Den kristne og vore dages samfund

„I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ — MATTÆUS 24:9.

1. Hvad skulle være et af kristendommens kendetegn?

 NOGET der kendetegnede de første kristne var at de holdt sig adskilt fra verden. I en bøn til sin himmelske Fader, Jehova, sagde Kristus om sine disciple: „Jeg har givet dem dit ord, men verden har hadet dem, fordi de ikke er en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Johannes 17:14) Da Jesus blev ført frem for Pontius Pilatus, sagde han: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ (Johannes 18:36) Både De Kristne Græske Skrifter og historikere bevidner at de første kristne holdt sig adskilt fra verden.

2. (a) Skulle forholdet mellem Jesu disciple og verden med tiden ændre sig? (b) Skulle Jesu rige komme ved at verden ville blive omvendt?

² Lod Jesus forstå at der på et senere tidspunkt ville indtræffe en forandring i forholdet mellem hans disciple og verden, og at hans rige ville komme ved at verden blev omvendt til kristendommen? Nej. Intet af det Jesu disciple blev inspireret til at skrive efter hans død antyder dette. (Jakob 4:4 [skrevet kort før år 62 e.v.t.]; 1 Johannes 2:15-17; 5:19 [skrevet omkring  år 98 e.v.t.]) Bibelen forbinder tværtimod Jesu „nærværelse“ og efterfølgende „komme“ i Rigets magt med „afslutningen på tingenes ordning“, der vil kulminere i denne ordnings ’ende’, eller tilintetgørelse. (Mattæus 24:3, 14, 29, 30; Daniel 2:44; 7:13, 14) I det tegn Jesus fremsatte vedrørende sin parousiʹa eller nærværelse, sagde han om sine sande disciple: „Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ — Mattæus 24:9.

Sande kristne i dag

3, 4. (a) Hvordan beskriver et katolsk opslagsværk de første kristne? (b) Hvordan beskrives Jehovas Vidner og de første kristne i nogenlunde samme vendinger?

³ Hvilken religiøs gruppe har i dag fået ry for at følge de kristne principper og holde sig adskilt fra denne verden, med det resultat at dens medlemmer bliver hadet og forfulgt? Ja, hvilken verdensomspændende kristen organisation svarer i alle henseender til de historiske beskrivelser af de første kristne? Bemærk hvad New Catholic Encyclopedia skriver om de første kristne: „Skønt det kristne samfund i begyndelsen kun blev betragtet som endnu en sekt i det jødiske miljø, viste det sig at have en helt særegen teologisk lære, og dets medlemmer var meget nidkære vidner om Kristus ’i hele Judæa og Samaria, ja, til jordens ende’ (Apg. 1:8).“ — Bind 3, side 694.

⁴ Læg mærke til udtrykkene „betragtet som endnu en sekt“, „helt særegen . . . lære“ og „nidkære vidner“. Bemærk hvordan det samme opslagsværk beskriver Jehovas Vidner: „En sekt . . . Vidnerne er overbeviste om at verdens ende vil indtræffe i løbet af meget få år. Denne levende tro lader til at være den største drivkraft bag deres utrættelige nidkærhed. . . . Hvert medlem af sekten er forpligtet til at vidne om Jehova ved at forkynde om hans kommende rige. . . . Deres tro og leveregler bygger udelukkende på Bibelen. . . . For at være et rigtigt Vidne må man på den ene eller den anden måde forkynde aktivt.“ — Bind 7, side 864-65.

5. (a) I hvilken henseende er Jehovas Vidners lære særegen? (b) Nævn nogle eksempler på at Jehovas Vidners lære er i overensstemmelse med Bibelen.

⁵ På hvilke områder skiller Jehovas Vidners lære sig ud? New Catholic Encyclopedia nævner nogle få: „De [Jehovas Vidner] fordømmer treenigheden som hedensk afgudsdyrkelse . . . De betragter Jesus som det største Jehovas vidne, ’en gud’ (sådan oversætter de Joh 1:1), der ikke er underordnet andre end Jehova. . . . Han døde som et menneske og blev oprejst som en udødelig åndesøn. Hans lidelse og død var den pris han betalte for at menneskeheden igen kunne opnå retten til at leve evigt på jorden. ’Den store skare’ (Åb 7:9) af sande Vidner nærer håb om at komme til at leve i et jordisk paradis; kun 144.000 troende (Åb 7:4; 14:1, 4) vil opnå himmelsk herlighed sammen med Kristus. De onde vil blive fuldstændig udslettet. . . . Dåben — som Vidnerne praktiserer ved fuldstændig nedsænkning . . . [er] det ydre symbol på deres indvielse til tjenesten for Jehova Gud. . . . Jehovas Vidner har fået megen omtale fordi de nægter at modtage blodtransfusion . . . De har et ret strengt syn på ægteskab og kønsmoral.“ Det kan godt være at Jehovas Vidner er særegne på disse områder, men deres tro bygger solidt på Bibelen. — Salme 37:29; Mattæus 3:16; 6:10; Apostelgerninger 15:28, 29; Romerne 6:23; 1 Korinther 6:9, 10; 8:6; Åbenbaringen 1:5.

6. Hvilken holdning har Jehovas Vidner bevaret? Hvorfor?

 ⁶ Det katolske opslagsværk tilføjer at i 1965 (tilsyneladende det år artiklen blev skrevet) „betragtede Vidnerne sig endnu ikke som hørende til det samfund hvori de boede“. Forfatteren har åbenbart ment at når antallet af Jehovas vidner steg og de „i stadig højere grad begyndte at ligne en kirke frem for en sekt“, ville de blive en del af denne verden. Men sådan er det ikke gået. I dag, hvor der findes over fire gange så mange Jehovas vidner som i 1965, har de stadig den samme holdning til denne verden. „De er ikke en del af verden“, ligesom Jesus ikke var „en del af verden“. — Johannes 17:16.

Adskilt fra verden men ikke fjendtligsindede

7, 8. Hvad kan man sige om både de første kristne og Jehovas vidner i dag?

⁷ I sin bog Early Christianity and Society (Urkristendommen og samfundet) citerer Robert M. Grant Justinus Martyrs forsvarsskrift for kristendommen i det andet århundrede: „Hvis kristne var oprørere ville de holde sig skjult for at nå deres mål. . . . De er kejserens bedste allierede når det gælder om at opretholde fred og god orden.“ I dag er Jehovas vidner overalt i verden også kendt for at være fredselskende og lovlydige borgere. Regeringer af enhver slags ved at de ikke har noget at frygte fra Jehovas vidner.

⁸ En nordamerikansk lederskribent har skrevet: „Man skal være en hykler eller lide af vrangforestillinger for at tro at Jehovas Vidner udgør nogen form for trussel mod noget politisk styre; de er så lidt revolutionære og så fredselskende som et trossamfund kan være.“ Jean-Pierre Cattelain skriver i sin bog L’objection de conscience (Samvittighedsnægtelse): „Vidnerne underlægger sig helt og fuldt myndighederne og er sædvanligvis lovlydige; de betaler deres skat og prøver ikke at kritisere, forandre eller vælte regeringen, for de tager ikke del i denne verdens anliggender.“ Han tilføjer at det kun er hvis staten gør krav på Jehovas vidners liv, som de har indviet til Gud, at de nægter at adlyde. På dette område ligner de nøjagtig de første kristne. — Markus 12:17; Apostelgerninger 5:29.

Misforstået af den herskende klasse

9. Hvilken bemærkelsesværdig forskel er der mellem de første kristne og vore dages katolikker hvad angår det at holde sig adskilt fra verden?

⁹ De fleste af de romerske kejsere misforstod de første kristne og forfulgte dem. Diognetbrevet, som nogle mener stammer fra det andet århundrede e.v.t., fortæller: „De kristne [bor] i verden, men er ikke af verden.“ Derimod fremholdt Det Andet Vatikankoncil i Dogmatisk Konstitution om Kirken, at katolikker bør „søge Guds rige ved at tage del i verdslige anliggender“ og „arbejde på verdens helliggørelse indefra“.

10. (a) Hvordan betragtede samtidens herskende klasse de første kristne? (b) Hvordan bliver Jehovas vidner ofte betragtet, og hvordan reagerer de?

¹⁰ Historikeren E. G. Hardy har sagt at de romerske kejsere betragtede de første kristne som nogle „foragtelige fanatikere“. Den franske historiker Étienne Trocmé taler om „den foragt hvormed kultiverede græske og romerske embedsmænd behandlede [de kristne], som de betragtede som en meget mærkelig, orientalsk sekt“. En brevveksling mellem Plinius den Yngre, der var romersk statholder i Bithynien, og kejser Trajan, viser at den herskende klasse stort set var uvidende om kristendommens sande natur. I dag bliver Jehovas vidner også ofte misforstået og set ned  på af verdens ledende. Men det hverken overrasker dem eller gør dem mismodige. — Apostelgerninger 4:13; 1 Peter 4:12, 13.

’Overalt bliver den modsagt’

11. (a) Hvad blev der sagt om de første kristne, og hvad er der blevet sagt om Jehovas vidner? (b) Hvorfor deltager Jehovas vidner ikke i politik?

¹¹ Om de første kristne blev det sagt: „Om denne sekt er det os bekendt at den overalt bliver modsagt.“ (Apostelgerninger 28:22) I det andet århundrede e.v.t. hævdede romeren Celsus at kristendommen appellerede til samfundets udskud. Det er også blevet sagt om Jehovas vidner at de „for størstedelens vedkommende består af samfundets underprivilegerede“. Kirkehistorikeren August Neander skrev at „de kristne blev fremstillet som mennesker der var døde for verden og ubrugelige i ethvert af livets anliggender; . . . man spurgte hvordan det hele skulle fungere hvis alle var som de.“ Eftersom Jehovas vidner ikke deltager i politik, bliver de også tit beskyldt for at være tilovers i samfundet. Men hvordan kunne de være politiske aktivister og samtidig forkynde om Guds rige som menneskehedens eneste håb? Jehovas vidner følger apostelen Paulus’ ord: „Tag din Part af Lidelserne som en god Kristi Soldat. Ingen, som kæmper for Gud, indlader sig i verdslige Foretagender; for han vil være ham til Behag, som har taget ham i sin Tjeneste.“ — 2 Timoteus 2:3, 4, Erikke Rosenørn-Lehn.

12. På hvilket andet vigtigt område holder Jehovas vidner sig ligesom de første kristne adskilt fra verden?

¹² I sin bog A History of Christianity skriver professor K. S. Latourette: „Hvad angik deltagelse i krig var de første kristne i konflikt med den græsk-romerske verden. Fra de første tre hundrede år findes der ingen kendte kristne skrifter som billiger at kristne deltager i krig.“ I Edward Gibbons værk Det romerske riges forfald og undergang hedder det: „Det var ikke muligt, at de kristne uden at svigte andre og mere hellige pligter kunne gå hen og blive soldater, øvrighedspersoner eller regenter.“ Jehovas vidner holder sig ligeledes strengt neutrale idet de følger de bibelske principper der findes i Esajas 2:2-4 og Mattæus 26:52.

13. Hvad beskyldes Jehovas Vidner for, men hvad viser kendsgerningerne?

¹³ Jehovas Vidner bliver af deres fjender beskyldt for at splitte familier. Det er sandt at der er eksempler på at familier bliver splittet når et eller flere medlemmer bliver Jehovas vidner. Jesus forudsagde at dette ville ske. (Lukas 12:51-53) Statistikker viser imidlertid at det er undtagelsen at ægteskaber går i stykker af denne grund. I ét ud af tre ægteskaber blandt Jehovas Vidner i Frankrig er ægtefællen for eksempel ikke et Jehovas vidne. Skilsmisseprocenten for disse ægteskaber er ikke højere end landets gennemsnit. Hvorfor ikke? Apostlene Paulus og Peter gav de kristne som var gift med ikketroende, en god, inspireret vejledning, og Jehovas vidner forsøger at følge deres råd. (1 Korinther 7:12-16; 1 Peter 3:1-4) Hvis et sådant ægteskab opløses, kommer initiativet næsten altid fra den ægtefælle som ikke er et Jehovas vidne. På den anden side er tusinder af ægteskaber blevet reddet fordi ægtefællerne er blevet Jehovas vidner og er begyndt at anvende de bibelske principper i deres tilværelse.

Kristne, ikke treenighedstilhængere

14. Hvad blev de første kristne beskyldt for, og hvorfor er det ironisk?

¹⁴ Ironisk nok beskyldte Romerriget blandt andet de første kristne for at være ateister. Dr. August Neander skriver: „I folkemunde blev de kristne omtalt  som dem der fornægtede guderne, og de blev kaldt ateister.“ Hvor var det selvmodsigende at hedninger der tilbad noget som ikke var guder „men værk af menneskehænder, træ og sten“, kaldte de kristne, der tilbad den levende Skaber og ikke mange guder, for ateister. — Esajas 37:19.

15, 16. (a) Hvad har nogle inden for kristenheden sagt om Jehovas Vidner, og hvilket spørgsmål rejser det? (b) Hvad viser at Jehovas Vidner er sande kristne?

¹⁵ Det er også ironisk at der i dag er nogle inden for kristenheden som benægter at Jehovas Vidner er kristne. Hvorfor gør de det? Fordi Jehovas Vidner afviser treenighedslæren. Ifølge en af kristenhedens fordomsfulde definitioner er en kristen „en der anerkender at Kristus er Gud“. En nyere ordbog definerer imidlertid en kristen som „en person der tror på Jesus Kristus og følger hans lære“, og kristendom som „en religion der bygger på Jesu Kristi lære, og den tro at han var Guds søn“. Hvilken gruppe passer bedst på denne definition?

¹⁶ Med hensyn til den første definition anerkender Jehovas Vidner Jesu eget vidnesbyrd om hvem han er. Han sagde: „Jeg er Guds søn,“ ikke „jeg er Gud Søn“. (Johannes 10:36; jævnfør Johannes 20:31.) De anerkender apostelen Paulus’ inspirerede udtalelse om Kristus: „Kristus Jesus, der, skønt han var i Guds skikkelse, ikke betragtede lighed med Gud som noget at gribe efter.“ * (Filipperne 2:6, Revised Standard Version) I bogen The Paganism in Our Christianity hedder det: „Jesus Kristus omtalte aldrig et sådant fænomen [en ligestillet treenighed], og ordet ’treenighed’ forekommer intetsteds i Det Nye Testamente. Læren blev først antaget af kirken tre hundrede år efter vor Herres død, og dens oprindelse er fuldstændig hedensk.“ Jehovas Vidner anerkender Bibelens lære om Kristus. De er sande kristne, ikke treenighedstilhængere.

Intet økumenisk samarbejde

17. Hvorfor deltager Jehovas Vidner ikke i den økumeniske bevægelse?

¹⁷ To andre ting man anker over i forbindelse med Jehovas Vidner er at de afviser at være med i den økumeniske bevægelse, og at de, som nogle siger, „missionerer aggressivt“. De samme beskyldninger blev rettet mod de første kristne. Kristenheden, med dens katolske, ortodokse og protestantiske kirker, er unægtelig en del af verden. Men ligesom Jesus er Jehovas Vidner ’ikke en del af verden’. (Johannes 17:14) Hvordan skulle de gennem økumeniske bevægelser kunne alliere sig med religiøse organisationer der fremmer en ukristen adfærd og lære?

18. (a) Hvorfor kan man ikke bebrejde Jehovas Vidner når de hævder at det kun er dem der praktiserer den sande religion? (b) Hvad ejer katolikkerne ikke, skønt de også tror at de har den sande tro?

¹⁸ Hvem kan med rette bebrejde Jehovas  Vidner at de i lighed med de første kristne mener at kun de praktiserer den sande tro? Også den katolske kirke, der hyklerisk hævder at samarbejde med den økumeniske bevægelse, siger: „Vi tror at denne ene sande religion fortsat eksisterer i den Katolske og Apostoliske Kirke, som Herren Jesus betroede den opgave at udbrede blandt alle mennesker da han sagde til apostlene: ’Gå derfor og gør disciple af alle nationer.’“ (Vatikan II, „Erklæringen om religiøs frihed“) Men denne tro er åbenbart ikke tilstrækkelig til at indgyde katolikker ’utrættelig nidkærhed’ med hensyn til at gå ud og gøre disciple.

19. (a) Hvad er Jehovas vidner besluttede på, og med hvilket motiv? (b) Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?

¹⁹ Blandt Jehovas vidner finder man imidlertid denne nidkærhed. Disse vidner er besluttede på at fortsætte med at forkynde så længe Gud ønsker at de skal gøre det. (Mattæus 24:14) Deres forkyndelse er nidkær men ikke aggressiv. Den er motiveret af kærlighed til næsten, ikke af had til menneskeheden. De håber at så mange som muligt vil blive frelst. (1 Timoteus 4:16) Ligesom de første kristne bestræber de sig for at ’holde fred med alle mennesker’. (Romerne 12:18) Hvordan de gør dette vil blive behandlet i den efterfølgende artikel.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvad kendetegnede de første kristne, og hvordan ligner Jehovas vidner dem?

◻ På hvilke områder viser Jehovas vidner at de er gode borgere?

◻ Hvordan betragtede den herskende klasse de første kristne, og forholder det sig anderledes i dag?

◻ Hvad får Jehovas vidners tro på at de har sandheden dem til at gøre?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 12]

Jehovas vidner er besluttede på at fortsætte med at forkynde så længe Gud ønsker det

[Illustration på side 17]

Pilatus sagde: „Se! Mennesket!“ — han som ikke var en del af verden. — Johannes 19:5

[Kildeangivelse]

„Ecce Homo“ af A. Ciseri: Firenze, Galleria d’Arte Moderna/​Alinari/​Art Resource, N.Y.