1-2. Hvordan kan ordene i Prædikeren 11:6 anvendes på forkyndelsesarbejdet?

I NOGLE lande tager folk ivrigt imod det budskab vi forkynder. Det er som om de bare har ventet på at høre den gode nyhed! I andre lande er folk ikke særligt interesseret i Gud eller Bibelen. Hvordan er reaktionen i dit distrikt? Uanset hvordan folk reagerer, forventer Jehova at vi bliver ved med at forkynde lige indtil han siger at vores arbejde er færdigt.

² Der kommer en tid hvor Jehova vil sige at forkyndelsesarbejdet er afsluttet – “og så vil enden komme”. (Matt. 24:14, 36) Men hvordan kan vi indtil da følge opfordringen “lad ikke din hånd hvile”? * – Læs Prædikeren 11:6.

3. Hvad vil vi behandle i denne artikel?

³ I sidste artikel så vi på fire ting vi må gøre for at blive gode “menneskefiskere”. (Matt. 4:19) I denne artikel vil vi drøfte tre ting vi kan gøre for at styrke vores beslutning om at forkynde uanset hvilke udfordringer vi møder. Vi vil se hvorfor det er vigtigt (1) at være fokuseret, (2) at være tålmodig og (3) at bevare en stærk tro.

4. Hvorfor er det en udfordring at være fokuseret på den opgave Jehova har givet os?

⁴ Jesus forudsagde nogle forhold og begivenheder der ville kendetegne de sidste dage, og som kunne distrahere hans disciple i deres forkyndelsesarbejde. Derfor sagde  han indtrængende til dem at de skulle ‘holde sig vågne’. (Matt. 24:42) På Noas tid var folk optaget af mange ting der forhindrede dem i at lytte til advarslerne. De samme ting kunne også distrahere os i dag. (Matt. 24:37-39; 2. Pet. 2:5) Derfor er det vigtigt at vi bliver ved med at være fokuseret på den opgave Jehova har givet os.

5. Hvordan fremgår det af Apostlenes Gerninger 1:6-8 hvor omfattende forkyndelsen ville blive?

⁵ Forkyndelsen af den gode nyhed fortjener virkelig at vi er engagerede. Jesus forudsagde at arbejdet ville vokse i omfang og fortsætte længe efter hans død. (Joh. 14:12) Men efter at han var blevet henrettet, vendte nogle af hans disciple tilbage til fiskeriet. På et tidspunkt efter at Jesus var blevet oprejst, sørgede han mirakuløst for at de fangede en stor mængde fisk, og han benyttede lejligheden til at minde dem om at deres opgave som menneskefiskere var langt vigtigere end alt andet. (Joh. 21:15-17) Lige før han blev oprejst til himlen, fortalte han sine disciple at det forkyndelsesarbejde han havde sat i gang, skulle brede sig langt ud over Israels grænser. (Læs Apostlenes Gerninger 1:6-8). Og mange år senere gav Jesus apostlen Johannes et syn for at vise ham hvad der ville ske “på Herrens dag”. * En af de fantastiske ting Johannes så, var at “en god nyhed, et evigt budskab” blev forkyndt under engles ledelse “for alle nationer, stammer, sprog og folkeslag”. (Åb. 1:10; 14:6) Det er altså tydeligt at Jehova ønsker at vi i dag skal forkynde ud over hele jorden indtil arbejdet er færdigt.

6. Hvad vil hjælpe os til at holde fokus på forkyndelsen?

⁶ Hvis vi reflekterer over alt det Jehova  gør for os, vil det hjælpe os til at holde fokus på forkyndelsen. Han giver os for eksempel en overflod af åndelig mad i form af både trykte og digitale publikationer, programmer udsendt via internettet, film og lydindspilninger. Tænk bare: På vores officielle hjemmeside kan man finde materiale på over 1.000 sprog! (Matt. 24:45-47) I en verden der er splittet på grund af politiske, religiøse og økonomiske forskelligheder, er over otte millioner tjenere for Gud fuldstændigt forenet i et globalt brodersamfund. Her er et eksempel på det: Fredag den 19. april 2019 var Jehovas Vidner i hele verden samlet omkring en behandling af dagens bibelvers. Samme aften var 20.919.041 forenet om at afholde højtiden til minde om Jesus’ død. Når vi ser dette nutidige mirakel og tænker over hvor stort et privilegium det er at være en del af det, bevæger det os virkelig til at engagere os i forkyndelsen!

7. Hvordan kan det hjælpe os at efterligne Jesus?

⁷ Noget andet der kan hjælpe os til at være fokuseret på forkyndelsen, er at efterligne Jesus. Intet fik lov til at hindre ham i at vidne om sandheden. (Joh. 18:37) Han lod sig ikke lokke da Satan tilbød ham “alle verdens riger og deres pragt”, og han lod sig heller ikke friste da andre ville gøre ham til konge. (Matt. 4:8, 9; Joh. 6:15) Han var ikke påvirket af noget ønske om materiel rigdom, og stærk modstand afskrækkede ham heller ikke. (Luk. 9:58; Joh. 8:59) Når vores tro bliver prøvet, kan vi blive ved med at være fokuserede hvis vi følger Jesus’ eksempel, som Paulus opfordrede os til. Så vil vi ikke “blive trætte og give op”. – Hebr. 12:3.

8. Hvordan kan tålmodighed defineres, og hvorfor er det nødvendigt at vi er tålmodige?

⁸ Tålmodighed kan defineres som evnen til at vente roligt på at en situation forandrer sig. Uanset om vi venter på at nogle ubehagelige forhold vil ændre sig, eller vi venter på at et ønske om noget godt bliver opfyldt, må vi være tålmodige. Profeten Habakkuk længtes efter at der blev sat en stopper for de voldelige forhold han så omkring sig i Juda. (Hab. 1:2) Jesus’ disciple håbede at Guds rige ville vise sig “med det samme” så de kunne blive fri for romernes undertrykkelse. (Luk. 19:11) Og vi længes efter den dag hvor Guds rige vil fjerne alt det onde og skabe en retfærdig ny verden. (2. Pet. 3:13) Men vi må have tålmodighed og vente indtil Jehovas tid er inde. På flere forskellige måder lærer Jehova os at være tålmodige.

9. Hvilke eksempler viser at Jehova er tålmodig?

⁹ Jehova er selv det fuldkomne eksempel i tålmodighed. Han sørgede for at Noa havde tilstrækkelig tid både til at bygge arken og til at være “en forkynder af retfærdighed”. (2. Pet. 2:5; 1. Pet. 3:20) Da Jehova havde besluttet at udslette de onde indbyggere i Sodoma og Gomorra, lyttede han til de bekymringer Abraham havde. (1. Mos. 18:20-33) I flere hundrede år var Jehova enormt tålmodig med de oprørske israelitter. (Neh. 9:30, 31) Også i dag kan vi se at Jehova er tålmodig, for han giver tid til at alle dem han drager til sig, kan “nå at angre og vende om”. (2. Pet. 3:9; Joh. 6:44; 1. Tim. 2:3, 4) Ja, Jehovas eget eksempel giver os god grund til at være tålmodige når vi forkynder og underviser. Jehova  lærer os også på en anden måde at være tålmodige, nemlig gennem en illustration vi finder i hans ord.

10. Hvad kan vi lære af illustrationen med landmanden i Jakob 5:7, 8?

¹⁰ Læs Jakob 5:7, 8. Eksemplet med landmanden der dyrker afgrøder, lærer os meget om tålmodighed. Det er rigtigt at nogle planter vokser meget hurtigt. Men de fleste, især dem man får afgrøder fra, er et godt stykke tid om at vokse op og blive klar til høst. I Israel var det almindeligt at landmanden såede korn efter at den tidlige regn var faldet om efteråret, og høstede efter den sene regn om foråret. Han måtte altså vente på kornet i et halvt år. (Mark. 4:28) Det vil være klogt af os at være tålmodige ligesom landmanden. Men det er ikke altid let.

11. Hvordan vil tålmodighed hjælpe os når vi forkynder og underviser?

¹¹ Ofte vil vi ufuldkomne mennesker gerne se resultatet med det samme når vi gør en indsats. Men måske er der meget der skal gøres før der kommer et resultat. I en have skal der graves, plantes, luges og vandes. Når vi prøver at gøre andre til disciple, kræver det også en indsats over længere tid. Måske er der fordomme og andre forkerte opfattelser der skal “luges ud”. Hvis vi er tålmodige, vil vi ikke give op når der kommer vanskeligheder. Og selv når den reaktion vi får, er positiv, må vi alligevel være tålmodige. Vi kan ikke tvinge nogen til at vokse i troen. Der var tider hvor selv Jesus’ disciple var længe om at forstå det han lærte dem. (Joh. 14:9) Vi kan plante og vande, men det er Gud der får det til at gro! – 1. Kor. 3:6.

12. Hvordan kan vi vise tålmodighed når vi forkynder for familiemedlemmer?

¹² For nogle kan det være svært at være tålmodig når de forkynder for nogle i deres familie der ikke er Jehovas Vidner.  Det kan være en hjælp at tænke på princippet i Prædikeren 3:7, hvor der står at der er “en tid til at tie stille og en tid til at tale”. Vi kan lade vores gode opførsel tale for sig selv og samtidig altid være vågne for situationer hvor vi kan fortælle om sandheden. (1. Pet. 3:1, 2) Vi er ivrige efter at forkynde og undervise andre, men vi må være tålmodige over for alle mennesker – også dem vi er i familie med.

13-14. Hvordan har nogle af Jehovas tjenere vist tålmodighed?

¹³ Vi kan lære tålmodighed af gode eksempler, både fra Bibelens tid og fra nutiden. Habakkuk længtes efter at der blev sat en stopper for ondskaben, men han ventede tålmodigt på Jehova og sagde: “Jeg vil blive stående på min post.” (Hab. 2:1) Apostlen Paulus så frem til at modtage sin himmelske belønning, men han var alligevel udholdende i sin tjeneste og var optaget af “at aflægge grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed”. – Ap.G. 20:24.

¹⁴ Som et eksempel fra nutiden har vi et ægtepar der udgik fra Gileadskolen og blev sendt til et land hvor der kun er få Jehovas Vidner, og hvor de fleste tilhører en ikkekristen religion. Der var ikke mange der havde lyst til at studere Bibelen. Men deres klassekammerater fra Gilead som var i andre lande, sendte overstrømmende meldinger om deres mange bibelstudieelever som hurtigt gjorde fremskridt. Selvom det kun langsomt gik fremad i ægteparrets distrikt, fortsatte de tålmodigt deres tjeneste. Efter otte års forkyndelse i et distrikt der ikke så ud til at give nogen resultater, fik de endelig den glæde at en som de havde studeret med, blev døbt. Hvad er fælles for disse trofaste tjenere fra fortid og nutid? De tabte ikke gejsten. De lod ikke deres hånd hvile, og Jehova belønnede dem for deres tålmodighed og udholdenhed. Lad os “efterligne dem der viser tro og tålmodighed og arver det der er lovet”. – Hebr. 6:10-12, fdn.

15. Hvordan kan en stærk tro styrke vores beslutning om at forkynde?

¹⁵ Som kristne tror vi på det budskab vi forkynder, og derfor er vi ivrige efter at så mange som muligt skal høre det. Vi stoler på de løfter vi finder i Guds ord. (Sl. 119:42; Esa. 40:8) Vi har set bibelprofetier blive opfyldt lige for øjnene af os. Vi har været vidne til at Bibelens råd har hjulpet mennesker til at få et bedre liv. Alt dette overbeviser os om at den gode nyhed om Guds rige er et budskab alle har brug for at høre.

16. Hvordan er Salme 46:1-3 med til at styrke vores beslutning om at forkynde?

¹⁶ Vi har også en stærk tro på Jehova, der er kilden til det budskab vi forkynder, og på hans Søn, Jesus, som han har indsat som Konge i sit rige. (Joh. 14:1) Ligegyldigt hvad vi kommer ud for, vil Jehova altid være vores tilflugt og styrke. (Læs Salme 46:1-3). Desuden er vi overbevist om at Jesus leder forkyndelsesarbejdet fra himlen med den magt og myndighed Jehova har givet ham. – Matt. 28:18-20.

17. Hvorfor må vi blive ved med at forkynde? Giv et eksempel.

¹⁷ Når vi har tro, ved vi at Jehova vil velsigne vores indsats. Sommetider gør han det på helt uventede måder. (Præd. 11:6) For eksempel er der hver dag tusinder af mennesker der går forbi vores litteraturstande. Er det en effektiv form for forkyndelse? Ja, helt sikkert! Tjenesten  for Riget for november 2014 fortalte om en ung studerende der gerne ville skrive en opgave om Jehovas Vidner. Hun kunne ikke finde en rigssal, men på universitetsområdet så hun en af vores stande, og forkynderne gav hende det materiale hun skulle bruge til sin opgave. Efter et stykke tid blev hun døbt, og nu er hun pioner. Den slags oplevelser motiverer os til at blive ved med at forkynde, for de minder os om at der stadig er mennesker som har brug for sandheden og gerne vil lytte.

18. Hvorfor kan vi være sikre på at forkyndelsesarbejdet vil blive gennemført sådan som Jehova ønsker det?

¹⁸ Vi kan være sikre på at vores forkyndelsesarbejde vil blive færdigt til tiden. Læg mærke til hvordan det gik på Noas tid. Jehova viste at han ved nøjagtigt hvad der skal gøres, og hvornår det skal gøres. Omkring 120 år i forvejen fastlagde Jehova det tidspunkt hvor Vandfloden skulle komme. Nogle årtier senere gav Jehova Noa den opgave at bygge en ark. I måske 40-50 år før Vandfloden begyndte, var Noa i gang med dette hårde arbejde. Selvom folk ikke ville lytte til ham, blev han ved med at forkynde et advarselsbudskab indtil Jehova sagde at tiden var inde til at føre dyrene ind i arken. Og så, nøjagtigt til tiden, “lukkede Jehova døren”. – 1. Mos. 6:3; 7:1, 2, 16.

19. Hvad kan vi se frem til hvis vi ikke lader vores hånd hvile?

¹⁹ Jehova vil snart lade arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Riget slutte. Han vil ‘lukke døren’ for Satans verdensordning og indføre en retfærdig ny verden. Indtil det sker, vil vi efterligne Noa, Habakkuk og andre som ikke lod deres hånd hvile. Lad os være fokuserede og tålmodige, og lad os bevare vores stærke tro på Jehova og hans løfter.