer, og straks begynde at anvende det i vores liv.

8, 9. Hvordan kommer Paulus’ ydmyghed til udtryk i beretningen i Apostlenes Gerninger 14:8-15? (Se indledningsbilledet).

⁸ Det er Guds vilje at “alle slags mennesker skal frelses og få nøjagtig kundskab om sandheden”. (1. Tim. 2:4) Hvordan betragter du mennesker der endnu ikke har lært sandheden at kende? Apostlen Paulus forkyndte ikke kun for jøderne, der allerede havde et vist kendskab til Gud, men også for folk der tilbad afguder. Det skulle imidlertid vise sig at blive en prøve på hans ydmyghed.

⁹ På Paulus’ første missionsrejse troede indbyggerne i Lystra for eksempel at han og Barnabas var en slags superhelte – inkarnationer af guderne Zeus og Hermes. Følte Paulus og Barnabas sig fristet til at ride på denne bølge af popularitet? Betragtede de det som en dejlig afveksling fra al den modstand og forfølgelse de havde mødt i de sidste to byer de havde besøgt? Tænkte de at den positive opmærksomhed kunne være en fordel for udbredelsen af den gode nyhed? Nej, overhovedet ikke. De flængede deres tøj og råbte til folkemængden: “Hvad er det I gør? Vi er også mennesker med de samme svagheder som jer.” – Ap.G. 14:8-15.

10. Hvorfor betragtede Paulus og Barnabas indbyggerne i Lystra som deres ligeværdige?

¹⁰ Da Paulus og Barnabas sagde at de havde samme svagheder som indbyggerne i Lystra, mente de ikke at de tilbad afguder ligesom dem, men at de var ufuldkomne ligesom dem. De var altså ligeværdige. Men var Paulus og Barnabas ikke missionærer med en særlig opgave fra Gud? (Ap.G. 13:2) Havde Jehova ikke salvet dem med hellig ånd og givet dem et fantastisk himmelsk håb? Jo, men de vidste at indbyggerne i Lystra kunne komme til at opleve de samme velsignelser hvis de tog imod den gode nyhed.

11. Hvordan kan vi efterligne Paulus’ ydmyghed i forkyndelsen?

¹¹ Hvordan kan vi efterligne Paulus’ ydmyghed? For det første må vi modstå enhver fristelse til at forvente eller tage imod særlig ære og opmærksomhed for noget vi har udrettet med Jehovas hjælp. Vi må hver især spørge os selv: ‘Hvordan betragter jeg dem jeg forkynder for? Har jeg uden at være bevidst om det udviklet fordomme mod bestemte grupper af mennesker?’ I hele verden analyserer Jehovas Vidner nøje distriktet for at finde ud af om der måske er flere man kunne dele den gode nyhed med. Det kan nogle gange betyde at de enkelte forkyndere må lære et nyt sprog og sætte sig ind i en ny kultur for at hjælpe nogle som samfundet ellers ser ned på. Ydmyge forkyndere føler sig ikke bedre end dem de forkynder for. De prøver derimod at forstå hver enkelt person og nå hans eller hendes hjerte.

12. Hvordan viste Epafras omsorg for andre?

¹² En anden måde vi ydmygt kan følge Jehovas anvisninger på, er ved at bede for vores brødre og søstre, som “har opnået den samme dyrebare tro som vi har”. (2. Pet. 1:1) Det gjorde Epafras. Han bliver kun omtalt tre gange i Bibelen – hver gang i Paulus’ inspirerede breve. Mens Paulus var i husarrest i Rom, skrev han følgende til de kristne i Kolossæ om Epafras: “Han beder altid indtrængende for jer i sine bønner.” (Kol. 4:12) Epafras kendte brødrene rigtig godt, og han  holdt meget af dem. Selvom han var “fængslet sammen med” Paulus, var han opmærksom på andres åndelige behov og gjorde noget for at hjælpe dem. (Filem. 23) Er det ikke et udtryk for uselviskhed? Det har stor virkning når vi beder for vores trosfæller, især når vi nævner dem ved navn. – 2. Kor. 1:11; Jak. 5:16.

13. Hvordan kan du efterligne Epafras når du beder?

¹³ Prøv at overveje hvem du specifikt kan bede for. Du kan for eksempel bede for enkeltpersoner eller familier i menigheden som har mange forpligtelser at tage sig af, eller som står over for svære beslutninger eller fristelser. Du kan også bede for de brødre og søstre der er nævnt ved navn i artiklerne under emnet “Jehovas Vidner fængslet på grund af deres tro” på jw.org. (Se under NYHEDSRUM > DEN JURIDISKE UDVIKLING). Det er også vigtigt at huske dem der har mistet en af deres kære, dem der har oplevet naturkatastrofer og krige, og dem der må klare sig under en økonomisk krise. Ja, der er mange af vores trosfæller som har brug for at vi beder for dem. Når vi gør det, viser vi at vi ikke kun tænker på vores egne behov, men også på andres. (Flp. 2:4) Vi kan være sikre på at Jehova vil lytte til sådan nogle bønner.

14. Hvordan er Jehova det bedste eksempel med hensyn til at lytte?

¹⁴ Et andet område hvor vi kan vise ydmyghed, er når det drejer sig om at lytte til andre. Jakob 1:19 siger at vi skal ‘være hurtige til at lytte’. Her er Jehova det allerbedste eksempel. (1. Mos. 18:32; Jos. 10:14) Tænk over hvad vi kan lære af den samtale der er gengivet i 2. Mosebog 32:11-14. (Læs). Selvom Jehova ikke havde brug for input, gav han Moses mulighed for at komme med sine betragtninger. Hvor mange mennesker ville lytte tålmodigt til en der havde vist mangel på dømmekraft, og derefter følge vedkommendes forslag? Jehova bliver ved med at lytte til dem der henvender sig til ham i tro.

15. Hvordan kan vi vise andre ære ligesom Jehova gør?

¹⁵ Det vil være godt at vi spørger os selv: ‘Hvis Jehova ydmygt tager sig af mennesker og lytter til dem ligesom han lyttede til Abraham, Rakel, Moses, Josva, Manoa, Elias og Hizkija, burde jeg så ikke gøre det samme? Kan jeg blive bedre til at vise alle mine brødre og søstre ære ved at lytte til deres forslag og følge dem når det er muligt? Er der nogen i min familie eller i min menighed som i øjeblikket har brug for at jeg viser dem ekstra opmærksomhed? Hvad vil jeg gøre ved det?’ – 1. Mos. 30:6; Dom. 13:9; 1. Kong. 17:22; 2. Krøn. 30:20.

16. Hvordan reagerede kong David da Shimi provokerede ham?

¹⁶ Ydmyghed hjælper os også til at vise selvbeherskelse når nogen provokerer os. (Ef. 4:2) Det kan vi se et bemærkelsesværdigt eksempel på i 2. Samuel 16:5-13. (Læs). Shimi, en af kong Sauls slægtninge, kastede sten efter David og hans tjenere og råbte grove fornærmelser efter dem. Men selvom David havde magt til at sætte en stopper for Shimis angreb, fandt han sig i det. Hvordan fik han styrke til at beherske sig? Det kan vi få indblik i ved at se nærmere på Salme 3.

17. Hvordan fik David styrke til at beherske sig, og hvordan kan vi efterligne ham?

 ¹⁷ Overskriften til Salme 3 fortæller os at David skrev den da han “flygtede for sin søn Absalom”, og vers 1 og 2 stemmer med de begivenheder der er beskrevet i Anden Samuelsbog, kapitel 16. I vers 4 i salmen forklarer David hvad det var der hjalp ham: “Jeg vil kalde højt på Jehova, og han vil svare mig fra sit hellige bjerg.” Vi må også bede til Jehova når vi møder modstand. Så vil han give os af sin hellige ånd, der kan hjælpe os til at holde ud. Står du indimellem i en situation hvor du må vise selvbeherskelse eller bære over med uretfærdig behandling? Har du så tillid til at Jehova ser hvad du går igennem, og vil hjælpe og velsigne dig?

18. Hvordan vil det gavne os at blive ved med at følge Jehovas anvisninger?

¹⁸ Når vi gør det vi ved er rigtigt, vil det føre til mange velsignelser. Det er ikke uden grund at Ordsprogene 4:7 siger at “visdom er det vigtigste af alt”. Visdom er baseret på viden, men man er ikke vis bare fordi man forstår noget information. Visdom indbefatter ens beslutninger og handlinger. I Bibelen beskrives myrer som vise fordi de indsamler deres føde om sommeren. (Ordsp. 30:24, 25) Kristus, der er et udtryk for “Guds visdom”, gør altid det hans Far synes om. (1. Kor. 1:24; Joh. 8:29) Jehova kan godt se forskel på dem der bare siger at de vil gøre det rigtige, og dem der rent faktisk fører deres beslutning ud i livet. Og han vil belønne dem der bliver ved med at vise ydmyghed og at gøre det de ved er rigtigt. (Læs Matthæus 7:21-23). Vi må derfor hele tiden arbejde på at bevare et miljø i menigheden der gør det let for alle at tjene Jehova ydmygt. At gøre det rigtige kræver tid og tålmodighed, men det er et tegn på at vi er ydmyge, og vil føre til lykke nu og for evigt.