Scener fra det forjættede land

Be’er-Sjeba — Hvor en brønd betød livet

„FRA Dan til Be’er-Sjeba“ er et velkendt udtryk for bibellæsere. Det sigter til hele Israel, fra Dan ved nordgrænsen til Be’er-Sjeba i syd. Freden i Salomons regeringstid blev beskrevet på denne måde: „Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Be’er-Sjeba, alle Salomons dage.“ — 1 Kongebog 4:25; Dommerne 20:1.

Men det var andet end afstanden der adskilte Dan fra Be’er-Sjeba. For eksempel faldt der rigelig nedbør ved Dan, og som fotografiet til højre viser, havde en af Jordanflodens kilder sit udspring her. Helt anderledes var det med Be’er-Sjeba, som lå i en regnfattig egn mellem Middelhavet og sydenden af Det Døde Hav.

Årsnedbøren ved Be’er-Sjeba er kun på 150 til 200 millimeter. Tænk på dette mens du studerer fotografiet foroven af Be’er-Sjebas ruinhøj, en såkaldt „tell“. * De grønne vækster røber at billedet er taget efter at den sparsomme vinterregn er faldet, for da grønnes markerne omkring Be’er-Sjeba kortvarigt. De nærliggende sletter var — og er — velegnede til kornavl.

Egnens tørre klima er grunden til at Bibelen ofte nævner brønde og rettigheder til vand i forbindelse med Be’er-Sjeba. Byen lå nær veje og karavaneruter som krydsede ørkenen længere mod syd. Som man kan forestille sig, trængte de forbipasserende og deres dyr til vand. Men vandet vældede ikke op af jorden som ved Dan — det måtte trækkes op af brønde. I det hebraiske ord be’erʹ ligger faktisk tanken om en grube eller et hul som man graver for at udnytte grundvandet. Be’er-Sjeba betyder „edsbrønden“ eller „syvbrønden“.

Abraham og hans familie boede længe i og nær Be’er-Sjeba, og de vidste hvor stor betydning brønde havde. Da Saras tjenestepige Hagar løb bort i ørkenen, regnede hun måske med at få vand fra brønde eller fra de beduiner der benyttede dem — ligesom beduinkvinden der på billedet øverst på næste side trækker vand op af en brønd på Sinajhalvøen. Da Abraham senere måtte sende Hagar og hendes plagsomme søn bort, var han så betænksom at  give hende vand med. Hvad skete der da vandet slap op? „Da åbnede Gud hendes øjne så hun fik øje på en brønd med vand; og hun gik hen og fyldte skindsækken med vand og gav drengen noget at drikke.“ — 1 Mosebog 21:19.

Hvorfra fik Abraham vand til at fylde i Hagars skindsæk? Måske fra den brønd han havde gravet og i hvis nærhed han plantede en tamarisk. (1 Mosebog 21:25-33) Det kan nævnes at videnskaben har opdaget hvor fornuftigt det var af Abraham at vælge en tamarisk. Det har nemlig vist sig at væsketabet fra dens små blade er meget ringe, noget der bevirker at den kan trives i dette tørre område. — Se billedet forneden.

Den brønd Abraham gravede gav anledning til strid mellem ham og en filisterkonge. En brønd havde stor værdi på grund af vandmangelen og det slid det var at grave en dyb brønd. Dengang var det faktisk en krænkelse af ejendomsretten at bruge en brønd uden tilladelse. — Jævnfør Fjerde Mosebog 20:17, 19.

Hvis du besøger Tell Be’er-Sjeba kan du på sydøstskrænten kigge ned i en dyb brønd. Det vides ikke hvornår den blev udhugget i klippemassen og blev forstærket med sten øverst, som det ses her på nederste fotografi. I nyere tid har arkæologer gravet 30 meter ned i brønden uden at nå bunden. En af dem har bemærket: „Det er fristende at antage at denne brønd var . . . ’edsbrønden’ ved hvilken Abraham og Abimelek sluttede deres pagt.“ — Biblical Archaeology Review.

Åbenbart voksede Be’er-Sjeba senere i bibelsk tid og blev en fæstningsby med en vældig port. Men dens eksistens og trivsel afhang til hver en tid af det livsvigtige vand fra byens dybe brønd.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 24]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 25]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.